Bekendtgørelse af Lov om skove (Skovloven)

§ 1. Efternævnte skove er underkastet fredskovspligt efter denne lovs bestemmelse: I. De staten, kommuner, kirker, præsteembeder og offentlige stiftelser ved denne lovs ikrafttræden tilhørende skove uden hensyn til deres oprindelse. II. A. I de sønderjyske landsdele: Skove, om hvilke det ikke godtgøres, at skovgrunden først er blevet indtaget til skovdyrkning efter udstedelsen af skov- og jagtforordning af 2. juli 1784. B. I den øvrige del af kongeriget: Herfra undtages dog: 1. Skov, om hvilken skovejeren kan godtgøre, at fredskovspligten efter forordningen af 27. september 1805 § 14 senere er bortfaldet. 2. Kratskov, om hvilken skovejeren kan godtgøre, at den allerede i 1805 henlå som krat eller af administrationen er anset for ikke at være underkastet fredskovspligt efter forordningen af 27. september 1805 § 14. III. Skove, på hvilke der hviler fredskovspligt ifølge tinglyst deklaration. IV. Skovstykker, som ligger omgivet af eller danner forbindelse mellem skove, der falder ind under II. eller III., eller som udfylder indskæringer i yderkanten af sådanne skove. a) Skove, om hvilke det ikke godtgøres, at skovgrunden først er blevet indtaget til skovdyrkning efter udstedelsen af forordning af 27. september 1805.

§ 2. Jorder, hvorpå der hviler fredskovspligt efter den hidtil gældende ret, men som ved denne lovs ikrafttræden ikke bærer skov, skal fremtidig være underkastet fredskovspligt efter denne lovs bestemmelser, alt dog under hensyn til, at jordens fremtidige benyttelse efter skovnævnets skøn ikke i økonomisk henseende er bedre egnet til det, den for tiden anvendes til. Tilplantning kan kun forlanges fremmet under hensyn til ejerens økonomiske muligheder. Stk. 2. I de sønderjyske landsdele undtages dog herfra skovgrund, der af en tidligere ejer er ryddet inden 15. juni 1920. Stk. 3. Hvis de pågældende jorder er ansat til ager og engs hartkorn, og fredskovspligten ikke har været konstateret ved tinglyst deklaration, er ejeren dog berettiget til at kræve dem undtaget fra fredskovspligten, når han godtgør, at den ulovlige rydning og skovgrundens omdannelse til agerjord eller til anden anvendelse er sket inden denne lovs ikrafttræden og udelukkende skyldes en tidligere ejer. Stk. 4. Hvis de pågældende jorder er ansat til skovskyld, kan miljøministeriet, når forholdene taler derfor, og rydning har fundet sted under en tidligere ejer, fritage dem for fredskovspligt.

§ 4. Når en grundejer ønsker at lægge fredskovspligt på et areal, der ikke forud er underkastet fredskovspligt, og arealet efter skovtilsynets skøn findes egnet til vedvarende skovdrift, kan miljøministeriet med panthavernes samtykke antage skoven som fredskov, hvorom notering skal finde sted i tingbogen og matrikulens dokumenter. Stk. 2. Enhver ejer af skov har ved deklaration, der er stempelfri og tinglyses uden afgift, ret til i sin skov at frede enkelte træer eller partier af skoven, såfremt sådanne træer eller partier af skoven har værdi for bevarelsen af naturskønheden. Det samme hensyn bør gælde for statens skove.

