Bekendtgørelse om autorisationer for gas-, vand- og sanitetsmestre og kloakmestre
BEK nr 156 af 10/04/1979
§ 1
§§ 2-12 i lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger træder i kraft den 1. juli 1979.
§ 2
§§ 2-11 i lov nr. 132 af 13. april 1962 om visse forhold vedrørende gas-, vand- og afløbsinstallationer og dertil hørende kloakledninger ophæves med virkning fra den 1. juli 1979. Overgangsbestemmelser m. v.
§ 3
Danmarks Gasmateriel Prøvning (DGP) bemyndiges til at udstede autorisationer i henhold til lovens § 3, stk. 1, jfr. lovens § 2.
§ 4
Autorisationer til personer, der har krav på autorisation i henhold til lovens § 22, stk. 3, meddeles af DGP på grundlag af oplysninger fra kommunalbestyrelserne. Til brug herfor indsender kommunalbestyrelserne efter anmodning fra DGP meddelelse om, hvilke personer der er indehavere af autorisationer i henhold til § 2 i lov nr. 132 af 13. april 1962 og som har forretningssted inden for kommunens område. Meddelelserne indgives på særlige skemaer, der udfærdiges af DGP, og skal indeholde oplysninger om
a) indehaverens navn, forretnings- og bopælsadresse, forretningstelefon samt eventuelt firmanavn,
b) virksomhedens art (aktieselskab, andelsselskab, interessentskab, enkeltmandsvirksomhed m. v.),
c) autorisationens udstedelsesdato samt faglige og geografiske gyldighedsområde.
Efter modtagelsen af oplysningerne fra kommunalbestyrelserne giver DGP den enkelte mester oplysning om, at autorisation vil blive udstedt, når mesteren har indsendt dokumentation for sikkerhedsstillelse efter reglerne i denne bekendtgørelses §§ 8-10 og 13.
§ 5
Autorisation udstedt i henhold til § 2 i lov nr. 132 af 13. april 1962 bortfalder med virkning fra den 1. juli 1979. Personer, der har krav på en ny landsdækkende autorisation, men som af grunde, der ikke kan tilregnes dem selv, ikke måtte have fået udstedt en sådan autorisation inden den 1. juli 1979, kan dog fortsætte virksomheden i samme omfang som hidtil, indtil den nye autorisation er udstedt, under forudsætning af at vedkommende inden den 1. september 1979 til DGP indsender dokumentation for kravet i form af en kopi af den tidligere udsendte autorisation tillige med de i § 4 nævnte oplysninger samt inden for samme frist stiller sikkerhed i henhold til §§ 8-10 og 13 i denne bekendtgørelse.
§ 6
DGP fører et register over personer, der fortsat har gyldig autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester eller kloakmester i henhold til den før 1. juli 1962 gældende lovgivning eller i henhold til overgangsbestemmelserne i lov nr. 132 af 13. april 1962. Til brug for oprettelsen af dette register indsender kommunalbestyrelserne efter anmodning fra DGP meddelelse om, hvilke autorisationer af denne art, der er udstedt og som fortsat er gyldige inden for kommunens område. Meddelelserne indgives på særlige skemaer, der udfærdiges af DGP, og skal indeholde de i § 4 nævnte oplysninger. Ansøgning
§ 7
Ansøgning om udstedelse af autorisation i henhold til lovens § 2 indgives til DGP på et særligt skema, der rekvireres hos DGP. Ansøgningen skal indeholde oplysning om ansøgerens navn og bopæl samt fremtidige forretningsadresse og -telefon. Dersom virksomheden agtes udført i selskabsform eller lignende, skal ansøgningen endvidere indeholde oplysning om selskabets art. Sammen med ansøgningen skal der indsendes følgende dokumentation: Sikkerhedsstillelse
a) Ansøgerens eksamensbevis for beståelse af den godkendte prøve,
b) Dokumentation for, at der er stillet sikkerhed efter reglerne i denne bekendtgørelses §§ 8-10,
c) Dokumentation for mindst 1 års praktisk arbejde i branchen inden for de sidste 5 år, dersom der er forløbet mere end 5 år, fra den dag, ansøgeren bestod mesterprøven,
d) Erklæring fra ansøgeren om, hvorvidt han inden for de sidste 3 år er straffet for overtrædelse af reglerne i lov nr. 250 af 8. juni 1978, eller lov nr. 132 af 13. april 1962, eller bestemmelser udfærdiget i henhold til disse love og om, hvorvidt en autorsation er frataget ham i henhold til en af disse love,
e) Dokumentation for, at betingelserne for eventuel selskabsvirksomhed m. v. er til stede, jfr. reglerne i denne bekendtgørelses §§ 17-19.
