TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om statsstøttede kollegier (Bestyrelser, kollegianerråd og tilsyn)

BEK nr 170 af 20/04/1979

DanmarkBekendtgørelse1979

§ 1

Reglerne i denne bekendtgørelse gælder for kollegier, der er opført med statsstøtte efter lov nr. 250 af 7. juni 1963, lov nr. 238 af 8. juni 1966 med senere ændringer, lov nr. 268 af 9. juni 1971 om ændring af lov om boligbyggeri og senere boligbyggerilove, jfr. lovbekendtgørelse nr. 371 af 21. juli 1978.

§ 9

Ekstraordinært kollegianermøde afholdes, når kollegianerrådet finder anledning dertil, eller når det til behandling af et angivet emne ønskes af mindst en fjerdedel af kollegianerne, eller når der på et tidligere kollegianermøde er truffet beslutning herom, eller når kollegiebestyrelsen anmoder herom.

§ 10

Kollegianerrådet fører tilsyn med kollegiets vedligeholdelsestilstand og pasning samt påser, at der er god orden på kollegiet. Eventuel påtale sker til kollegiebestyrelsen. Såfremt kollegianerrådet foreslår ændringer i kollegiets husorden, skal denne efter at være omdelt til samtlige beboere forelægges til godkendelse på et kollegianermøde. Godkendes den på kollegianermødet, skal den være gældende, medmindre kollegiebestyrelsen har vægtige grunde til at modsætte sig dette.

Stk. 2

Kollegiebestyrelsens udkast til årsregnskab og driftsbudget for kollegiet skal forelægges for kollegianerrådet.

Stk. 3

Kollegianerrådet skal orienteres om kollegiebestyrelsens ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer.

Stk. 4

Kollegianerrådet kan inden for rammerne af det godkendte budget foreslå, hvilke vedligeholdelsesarbejder og fornyelser kollegiebestyrelsen skal lade udføre på kollegiet. Kollegiebestyrelsen skal, når der ikke foreligger særlige omstændigheder, lade de af kollegianerrådet foreslåede vedligeholdelsesarbejder og fornyelser udføre på kollegiet.

Stk. 5

Kollegianerrådet kan i en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

Bestyrelsernes sammensætning

Bestyrelsernes sammensætning

§ 2

Kollegieinstitutionens bestyrelse skal udpeges og sammensættes således, at den kan sikre en effektiv og forsvarlig drift af kollegiet efter de regler, der gælder herom.

Stk. 2

Bestyrelsen skal så vidt muligt bestå af medlemmer, hvoraf en tredjedel udpeges efter indstilling fra lokale ungdomsorganisationer, herunder organisationer for uddannelsessøgende, samt kollegianerrådet. En anden tredjedel udpeges efter indstilling fra ledelsen for de uddannelsesinstitutioner, hvis studerende i første række forudsættes at være beboere på kollegiet (kollegianere). Den sidste tredjedel udpeges af kommunalbestyrelsen, der skal godkende samtlige medlemmer af kollegiebestyrelsen.

Stk. 3

Efter kommunalbestyrelsens bestemmelse kan der også udpeges medlemmer efter indstilling fra andre parter.

Stk. 4

Bestyrelsen kan omfatte mindst 3 og højst 7 medlemmer.

Stk. 5

Medlemmer, der udpeges efter indstilling fra uddannelsesinstitutionernes ledelse eller af kommunalbestyrelsen, kan ikke udpeges blandt uddannelsessøgende.

§ 3

Kommunalbestyrelsen træffer beslutning efter § 2 om sådanne ændringer i kollegieinstitutionens vedtægter, som måtte være nødvendige for at sikre en bestyrelse med en sammensætning som angivet i bestemmelsen.

Stk. 2

Indtil en ny bestyrelse er etableret efter § 2, opretholdes de hidtidige regler i vedtægterne om bestyrelsens sammensætning.

Stk. 3

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at de fornødne ændringer af bestyrelsens sammensætning efter § 2 skal ske i forbindelse med den ordinære udskiftning af bestyrelsesmedlemmer efter institutionens vedtægter. Ændringen skal dog senest være tilendebragt den 1. april 1980.

