Bekendtgørelse om forretningsorden for registerrådet m. v.
BEK nr 160 af 20/04/1979
§ 1
Rådet, der nedsættes af justitsministeren, består af en formand, der skal opfylde betingelserne for at kunne blive udnævnt til dommer, og af seks andre medlemmer. Medlemmerne og stedfortrædere for disse udnævnes for fire år.
§ 2
Rådets formand forbereder i samarbejde med sekretariatet sagernes forelæggelse for rådet og leder rådets møder.
Rådet kan udpege en næstformand, der træder i formandens sted i tilfælde, hvor formanden er forhindret.
Direktøren og andre af sekretariatets medarbejdere efter direktørens bestemmelse kan deltage i rådets forhandlinger.
§ 3
Rådet holder møde på de af rådet vedtagne mødedage, og i øvrigt så ofte som formanden finder det nødvendigt. Formanden skal indkalde rådet, når to medlemmer begærer det.
§ 4
Rådet er beslutningsdygtigt, når formanden eller næstformanden og mindst fire af rådets andre medlemmer er tilstede.
Beslutning træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde, hvor stemmerne står lige, er formandens stemme udslagsgivende.
§ 5
Er et medlem mere end midlertidig forhindret i at deltage i rådets arbejde, kan formanden indkalde en stedfortræder.
§ 6
Et medlem af rådet må ikke deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af en sag, i hvis udfald vedkommende har en individuel interesse, eller hvor der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
Finder et medlem, at der foreligger forhold for den pågældendes vedkommende, der muligt omfattes af bestemmelsen i stk. 1, skal han inden sagens behandling i rådet redegøre for forholdet over for formanden.
Rådet træffer den endelige administrative afgørelse af, om medlemmet kan deltage i sagens behandling og afgørelse. I behandlingen og afgørelsen af dette spørgsmål deltager det pågældende medlem ikke.
§ 7
Der udfærdiges referater fra rådets møder. I tilfælde af afstemning angives resultatet heraf i referatet.
§ 8
Formanden kan udtrykkelig bestemme, at sager eller bestemte typer af sager skal anses for hemmelige, jfr. § 152 i straffeloven.
§ 9
Rådet behandler og træffer afgørelse i:
- sager af principiel karakter,
- sager af betydelig almindelig interesse eller betydelige følger for en offentlig myndighed eller privat virksomhed m. v., og
- sager, hvis udfald kan give anledning til tvivl.
Direktøren træffer afgørelse i andre sager.
I tilfælde, hvor en afgørelse, der er omfattet af stk. 1, ikke kan afvente indkaldelse af rådet, træffes afgørelsen af direktøren efter forhandling med rådets formand.
Afgørelser, der træffes i medfør af bestemmelsen i stk. 3, forelægges snarest muligt for rådet.
pre_paragraph I medfør af § 25 i lov nr. 294 af 8. juni 1978 om offentlige myndigheders registre fastsættes:
Justitsministeriet, den 20. april 1979, den 20. april 1979
/Nathalie Lind. Asbjørn Jensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1979
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1979