Bekendtgørelse om skiltning og annoncering med indlånsrenter og udlånsrenter m.v. i banker, sparekasser og andelskasser

nævnte ind- og udlånsformer.

Der er ikke i bestemmelsen fastsat nærmere regler om, hvilken udformning

skiltningen skal have. Eneste krav er, at oplysningerne er placeret således,

at de er iøjnefaldende og tydelige for publikum.

For andelskasserne gælder specielt, at skiltningen ikke må placeres på en

sådan måde eller have en sådan udformning, at der er tale om en henvendelse

til offentligheden om modtagelse af indlån i strid med bank- og

sparekasselovens § 1, stk. 5.

Kravet om skiltning finder kun anvendelse på rentesatser m.v., som aktuelt

er gældende, jfr. ordene »for tiden er gældende«. Der skal således

ikke oplyses om rentesatser m.v., som stadig benyttes i henhold til tidligere

indgåede aftaler.

Hvis et pengeinstitut med flere filialer fører en differentieret

prispolitik, således at rentesatserne ikke er ens i filialerne, uanset at det

drejer sig om samme ind- og udlånsform, opfyldes bekendtgørelsen, såfremt

hver filial ved skiltningen oplyser om netop dens rentesatser m.v.

Såfremt et pengeinstitut ved den samme ind- eller udlånsform anvender

forskellige rentesatser m.v., f.eks. afhængig af ind- eller udlånets

størrelse eller dets løbetid, omfatter skiltningspligten alle de rentesatser

m.v., som normalt beregnes over for forbrugere inden for den pågældende

låneform.

Skiltningen er ikke til hinder for, at der i enkelte tilfælde aftales

afvigende rentesatser m.v., herunder også aftaler til ugunst for forbrugeren.

Dette forudsætter dog, at der foreligger særlige omstændigheder, som

begrunder den afvigende aftale.

Bestemmelsens krav er minimumskrav, hvorfor der ikke vil være noget til

hinder for at give yderligere oplysninger.

Ud over indlånenes nominelle rentesatser og terminer for rentetilskrivning

skal der oplyses om eventuel overrente, sparepræmie eller lignende. Der er

hermed givet udtryk for, at alle former for tillæg til renten skal oplyses.

Ligesom for indlån er der i § 4 kun angivet de minimumskrav, som skal

opfyldes.

Bestemmelsen er opbygget således, at stk. 1 angiver de omkostninger, som

er uafhængige af de enkelte kundeforhold. Disse omkostninger skal oplyses ved

skiltningen.

Efter bestemmelsens stk. 1, pkt. 3, skal det for løbende provisioner af

kassekredit fremgå, hvorvidt provisionen beregnes af kredittens maksimum

eller af det trukne beløb.

I bestemmelsens stk. 1, pkt. 4, omfatter udtrykket

»renteberegning« både de tilfælde, hvor renten tillægges

udlånssaldoen, og de tilfælde, hvor renten skal betales med det samme.

Vilkårene for rentens betaling behøver således ikke fremgå af skiltningen.

Stk. 2 angår de omkostninger, som afhænger af det

enkelte kundeforhold. For disse omkostninger gælder, at publikum ved

skiltningen gøres opmærksom på, at sådanne vil kunne forekomme.

Bestemmelsen, der angår både ind- og udlånsrenter m.v., fastsætter en

forpligtelse for pengeinstitutterne til at oplyse om metoder for beregning af

renter og provision m.v.

Formålet med bestemmelsen er at gøre publikum opmærksom på, at der ud over

de i bekendgørelsens §§ 3 og 4 nævnte punkter er en række forhold, som har

betydning ved vurderingen af de opslåede rentesatser m.v.

Omfattet af bestemmelsen er først og fremmest de specielt fremhævede

valideringsregler for krediteringer og debiteringer. Som eksempler på

beregningsmetoder i øvrigt kan nævnes, hvorvidt renten udregnes på basis af

daglig saldo eller laveste saldo indenfor en periode.

Såfremt pengeinstituttet ikke tilskriver renter på indlånskonto, hvis

saldo er under et vist beløb, skal dette oplyses.

Da reglerne imidlertid kan være komplicerede, og det kan være vanskeligt i

en kortfattet form nærmere at redegøre herfor, er det foreskrevet, at

pengeinstituttet i stedet for at optage reglerne i skiltningen kan vælge ved

skiltningen at gøre opmærksom på, at nærmere regler vil blive oplyst efter

anmodning.

Såfremt pengeinstituttet vælger at give oplysning i skiltningen, vil der

formentlig af praktiske årsager kun kunne optages de almindeligt forekommende

regler. Skiltet skal da herudover angive, at øvrige regler vil blive oplyst

efter anmodning.

Såfremt pengeinstituttet opfylder sin oplysningspligt ved blot at

angive,at metode for beregning af renter og provision m.v. vil blive oplyst

efter anmodning, kan det være ønskeligt, at reglerne for de almindeligt

forekommende forhold bliver oplyst i en brochure. I brochuren skal endvidere

angives, at mere specielle regler vil blive oplyst efter anmodning.

Til mere almindelige krediteringer og debiteringer må henregnes kontante

ind- og udbetalinger, udtræk ved checks, overførsler mellem pengeinstitutter,

samt overførsler mellem to konti i det samme pengeinstitut.

Bestemmelsen stiller ikke krav om, at der i annoncer eller i reklamer om

ind- og udlånsformer skal gives oplysning om henholdsvis indlånsrenter og

udlånsrenter m.v. Bestemmelsen fastsætter alene, at hvis der gives

oplysninger om indlånsrenter og udlånsrenter m.v., så skal disse oplysninger

opfylde kravene i bekendtgørelsens §§ 3, 4 og 5.

TILSYNET MED BANKER OG SPAREKASSER, den

1. juli 1979.