TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om pensionering af flyveledere

DanmarkdocType.LOVH1979

Finansministeriet

LOV nr 112 af 21/03/1979

§ 1

§ 1. Flyveledere under luftfartsvæsenet, der har været beskæftiget med flyvekontroltjeneste i mindst 15 år efter det fyldte 30. år, kan afskediges ved en alder under 60 år, som fastsættes ved aftale efter § 45 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. For flyveledere, der afskediges som følge af, at de har nået den for stillingen fastsatte aldersgrænse, indgår hvert af de sidste 7 tjenesteår i pensionsalderen efter lov om tjenestemandspension med 2 år. Stk. 2. Pensioner for de ved denne lovs ikrafttræden ansatte flyveledere, der afskediges efter at have nået den for deres stilling fastsatte aldersgrænse, kan dog beregnes på grundlag af den optjente pensionsalder, forøget med et dertil svarende antal 30.-dele af forskellen op til den pensionsalder, der ville blive lagt til grund ved pensionsberegning, såfremt tjenesten var blevet fortsat indtil den aldersgrænse, der er fastsat som afgangsalder for tjenestemænd i almindelighed.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Loven træder i kraft den 1. april 1979. Stk. 2. Loven gælder dog ikke for flyveledere. Der ved ikrafttrædelsen er fyldt 55 år.

Givet på Christiansborg slot, den 21. marts 1979, den 21. marts 1979 MARGRETHE R. Givet på Christiansborg slot, den 21. marts 1979 Under Vor Kongelige Hånd og Segl. MARGRETHE R. Knud Heinesen.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1979
Ikrafttrædelsesdato
11. oktober 1998