Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m. v. efter lov om arbejdsmiljø
BEK nr 501 af 05/10/1978
§ 1
Bekendtgørelsen omfatter den, der leverer et projekt til:
- Opførelse, udvidelse, forandring, reparation eller vedligeholdelse af et byggeri, anlæg eller produktionsanlæg,
- indretning af en virksomhed eller ændring af en virksomheds indretning,
- indretning, udvidelse, forandring, reparation eller vedligeholdelse af et teknisk hjælpemiddel,
- fremstilling, anvendelse eller ændring af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, eller en proces, hvorved der som biprodukt opstår eller kan opstå sådanne stoffer og materialer,
- en arbejdsgang, arbejdsproces eller -metode.
Bekendtgørelsens regler finder tillige anvendelse på
- den der leverer rådgivning, der har betydning for arbejdsmiljømæssige forhold,
- virksomheder, der til eget brug projekterer eller rådgiver som nævnt i stk. 1 og 2, nr. 1.
Hvor bekendtgørelsen nævner »den projekterende«, gælder det også for rådgivere, jfr. stk. 2. Hvor bekendtgørelsen nævner »projekt« gælder det også for rådgivning.
§ 2
Ved projekt forstås i bekendtgørelsen de angivelser, der er det direkte grundlag for fremstillingen af et produkt eller for udførelsen af et arbejde, jfr. § 1, stk. 1, nr. 1-5.
Ved rådgivning forstås i bekendtgørelsen, en udtalelse eller erklæring om forhold, der har betydning for sikkerhed eller sundhed, afgivet på opfordring og mod vederlag.
§ 3
Hvis et projekt leveres af flere projekterende, er hver ansvarlig for sin del af projektet.
Hvis en projekterende lader dele af projektet projektere hos andre, skal han sørge for, at det samlede projekt opfylder bestemmelserne i § 3, stk. 3, og §§ 4-8.
Hvis en projekterende i sit projekt lader indgå genstande som nævnt i arbejdsmiljølovens § 30, stk. 1, eller i forvejen projekterede systemer eller dele, skal han sørge for, at indpasningen af genstandene, systemerne eller delene i det samlede projekt sker under opfyldelse af §§ 4-8.
Den projekterendes pligter
Den projekterendes pligter
§ 4
Den projekterende skal, efter reglerne i kapitel 3 og 4, i sine angivelser tage sådant hensyn til forhold vedrørende sikkerhed og sundhed, som en projekterende inden for pågældende faglige område og på grundlag af sit kendskab til det enkelte projekt har eller bør have kendskab til.
Projektets udformning
Projektets udformning
§ 5
Den projekterende skal med henblik på projektets gennemførelse, det færdige produkt og driften heraf i sine angivelser sikre sig, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes.
§ 6
Er der ikke i arbejdsmiljølovgivningen fastsat bestemte krav til projektet, dets gennemførelse, det færdige produkt eller driften heraf, skal den projekterende i sine angivelser forebygge sikkerheds- og sundhedsfarer i forbindelse hermed.
§ 7
Den projekterende skal sørge for, at der ikke i projektet foreskrives eller forudsættes anvendt materialer, stoffer, konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for sikkerhed eller sundhed ved projektets gennemførelse og driften af det færdige produkt, såfremt mindre farlige materialer m. v. kan anvendes.
Den projekterendes angivelser skal kun beskrive forhold, som ikke er eller kan forudsættes almindelig kendt blandt dem, der er beskæftiget med projektets gennemførelse, dets senere brug og vedligeholdelse.
Oplysning og forelæggelse
Oplysning og forelæggelse
§ 8
I det omfang, sikkerheds- og sundhedsfarer ved gennemførelsen af projektet og driften heraf ikke kan forebygges i projektet, skal den projekterende ved projektets levering gøre opmærksom på de farer, som ikke er sædvanlige og almindelig kendte, samt levere de oplysninger herom, som han er i besiddelse af.
Leveres et projekt af flere projekterende, og bliver en af de projekterende i forbindelse med sit projekt opmærksom på sikkerheds- og sundhedsfarer, der ikke er sædvanlig kendte, og som kan have betydning for det samlede projekt, skal bestilleren eller de andre projekterende skriftligt gøres opmærksom herpå, og den projekterende skal levere de oplysninger herom, som han er i besiddelse af.
§ 9
I det omfang, det er fastsat i regler efter arbejdsmiljølovens §§ 40, 44 og 46, skal den projekterende sørge for, at projektet forelægges for arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før det bringes til udførelse.
Bemyndigelse og dispensationer
Bemyndigelse og dispensationer
§ 10
Direktøren for arbejdstilsynet kan efter indhentet udtalelse fra arbejdsmiljørådet fastsætte nærmere regler og retningslinjer for projekterende og rådgiveres pligter inden for denne bekendtgørelses rammer.
§ 11
Direktøren for arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger og det er rimeligt og forsvarligt, tillade lempelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Klageadgang
Klageadgang
§ 12
Efter lov om arbejdsmiljø § 81 kan tilsynskredsenes afgørelse indbringes for direktøren for arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Direktørens afgørelse kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Rettidig klage har opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger, eller klagemyndigheden bestemmer andet. Klage over afgørelser efter lov om arbejdsmiljø § 77, stk. 2, har ikke opsættende virkning.
Når særlige grunde taler derfor, kan klagemyndigheden behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen først fremkommer efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1 og 2.
Straf og ikrafttræden
Straf og ikrafttræden
§ 13
Den, der overtræder § 3, stk. 2 og 3, og §§ 5-9, straffes med bøde eller hæfte.
For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 14
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1979.
Arbejdsministeriet, den 5. oktober 1978, den 5. oktober 1978
/SVEND AUKEN Vibeke Lomholt/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1978
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1978