TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af ligningsloven og om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme (Lejeværdi af egen bolig m.v. i

DanmarkLov1979

Skatteministeriet

LOV nr 243 af 08/06/1979 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 462 af 13. september 1978, som senest ændret ved lov nr. 593 af 29. november 1978, foretages følgende ændringer: 1. §§ 15A-15H ophæves, og i stedet indsættes: "§ 15A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom, jfr. § 4, stk. 1, litra b, 2. pkt., i statsskatteloven. Stk. 2. For ejendomme, der kun indeholder en selvstændig lejlighed, som tjener til bolig for ejeren, opgøres beregningsgrundlaget for lejeværdien efter §§ 15B og 15C. Stk. 3. For tofamilieshuse, som tjener til bolig for ejeren, opgøres beregningsgrundlaget efter § 15D. Stk. 4. For stuehuse til landbrugsejendomme m.v., som tjener til bolig for ejeren, opgøres beregningsgrundlaget efter § 15E. Stk. 5. For visse ejendomme, som både benyttes erhvervsmæssigt og tjener til bolig for ejeren, opgøres beregningsgrundlaget efter § 15F. Stk. 6. Lejeværdien for de i stk. 2-5 nævnte ejendomme beregnes efter §§ 15G og 15H. § 15B. For ejendomme, som kun indeholder en selvstændig lejlighed, og som er vurderet ved 16. alm. vurdering eller en senere vurdering før 1. januar 1981, opgøres beregningsgrundlaget som 135 pct. af ejendomsværdien ved den sidste vurdering, der er foretaget inden 1. januar 1981. Stk. 2. Er der inden udgangen af indkomståret 1980 afholdt udgifter på mere end 200.000 kr. til forbedring af grund eller bygninger eller opførelse af nye bygninger, og indgår værdien af forbedringerne m.v. ikke i en vurdering før 1. januar 1981, forhøjes det i stk. 1 nævnte beregningsgrundlag med 80 pct. af udgifterne. § 15C. For ejendomme, for hvilke der ikke den 1. januar 1981 var ansat nogen ejendomsværdi, herunder for grunden, opgøres beregningsgrundlaget som 80 pct. af anskaffelsessummen med tillæg af eventuelle udgifter som nævnt i § 15B, stk. 2. § 15D. For tofamilieshuse, for hvilke vurderingsrådet efter § 33, stk. 6, i lov om vurdering af landets faste ejendomme fordeler ejendomsværdien på ejendommens to selvstændige lejligheder, opgøres beregningsgrundlaget som nævnt i §§ 15B og 15C. Ved opgørelsen skal der dog kun tages hensyn til den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens lejlighed. Stk. 2. Ved forhøjelse efter § 15B, stk. 2, tages der alene hensyn til de udgifter, der vedrører ejerens lejlighed, og ved anvendelse af § 15C regnes med anskaffelsessummen og eventuelle udgifter vedrørende ejerens lejlighed. § 15E. For stuehuse med tilhørende grund og have til landbrugsejendomme m.v., for hvilke vurderingsrådet efter § 33, stk. 4, i lov om vurdering af landets faste ejendomme fordeler ejendomsværdien og grundværdien på ejendommens stuehus m.v. og på den øvrige ejendom, opgøres beregningsgrundlaget som nævnt i §§ 15B og 15C. Ved opgørelsen skal der dog kun tages hensyn til den del af ejendomsværdien, der er henført til stuehuset m.v. Stk. 2. Ved forhøjelse efter § 15B, stk. 2, tages der alene hensyn til de udgifter, der vedrører stuehuset m.v., og ved anvendelse af § 15C regnes med anskaffelsessummen og eventuelle udgifter vedrørende stuehuset m.v. § 15F. For ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, således at vurderingsrådet efter § 33, stk. 5, i lov om vurdering af landets faste ejendomme fordeler ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige del af ejendommen, opgøres beregningsgrundlaget som nævnt i §§ 15B og 15C. Ved opgørelsen skal der dog kun tages hensyn til den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens bolig. Stk. 2. Ved forhøjelse efter § 15B, stk. 2, tages der alene hensyn til de udgifter, der vedrører ejerens bolig, og ved anvendelse af § 15C regnes med anskaffelsessummen og eventuelle udgifter vedrørende ejerens bolig. § 15G. Lejeværdien beregnes som 1,7 pct. af den del af det efter §§ 15B-15F opgjorte beregningsgrundlag, der ikke overstiger 1.000.000 kr., og 5 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger dette beløb. Stk. 2. For skattepligtige, der inden udgangen af kalenderåret er fyldt 67 år, nedsættes de i stk. 1 nævnte 1,7 pct. til 0,8 pct. Det samme gælder for en enke, som ikke opfylder aldersbetingelsen, hvis hun efter mandens død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne og før dødsfaldet omfattedes af disse beregningsregler på grund af den afdøde mands alder. Bestemmelsen i 2. pkt. gælder ikke, såfremt enken har indgået nyt ægteskab inden kalenderårets begyndelse. Stk. 3. Den lejeværdi, der er beregnet efter stk. 1 eller 2, skal nedsættes i det omfang, den overstiger lejeværdien for indkomståret 1979 med mere end 