§ 8
Gas-, vand- og sanitetsmestre samt kloakmestre, der søger autorisation i henhold til § 3, stk. 1, jfr. § 4 i lov nr. 250 af 8. juni 1978 skal i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelses § 9 samtidig med indsendelse af ansøgningen til DGP stille en sikkerhed på 15.000 kr. for den forsvarlige udførelse af det arbejde, som er omfattet af autorisationen.
Mestre, der har autorisation i henhold til § 3, jfr. § 4 i lov nr. 132 af 13. april 1962, og som i henhold til § 22, stk. 3, i lov nr. 250 af 8. juni 1978 skal meddeles autorisation med gyldighed for hele landet, skal ligeledes stille en sikkerhed på 15.000 kr. for den forsvarlige udførelse af det arbejde, som er omfattet af autorisationen. Inden den 1. juni 1979 skal mesteren indsende dokumentation til DGP for, at sikkerheden er til stede med virkning fra den 1. juli 1979.
Mestre, der har autorisation i medfør af overgangsbestemmelserne i lov nr. 132 af 13. april 1962 eller samme lovs § 17, stk. 2, og hvis autorisation vedbliver at have gyldighed i henhold til § 22, stk. 1, i lov nr. 250 af 8. juni 1978 skal inden den 1. juli 1979 stille en sikkerhed på 4.000 kr. overfor DGP for den forsvarlige udførelse af det arbejde, som er omfattet af autorisationen.
§ 9
Den i § 8 nævnte sikkerhed kan stilles på følgende måde:
a) Kontant, idet beløbet indsættes på en konto i en bank eller sparekasse og således, at det i deponeringsbeviset eller bank-eller sparekassebogen anføres, at beløbet alene og til enhver tid kan frigives til udbetaling efter ordre fra DGP uden nærmere dokumentation for kravets berettigelse. Renter af beløbet udbetales dog til deponenten.
b) Som bankgaranti eller garanti fra et registreret forsikringsselskab, således at det af garantibeviset fremgår, at beløbet holdes til rådighed til udbetaling efter ordre fra DGP uden nærmere dokumentation, således at retstillingen er den samme, som hvis sikkerheden var stillet kontant. Eventuelle administrationsgebyrer betales af mesteren.
c) Som kautionsforsikring tegnet i et registreret forsikringsselskab, således at forsikringsselskabet indestår som selvskyldnerkautionist overfor DGP for skadesløs betaling af de beløb, som mesteren til enhver tid måtte være skyldig i henhold til den udstedte autorisation, inden for de i § 8 nævnte beløbsgrænser.
d) I form af en garantierklæring fra en af DGP anerkendt mesterforening efter nærmere aftale mellem DGP og vedkommende mesterforening.
§ 10
Som dokumentation for, at den fornødne sikkerhed er stillet, skal henholdsvis deponeringsbevis, bank- eller sparekassebog, bankgarantibevis, forsikringspolice eller mesterforeningens garantierklæring fremsendes til DGP. For de i § 8, stk. 2 og stk. 3, nævnte mestre vil en eventuel garantierklæring fra vedkommende mesterforening kunne gives samlet for de mestre, der er omfattet af garantien, og hvis medlemsskab af foreningen er attesteret overfor DGP.