§ 6. Fredskovspligtig grund skal holdes bevokset med træer af en sådan art og beskaffenhed samt i et sådant antal, at de danner eller ved fortsat vækst inden for et rimeligt tidsrum kan komme til at danne sluttet skov af højstammede træer. Stk. 2. Det påhviler skovtilsynet at drage omsorg for, at løvtræskove ingen steder i landet, hvor der nu findes sådanne, udryddes, selv om jordbunden ikke fuldt ud skulle egne sig til sådan drift. Hvor overenskomst mellem skovtilsynet og ejeren ikke opnås, indankes sagen for skovnævnet, der træffer afgørelse i sagen også under hensyn til en formålstjenlig drift af det pågældende skovstykke, medmindre sagen er af en sådan betydning, at det i henhold til §§ 1, 5 og 10 i lov nr. 245 af 8. maj 1917 om naturfredning tilkommer fredningsnævnet at afgøre sagen. Denne kan forelægges fredningsnævnet såvel af skovnævnet som af ejeren. Stk. 3. I plantager kan bjergfyrbevoksning anerkendes som fyldestgørende i første eller flere generationer. Stk. 4. Hvis det af hensyn til skovens drift findes formålstjenligt at afhugge bevoksningen på dele af arealet, skal disse snarest muligt igen forsynes med en ung bevoksning, som fyldestgør foranstående bestemmelser. Stk. 5. Disse bestemmelser gælder dog ikke de til fredskove hørende mark-, klit- og hedearealer, enge, moser, strandbredder, grusgrave o. lign., tjenestejorder eller alt eksisterende lystskov og dyrehave, så længe de bevares som sådanne.

§ 7. Når fredskovspligtig grund fra ældre tid holdes bevokset med stævningsskov eller kratskov, uden at dette forhold har været genstand for påtale efter den tidligere gældende lovgivnings regler, kan skovtilsynet tillade, at en tilsvarende bevoksning også fremtidig opretholdes. Stk. 2. Miljøministeriet kan endvidere tillade, at fredskovsgrund i et kort, nøje begrænset tidsrum dyrkes som agerjord eller have, at fredskovsgrund indtages til lystskov eller dyrehave, samt at fredskovsgrund holdes ubevokset, når dette af hensyn til stedets naturskønhed eller andre særlige forhold må anses for ønskeligt.

§ 10. Ethvert køb af skov eller fredskovspligtig grund skal af køberen straks i anbefalet brev meddeles til skovtilsynet. Før dette er sket, må køberen intet hugge eller lade hugge i skoven. Træer på roden må ikke være forbeholdt sælgeren. Stk. 2. Når køberen forlanger det, er skovtilsynet pligtig til inden købets afslutning at afgive en skriftlig erklæring om, hvorvidt skoven er i en tilstand, som kan begrunde tiltale mod sælgeren for overtrædelse af bestemmelserne i § 6 eller § 11 eller påbud om at foretage kulturarbejder i henhold til §§ 8-9. Stk. 3. Ethvert skøde, der efter denne lovs ikrafttræden udstedes på en ejendom, der helt eller delvis ligger i en landkommune eller på en købstads markjorder, skal indeholde en på tro og love af sælgeren afgiven erklæring om, hvorvidt der findes skov eller fredskovspligtig grund på ejendommen. I bekræftende fald må skødet ikke anmeldes til lysning, før det har erholdt påtegning af skovtilsynet om den i 1. stykke nævnte anmeldelse. I påtegningen optages, hvorvidt og i bekræftende fald hvilke arealer der efter de hos tilsynet beroende aktstykker er fredskov. Første gang et skøde med påtegning om fredskov fremkommer til lysning, noteres påtegningen i tingbogen som bevis for fredskovspligten, medmindre ejeren inden 4 uger efter lysningen begærer spørgsmålet om redskovspligt undersøgt og afgjort i overensstemmelse med afsnit C. Stk. 4. Miljøministeren bemyndiges til, når fredskovsnoteringen er afsluttet i en retskreds, at sætte bestemmelserne i nærværende paragrafs 3. stk. ud af kraft for den pågældende retskreds vedkommende.

