Bekendtgørelse af Lov om hemmelige patenter. (*
Erhvervsministeriet
LBK nr 547 af 25/10/1978
(Stk. 2)
§ 1. På opfindelser, der vedrører krigsmateriel eller fremgangsmåder til fremstilling af krigsmateriel, kan meddeles hemmeligt patent i overensstemmelse med nedenstående regler. Stk. 2. Det bestemmes ved kgl. anordning, hvad der i denne lov skal forstås ved krigsmateriel.
§ 2. Såfremt hensynet til rigets forsvar gør det påkrævet, kan handelsministeren efter anmodning fra forsvarsministeren bestemme, at patent på en opfindelse, der omfattes af § 1, når ansøgning om patent på denne er indgivet af en her i landet hjemmehørende person eller virksomhed eller af en dansk institution, skal meddeles som hemmeligt patent.
§ 2. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af handelsministeren.
(Stk. 2)
§ 2 a. Opfindelser, der er omfattet af § 1, og som tilhører en her i landet hjemmehørende person eller virksomhed eller en dansk institution, må ikke søges beskyttet ved patent i henhold til en international patentansøgning, der omfatter eller efter indleveringen ændres til at omfatte Danmark, medmindre ansøgningen indleveres gennem patentmyndigheden her i landet. Stk. 2. Træffes der bestemmelse om, at patent på opfindelsen her i landet kun kan meddeles som hemmeligt patent, kan ansøgningen ikke uden forsvarsministerens tilladelse videreføres som international ansøgning. Gives sådan tilladelse ikke, kan ansøgeren ændre ansøgningen til at angå patent alene for Danmark, idet reglerne i patentlovens kapitel III om konvertering i så fald finder tilsvarende anvendelse.
(Stk. 2)
§ 3. Opfindelser, der omfattes af § 1, og som er genstand for ansøgning om patent, indgivet af en her i landet hjemmehørende person eller virksomhed eller af en dansk institution, må ikke uden forsvarsministerens tilladelse offentliggøres, røbes til andre eller i fremmed stat gøres til genstand for ansøgning om patent, brugsmønster eller anden beskyttelse. Ej heller må rettigheder i henhold til sådan ansøgning uden forsvarsministerens samtykke overføres til andre ved aftale eller retsforfølgning. Stk. 2. De i 1. stk. indholdte bestemmelser gælder ikke, når der er forløbet 3 måneder fra ansøgningens indlevering, uden at der er truffet bestemmelse om, at et eventuelt patent vil være at udfærdige som hemmeligt patent, eller givet ansøgeren meddelelse om, at der ikke er truffet endelig afgørelse af spørgsmålet, hvorefter bestemmelserne i 1. stk. vil være gældende i yderligere 3 måneder.
§ 4. Bestemmelserne i §§ 2, 2a og 3 omfatter ikke opfindelser, der, før ansøgning om patent er indgivet, er offentliggjort eller i udlandet gjort til genstand for ansøgning om almindeligt patent. Det samme gælder opfindelser, der tidligere er gjort til genstand for ansøgning om patent i Danmark, såfremt sådan ansøgning efter udløbet af de i § 3 fastsatte frister er videreført som en ansøgning om almindeligt patent.
§ 5. Ansøgninger om patent, der skal meddeles som hemmeligt, behandles efter forskrifterne i patentloven, idet bestemmelserne i §§ 19-23 dog ikke finder anvendelse. Er ansøgningen i overensstemmelse med forskrifterne, og findes der ikke grundlag for at afslå ansøgningen efter § 16, skal hemmeligt patent meddeles og patentbrev udfærdiges.
§ 6. Er der truffet bestemmelse om patentets udfærdigelse som hemmeligt patent, foretages den i patentlovens § 26 foreskrevne bekendtgørelse om udfærdigelsen samt indførelsen i det i § 27 omhandlede register med betegnelsen »hemmeligt patent« uden angivelse af patentets genstand og patenthaverens og hans fuldmægtigs navn. Også eventuelle senere bekendtgørelser vedrørende patentet sker med den angivne betegnelse og uden de nævnte oplysninger. Trykning og offentliggørelse af patentbeskrivelsen finder indtil videre ikke sted, og der er ikke adgang til eftersyn af patentsagens akter. Trykningsafgift erlægges dog på sædvanlig måde.
§ 7. Opfindelser, der er genstand for hemmeligt patent, må ikke uden samtykke af forsvarsministeren søges patentbeskyttet i udlandet eller åbenbares for uvedkommende. Ej heller må rettigheder i henhold til sådant patent uden samtykke af forsvarsministeren overføres til andre ved aftale eller retsforfølgning.
(Stk. 3)
§ 8. Når en i henhold til § 2 truffet bestemmelse ophæves, forinden patent er meddelt, viderebehandles ansøgningen efter de almindelige regler i patentloven. Stk. 2. Ophæves en bestemmelse, der er truffet i henhold til § 2, efter at hemmeligt patent er udfærdiget, skal dette ændres til et almindeligt patent. Patentregisteret suppleres da med de oplysninger, der skal indføres i registeret efter reglerne for almindelige patenter, ligesom der udstedes en fuldstændig bekendtgørelse om patentet. Endvidere offentliggøres beskrivelsen af den patenterede opfindelse. Stk. 3. Når gyldigheden af et hemmeligt patent ophører, offentliggøres den til patentet hørende beskrivelse snarest muligt, medmindre forsvarsministeren træffer bestemmelse om fortsat hemmeligholdelse af opfindelsen.
§ 9. De i § 8, 1. og 2. stk., indeholdte regler finder tilsvarende anvendelse, såfremt det over for patentkommissionen dokumenteres, at opfindelsen er blevet offentliggjort således, at sagkyndige derigennem er i stand til at udøve den.
§ 10. Handelsministeren kan bestemme, at ansøgninger om patent på opfindelser, der omfattes af § 1, når de indgives her i riget af institutioner, personer eller virksomheder hjemmehørende i en fremmed stat, skal behandles i overensstemmelse med reglerne i denne lov, og at patentet i givet fald skal udstedes som hemmeligt patent.
(Stk. 3)
§ 11. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 2a, 3 og 7 straffes, såfremt ikke højere straf er forskyldt efter andre lovbestemmelser, med bøder, hæfte eller fængsel indtil 1 år. Stk. 2. Med samme straf anses den, der til uvedkommende åbenbarer en opfindelse, efter at forsvarsministeren i henhold til § 8, 3. stk., har truffet bestemmelse om fortsat hemmeligholdelse. Stk. 3. I retssager vedrørende de i denne lov omhandlede opfindelser kan retten bestemme, at sagen skal behandles for lukkede døre.
§ 12. Handelsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte de til gennemførelsen af denne lov nødvendige forskrifter, herunder bestemmelser med hensyn til handelsministeriets og forsvarsministeriets adgang til at gøre sig bekendt med de i direktoratet for patent- og varemærkevæsenet indkomne patentansøgninger. Lov nr. 265 af 8. juni 1978 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: pre_paragraph Herved bekendtgøres lov nr. 18 af 27. januar 1960 om hemmelige patenter, som ændret ved lov nr. 215 af 31. maj 1968 og lov nr. 265 af 8. juni 1978.
Handelsministeriet, den 25. oktober 1978., den 25. oktober 1978 /Arne Christiansen E. Mølgaard/
Metadata
- Type
- docType.LBKH
- År
- 1978
- Ikrafttrædelsesdato
- 30. november 2001