Bekendtgørelse om lodstvang under bugsering i visse farvande
BEK nr 119 af 21/03/1979
§ 1
Et skib, der bugseres, skal anvende lods i gravede render eller afmærkede sejlløb, der fører ind til eller forbi havne eller lodsstationer.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på skibe, hvis fører mindst 4 gange inden for de sidste 3 år har besejlet det farvand, hvori bugseringen foretages, eller som på anden måde kan dokumentere at være kendt i farvandet.
Følgende skibe er endvidere undtaget fra kravet om anvendelse af lods i henhold til stk. 1:
a) Skibe under 150 BRT,
b) skibe, der bugseres fra en anker- eller fortøjningsplads til en anden i samme havn eller af eget rederis skib ind eller ud af den havn, hvori det bugserede skib er hjemmehørende samt
c) skibe, der ikke kan benytte egen maskinkraft.
§ 2
Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes i medfør af lodslovens § 23, stk. 1, med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1979. Forsvarsministeriet, den 21. marts 1979. Poul Søgaard /V. Gyde
pre_paragraph I medfør af lodslovens § 8 fastsættes:
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1979
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1979