Bekendtgørelse om godkendelse af el-anlæg, der agtes placeret uden for byer og bymæssige bebyggelser.

El-anlæg skal placeres og udformes således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til landskabet og de øvrige fredningsmæssige værdier.

Især skal der tages hensyn i de områder, hvortil der knytter sig særlige fredningsmæssige, herunder landskabelige interesser, og nye el-anlæg bør søges placeret uden for disse områder. Områderne fremgår af det kortmateriale, jfr. lovens § 35, stk. 3, der til enhver tid er godkendt af fredningsstyrelsen. Fredningsstyrelsen forsyner el-selskaberne med det nødvendige kortmateriale, hvoraf fredningsinteresserne fremgår.

Såfremt el-anlæg søges placeret i de områder, der er nævnt i stk. 2 (dvs. områder hvortil der knytter sig særlige fredningsmæssige herunder landskabelige interesser) skal lednings- og transformerstationsanlæggene udformes med en særlig hensyntagen til disse interesser. Det bør i forbindelse hermed specielt undersøges, hvorvidt ledningsanlægget af hensyn til de fredningsmæssige og landskabelige interesser helt eller delvis bør søges kabellagt. I denne undersøgelse bør merudgiften ved kabellægningen vurderes og ses i forhold til hensynet til de fredningsmæssige og landskabelige interesser i området.

El-selskaberne skal løbende holde fredningsstyrelsen og amtsrådene, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, orienteret om selskabernes langsigtede udbygningsplaner. Ledningsanlæg, der skal godkendes af fredningsstyrelsen i henhold til § 3 eller af amtsrådet, i hovedstadsområdet af hovedstadsrådet i henhold til § 4, skal på det tidligst mulige tidspunkt under planlægningen forelægges den godkendende fredningsmyndighed.

Såfremt et projekt til el-anlæg skal godkendes i henhold til § 3 eller § 4, må el-anlægget ikke etableres, før projektet er godkendt, og foranstaltninger til el-anlæggets etablering, der foretages før godkendelsen foreligger, sker for el-selskabernes egen risiko.

Den særlige forelæggelses- og godkendelsesordning.

Den særlige forelæggelses- og godkendelsesordning.

Projekter til primære højspændingsanlæg (50 kV og derover) skal godkendes af fredningsstyrelsen. Fredningsstyrelsen skal forelægge ansøgningen for den eller de amtskommuner, der berøres af ledningsanlægget, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, før fredningsstyrelsen træffer afgørelse i sagen.

En ansøgning om godkendelse kan ikke afslås, før sagen har været forhandlet mellem fredningsstyrelsen, ministeriet for offentlige arbejder og energistyrelsen. Kan der ikke opnås enighed mellem fredningsstyrelsen, ministeriet for offentlige arbejder og energistyrelsen, forelægges sagen for miljøministeren, som efter forhandling med ministeren for offentlige arbejder og handelsministeren træffer afgørelse i sagen.

Lavspændingsanlæg og sekundære højspændingsanlæg (6-20 kV) skal godkendes af vedkommende amtsråd, i hovedstadsområdet af hovedstadsrådet.

I de tilfælde, hvor et lavspændingsanlæg eller et sekundært højspændingsanlæg i det hele ønskes etableret udenfor de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, skal anlægget ikke godkendes efter naturfredningsloven. Såfremt der kan herske tvivl om, hvorvidt et sådant ledningsanlæg placeres inden for eller uden for de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, afgøres sådanne tvivlsspørgsmål af amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet.

Amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, skal forelægge ansøgningen for den eller de kommuner, der berøres af anlægget, før amtsrådet eller hovedstadsrådet træffer afgørelse i sagen.

Amtsrådets, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådets afgørelse kan indbringes for fredningsstyrelsen af ansøgeren og af den eller de kommuner, der berøres af anlægget. Fredningsstyrelsen kan ved behandlingen af anken ikke afslå en ansøgning om godkendelse, før sagen har været forhandlet mellem fredningsstyrelsen, ministeriet for offentlige arbejder og energistyrelsen. Kan der ikke opnås enighed mellem fredningsstyrelsen, ministeriet for offentlige arbejder og energistyrelsen, forelægges sagen for miljøministeren, som efter forhandling med ministeren for offentlige arbejder og handelsministeren træffer afgørelse i sagen.

Amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, kan med fredningsstyrelsens godkendelse bestemme, at reglen i stk. 1, jfr. stk. 2, ikke skal gælde for nærmere angivne områder eller anlægstyper.

Andre bestemmelser.

Andre bestemmelser.

Miljøministeren kan, efter forhandling med handelsministeren og ministeren for offentlige arbejder, give nærmere forskrifter for administrationen af §§ 2-4, herunder for samarbejdet mellem amtsrådet, hovedstadsrådet og andre myndigheder.

Miljøministeren kan give fredningsstyrelsen instruktioner vedrørende udøvelsen af de beføjelser, der er henlagt til styrelsen.

I særlige tilfælde eller inden for visse nærmere afgrænsede områder kan fredningsstyrelsen beslutte at træffe afgørelse i medfør af § 4 i en sag, der behandles af amtsrådet, i hovedstadsområdet af hovedstadsrådet.

Miljøministeren kan beslutte at udøve de beføjelser, som er tillagt fredningsstyrelsen i henhold til §§ 3 og 4.

Fredningsstyrelsen forbereder miljøministerens afgørelser efter § 3, stk. 2, § 4, stk. 4 og § 5, stk. 4.

En godkendelse, som er meddelt af fredningsstyrelsen i henhold til §§ 3 og 4, er endelig.

Godkendelse i medfør af denne bekendtgørelse fritager ikke ansøgeren for at søge eventuelle øvrige tilladelser, der er nødvendige i henhold til andre bestemmelser i naturfredningsloven. Den godkendende myndighed skal gøre ansøgeren opmærksom herpå, såvidt muligt med angivelse af hvilke tilladelser, der i øvrigt er nødvendige.

Overtrædelse af § 2 straffes med bøde, jfr. naturfredningslovens § 66, stk. 2.

For overtrædelse, der er begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar, jfr. naturfredningslovens § 66, stk. 3.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1979. Samtidig ophæves miljøministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 1. april 1976.

Miljøministeriet, den 1. december 1978, den 1. december 1978

/Ivar Nørgaard Ole Plougmann/