Bekendtgørelse om ydelse af produktionsrestitution og fremstillingspræmie til kartoffelstivelse
BEK nr 405 af 21/08/1978
§ 1
Bestemmelserne i denne bekendtgørelse vedrører ydelse af produktionsrestitution og fremstillingspræmie til kartoffelstivelse i henhold til Det europæiske økonomiske Fællesskabs markedsordning for korn. Der ydes alene fremstillingspræmie til kartoffelstivelse, der er produceret i perioden 1. august 1978-31. juli 1979.
Udover de af Det europæiske økonomiske Fællesskab fastsatte betingelser for ydelse af produktionsrestitution og fremstillingspræmie skal de i §§ 2-4 anførte betingelser være opfyldt.
§ 2
Virksomheder, som producerer kartoffelstivelse, kan kun opnå produktionsrestitution og fremstillingspræmie, såfremt de forud er registreret hertil af Direktoratet for Markedsordningerne, Frederiksborggade 18, 1360 København K, og iagttager de af direktoratet givne anvisninger. Direktoratet udsender en vejledning om ydelse af produktionsrestitution og fremstillingspræmie til kartoffelstivelse. Virksomheden skal endvidere før produktionens påbegyndelse foretage anmeldelse til toldvæsenet.
§ 3
Der må kun begæres produktionsrestitution og fremstillingspræmie til kartoffelstivelse, som produceres her i landet af kartofler avlet indenfor Det europæiske økonomiske Fællesskabs område.
Gennemførelsen af den i markedsordningen foreskrevne vægt- og kvalitetskontrol skal ske under opsyn af en af direktoratet godkendt kontrollør. Avleren eller dennes repræsentant har ret til at overvåge kontrollen. Omkostninger ved kontrollens gennemførelse påhviler virksomheden.
§ 4
Den i markedsordningen indeholdte adgang til delvis forudbetaling af produktionsrestitution til kartoffelstivelse er betinget af, at den registrerede virksomhed overfor direktoratet har stillet sikkerhed i rede penge eller i form af en bankgaranti eller anden af direktoratet godkendt garanti.
§ 5
Virksomheden skal føre et af toldvæsenet godkendt regnskab over køb af kartofler, specificeret på avler, samt over produktion, lager og salg af stivelse. Den foreskrevne bogføring og dertil hørende bilag skal opbevares i mindst 5 år.
Repræsentanter for Direktoratet for Markedsordningerne samt toldvæsenet er berettiget til at udøve den i § 7, stk. 2 i lov nr. 595 af 22. december 1972 omhandlede kontrol med virksomheden.
§ 6
Overtrædelse af § 3, stk. 2, 1. pkt., og § 5 straffes med bøde. Med samme straf straffes overtrædelse af § 3, stk. 1, medmindre højere straf er forskyldt, jfr. § 16 i lov nr. 595 af 22. december 1972 om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m. v., som ændret senest ved lov nr. 309 af 8. juni 1977.
§ 7
Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1973 om ydelse af produktionsrestitution til kartoffelstivelse samt bekendtgørelse nr. 401 af 25. juli 1974 om ændring af bekendtgørelse om ydelse af produktionsrestitution til kartoffelstivelse.
pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 1 og 2, § 7 og § 16, stk. 6, i lov nr. 595 af 22. december 1972 om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m. v., som ændret senest ved lov nr. 309 af 8. juni 1977 fastsættes:
Landbrugsministeriet, den 21. august 1978, den 21. august 1978
/P. Dalsager Erik Mortensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1978
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1978