§ 11
Anmodning om udbetaling af sikkerhedsstillelsen fremsendes til DGP.
Dersom anmodningen fremsendes af en kommune eller et kommunalt værk, som har afholdt udgifter som nævnt i § 6, stk. 1, i lov nr. 250 af 8. juni 1978, foranlediger DGP uden nærmere prøvelse af kravet, at det udbedte beløb udbetales.
Ikke kommunale gasleverandører, vandværker og kloakanlæg, som har afholdt udgifter som nævnt i § 6, stk. 1, i lov nr. 250 af 8. juni 1978, skal sammen med anmodningen fremsende en nærmere beskrivelse af det mangelfuldt udførte arbejde samt af de foranstaltninger, som er dækket af de dokumenterede udgifter. Dersom kravet findes berettiget, foranlediger DGP det udbedte beløb udbetalt. I modsat fald giver DGP rekvirenten en begrundet meddelelse om, at anmodningen ikke kan imødekommes. DGPs afgørelse herom kan påklages til ministeriet for offentlige arbejder af vedkommende gasleverandør, vandværk eller kloakanlæg.
§ 12
Dersom DGP i henhold til § 11, stk. 2 og stk. 3, har foranlediget udbetaling af sikkerhed, giver DGP straks meddelelse herom til den pågældende mester. Det meddeles samtidig mesteren, at der inden 1 måned fra modtagelsen af meddelelsen skal fremsendes dokumentation for, at sikkerheden er bragt op på det i § 8 krævede beløb, og at autorisationen i modsat fald bortfalder i medfør af lovens § 6, stk. 4. Dersom sikkerheden er stillet kontant, skal der som dokumentation indsendes kvittering for indbetaling af det omhandlede beløb på den pågældende konto. I øvrige tilfælde fremsendes en erklæring fra vedkommende pengeinstitut, forsikringsselskab eller mesterforening om, at garantien eller forsikringen forsat omfatter det krævede beløb.
§ 13
Sikkerhed, der er stillet i henhold til § 8, stk. 2 og stk. 3, omfatter såvel arbejder, der udføres efter 1. juli 1979, som arbejder, der er udført af den pågældende mester før dette tidstpunkt, og som er omfattet af autorisationskravet i lov nr. 132 af 13. april 1962. Den sikkerhed, som den pågældende mester har stillet i henhold til lov nr. 132 af 13. april 1962 kan frigives med virkning fra 1. juli 1979, når mesteren har modtaget bekræftelse fra DGP på, at sikkerheden i henhold til § 8, stk. 2 eller stk. 3 er stillet.
§ 14
For mestre, der ikke stiller den fordrede sikkerhed i henhold til § 8, stk. 2 og stk. 3, og som derfor ikke har ret til at udføre arbejder, der er omfattet af autorisationskravet efter 1. juli 1979, forbliver den sikkerhed, som den pågældende mester har stillet over for hver enkelt kommune i henhold til lov nr. 132 af 13. april 1962 i kraft indtil 1. juli 1981. I tilfælde, hvor autorisationen i henhold til lov nr. 132 af 13. april 1962 er ophørt før den 1. juli 1979 gælder dog de hidtidige, af den enkelte kommune fastsatte regler om sikkerhedens frigivelse efter autorisationens ophør.
§ 15
Den i § 8 nævnte sikkerhed vil ved autorisationens ophør blive frigivet 2 år efter, at autorisationen er ophørt.
§ 16
En sikkerhed, som er stillet på en af de måder, som er nævnt i § 9, punkt a), b), c) og d), vil blive frigivet, såfremt der stilles en anden sikkerhed, som opfylder kravene i § 9. Selskabsvirksomhed m. v.
§ 17
De i lovens § 2, stk. 1, nævnte arbejder kan udføres af selskaber eller andre juridiske personer, forudsat at der er knyttet en eller flere autoriserede mestre til virksomheden i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelses §§ 18 og 19.
