Bekendtgørelse om Statens Kunstfond m.v.

Ifølge lovens § 3 ledes fondet af en bestyrelse bestående af formændene for de nedenfor i § 2 nævnte udvalg. Bestyrelsen vælger selv sin formand for eet år ad gangen. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde antage sagkyndig kunstnerisk bistand.

Bestyrelsen fastlægger de almindelige retningslinier for fondets virksomhed og drøfter og tager stilling til spørgsmål, der har betydning for fondet som helhed.

Bestyrelsen træffer hvert år bestemmelse om, hvorledes fondets midler til støtte af kunstneres efterladte fordeles imellem de enkelte udvalg.

Bestyrelsen kan efter forudgående forhandling med de pågældende udvalg træffe afgørelse om, at beløb, der af et udvalg ikke er anvendt ved finansårets udløb, overføres til et af fondets andre udvalg.

Bestyrelsen træffer for så vidt angår ansøgninger inden for området andre former for kunstnerisk skabende virksomhed afgørelse om, under hvilket eller hvilke udvalg en konkret sag henhører i tilfælde, hvor der måtte være uenighed herom udvalgene imellem.

Bestyrelsen kan gennem repræsentantskabet gøre indstilling til ministeren for kulturelle anliggender om ændringer i de ved bekendtgørelsen fastsatte bestemmelser eller i øvrigt i spørgsmål, der ønskes forelagt ministeren.

Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og beretning for fondets virksomhed. Regnskab og beretning afgives til repræsentantskabet senest 4 måneder efter årets udløb. Kapitel 2. Udvalgene.

Ifølge lovens § 4 nedsættes til at administrere fondets midler to udvalg for den bildende kunst, et udvalg for den litterære kunst, et udvalg for tonekunsten, et udvalg for kunsthåndværket og den kunstneriske formgivning og et udvalg for arkitekturen. Ansøgninger om støtte inden for området andre former for kunstnerisk skabende virksomhed behandles i det eller de udvalg, under hvis virksomhedsområde ansøgningen nærmest henhører.

Støtte fra fondet ydes normalt efter ansøgning, men de enkelte udvalg kan tage initiativ til at fremkalde ansøgninger, ligesom der i særlige tilfælde, hvor det drejer sig om ydelser til enkeltpersoner, kan ydes støtte uden ansøgning.

Ydelser til enkeltpersoner kan kun tildeles danske kunstnere eller sådannes efterladte. Ydelser til kunstneres efterladte fordeles normalt til en årlig termin efter forudgående opslag.

Kvaliteten af den kunstneriske produktion er afgørende for tildeling af ydelser til kunstnere.

Udvalgene foretager inden for de givne rammer selv afgrænsningen af deres virksomhedsområde inden for den pågældende kunstart.

Udvalgene for den bildende kunst administrerer de fondsmidler, der er til rådighed til

Udvalget for kunsthåndværket og den kunstneriske formgivning administrerer de fondsmidler, der er til rådighed til ydelser til kunsthåndværkere og formgivere og deres efterladte, til indkøb af kunsthåndværk og kunstnerisk formgivne arbejder samt til andre foranstaltninger, der sigter på at opretholde og fremme kunsthåndværkeres og formgiveres produktion.

Støtte til kunsthåndværkere og formgivere kan ydes som rejse- og studiestipendier, arbejdstipendier og som anerkendelse for et arbejde, hvor det økonomiske udbytte ikke står i rimeligt forhold til den kunstneriske indsats. Indkøb af kunsthåndværk og kunstnerisk formgivne arbejder kan ske i tilfælde, hvor der er tale om et særligt karakteristisk arbejde, som det er i det offentliges interesse at erhverve. Indkøbene kan foretages såvel på udstillinger som direkte hos kunsthåndværkeren og formgiveren. Støtte kan endvidere ydes i form af lån til materialer, til etableringsudgifter m.v. Endelig anvendes efter bestyrelsens bestemmelse et beløb som støtte til efterladte efter kunsthåndværkere og formgivere.

