TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om næringsstofpræparater, der sælges som tilskud til sædvanlig kost.

BEK nr 460 af 15/09/1978

DanmarkBekendtgørelse1978

§ 1

Denne bekendtgørelse omfatter næringsstofpræparater, der uden at være lægemidler sælges som tilskud til sædvanlig kost, og hvis virksomme indholdsstoffer udelukkende er vitaminer, mineraler og/ eller andre stoffer, som uden i sig selv at være levnedsmidler er anvendt for at påvirke præparaternes næringsværdi.

§ 2

De af denne bekendtgørelse omfattede næringsstofpræparater må kun forhandles færdigpakkede i en for forbrugeren bestemt originalpakning.

§ 3

Emballagen for de af denne bekendtgørelse omfattede næringsstofpræparater skal være forsynet med tydelig og holdbar angivelse af:

  1. Varens betegnelse efterfulgt af ordet »næringsstofpræparat«.
  1. Indholdsmængden i emballagen.
  1. Den af fabrikanten anbefalede daglige dosis, og i tilknytning hertil dennes indhold af næringsstoffer, udtrykt i art og mængde. Mængden skal angives i absolutte enheder (vægtenheder eller internationale enheder) samt sideordnet hermed som en procentdel af de anbefaldede daglige tilførsler af de pågældende næringsstoffer, jfr. § 8.
  1. Opbevaringsmåden, når denne er af betydning for varens holdbarhed.
  1. Datoen for mindste holdbarhed.
  1. Fabrikantens, importørens eller forhandlerens firmanavn og hjemsted.
Stk. 2

Det er forbudt uden tilladelse fra statens levnedsmiddelinstitut i reklamer eller på emballagen at anvende betegnelsen »næringsstofpræparat« for andre end de af denne bekendtgørelse omfattede næringsstofpræparater.

Stk. 3

Præparater, der indeholder vitamin D skal tillige mærkes med følgende: »Dagsdosis af præparatet bør ikke overskrides«, eller en tilsvarende angivelse, der advarer mod indtagelse af for høj dosis af vitamin D.

Stk. 4

De i stk. 1 og 2 fastsatte angivelser skal være anført på dansk.

§ 4

De af denne bekendtgørelse omfattede næringsstofpræparater kan sælges, såfremt de senest 6 måneder forinden er anmeldt til statens levnedsmiddelinstitut, og der ikke af instituttet inden udløbet af denne frist er nedlagt forbud mod præparatet. Instituttet kan godkende, at et næringsstofpræparat sælges tidligere end 6 måneder efter anmeldelsen.

Stk. 2

Ved afgørelsen af, om et forbud mod et næringsstofpræparat skal nedlægges efter stk. 1, tager statens levnedsmiddelinstitut stilling til, om præparatet ved sit indhold af hvert vitamin, mineral og/eller andre stoffer i den af fabrikanten anbefalede daglige dosis må anses for at være egnet som tilskud til sædvanlig kost.

§ 5

Den, der ved denne bekendtgørelses ikrafttræden fremstiller, lader fremstille eller indfører næringsstofpræparater, der er omfattet af denne bekendtgørelse, skal foretage den i § 4 nævnte anmeldelse senest 6 måneder efter bekendtgørelsens ikrafttræden.

Stk. 2

Statens levnedsmiddelinstitut tager inden for en frist af 6 måneder efter en anmeldelse i henhold til stk. 1 stilling til, om præparatet fortsat må sælges, jfr. § 4.

Stk. 3

Såfremt der nedlægges forbud mod et præparat efter stk. 2, kan præparatet dog fortsat sælges indtil 6 måneder efter forbudets nedlæggelse.

§ 6

Uagtet forbud mod et næringsstofpræparat ikke er nedlagt i henhold til § 4 og § 5, stk. 2, kan statens levnedsmiddelinstitut senere nedlægge forbud mod handel med præparatet, såfremt forholdene taler derfor.

§ 7

De af denne bekendtgørelse omfattede næringsstofpræparater skal opfylde de til enhver tid af statens levnedsmiddelinstitut stillede krav til henfaldstid eller udløsningshastighed samt til de indeholdte næringsstoffers identitet og renhed.

§ 8

Statens levnedsmiddelinstitut kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol med overholdelse af denne bekendtgørelse, regler om betaling for udgifterne til kontrollens gennemførelse og regler om, hvilke oplysninger en anmeldelse, jfr. § 4, skal indeholde. Instituttet kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes de indeholdte næringsstoffer skal deklareres, herunder hvilke værdier for anbefalede daglige tilførsler af næringsstoffer, der skal anvendes ved beregning af den deklarerede procentdel, jfr. § 3, stk. 1, nr. 3.

§ 9

Afgørelser, truffet af statens levnedsmiddelinstitut i forbindelse med anmeldelse af de af bekendtgørelsen omfattede næringsstofpræparater, kan påklages til miljøministeriet i overensstemmelse med reglerne i kapitel 10 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m.

§ 10

Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes i henhold til § 63, stk. 2, i lov om levnedsmidler m.m. med bøde eller hæfte.

§ 11

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 1979.

Stk. 2

Samtidig ophæves indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 290 af 22. september 1954 om handel med vitaminpræparater.

pre_paragraph I henhold til §§ 16, 21, 24, 25, 27, 28, 29, 41, 43, 44 og 63 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. fastsættes følgende:


Miljøministeriet, den 15. september 1978., den 15. september 1978

/Ivar Nørgaard Gertrud Goldschmidt/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1978
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1978