TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om skattemæssig kontrol med renteindtægter i pengeinstitutter m.v. og med obligationsrenter m.v. (Begrænsninger i indberetningspligten for 1979).

BEK nr 657 af 19/12/1978

DanmarkBekendtgørelse1978

§ 1

Indberetning efter skattekontrollovens § 8H må ikke gives om rentetilskrivninger og indeståender i 1979 på kapitalpensionskonti, selvpensioneringskonti, indekskonti og børneopsparingskonti.

§ 2

De oplysningspligtige efter skattekontrollovens § 8H, jfr. bekendtgørelse nr. 336 af 24. juni 1977, skal inden en af statsskattedirektoratet fastsat frist foretage indberetning til statsskattedirektoratet om de i 1979 ydede eller godskrevne renter af indskudskonti. Indberetning kan dog undlades, hvis de i 1979 ydede eller godskrevne renter af en konto er mindre end 100 kr.

Stk. 2

Statsskattedirektoratet bemyndiges til at fastsætte yderligere regler om indhold og form for indberetninger efter skattekontrollovens § 8H, stk. 1-3.

§ 3

De oplysningspligtige efter skattekontrollovens § 10A, jfr. bekendtgørelse nr. 537 af 21. oktober 1977, skal inden en af statsskattedirektoratet fastsat frist foretage indberetning til statsskattedirektoratet om indløsning af obligationskuponer med forfaldsterminer i 1979, når summen af de udbetalte kuponbeløb udgør mindst 100 kr. pr. kuponnota, for deponerede eller indskrevne obligationer pr. årlig kuponafregningsopgørelse. Indberetning om indløsning af obligationskuponer på mindre end 100 kr. bør kun indsendes på statsskattedirektoratets begæring, men bilag vedrørende sådanne indløsninger må, når de ikke indsendes, opbevares således, at indberetning vil kunne ske med kort varsel.

§ 4

De registrerede oplysningspligtige efter skattekontrollovens § 10B, jfr. bekendtgørelse nr. 492 af 7. september 1977 og bekendtgørelse nr. 542 af 25. oktober 1977, skal inden en af statsskattedirektoratet fastsat frist indsende indberetning til statsskattedirektoratet om de mellem parterne i en obligationsoverdragelse i 1979 afregnede rentebeløb på mindst 100 kr. pr. afregning. Indberetning om afregningsbeløb på mindre end 100 kr. bør kun ske på statsskattedirektoratets begæring, men bilag vedrørende sådanne afregninger må, når de ikke indsendes, opbevares således, at indberetning vil kunne ske med kort varsel.

Stk. 2

Overdragelser, hvor der ikke medvirker en registreret oplysningspligtig, omfattes ikke af reglerne i stk. 1. Indberetning om sådanne overdragelser skal ske til statsskattedirektoratet inden 15. januar i året efter udløbet af det kalenderår, hvori overdragelsen har fundet sted, jfr. kap. 3 i ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 542 af 25. oktober 1977.

§ 5

Banker, sparekasser, andelskasser og andre, der er omfattet af oplysningspligten efter skattekontrollovens § 8H, skal efter statsskattedirektoratets nærmere bestemmelse indsende fortegnelse over indskudskonti, for hvilke der ikke er foretaget notering af personnummer eller arbejdsgivernummer som fastsat i § 3, stk. 3, i lov nr. 286 af 9. juni 1977 om ændring af skattekontrolloven.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.

pre_paragraph I medfør af § 8H, stk. 4, § 10A, stk. 1, og § 10B, stk. 1, i skattekontrolloven og § 3, stk. 6, i lov nr. 286 af 9. juni 1977, jfr. lovbekendtgørelse nr. 568 af 16. november 1977, fastsættes:


Ministeriet for skatter og afgifter, den 19. december 1978., den 19. december 1978

/ANDERS ANDERSEN./

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1978
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1978