Den eller de personer, der knyttes til virksomheden som autoriseret mester, skal for at opnå autorisation opfylde de i lovens § 4, stk. 1, fastsatte betingelser, medmindre der gælder særlige undtagelser, jfr. lovens § 4, stk. 3 og stk. 4 samt § 22, stk. 1. Dog kan betingelserne om forretningssted med telefon og om sikkerhedsstillelse opfyldes af virksomheden. Dersom virksomheden beskæftiger mere end en autoriseret mester, skal der kun stilles n sikkerhed. Hverken virksomheden eller den person, der autoriseres, må være under konkurs.
Den person, der er knyttet til virksomheden som autoriseret mester, må ikke samtidig drive anden selvstændig virksomhed, som er omfattet af autorisationskravet, eller være ansat i anden virksomhed, der udfører sådant arbejde.
§ 18
Dersom virksomheden er et interessentskab, kommanditselskab eller lignende, hvori den person, der autoriseres, er medejer, skal det af interessentskabskontrakten eller selskabsaftalen fremgå, at den pågældende er økonomisk personligt ansvarlig deltager i selskabet og som sådan har prokura i selskabet. Enhver bestemmelse i interessentskabskontrakten eller selskabsaftalen vedrørende det arbejds- og ansvarsmæssige forhold mellem den, der autoriseres, og de øvrige medejere eller selskabet skal indsendes til DGP til godkendelse, ligesom ændringer af sådanne bestemmelser skal indsendes til godkendelse. Autorisation kan ikke gives, hvis det må antages, at den, der søges autoriseret, ikke skal have reel arbejds- eller ansvarsmæssig indflydelse i selskabets drift.
I virksomheder af den i stk. 1 nævnte art og i enkeltmandsvirksomheder, hvor ingen personligt ansvarlig deltager opfylder betingelserne for at opnå autorisation, kan autorisationen udstedes til en funktionær, som er specielt ansat som bestyrer af den afdeling i virksomheden, der udfører det autoriserede arbejde, og som sådan forestår den daglige drift af vedkommende afdeling. Det skal dokumenteres over for DGP, at den, der autoriseres, er sikret dispositionsret i selskabets installationsvirksomhed, og at hans ansættelsesforhold er omfattet af funktionærloven. Enhver ændring i den autoriseredes arbejds- og ansvarsmæssige forhold til selskabet skal godkendes af DGP. DGP kan nægte at godkende en sådan ændring, dersom formålet med ændringen må antages at være, at den, der autoriseres, ikke skal have reel arbejds- eller ansvarsmæssig indflydelse i driften af installationsvirksomheden.
Dersom den, der ønskes autoriseret, eller en eller flere af de økonomiske personligt ansvarlige deltagere i selskabet har gjort sig skyldig i forhold, som omfattes af lovens § 5, stk. 1, kan udstedelse af autorisation nægtes.
§ 19
Dersom virksomheden er et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan autorisation kun meddeles selskabets ansvarlige direktør, forretningsfører etc. eller en funktionær, som specielt er ansat som leder af den afdeling i selskabet, der udfører det autoriserede arbejde, og som sådan forestår den daglige drift af vedkommende afdeling. Det skal dokumenteres over for DGP, at den, der autoriseres, er sikret dispositionsret i selskabets installationsvirksomhed. Dersom han ikke er direktør for selskabet, skal det endvidere dokumenteres, at hans ansættelsesforhold er omfattet af funktionærloven. § 18, stk. 2, 3. og 4. punktum anvendes tilsvarende.
Dersom den, der ønskes autoriseret, eller selskabet som sådan, har gjort sig skyldig i forhold, som omfattes af lovens § 5, stk. 1, kan udstedelse af autorisation nægtes. EF-statsborgere og EF-selskaber
§ 20
En statsborger i et andet medlemsland inden for De europæiske Fællesskaber kan kræve sig autoriseret som gas-, vand- og sanitetsmester, henholdsvis kloakmester, hvis han opfylder de i stk. 2, 3 og 4 fastsatte betingelser.