§ 11. Den, som ved køb er blevet eller efter denne lovs ikrafttræden bliver ejer af en fredskov eller en skov, der ikke er fredskovsforpligtelse undergivet og for plantagers vedkommende mindst 2 1/2 ha stor, må i de første 10 år efter købet ikke hugge udover, hvad der medgår til ejerens og ejendommens forbrug, heri ikke medregnet industrielt forbrug. Yderligere hugst er tilladt, når skovtilsynet giver attest for, at den påtænkte hugst ikke strider mod bestemmelserne i § 6 om god skovdrift, og at kulturarbejder, som ejeren måtte være pligtig at udføre i henhold til § 6, ikke henligger uudførte. Stk. 2. Hvis vedkommende ejer er medlem af en af de af landbrugsministeriet i henhold til lov nr. 111 af 1. marts 1919 anerkendte småskovsforeninger, eller sagen angår en plantage oprettet gennem Hedeselskabet eller under dettes tilsyn, er den pågældende småskovskonsulent for skovens vedkommende og Hedeselskabets skovrider for plantagens vedkommende ansvarlig over for skovtilsynet, hvad tilsynet angår, dog kun for så vidt den pågældende skov, henholdsvis plantage, med hele sit areal er indgået i en småskovsforening eller plantagen står under Hedeselskabets tilsyn.

§ 15. Når de i § 12, 2. stk., § 13 og § 14 omhandlede forseelser konstateres, kan det efter skovtilsynets påstand ved dom bestemmes: 1. enten at der for et i dommen fastsat tidsrum kun må foretages hugst efter udvisning af skovtilsynet og på de af tilsynet foreskrevne vilkår. Hugst i strid med de af tilsynet trufne bestemmelser straffes med bøde, 2. eller at skoven ved offentlig foranstaltning skal tages i forstmæssig drift for ejerens regning. For udgifterne til ny skovs opelskning har det offentlige fortrinsret såvel i skovgrunden som i den grund, der måtte være matrikuleret sammen med denne, forud for alle vedkommende grund påhvilende hæftelser af privatretlig oprindelse. Skovejeren kan dog indskrænke hæftelsen til selve skovgrunden, såfremt han lader denne særskilt matrikulere.

§ 20. Når en fredskov er delt mellem mindst 3 ejere, kan flertallet, når det tillige ejer over 1/2 af skovens samlede areal, fremsætte begæring for skovnævnet om oprettelse af et skovlag til fælles drift af den pågældende skov. Styrelsen af skovlagets anliggender ordnes ved en af nævnet udfærdiget vedtægt, der forinden dens endelige affattelse forelægges ejerne af skoven til godkendelse. Indsigelser fra et mindretal afgøres af nævnet, hvis beslutning inden 4 uger, efter at afgørelsen i anbefalet brev er meddelt den pågældende, kan indankes for miljøministeren til endelig afgørelse. Vedtægten noteres på skovens blade i tingbogen. Forandringer i eller ophævelse af vedtægten foregår under iagttagelse af samme fremgangsmåde som ved dens affattelse. Stk. 2. Vedtægten skal indeholde foruden skovens navn og en fortegnelse over de denne tilhørende arealer, bygninger og andre anlæg tillige de nærmere regler for skovlagets styrelse, dennes sammensætning og valgmåde, myndighed og forretningsgang, udøvelsen af tilsynet med udførelsen af hugst og kulturarbejder og den daglige drift, regnskabets førelse, dets revision og decision m. m. I vedtægten optages en fortegnelse over de interesserede ejendomme, der er berettigede til udbytte af og pligtige til bidrag til skoven, og det forhold, i hvilket de skal erholde udbytte og yde bidrag. Bidrag kan inddrives ved udpantning. B. Tilsynet

§ 21. Tilsynet med, at de i denne lov givne bestemmelser til enhver tid overholdes, udøves af stedlige tilsynsførende i henhold til en af skovnævnet udarbejdet og af miljøministeren approberet instruks. For de under Hedeselskabet sorterende plantager udnævnes den eller de tilsynsførende efter forhandling med Hedeselskabet. Stk. 2. Antallet af tilsynskredse bestemmes af miljøministeren, der ligeledes udnævner de tilsynsførende. Stk. 3. De tilsynsførende lønnes med honorarer, hvis størrelse fastsættes ved finansloven. De oppebærer derhos på tilsynsrejser dagpenge og befordringsgodtgørelse. De sidstnævnte udgifter ved tilsynet afholdes af skovejerne, for så vidt de er foranlediget ved et af skovejeren indsendt andragende om udvisning, jfr. § 15, eller udstykning m. v., ellers af statskassen. Stk. 4. Hvis en af ministeriet beskikket tilsynsførende står i tjenesteforhold til ejeren af en privat skov inden for tilsynsdistriktet, skal tilsynet med den pågældende skov overdrages til den tilsynsførende for et tilgrænsende distrikt.

