TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om godkendelse af anlæg af offentlige veje uden for byer og bymæssige bebyggelser

BEK nr 612 af 01/12/1978

DanmarkBekendtgørelse1978

§ 1

Veje uden for byer og bymæssige bebyggelser skal placeres og udformes således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til landskabet og de øvrige fredningsmæssige værdier. Det samme gælder ændringer eller udretninger af eksisterende veje.

Stk. 2

Særlige hensyn skal tages i de områder, hvor frednings interesserne, herunder de landskabeligeinteresser, er størst. Disse områder fremgår af det kortmateriale, jvf. lovens § 35, stk. 3, der til enhver tid er godkendt af fredningsstyrelsen.

Den særlige forelæggelses- og godkendelsesordning

Den særlige forelæggelses- og godkendelsesordning

§ 2

Anlæg af hovedlandeveje, ændringer af eksisterende hovedlandeveje, hvorved der fremkommer nye linieføringer, samt andre ændringer, der kan få væsentlig indflydelse på landskabet, forelægges fredningsstyrelsen på det tidligst mulige tidspunkt under planlægningen. Kan der ikke opnås enighed mellem vejdirektoratet og fredningsstyrelsen, forelægges sagen for miljøministeren, som efter forhandling med ministeren for offentlige arbejder træffer afgørelse i sagen.

Stk. 2

Projekter med tilhørende kortmateriale indsendes i to eksemplarer til fredningsstyrelsen. Landeveje.

§ 3

Anlæg af landeveje, ændringer af eksisterende landeveje, hvorved der fremkommer nye linieføringer, samt andre ændringer, der kan få væsentlig indflydelse på landskabet, forelægges uden for hovedstadsområdet fredningsstyrelsen til godkendelse på det tidligst mulige tidspunkt under planlægningen. Kan der ikke opnås enighed mellem fredningsstyrelsen og amtsrådet, forelægges sagen for miljøministeren, som efter forhandling med ministeren for offentlige arbejder træffer afgørelse i sagen.

Stk. 2

I hovedstadsområdet forelægges sådanne vejanlæg for hovedstadsrådet. Kan der ikke opnås enighed mellem hovedstadsrådet og vedkommende amtsråd, forelægges sagen for fredningsstyrelsen. Kan der ikke opnås enighed mellem fredningsstyrelsen og amtsrådet forelægges sagen for miljøministeren, som efter forhandling med ministeren for offentlige arbejder træffer afgørelse i sagen.

Stk. 3

Projekter med tilhørende kortmateriale indsendes i to eksemplarer til fredningsstyrelsen, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet.

Stk. 4

Fredningsstyrelsen kan bestemme, at reglerne i stk. 1 og 2 ikke skal gælde for nærmere angivne områder. Inden for hovedstadsområdet træffer en sådan afgørelse dog af hovedstadsrådet med fredningsstyrelsens godkendelse. Kommuneveje.

§ 4

Anlæg af kommuneveje, ændringer af eksisterende kommuneveje, hvorved der fremkommer nye linieføringer samt andre ændringer, der kan få væsentlig indflydelse på landskabet, skal uden for hovedstadsområdet forelægges amtsrådet på det tidligst mulige tidspunkt. I hovedstadsområdet forelægges sådanne vejanlæg for hovedstadsrådet. Kan der ikke opnås enighed mellem amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, og kommunalbestyrelsen, forelægges sagen for fredningsstyrelsen. Kan der ikke opnås enighed mellem fredningsstyrelsen og kommunalbestyrelsen, forelægges sagen for miljøministeren, som efter forhandling med ministeren for offentlige arbejder træffer afgørelse i sagen.

Stk. 2

Projekter med tilhørende kortmateriale indsendes i to eksemplarer til amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet.

Stk. 3

Amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, kan med fredningsstyrelsens godkendelse bestemme, at reglen i stk. 1 ikke gælder for nærmere angivne områder.

Andre bestemmelser.

Andre bestemmelser.

§ 5

Fredningsstyrelsen forbereder miljøministerens afgørelser efter §§ 2-4.

§ 6

Miljøministeren kan efter forhandling med ministeren for offentlige arbejder give nærmere forskrifter for administrationen af §§ 2-4, herunder for samarbejdet mellem myndighederne.

Stk. 2

Miljøministeren kan give fredningsstyrelsen instruktioner vedrørende udøvelsen af de beføjelser, der er henlagt til styrelsen.

Stk. 3

I særlige tilfælde kan fredningsstyrelsen beslutte at træffe afgørelse i medfør af §§ 3-4 i en sag, der behandles af amtsrådet eller hovedstadsrådet. Miljøministeren kan beslutte at udøve de beføjelser, som er tillagt fredningsstyrelsen i henhold til §§ 2-4.

§ 7

En godkendelse, som er meddelt af et amtsråd, hovedstadsrådet eller fredningsstyrelsen i henhold til §§ 2-4, er endelig.

§ 8

Godkendelse i medfør af denne bekendtgørelse fritager ikke anlægsmyndigheden for at søge eventuelle øvrige tilladelser, som er nødvendige efter naturfredningsloven.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1979. Samtidig ophæves miljøministeriets bekendtgørelse nr. 174 af 1. april 1976.

§ 10

Verserende sager om godkendelse af offentlige veje, der ikke er afgjort den 1. januar 1979, skal efter denne dato færdigbehandles efter reglerne i §§ 2-8.


Miljøministeriet, den 1. december 1978, den 1. december 1978

/Ivar Nørgaard Ole Plougmann/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1978
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1978