Bekendtgørelse om godkendelse af private husholdningsseminarier
BEK nr 573 af 20/11/1978
§ 1
Godkendelse meddeles for indtil 4 år ad gangen.
Ansøgning om ny godkendelse indsendes til undervisningsdirektøren for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m.v. senest 6 måneder, før godkendelsesperioden udløber.
§ 2
Betingelserne for godkendelse er:
- at seminariet efter sin størrelse og geografiske placering på hensigtsmæssig måde kan medvirke til at opfylde det konstaterede eller forventede uddannelsesbehov som led i en landsomfattende planlægning,
- at seminariets lokaler og undervisningsmateriel er tilfredsstillende som grundlag for husholdningslæreruddannelsen,
- at sådanne lærere ved seminariet, som ikke er godkendt efter § 10 i lov om uddannelse af husholdningslærere, har en tilstrækkelig uddannelse,
- at seminariet har tilstrækkelige muligheder for undervisning af de studerende i pædagogisk praktik og
- at seminariets faste øvelsesskole er godkendt som sådan af undervisningsdirektøren.
§ 3
En meddelt godkendelse kan tilbagekaldes, hvis betingelserne for godkendelse ikke længere er opfyldt, eller hvis seminariet ikke følger bestemmelserne om husholdningslæreruddannelsen eller om seminarierne eller de af undervisningsdirektøren som tilsynsførende givne forskrifter.
pre_paragraph I henhold til § 2, stk. 2, i lov nr. 292 af 7. juni 1972 om uddannelse af husholdningslærere fastsættes:
Undervisningsministeriet, den 20. november 1978, den 20. november 1978
/Ritt Bjerregaard Ida Dybdal/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1978
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1978