Det påhviler udvalget af holde sig alsidigt orienteret om kunsthåndværkernes og formgivernes samt kunsthåndværkets og den kunstneriske formgivnings vilkår og at følge udstillingerne.

Udvalget for den litterære kunst administrerer de fondsmidler, der er til rådighed til ydelser til forfattere og deres efterladte og til foranstaltninger, der sigter på at opretholde og fremme forfatteres produktion.

Støtte til forfattere kan ydes som rejse- og studiestipendier, arbejdsstipendier og som anerkendelse i forbindelse med udgivelse af værker, hvor det økonomiske udbytte ikke står i rimeligt forhold til den kunstneriske indsats. Støtte kan også ydes til litterære tidsskrifter samt til sikring af udgivelse af kunstnerisk værdifulde litterære arbejder, herunder udgivelse af kunstnerisk værdifulde oversættelser til dansk af udenlandsk litteratur, der ellers ikke ville blive tilgængelig for et dansk publikum. Støtte til forlag kan dog kun ydes i form af forhåndstilsagn om dækning af dokumenteret tab på udgivelsen. Støtten beregnes normalt på grundlag af det vederlag, der ydes til forfatter eller oversætter, ligesom støtten bør medføre en for værket rimelig salgspris. I intet tilfælde kan støtten til forlag dog overstige halvdelen af fremstillingsomkostningerne. Endvidere anvendes efter bestyrelsens bestemmelse et beløb som støtte til efterladte efter forfattere.

Det påhviler udvalget at holde sig alsidigt orienteret om forfatternes og den litterære kunsts vilkår og at følge de litterære udgivelser.

Udvalget for tonekunsten administrerer de fondsmidler, der er til rådighed til ydelser til komponister og deres efterladte og til foranstaltninger, der tager sigte på at opretholde og fremme komponisters produktion.

Støtte til komponister kan ydes som rejse- og studiestipendier, arbejdsstipendier og som anerkendelse i forbindelse med udgivelse eller opførelse af værker, hvor det økonomiske udbytte ikke står i rimeligt forhold til den kunstneriske indsats. Støtte kan også ydes til sikring af udgivelse og opførelse af kunstnerisk værdifulde kompositioner. Støtte til forlag kan dog kun ydes i form af forhåndstilsagn om dækning af dokumenteret tab på udgivelsen. Støtten beregnes normalt på grundlag af det vederlag, der ydes komponisten, og kan i intet tilfælde overstige halvdelen af fremstillingsomkostningerne. Endvidere anvendes efter bestyrelsens bestemmelse et beløb som støtte til efterladte efter komponister.

Det påhviler udvalget at holde sig alsidigt orienteret om komponisters og tonekunstens vilkår og nøje følge fremførelser og udgivelser af samtidens danske musik.

Udvalget for arkitekturen administrerer de fondsmidler, der er til rådighed til ydelser til arkitekter og deres efterladte og til foranstaltninger, som tager sigte på at opretholde og fremme arkitekters produktion specielt inden for områder som byfornyelse, byudvikling og byernes gradvise udbredelse i landskabet.

Støtte til arkitekter kan ydes som rejse- og studiestipendier, arbejdsstipendier og som anerkendelse for et arbejde, hvor det økonomiske udbytte ikke står i rimeligt forhold til den kunstneriske indsats. Støtte kan endvidere ydes til gennemførelse af arkitektkonkurrencer og til udarbejdelse af skitseprojekter. Endelig anvendes efter bestyrelsens bestemmelse et beløb som støtte til efterladte efter arkitekter.

Det påhviler udvalget at holde sig alsidigt orienteret om arkitekters og arkitekturens vilkår og at følge udstillingerne.

Udvalgene kan i særlige tilfælde antage sagkyndig kunstnerisk bistand. Kapitel 3. Repræsentantskabet.