§ 4

Såfremt der ikke på anden måde fremkommer indstilling fra indstillingsberettigede ifølge § 2, stk. 2, indkalder kommunalbestyrelsen forslag herom ved offentlig bekendtgørelse på den måde, der sædvanligt anvendes i kommunen for sådan bekendtgørelse.

Stk. 2

Kan det fornødne antal egnede bestyrelsesmedlemmer ikke udpeges efter retningslinjerne i § 2, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen uden indstilling udpege sådanne medlemmer, som den finder egnede. Højst en tredjedel af medlemmerne kan dog udpeges blandt uddannelsessøgende.

§ 5

Kommunalbestyrelsen afgiver indberetning til boligstyrelsen om kollegiebestyrelsens sammensætning og ændring heri.

Stk. 2

Tvivlsspørgsmål om, hvem der er indstillingsberettigede efter § 2, stk. 2, afgøres af boligstyrelsen.

Stk. 3

Boligstyrelsen kan under ganske særlige omstændigheder forlænge fristen i § 3, stk. 3.

Kollegianerråd

Kollegianerråd

§ 6

Kollegiets beboere (kollegianerne) har ret til medindflydelse på kollegiets drift efter reglerne i § 10, såfremt de på et kollegianermøde træffer beslutning herom og vælger et kollegianerråd til at udøve medindflydelsen.

Stk. 2

Har kollegiet mere end 50 boliger - værelser og lejligheder - opdeler kollegiets bestyrelse, når mindst 10 pct. af kollegianerne, dog mindst 10 kollegianere, fremsætter begæring herom, kollegiet i afsnit med boliger for mindst 20 kollegianere. Kollegianermøde afholdes da særskilt for hvert afsnit.

Stk. 3

I kollegier, der er opdelt i afsnit, jfr. stk. 2, kan ved beslutning på kollegianermøder i afsnittene bestemmes, at opdelingen skal ændres eller bortfalde. Beslutningen skal vedtages enslydende på møder afholdt inden for 1 måned i alle afsnittene.

§ 7

Til kollegianermøder indkaldes med mindst 8 dages varsel ved opslag på passende sted eller ved brev til samtlige kollegianere med angivelse af det eller de emner, som skal drøftes på mødet. Samtidig indkaldes kollegiebestyrelsen skriftligt.

Stk. 2

Kollegianermødet vælger selv sin dirigent. Kollegianermødet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af kollegianerne på kollegiet eller vedkommende mødt. Kollegianermødets beslutninger træffes på grundlag af almindelig stemmeflerhed blandt de mødende kollegianere. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Stk. 3

Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på fællesmøder mellem afsnitsrepræsentanterne, jfr. stk. 5.

Stk. 4

Antallet af kollegianerrådsmedlemmer skal være mindst 3 og højst 9.

Stk. 5

I kollegier, der ikke er opdelt i afsnit, fastsætter kollegianermødet antallet af kollegianerrådsmedlemmer og foretager valg af disse og af suppleanter. I kollegier, der er opdelt i afsnit, jfr. § 6, stk. 2, vælger kollegianermødet 1 repræsentant for hver 10 kollegianere med bolig i det pågældende afsnit. Afsnitsrepræsentanterne træffer på et fællesmøde afgørelse om antallet af kollegianerrådsmedlemmer. De vælger ligeledes på et fællesmøde kollegianerrådsmedlemmer og suppleanter for disse.

Stk. 6

Valgperioden for kollegianerrådsmedlemmer og suppleanter for disse er 1 år, og genvalg kan finde sted.

Stk. 7

Et kollegianermøde kan beslutte, at en kollegianerforenings bestyrelse er kollegianerråd, såfremt et flertal af kollegianerne er tilsluttet foreningen, og såfremt foreningen kun har medlemmer, der bor på kollegiet. Et senere kollegianermøde kan beslutte, at der påny skal vælges kollegianerråd efter reglerne i stk. 3-5. I kollegier, der er opdelt i afsnit, træffes beslutning efter dette stk. på møder afholdt inden for 1 måned i alle afsnittene.

