Bekendtgørelse om sandflugtens bekæmpelse

Klitmyndighederne er:

a) De overordnede klitmyndigheder, nemlig skovstyrelsen i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing og Ribe amter samt på øen Rømø i Sønderjyllands amt og amtsrådene i de øvrige dele af landet.

b) Overklitfogderne. I de ovennævnte 4 amter samt på øen Rømø udøves denne funktion af statsskovdistrikter, der udpeges af skovstyrelsen. I de øvrige dele af landet udnævnes overklitfogderne af amtsrådet.

c) Sandflugtskommissionerne, der nedsættes for hver kommune, hvori der findes eller opstår sandflugtsstrækninger, og består af overklitfogden, der er formand, et medlem valgt af amtsrådet og et medlem valgt af kommunalbestyrelsen.

d) Klitfogderne, der antages af sandflugtskommissionen.

De af amtsrådene og kommunalbestyrelserne udpegede medlemmer af sandflugtskommissionerne skal være bosiddende i vedkommende amtskommune og kommune.

Efter nyvalg til amtsråd og kommunalbestyrelser giver disse snarest muligt vedkommende overklitfoged meddelelse om deres valg af medlemmer til sandflugtskommissionerne. Overklitfogden underretter skovstyrelsen (amtsrådet) om sandflugtskommissionernes sammensætning.

Sandflugtskommissionernes forhandlinger ledes af vedkommende overklitfoged og føres mundtligt så vidt en rimelig hurtig sagsbehandling tillader det. Samtlige medlemmer skal deltage i afgørelser, der efter loven om sandflugtens bekæmpelse er henlagt til kommissionerne, og så vidt muligt i behandlingen af kommissionernes sager i øvrigt.

Der optages referat (protokol) af forhandlingerne. Referatet underskrives af de medlemmer, der har deltaget i forhandlingerne. Kopi af referatet tilsendes efter hvert møde skovstyrelsen (amtsrådet) og vedkommende kommunalbestyrelse. De af skovstyrelsen (amtsrådet) efter sandflugtskommissionernes indstilling trufne afgørelser fremlægges for kommissionerne.

Til kommissionernes forhandlinger indkaldes ejerne af de pågældende sandflugtsstrækninger enten ved anbefalet brev eller ved bekendtgørelse i de på egnen mest udbredte dagblade med en kort angivelse af forretningens formål og det berørte område. II. Det fredede områdes udstrækning

De arealer, der er fredet i henhold til den ældre sandflugtslovgivning, er fremdeles undergivet fredning, nemlig:

a) Strandbredden langs Skagerak og Vesterhavet i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing og Ribe amter samt på øen Rømø i Sønderjyllands amt.

b) Klitstrækninger beliggende mellem den under a nævnte strandbreds inderste grænse og den i henhold til lov nr. 163 af 11. maj 1935 fastsatte grænse for den fredede havklit.

c) Arealer udenfor det under a og b nævnte område, der ifølge en af klitmyndighederne truffen beslutning er fredet på grund af sandflugtsfaren.

Det i stk. 1 angivne fredede område udvides ved sandflugtsloven af 25. marts 1961 således:

a) Hvor der indenfor 100 m fra den i stk. 1 nævnte strandbreds inderste grænse forefindes eller opstår klitstrækninger, fredes disse og andre inden for nævnte afstand beliggende arealer, selv om der på disse ikke findes klit eller sandflugt, uanset den hidtidige fredningsgrænses beliggenhed.

b) Ved revision af grænserne for de i stk. 1, b, og stk. 2, a, nævnte fredede arealer kan yderligere arealer inddrages under fredningen - dog højst indtil 500 m fra strandbreddens inderste grænse eller, hvor ingen strandbred findes, fra højeste daglige vandstandslinje - når dette skønnes påkrævet under hensyn til kystens tilbagerykning, til de ændringer, der måtte være sket i klitternes karakter og udstrækning, eller til mulighederne for sandflugts genopståen som følge af arealernes benyttelse, herunder bebyggelse eller forøget færdsel.

c) Klitmyndighederne kan bestemme, at andre sandflugtsstrækninger inddrages under fredningen efter reglerne i § 25.

De i stk. 1 og stk. 2 omhandlede regler omfatter ikke sådanne bestemt afgrænsede arealer, som inddrages under havneanlæg eller andre offentlige anlæg og i henhold til den hidtidige sandflugtslovgivning eller sandflugtsloven af 1961 er undtaget fra fredning. III. Revisioner af fredningsgrænserne

Når der under hensyn til de i § 3, stk. 2 b, anførte forhold viser sig at være behov for revision af fredningsgrænserne, afgiver sandflugtskommissionerne indstilling til skovstyrelsen om de fornødne ændringer. Endvidere foretager kommissionerne hvert 10. år en almindelig gennemgang af fredningsgrænserne i vedkommende kommune, herunder også af strækninger, der indenfor de sidste 10 år måtte være revideret. På grundlag af denne gennemgang afgives til skovstyrelsen en redegørelse med indstilling om fredningsgrænsernes beliggenhed.

