TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om optagelse på håndarbejdsseminarierne

BEK nr 233 af 07/06/1979

DanmarkBekendtgørelse1979

§ 1

Optagelse på et håndarbejdsseminarium er betinget af, at ansøgeren har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen eller hertil svarende undervisning samt herudover enten:

a) har opnået mindst 2 1/2 års erhvervserfaring, eller

b) har gennemført en lærlingeuddannelse, en efg-uddannelsen eller en anden erhvervsuddannelse af mindst 2 1/2 års varighed, eller

c) har opnået mindst 1 års erhvervserfaring eller deltaget i erhvervsuddannelse i mindst 1 år, kombineret med deltagelse i kurser på en efterskole, husholdningsskole, højskole eller lignende, eller med skolegang på 10. eller højere klassetrin, således at den samlede virksomhed har varet i mindst 2 år og 9 måneder, eller

d) har bestået studentereksamen, højere forberedelseseksamen eller højere handelseksamen.

Stk. 2

Som erhvervserfaring kan medregnes:

a) lønnet arbejde (herunder deltidsbeskæftigelse omregnet til fuldtidsbeskæftigelse)

b) dokumenterede arbejdsløshedsperioder, dog højst med følgende andel af den samlede periode: af 1 år: i alt højst 1 måned af 2 1/2 år: i alt højst 3 måneder

c) arbejde som selvstændig erhvervsdrivende, hvorved der er opnået en indtjening, og

d) aftjent værnepligt.

§ 2

Optagelse på et håndarbejdsseminarium til den faglig-pædagogiske del af uddannelsen er endvidere betinget af, at ansøgeren har tilegnet sig kundskaber og færdigheder svarende til den faglige grunduddannelse efter lovens § 3, stk. 1.

§ 3

Direktoratet for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m.v. kan ved særlig tilladelse give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne efter § 1, herunder for ansøgere, der har deltaget i prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen eller i fritidsledervirksomhed m.v. Direktoratet kan bemyndige seminariernes forstandere til at optage sådanne ansøgere efter retningslinier fastsat af direktoratet.

Stk. 2

Direktoratet kan endvidere fastsætte nærmere bestemmelser om, på hvilken måde betingelsen efter § 2 kan opfyldes.

§ 4

Seminariets forstander afgør, om en ansøger opfylder betingelserne for at bliver optaget efter § 1, henholdsvis § 2, jf. § 3, stk. 2. I tvivlstilfælde forelægges sagen for direktoratet.

§ 5

Undervisningsministeriet fastsætter hvert år inden den 15. april antallet af optagelsespladser ved hvert seminarium.

Stk. 2

Der optages studerende ved seminarierne til den faglige grunduddannelse pr. 1. august og til den faglig-pædagogiske del af uddannelsen pr. 1. februar.

Stk. 3

Optagelse sker ved det enkelte seminarium.

§ 6

Hvis, der er flere kvalificerede ansøgere til et seminarium, end det kan optage, bestemmer seminariets forstander efter forhandling med lærerrådet, hvem der skal optages.

§ 7

Ansøgning om optagelse på et håndarbejdsseminarium sendes inden den 1. juli til forstanderen for det seminarium, hvor optagelse ønskes, ved optagelse til den faglig-pædagogiske del af uddannelsen dog inden den 15. december.

Stk. 2

Senest den 28. juli, henholdsvis senest den 5. januar, meddeler seminariet ansøgerne, om de er optaget på seminariet.

§ 8

Klager over en seminarieforstanders afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til forstanderen. hvis klagen ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender forstanderen denne - bilagt en udtalelse - til direktoratet.

§ 9

Bekendtgørelsen kommer første gang til anvendelse ved optagelsen til den faglige grunduddannelse i 1979 og til den faglig-pædagogiske del af uddannelsen i 1980.

pre_paragraph I henhold til § 5, stk. 1, nr. 1, i lov nr. 91 af 14. marts 1979 om uddannelse af håndarbejdslærere m.fl. fastsættes:


Undervisningsministeriet, den 7. juni 1979, den 7. juni 1979

/Dorte Bennedsen Ida Dybdal/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1979
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1979
Bekendtgørelse om optagelse på håndarbejdsseminarierne | TheLawyer.sh