§ 22. Der nedsættes af miljøministeriet et skovnævn, bestående af: Departementschefen i miljøministeriet som formand, Direktøren for statsskovbruget, Klitinspektøren, 1 repræsentant for Det danske Hedeselskab efter indstilling af dette, 2 repræsentanter for Dansk Skovforening efter indstilling af denne og 1 repræsentant for Småskovsforeningerne efter indstilling af disse. Stk. 2. Der udnævnes på samme måde 7 stedfortrædere, der kan repræsentere de fornævnte interesser og institutioner i de pågældende medlemmers forfald. Stk. 3. Medlemmerne af skovnævnet oppebærer dagpenge og befordringsgodtgørelse. De nærmere regler for nævnets forretningsgang fastsættes af miljøministeren.

§ 23. Alle afgørelser, som træffes af de stedlige tilsynsførende i henhold til bestemmelserne i §§ 7, 8, 9, 11, 14, 15 og 17, kan af skovejeren inden 4 uger, efter at afgørelsen i anbefalet brev er meddelt den pågældende, indankes for skovnævnet, hvis afgørelse er endelig. Såfremt afgørelsen helt eller delvis går ejeren imod, afgør skovnævnet, om skovejeren eller det offentlige skal betale omkostningerne ved nævnets behandling af sagen. Stk. 2. Det i § 5, 1. og 7. stk. i lov nr. 563 af 4. oktober 1919 om lens, stamhuses og fideikommisgodsers m. v. overgang til selveje omhandlede skovkyndige skøn udøves fremtidig af skovnævnet. C. Fredskovspligtens konstatering

§ 24. Enhver skovejer kan begære miljøministeriets bistand efter nedenstående regler til konstatering af, hvorvidt den ham tilhørende skov er fredskov, og i bekræftende fald hvilke grænser den måtte have. Stk. 2. Såfremt den pågældende skovstrækning ikke fritages for fredskovspligt, vil ejeren, hvis han efter miljøministeriets skøn ikke har været i begrundet god tro, da han begærede fredskovspligtens konstatering, have at betale samtlige sagens omkostninger, i modsat fald halvdelen. Stk. 3. Miljøministeriet er berettiget til, når der foreligger enstemmig indstilling fra skovnævnet herom, på statens bekostning at lade foretage konstatering af fredskovspligt for en skovstrækning efter nedenstående regler.

§ 25. Enhver skovejer er til brug ved afgørelsen af spørgsmålet om, hvilke jorder der er underkastet fredskovspligt, forpligtet til at afgive de fornødne oplysninger om den ham tilhørende skov. Oplysningerne skal gives på et dertil indrettet skema, som ved miljøministeriets foranstaltning tilstilles skovejeren. Skemaet skal indeholde oplysning om skovens matrikulsbetegnelse (matr.nr., art. nr., ejerlav og sogn), hartkorn (skovskyld) og størrelse samt om bevoksningens art. Det udfyldte skema skal endvidere indeholde oplysning om, hvorvidt ejeren anser skoven for at være underkastet fredskovspligt, og i benægtende fald, hvilken hjemmel han har for en sådan formodning. Stk. 2. Det udfyldte skema skal indsendes til den tilsynsførende med de private skove. Den tilsynsførende kan give skovejeren en frist på 4 uger til at tilvejebringe de i stk. 1 foreskrevne oplysninger. Er skovejeren i besiddelse af kort over skovarealet, skal kortet vedlægges skemaet. Kortet vil efter afbenyttelsen i miljøministeriet blive tilbageleveret til skovejeren. Stk. 3. Den tilsynsførende med de private skove indsender det udfyldte skema med tilhørende kort til miljøministeriet med sin erklæring.