Repræsentantskabet skal følge fondets virksomhed og virke som mellemled mellem fondets øvrige organer og ministeren for kulturelle anliggender. Det indkaldes til møde, når det skønnes nødvendigt, dog mindst een gang årligt.

Beretninger og regnskab, der modtages fra bestyrelsen, indsendes til ministeriet for kulturelle anliggender, ledsaget af de bemærkninger, som repræsentskabet ønsker at knytte hertil, hvilke dog normalt kun kan omhandle de almindelige principper, der er fulgt af bestyrelsen og udvalgene i det forløbne år. Bemærkningerne sendes endvidere til bestyrelse og udvalg.

De indstillinger, der i øvrigt modtages fra bestyrelsen, videresendes til ministeriet for kulturelle anliggender med de bemærkninger, repræsentantskabet ønsker at knytte dertil.

Repræsentantskabet gør indstilling til ministeren for kulturelle anliggender om fordelingen af de på finansloven bevilgede livsvarige ydelser, der efter ministerens beslutning skal søges tillagt kunstnere inden for lovens område. Det påhviler repræsentantskabet, forinden indstilling afgives, at indhente en udtalelse fra vedkommende udvalg som grundlag for repræsentantskabets indstilling. De af repræsentantskabet indhentede udtalelser vedlægges repræsentantskabets indstilling til ministeren.

Repræsentantskabet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er tilstede. Ved afgørelser om indstilling af kunstnere til livsvarige ydelser kræves dog, at mindst 22 medlemmer er tilstede.

Repræsentantskabet fastsætter sin forretningsorden, der forelægges ministeriet til godkendelse.

De livsvarige ydelser på finansloven.

De livsvarige ydelser på finansloven.

Livsvarig ydelse på finansloven kan tildeles kunstnere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at vedkommende har placeret sig afgørende som kunstner. Tildeling sker alene på grundlag af en vurdering af kvaliteten i den kunstneriske produktion.

Tildeling af livsvarig ydelse på finansloven foretages af kulturministeriet efter indstilling fra repræsentantskabet for Statens Kunstfond og efter forelæggelse for folketingets finansudvalg.

Ydelsen, der tildeles på livstid, fastsættes til et grundbeløb på 6.000 kr. - fra 1. april 1978 omregnet til 31.400 kr. + dyrtidstillæg.

Kunstnere med indtægter på 90.000 kr. eller derunder oppebærer ydelsen med dens fulde beløb. For kunstnere med indtægter, der overstiger 90.000 kr., sker der en reduktion i udbetalt ydelse, således at ydelsen reduceres med et beløb svarende til 75 pct. af den indtægt, der overstiger 90.000 kr. Alle kunstnere, der oppebærer livsvarig ydelse, får dog som minimum udbetalt en ydelse med grundbeløb på 1.000 kr. - fra 1. april 1978 omregnet til 5.235 kr. + dyrtidstillæg.

Til grund for beregningen af den ydelse, der kommer til udbetaling, lægges et gennemsnit af kunstnerens bruttoindtægter i de 3 senest forløbne kalenderår. Dog vil udbetaling kunne ske efter skønnet indtægt i de følgende år, såfremt en kunstner godtgør, at hans fremtidige indtægtsforhold vil ændre sig væsentligt i forhold til hans gennemsnitsindtægt for de 3 senest forløbne kalenderår enten på grund af sygdom eller fordi han frasiger sig eller har frasagt sig lønnet arbejde eller går på pension.

Beregning af den ydelse, der kommer til udbetaling, sker for en periode på 3 år, således at ændringer i indtægtsforhold i udbetalingsperioden ikke vil kunne medføre regulering af ydelsen inden for 3-års perioden. Dog kan en kunstner forud for hvert enkelt udbetalingsår i 3-års perioden ansøge om at få ændret ydelsen, hvis han kan dokumentere, at hans indtægter i det kommende år vil blive væsentligt mindre end i de år, der ligger til grund for ydelsens beregning enten på grund af sygdom, eller fordi han er ophørt med lønnet arbejde. Ydelsen kan da fastsættes efter den skønnede indtægt for det følgende år gældende indtil udløbet af den 3-års periode, man er i. Det forudsættes, at kunstnerens indtægtsforhold har ændret sig så meget, at han vil være berettiget til mindst en forhøjelse på 6.000 kr. i ydelsen.