§ 8

Kollegianerrådet skal hvert år senest 5 måneder efter kollegiets regnskabsårs slutning foranledige afholdt ordinært kollegianermøde. Dagsordenen for kollegianermødet skal mindst omfatte følgende punkter: 1. Aflæggelse af kollegianerrådets beretning for det forløbne år. 2. Valg af kollegianerrådsmedlemmer.

Kommunalbestyrelsens tilsyn

Kommunalbestyrelsens tilsyn

§ 11

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de kollegieinstitutioner, hvis ejendom ligger i kommunen.

§ 12

Kommunalbestyrelsen påser, at ejendommen anvendes i overensstemmelse med det formål, vedtægterne angiver, og at institutionen tilrettelægger driften i dette øjemed på forsvarlig måde under iagttagelse af de herom gældende bestemmelser.

Stk. 2

Anvendelse af ejendommen til andet formål må kun ske med samtykke fra boligstyrelsen og i tilfælde, hvor der indestår kommunale lån, tillige fra kommunalbestyrelsen.

Stk. 3

Kommunalbestyrelsen er berettiget til at afkræve institutionen oplysning om ethvert forhold til belysning af, om institutionen og ejendommen drives efter retningslinjerne i stk. 1, og i øvrigt at træffe enhver fornøden foranstaltning til udøvelse af sit tilsyn.

Stk. 4

Kommunalbestyrelsen er bemyndiget til at meddele og ophæve prohibitivpåtegninger på værdipapirer, som tilhører kollegieinstitutionen.

§ 13

Hvert år senest 3 måneder før regnskabsårets begyndelse indsendes et af institutionens bestyrelse udarbejdet budget med lejefastsættelse for det følgende år til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Stk. 2

Lejen skal fastsættes således, at lejeindtægten sammen med kollegiets eventuelle øvrige indtægter er tilstrækkelig til at dække løbende driftsudgifter, afdrag på prioritetsgæld, passende henlæggelser til hovedistandsættelser og afskrivninger samt forbedringer af kollegiet og dettes udstyr, samt til at imødegå risikoen for indtægtstab og lignende.

Stk. 3

Kommunalbestyrelsen kan i det omfang, den finder det fornødent, kræve ændringer i budgettet og lejefastsættelsen.

Stk. 4

Vedtægtsmæssigt udarbejdet regnskab for de enkelte år indsendes inden 3 måneder efter regnskabsårets udløb i revideret stand forsynet med bestyrelsens underskrift og påtegnet af institutionens revisor til kommunalbestyrelsens godkendelse. Kommunalbestyrelsen kan, hvis den finder det påkrævet, udpege en revisor til at foretage fornyet revision af institutionens regnskaber.

Stk. 5

Kommunalbestyrelsen videresender til boligstyrelsen eet eksemplar af det godkendte budget og det godkendte regnskab.

§ 14

Såfremt der konstateres uregelmæssigeheder af ikke uvæsentlig betydning ved institutionens eller ejendommens drift, eller institutionen ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser, afgiver kommunalbestyrelsen uden ugrundet ophold indberetning herom til boligstyrelsen.

Stk. 2

Boligstyrelsen kan i det enkelte tilfælde træffe sådanne foranstaltninger til sikring af en kollegieinstitutions forsvarlige administration, som styrelsen finder fornødne.

§ 15

Likvidation foretages af en likvidator udpeget af boligstyrelsen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen.

Stk. 2

Ved likvidation af institutionen anvendes de fremkomne midler i første række til betaling af gæld. Er der herefter noget tilbage, bestemmer boligstyrelsen anvendelsen heraf efter indstilling fra kommunalbestyrelsen.

§ 16

Kommunalbestyrelsen kan godkende sådanne ændringer af institutionens vedtægter, som nøje følger de af boligstyrelsen godkendte normalvedtægter og kun indebærer en udfyldning af disse.

§ 17

Reglerne i denne bekendtgørelse gælder uanset modstående bestemmelser i institutionens vedtægter, fundats eller lignende.

§ 18

Boligministeriets bekendtgørelse nr. 667 af 28. december 1977 om statsstøttede kollegier ophæves.


Boligstyrelsen, den 20. april 1979, den 20. april 1979

/Axel G. Poulsen Bent Noiesen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1979
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1979