3.500 kr. Stk. 4. Stk. 3 gælder dog ikke for følgende ejendomme: 1. Ejendomme, hvis lejeværdi skal beregnes på grundlag af en ejendomsværdi, der er ansat efter 31. december 1978, samt ejendomme, hvis beregningsgrundlag skal opgøres efter § 15B, stk. 2, § 15C, § 15D eller § 15F. 2. Ejendomme, for hvilke lejeværdien nedsættes eller forhøjes efter § 15H. 3. Ejendomme, som den skattepligtige ikke har ejet i hele indkomståret 1979 og hele indkomståret 1980, eller som ikke i hele dette tidsrum har tjent ham til bolig. At ejendommen overtages til hensidden i uskiftet bo eller ved skifte af et dødsbo udlægges til den efterlevende ægtefælle, anses i denne forbindelse ikke for ejerskifte. § 15H. Den efter § 15G, stk. 1 eller 2, beregnede lejeværdi nedsættes eller forhøjes forholdsmæssigt, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren i et andet omfang end forudsat ved den vurdering m.v. eller vurderingsfordeling, der efter §§ 15B-15F danner grundlag for lejeværdiberegningen. Der bortses dog fra uvæsentlige afvigelser. § 15I. §§ 15A-15H gælder også, hvor en ejendom tjener til bolig for en skattepligtig, der ejer ejendommen i sameje med andre. Påhviler det imidlertid den skattepligtige at betale en leje til medejere, skal den beregnede lejeværdi nedsættes med lejen. Lejeværdien efter § 15G skal dog mindst udgøre en så stor del af hele den beregnede lejeværdi, som svarer til den skattepligtiges andel af ejendommen. § 15J. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af ejendomme, der tjener til bolig for ejeren, og som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, foretage et standardfradrag, jfr. dog stk. 7 og § 15K. Stk. 2. For enfamilieshuse er fradraget 1 pct. af det beregningsgrundlag, der benyttes ved beregning af lejeværdien for det pågældende år, jfr. dog stk. 4. Stk. 3. For ejendomme med to selvstændige lejligheder er standardfradraget 1 pct. af 135 pct. af ejendomsværdien ved den sidste vurdering, der er foretaget inden 1. januar 1981, jfr. dog stk. 4. Er der inden udgangen af indkomståret 1980 afholdt udgifter på mere end 200.000 kr. til forbedring af grund eller bygninger eller opførelse af nye bygninger, og indgår værdien af forbedringerne m.v. ikke i en vurdering før 1. januar 1981, forhøjes det i 1. pkt. nævnte grundlag for beregning af fradraget med 80 pct. af udgifterne. Var der den 1. januar 1981 ikke ansat nogen ejendomsværdi for ejendommen, herunder for grunden, beregnes fradraget som 1 pct. af et beløb svarende til 80 pct. af anskaffelsessummen, herunder de afholdte udgifter. Stk. 4. Fradraget, der beregnes særskilt for hver ejendom, udgør mindst 400 kr. pr. selvstændig lejlighed og kan ikke overstige 2.000 kr. pr. selvstændig lejlighed. Har ejendommen ikke været i den skattepligtiges besiddelse i hele det pågældende indkomstår, nedsættes det nævnte standardfradrag forholdsmæssigt. Stk. 5. Af udgifter vedrørende de nævnte ejendomme kan herudover alene fradrages renter af indestående prioriteter, reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, pålignede ejendomsskatter samt udgifter til isolering m.v., der kan fradrages efter § 15M. Stk. 6. Stk. 1-5 gælder, uanset om den skattepligtige har udlejet sin bolig i ejendommen en del af indkomståret. Stk. 7. For ejerlejligheder, der tjener til bolig for ejeren, kan kun fradrages de udgifter, som er nævnt i stk. 5, jfr. dog § 15K, stk. 2. Der indrømmes ikke standardfradrag. § 15K. For stuehuse som nævnt i § 15E og for bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven, kan ud over de i § 15M nævnte udgifter til isolering m.v. foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen, og der ydes ikke standardfradrag. For fredede ejerlejligheder gælder dog § 15J, stk. 7. Skt. 2. For ejendomme, der både tjener til bolig for ejeren og benyttes til erhvervsmæssig virksomhed, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, hvis ejendommen i overvejende grad benyttes til erhvervsmæssig virksomhed, og der indrømmes ikke standardfradrag. § 15L. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes en ejerlejlighed til den ansatte ejendomsværdi, jfr. § 14, nr. 1, i statsskatteloven. Ved formueopgørelsen medregnes eller fradrages endvidere værdien af lejlighedsejerens andel i formue eller gæld, der tilhører eller påhviler den i lov om ejerlejligheder omhandlede ejerforening. Stk. 2. De ejendomme, der er omhandlet i § 15B, stk. 2, og § 15J, stk. 3, 2. pkt, skal ved formueopgørelsen medregnes til ejendomsværdien ved den sidste vurdering før 1. januar 1981 med tillæg af 80 pct. af de afholdte udgifter. De ejendomme, der er omhandlet i § 15C og § 15J, stk. 3, 3 pkt., skal medregnes med 80 pct. af anskaffelsessummen, herunder de afholdte udgifter." 2. § 15I bliver § 15M.

