TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om godkendelse af registrerede revisorers uddannelse.

BEK nr 493 af 21/09/1978

DanmarkBekendtgørelse1978

§ 1

Følgende eksaminer og prøver godkendes som grundlag for optagelse i revisorregisteret: 1. Den erhvervsøkonomiske kandidateksamen (cand. merc.) med revision eller regnskabsvæsen som speciale. 2. Teoretisk del af prøven for statsautoriserede revisorer, jvf. bekendtgørelse nr. 237 af 3. maj 1973 om eksamen for statsautoriserede revisorer. 3. Diplomprøven i regnskabsvæsen (HD) suppleret enten med prøve efter handelsskolernes statskontrollerede specialkursus i enkeltfagene skatteret I og skatteret II/ erhvervsjura eller med særlig prøve i skatteret som foreskrevet i § 9, stk. 2, jvf. § 14, i bekendtgørelse nr. 237 af 3. maj 1973 om eksamen for statsautoriserede revisorer. 4. Den almene erhvervsøkonomiske eksamen (HA) suppleret med prøve efter handelsskolernes statskontrollerede specialkursus i enkeltfagene skatteret I og skatteret II/ erhvervsjura. 5. Prøve aflagt som afslutning på handelsskolernes statskontrollerede specialkursus i revision i overensstemmelse med de regler, som undervisningsministeriet fastsætter herom, tillige med en af følgende prøver: handelsskolernes statskontrollerede enkeltfagsprøve i regnskabslære/ driftsøkonomi, højere fagprøve i regnskabslære, højere handelseksamen eller handelseksamens regnskabslinie.

§ 2

Handelsministeriet kan godkende andre prøver og eksaminer efter ansøgning i det enkelte tilfælde. Sådan godkendelse kan betinges af aflæggelse af supplerende prøver efter ministeriets skøn.

§ 3

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1979.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 416 af 24. september 1970 om godkendelse af registrerede revisorers uddannelse, jvf. dog stk. 3.

Stk. 3

Optagelse i revisorregisteret kan indtil 1. august 1982 finde sted efter de hidtidige regler om teoretisk uddannelse, jvf. bekendtgørelse nr. 416 af 24. september 1970.

pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 2, nr. 5, i lov nr. 220 af 27. maj 1970 om registrerede revisorer fastsættes:


Handelsministeriet, den 21. september 1978., den 21. september 1978

/Arne Christiansen H. Duborg/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1978
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1978