§ 27. Den af miljøministeriet affattede fortegnelse over fredskovens arealer med tilhørende kort fremlægges i et tidsrum af 6 uger til almindeligt eftersyn på et bekvemt sted i de vedkommende kommuner. Om fremlæggelsen skal der ske bekendtgørelse i Statstidende samt i de på egnen mest udbredte blade, hvilken bekendtgørelse tillige må indeholde en tilkendegivelse om, at der efter fristens udløb på åstedet af skovtilsynet (§ 21) vil blive afholdt et møde, på hvilket alle og enhver under deres kravs fortabelse må fremsætte deres indsigelse imod den pågældende fortegnelses og korts rigtighed. Stk. 2. Hvis ministeriet på fortegnelsen har medtaget en skov, som ejeren ikke anser for fredskov, skal der samtidig med udstedelsen af bekendtgørelsen gives ejeren underretning herom ved anbefalet brev.

§ 28. Hvis der på det i § 27 omhandlede møde ikke fremsættes nogen indsigelse mod fortegnelsens rigtighed, har skovtilsynet efter at have forvisset sig om, at lovens forskrifter om fremlæggelsen af fortegnelsen er iagttaget, at forsyne fortegnelsen med påtegning om dens retsgyldighed. Stk. 2. Fremsættes der derimod indsigelse imod, at et areal er medtaget på fortegnelsen, eller nedlægges der fra nogen side påstand om, at et areal, som ikke er optaget på fortegnelsen, rettelig bør anses som fredskov, henviser skovtilsynet de rejste spørgsmål til nærmere undersøgelse og afgørelse i miljøministeriet, for så vidt ministeriet ikke måtte henvise sagen helt eller delvis til afgørelse ved almindelig rettergang og dom, idet fortegnelsen i øvrigt, når fremgangsmåden ved fremlæggelsen befindes at være behørig iagttaget, tillægges retsgyldighed.

§ 29. Når det er endelig afgjort, at et areal er fredskovspligtigt, bliver i alle tilfælde, hvor fredskovsarealet ikke består af hele matrikulsnumre (eller hele artikelnumre), eller grænserne ikke allerede er indlagt på matrikulskortet, fredskovens grænser at afmærke med tydelige og varige mærker og derefter at opmåle og indlægge på en kopi af matrikulskortet. I tilfælde, hvor fredskovsgrænsen er sammenfaldende med den faktiske ejendomsgrænse, men denne ikke stemmer med den på matrikulskortet antegnede grænse, bliver forholdet at berigtige efter de gældende bestemmelser. Stk. 2. Ved afmærkningen i marken må skovtilsynet være repræsenteret, hvorhos skovejeren ved anbefalet brev med 14 dages varsel må være indvarslet til at overvære afmærkningsforretningen. Stk. 3. Opstår der under afmærkningsforretningen tvistighed om den endelige grænse for fredskovsarealet, henvises denne af skovtilsynet til afgørelse af miljøministeriet, hvis afgørelse er endelig, men dog ikke forbindende i spørgsmål om ejendommens grænser.

§ 33. Når det efter de miljøministeriet forelagte oplysninger må anses for utvivlsomt, at et skovareal ikke er fredskovspligt undergivet efter nærværende lov - hvorved bemærkes, at det som regel vil blive anset for fyldestgørende, når der foreligger en erklæring fra landinspektøren om, at tilplantningen er foregået i nyere tid (det omtrentlige tidspunkt må opgives) på forhen ubevokset areal, og det derhos ved indsendelse af en tingbogsattest godtgøres, at der ikke er pålagt arealet tinglyst forpligtelse til at bevares som fredskov - kan miljøministeriet, uanset at de foran i afsnit C. angivne regler til konstatering af forholdet ikke er bragt til anvendelse, bestemme, at skovarealet ikke er at anse som fredskov.