Ansøgeren skal opfylde de i lovens § 4, stk. 1 nr. 2, 3 og 4 fastsatte betingelser.
Ansøgeren skal endvidere dokumentere, at han enten behersker det danske sprog eller i sin virksomhed har ansat en ansvarlig medarbejder, der har fornødent kendskab til danske installationsforskrifter.
Ansøgeren skal endelig dokumentere, at han faktisk har udført den pågældende erhvervsvirksomhed i en anden medlemsstat i følgende tilfælde: I de under litra a) og c) nævnte tilfælde må denne virksomhed ikke være ophørt for mere end ti år siden, regnet fra tidspunktet for indgivelsen af ansøgning om tilladelse til at udøve virksomheden her i landet.
a) ved uafbrudt virksomhed i seks år som selvstændig eller som bedriftsleder;
b) ved uafbrudt virksomhed i tre år som selvstændig eller som bedriftsleder, såfremt han kan godtgøre en forudgående uddannelse inden for det pågældende fag af mindst tre års varighed, bekræftet gennem et statsligt anerkendt bevis eller anerkendt af en kompetent erhvervsorganisation som havende samme gyldighed;
c) ved uafbrudt virksomhed i tre år som selvstændig, såfremt han kan godtgøre mindst fem års virksomhed inden for det pågældende fag som ikke-selvstændig;
d) ved uafbrudt virksomhed i fem år i ledende stilling, indbefattet mindst tre års virksomhed med tekniske opgaver og med ansvaret for mindst en afdeling inden for virksomheden, såfremt han kan godtgøre en forudgående uddannelse inden for det pågældende fag af mindst tre års varighed, bekræftet gennem et statsligt anerkendt bevis eller anerkendt af en kompetent erhvervsorganisation som havende samme gyldighed.
§ 21
Et selskab, der 1 har hovedkontor eller hovedvirksomhed inden for Fællesskaberne eller 2 har vedtægtsmæssig hjemsted der, hvis virksomheden har faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i en medlemsstat, vil kunne etablere virksomhed som gas-, vand- og sanitetsmester, henholdsvis kloakmester; i Danmark, såfremt selskabet opfylder de i denne bekendtgørelses § 20, stk. 2, nævnte betingelser. Selskabet skal endvidere som leder af den her i landet værende afdeling ansætte en person med autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester, henholdsvis kloakmester. Denne skal være sikret dispositionsret i selskabet og kontraktmæssigt overfor selskabet have forpligtet sig til ikke samtidig at drive anden autoriseret gas-, vand- og sanitetsvirksomhed, henholdsvis kloakmestervirksomhed.
- er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i et andet medlemsland inden for De europæiske Fællesskaber, og
- enten
En sådan leder kan opnå autorisation uden at opfylde de i lovens § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, fastsatte betingelser.
§ 22
En statsborger i et andet medlemsland, bosat indenfor De europæiske Fælleskaber, kan endvidere kræve sig autoriseret som gas-, vand- og sanitetsmester, henholdsvis kloakmester, såfremt han
a) dokumenterer, at han opfylder de i denne bekendtgørelses § 20, stk. 3 og 4, nævnte krav,
b) dokumenterer, at han aktuelt, lovligt driver selvstændig virksomhed i sit hjemland som gas-, vand- og sanitetsmester, henholdsvis kloakmester,
c) opfylder de i lovens § 4, stk. 1, nr. 3 og 4, fastsatte betingelser.
§ 23
Et selskab, der 1 har hovedkontor eller hovedvirksomhed inden for Fællesskaberne eller 2 har vedtægtsmæssig hjemsted der, hvis virksomheden har faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i en medlemsstat, kan uden at have etableret sig i Danmark udføre de af nævnte lov omfattede arbejder såfremt
- er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i et andet medlemsland inden for De europæiske Fællesskaber, og
- enten
a) det dokumenteres, at selskabet i sit hjemland aktuelt, lovligt udøver tilsvarende virksomhed,
b) selskabet opfylder de i lovens § 4, stk. 1, nr. 3 og 4 fastsatte betingelser,
c) selskabet til at lede det pågældende arbejde her i landet har ansat en person, der opfylder de i denne bekendtgørelses § 21, stk. 1, 2. og 3. punkt, fastsatte betingelser.
