TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse angående en patent-serviceordning

BEK nr 69 af 28/02/1978

DanmarkBekendtgørelse1978

§ 1

Direktoratet for patent- og varemærkevæsenet kan som teknologisk service udføre undersøgelser m.v. af følgende typer: A: Nyhedsundersøgelse på grundlag af en kort opfindelsesbeskrivelse med det formål at sætte rekvirenten i stand til at tage stilling til, om der bør indgives patentansøgning. B: Nyhedsundersøgelse til brug for bedømmelse af, om der er grundlag for at nedlægge indsigelse mod en i et andet land fremlagt patentansøgning eller til bedømmelse af, om et patents gyldighed vil kunne anfægtes. C: Undersøgelse til brug ved en vurdering af, om et nyt produkt, som en rekvirent påtænker at bringe på markedet, er beskyttet efter patentlovgivningen her i landet. D: Undersøgelse til brug for produktudvikling med henblik på fremskaffelse af oplysninger om kendt teknik, der kan benyttes som arbejdsgrundlag. E: Navneundersøgelse til oplysning om, hvorvidt en virksomhed eller en person har patent i et land eller har en patentansøgning under behandling her i landet på en bestemt opfindelse samt oplysning om, hvilke patenter eller danske patentansøgninger en virksomhed eller en person har inden for et angivet teknisk område. F: Undersøgelse af, om en bestemt opfindelse er beskyttet ved patent her i landet, eller om patent er søgt. G: Patentfamilie-undersøgelse dvs. fremdragelse af de i flere på samme opfindelse udstedte patenter eller løbende patentansøgninger. H: Overvågning, herunder: 1. tilsendelse af meddelelser vedrørende en given dansk patentansøgning, f.eks. om at ansøgningen er blevet almindelig tilgængelig, fremlagt eller færdigbehandlet, evt. med kopier af almindelig tilgængelige sagsakter eller af fremlæggelsesskrift, og 2. tilsendelse af meddelelse, når direktoratet inden for et nærmere angivet område modtager udenlandsk patentmateriale eller meddelelse om, at sådant materiale er publiceret. I: Bistand af patentdirektoratets ingeniører på direktoratets læsesal eller til undersøgelser af kortere varighed i det almindeligt tilgængelige materiale, der findes i direktoratets øvrige afdelinger.

§ 2

Betaling for rekvirerede undersøgelser m.v. ydes efter regning i det enkelte tilfælde. For de i § 1 nævnte typer A-G, H.2. og I betales i forhold til den tid, der er medgået til løsning af opgaven. Kræver opgaven teknisk sagkundskab, er betalingen 200 kr. pr. time. I øvrigt er betalingen 100 kr. pr. time. For type E, G og H.2. fastsættes betalingen dog af direktoratet for patent- og varemærkevæsenet, såfremt undersøgelsen omfatter materiale fra Det Internationale Patent-Dokumentationscenter, INPADOC. For type H.1. betales 100 kr. for hver meddelelse vedrørende den pågældende ansøgning. For leverede fotokopier og trykskrifter betales efter de af direktoratet fastsatte takster.

§ 3

Direktoratet for patent- og varemærkevæsenet kan fastsætte nærmere bestemmelser om rekvirering og udførelse af serviceundersøgelser.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1978.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 493 af 25. september 1974 angående en patent-serviceordning.

pre_paragraph I medfør af § 71 i patentloven, jfr. lov nr. 479 af 20. december 1967 som ændret ved lov nr. 221 af 24. april 1974 fastsættes:


Handelsministeriet, den 28. februar 1978., den 28. februar 1978

/Ivar Nørgaard. E. Mølgaard./

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1978
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1978
Bekendtgørelse angående en patent-serviceordning | TheLawyer.sh