Kunstnere, der oppebærer ikke indtægtsregulerede hædersgaver og faste årlige statsydelser efter den hidtil gældende ordning, bevarer disse ydelser uændret, medmindre de vælger at overgå til nyordningen.

Efterindtægt af de livsvarige ydelser ydes til de efterladte efter de kunstnere, hvem ydelserne er tillagt inden for det omfang, i hvilket efterindtægt ydes afdøde statstjenestemænds efterladte.

Efterladte efter kunstnere, der indtil deres død har oppebåret livsvarig ydelse på finansloven, kan med finansudvalgets godkendelse i hvert enkelt tilfælde tildeles en understøttelse på finansloven.

Understøttelse ydes kun i tilfælde, hvor den efterladtes indkomst- og formueforhold ikke taler derimod. Kapitel 5. Fælles bestemmelser.

Beslutninger i bestyrelsen, udvalgene og repræsentantskabet træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Afgørelserne i udvalgene skal fremtræde med eventuel dissens.

Fondets sekretariat står til rådighed for bestyrelsen, udvalgene og repræsentantskabet.

Lederen af sekretariatet deltager i bestyrelsens, udvalgenes og repræsentantskabets møder.

Bekendtgørelse nr. 64 af 26. februar 1970 om Statens Kunstfond ophæves.

1. afholdelse af udgifter til den i lovens § 2, nr. 3,

nævnte billedkunstneriske udsmykning af bygninger og anlæg,

De midler, der er bestemt til billedkunstnerisk

udsmykning i henhold til lovens § 2, nr. 3, skal fortrinsvis anvendes til

projektering og udførelse af dekorativ udsmykning af nybygninger og anlæg i

samarbejde mellem arkitekt og billedkunster samt til fremskaffelse af

dekorativ udsmykning af allerede opførte bygninger og anlæg. Herudover kan

fondet bidrage til, at der udskrives åbne eller lukkede konkurrencer eller

udarbejdes skitseforslag. I særlige tilfælde kan fondet afholde udgifter til

udsmykninger udført af udenlandske kunstnere.

Støtte ydes på grundlag af henvendelser til udvalget fra statslige eller

kommunale myndigheder eller fra private institutioner eller enkeltpersoner.

Udvalget kan endvidere på eget initiativ søge at fremme fondets formål.

Støtte til kunstneriske arbejder ved ikke-statslige bygninger og anlæg

ydes med tre fjerdedele af de samlede udgifter, der er forbundet med de

pågældende arbejder. Projekteringsudgifter kan dækkes fuldt ud af fondet, men

såfremt udarbejdede forslag derefter kommer til udførelse, indgår

projekteringsudgiften i de samlede udgifter, i forhold til hvilke støtten

endeligt beregnes.

Støtte til private intitutioner eller enkeltpersoner til udsmykning af

bygninger eller anlæg kan gøres betinget af, at der afgives passende

garantier til sikring af kunstværkets bevaring for offentligheden.

Det påhviler udvalgene at holde sig alsidigt

orienteret om de bildende kunstneres og den bildende kunsts vilkår og at

følge kunstudstillingerne, ligesom udvalget for den billedkunstneriske

udsmykning skal opretholde kontakt med myndigheder og institutioner landet

over for til stadighed at være orienteret om, hvor der er behov for en

indsats fra udvalgets side.

Ministeriet for kulturelle anliggender, den 9. august 1978., den 9. august 1978

/Niels Matthiasen Hanne Lundblad/