Bekendtgørelse om kassationer i amtskommunernes arkiver vedrørende regnskabsvæsen
BEK nr 251 af 25/05/1979
§ 1
Reglerne gælder for afdelinger, der opbevarer originalt budget- og regnskabsmateriale, dvs. såvel den centrale økonomiske forvaltning som afdelinger, der har selvstændig regnskabsførelse.
BEVARES SKAL. 1. Arkivmateriale for tiden før 1. april 1904, i de sønderjyske landsdele før 1. april 1923. Dog kan landsarkivet foretage kassationer i materiale fra 1867/ 68 til henholdsvis 1904 og 1923, efter de for tiden efter 1. april 1904 gældende regler. 2. Det obligatoriske budgetmateriale, jfr. autoriserede konteringsregler fra indenrigsministeriet. 3. Det obligatoriske regnskabsmateriale, jfr. autoriserede konteringsregler fra indenrigsministeriet og specialregnskaber samt de af revisionen afgivne beretninger og amtsrådets decision heraf. 4. Hovedbøger eller kontokort indtil overgangen til tekstløst bogholderi. Landsarkivet kan foretage kassationer, hvis det skønnes, at den benyttede tekst er for kortfattet til at give anvendelige oplysninger.
KASSERES MÅ. 1. Bogføringsmateriale (hovedbøger, balancer og andet afstemningsmateriale) efter 1904, bortset fra hovedbøger, og kontokort med tekst. Kassationsfrist: 5 år. 2. Kontokort for enkeltpersoner, f. eks. skatteydere og modtagere af sociale ydelser. Kassationsfrist: 10 år. 3. Originale bogføringsbilag med underbilag. Kassationsfrist: 5 år. 4. Papirer af kun ekspeditionsmæssig betydning, f. eks. kassestrimler, kasseopgørelser, check- og girotaloner, udskrevne bankbøger og lignende. Kassationsfrist: 2 år. Kassationsfristen regnes fra et regnskabs afslutning. For anlægsarbejder, der normalt løber over flere år, regnes kassationsfristen således fra anlægsregnskabets afslutning.
§ 2
Arkivalier, der er bestemt til kassation, skal destrueres på en sådan måde, at uvedkommende ikke kan få adgang til dem, f. eks. ved makulering, opbrænding eller formaling i en papir- eller papfabrik. Kasserede arkivalier må ikke overlades til produkthandlere eller papirindsamlinger.
§ 3
Denne bekendtgørelse træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Samtidig ophæves indenrigsministeriets cirkulære nr. 69 af 28. marts 1945, afsnit II, for så vidt angår regnskabsvæsen.
pre_paragraph I henhold til § 62, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 399 af 19. juli 1977, som ændret ved lov nr. 655 af 21. december 1977 og lov nr. 128 af 28. marts 1979, fastsættes, efter indstilling fra Rigsarkivaren, følgende om bevaring og kassation i amtskommunernes arkiver vedrørende regnskabsvæsen:
INDENRIGSMINISTERIET, DEN 25. MAJ 1979
/KNUD ENGGAARD Erik Toftgaard/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1979
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1979