skatfradragleje
§ 2

(Stk. 5)

§ 2. I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 363 af 1. juli 1976, indsættes i § 33 efter stk. 4 som nye stykker: "Stk. 5. For ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som, uden at være omfattet af stk. 4, både tjener til bolig for ejeren og benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, foretager vurderingsrådet fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom. Stk. 6. For ejendomme, som indeholder to selvstændige lejligheder, og som tjener til bolig for ejeren uden at være omfattet af stk. 4 eller 5, foretager vurderingsrådet fordeling af ejendomsværdien på de to selvstændige lejligheder." Stk. 5. bliver herefter stk. 7.

§ 3

§ 3. § 1 har virkning for indkomståret 1980.

§ 4

(Stk. 6)

§ 4. Stk. 1. § 2 har virkning fra og med årsomvurderingen pr. 1. april 1980, jfr. dog stk. 2. Stk. 2. For ejendomme, der er omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 5 eller 6, som affattet ved § 2, og som ikke skal årsomvurderes pr. 1. april 1980, foretages der fordeling af ejendomsværdien ved 16. almindelige vurdering eller en eventuel senere vurdering inden 1. april 1980, jfr. stk. 3-6. Stk. 3. Fordelingerne foretages af vurderingsrådet på grundlag af oplysninger fra bygnings- og boligregistret og fra andre registre samt ud fra vurderingsrådets eget direkte kendskab til ejendommene. Stk. 4. Der gives meddelelse til ejeren om resultatet af fordelingen og om grundlaget for denne. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler om, hvilke oplysninger meddelelsen skal indeholde. Stk. 5. Klage over de efter stk. 2-4 foretagne fordelinger indgives til skyldrådet af ejeren. Klagen, der skal være skriftlig og begrundet, skal være modtaget inden 4 uger efter, at der er givet vedkommende meddelelse om fordelingen. Stk. 6. I øvrigt finder reglerne i § 39A, § 42, stk. 3 og stk. 4, 2. pkt., § 44, stk. 1, 2. pkt., § 44, stk. 2 og 3, § 45, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., samt § 46, stk. 1, 1. pkt., i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 363 af 1. juli 1976, anvendelse på de i stk. 2-5 nævnte fordelinger. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christiansborg slot, den 8. juni 1979, den 8. juni 1979 MARGRETHE R

skat

Metadata

Type
Lov
År
1979
Ikrafttrædelsesdato
19. august 1999
Lov om ændring af ligningsloven og om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme (Lejeværdi af egen bolig m.v. i | TheLawyer.sh