En sådan leder kan opnå autorisation uden at opfylde de i lovens § 4, stk. 1 nr. 2 og 3, fastsatte betingelser.
§ 24
Opfylder indehaveren af en autorisation ikke længere de fastsatte betingelser for at opnå autorisation, bortfalder den. Om forbrug af det som sikkerhedsstillelse deponerede beløb gælder dog bestemmelsen i lovens § 6, stk. 4.
Fratræder den i denne bekendtgørelses § 20, stk. 3, nævnte ansvarlige medarbejder med fornødent kendskab til danske installationsforskrifter den virksomhed, hvis indehaver har opnået autorisation på grundlag af den pågældende medarbejders ansættelse, bortfaldet nævnte autorisation, medmindre der ansættes en anden ansvarlig medarbejder med tilsvarende kvalifikationer.
Har indehaveren af en autorisation på grundlag af bestemmelserne i denne bekendtgørelses § 21, stk. 2, og § 23, stk. 2, erhvervet autorisationen uden selv at opfylde betingelserne i lovens § 4, stk. 1 nr. 2 og 3, bortfalder hans autorisation, hvis vedkommende selskab ophører med at opfylde de i denne bekendtgørelses § 21, stk. 1, henholdsvis § 23, stk. 1, fastsatte betingelser, jfr. dog lovens § 6, stk. 4, eller hvis han fratræder sin stilling som leder i vedkommende selskab.
§ 25
Dokumentation som krævet i § 20, stk. 4, i § 22, stk. 1, litra a), jfr. § 20, stk. 4, i § 22, stk. 1, litra b), og i § 23, stk. 1, litra a), skal foreligge i form af erklæringer, der er attesteret af de myndigheder og organisationer i den pågældendes hjemland, som i henhold til de til enhver tid i De europæiske Fællesskaber gældende forskrifter er kompetente til at udstede attestationer om arten og varigheden af den i hjemlandet udøvende erhvervsmæssige virksomhed, for tiden Kommissionsbekendtgørelse (EØF) nr. 67/656. De således attesterede erklæringer skal godkendes af ministeriet for offentlige arbejder, der afgiver erklæring herom.
Dokumentation for, at en person eller et selskab har rådighed over sit bo, præsteres ved en erklæring herom fra en kompetent justits- eller forvaltningsmyndighed i vedkommende andet medlemsland.
Dokumentationer, der afgives af fremmede myndigheder og organisationer, skal foreligge i autoriseret oversættelse. Straf og ikrafttræden m. m.
§ 26
Overtrædelse af § 17, stk. 3, § 18, stk. 1, 2. punktum og stk. 2, 3. punktum og § 19, sidste punktum i denne bekendtgørelse straffes med bøde.
§ 27
Ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 12 af 14. januar 1964 om bestemmelser for gas-, vand- og sanitetsmesterværksteders indretning og udstyr og bekendtgørelse nr. 93 af 12. februar 1973 om EF-statsborgeres og EF-selskabers adgang til at drive virksomhed som henholdsvis gas-, vand- og sanitetsmester og kloakmester ophæves med virkning fra den 1. juli 1979.
§ 28
Denne bekendtgørelses §§ 11-12 og 15-27 træder i kraft den 1. juli 1979. Bekendtgørelsens øvrige bestemmelser træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
pre_paragraph I henhold til § 3, stk. 1 og stk. 2, § 4, stk. 2 og stk. 4, § 6, § 19, § 20, § 21 og § 22, stk. 4, i lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger fastsættes følgende: Autorisationsordningens ikrafttræden
Ministeriet for offentlige arbejder, den 10. april 1979, den 10. april 1979
/Ivar Hansen Ebbe Nielsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1979
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1979