Indstillingerne må nøje motiveres og bilægges det fornødne kortmateriale med angivelse af de fremtidige fredningsgrænsers beliggenhed i forhold til de fredede ejendommes matrikelskel.

Skovstyrelsen meddeler sandflugtskommissionerne sin afgørelse om fredningsgrænsernes fastlæggelse.

Såfremt der ved revision af fredningsgrænserne inddrages arealer under fredning, der ikke hidtil har været fredede, eller en ejers begæring om undtagelse ikke har kunnet imødekommes, giver sandflugtskommissionerne de pågældende ejere meddelelse herom.

Meddelelsen til ejerne gives i anbefalet brev og skal være ledsaget af oplysning om, at afgørelsen kan indankes for en overlandvæsenskommission inden for den i § 29, stk. 2, angivne frist, og af en kort vejledning med hensyn til fremgangsmåden ved anken.

Ved revisioner af fredningsgrænserne fremlægger sandflugtskommissionerne i øvrigt det pågældende kortmateriale, hvorpå den hidtil gældende og den fremtidige fredningsgrænse er indtegnet, til gennemsyn på kommunekontoret eller andet passende sted indenfor den pågældende kommune. Fremlæggelsen bekendtgøres to gange med mindst 8 dages mellemrum i de efter overklitfogdens skøn på egnen mest udbredte dagblade med angivelse af, at afgørelsen kan indankes for overlandvæsenskommissionen indenfor den i § 29, stk. 2, omhandlede frist. IV. Fredningsgrænsernes afmærkning

Grænserne for de fredede arealer, bortset fra strandbredden, skal være afmærket på stedet. Overklitfogden sørger for fredningsgrænsernes afmærkning efter skovstyrelsens (amtsrådets) nærmere bestemmelse og efter godkendte retningslinjer.

Sandflugtskommissionerne kan om nødvendigt antage en landinspektør til bistand ved fredningsgrænsernes revision, afmærkning og indtegning på kort. V. Tinglysning af fredning m.v.

Ved revision af fredningsgrænserne, jfr. § 4, foranlediger sandflugtskommissionen fredningerne tinglyst på samtlige fredede ejendomme, jfr. § 3, stk. 2, b.

Til brug ved tinglysningen udfærdiger sandflugtskommissionen en deklaration eller en påtegning på en tidligere tinglyst deklaration, hvori anføres samtlige matrikelnumre, som indenfor vedkommende kommune inddrages under fredningen.

Deklarationen, der underskrives af overklitfogden på sandflugtskommissionens vegne, vedhæftes et (eventuelt flere) ved kommissionens foranstaltning på justitsministeriets kalkerlærred udarbejdet kort, på hvilket fredningsgrænsernes beliggenhed i forhold til de fredede ejendommes matrikelskel er indtegnet, og bilægges en på justitsministeriets genpartpapir udfærdiget genpart af deklarationen med tilhørende kort.

Samtidig med indleveringen af deklarationen eller påtegningen til tinglysning giver sandflugtskommissionen ejerne af de under fredningen inddragne ejendomme meddelelse herom, ligesom der tilsendes de pågældende ejere genpart af deklarationen.

Efter stedfunden tinglysning tilsender sandflugtskommissionen skovstyrelsen en genpart af den tinglyste deklaration og af det vedhæftede kort. Den originale deklaration med tilhørende kort opbevares hos sandflugtskommissionen.

Ophæves en fredning, foranlediger sandflugtskommissionen fornøden aflysning i tingbogen.

Ved udstykning af en af fredningen omfattet ejendom afgiver sandflugtskommissionen på begæring erklæring om, hvorvidt fredningen helt eller delvis omfatter de enkelte parceller.

Med hensyn til tinglysning af de i § 3, stk. 2, c, omhandlede fredninger henvises til § 25, stk. 4.

Deklarationer om fredning i henhold til sandflugtsloven er stempelfri i medfør af stempellovens § 83, og fritaget for tinglysningsafgifter til det offentlige i medfør af sandflugtslovens § 3, stk. 2.

Fredning i henhold til sandflugtsloven skal, selv om tinglysning endnu ikke måtte være sket, respekteres af alle indehavere af rettigheder over den pågældende ejendom, uanset hvornår rettigheden er stiftet. VI. Sandflugtsarbejder på fredede arealer

Klitmyndighederne foretager de nødvendige foranstaltninger til sandflugtens dæmpning på de fredede arealer. Efter forudgående bekendtgørelse i de efter overklitfogdens skøn på egnen mest udbredte dagblade gennemgår sandflugtskommissionerne hvert forår de i kommunen værende klitstrækninger. Kommissionerne vedtager derpå senest hvert års 1. juli, hvilke arbejder til sandflugtens dæmpning der efter kommissionens formening bør udføres i finansåret, og afgiver indstilling herom, bilagt overslag over udgifterne herved, til skovstyrelsen (amtsrådet) senest hvert års 1. august.

Skovstyrelsen (amtsrådet) giver sandflugtskommissionerne meddelelse om, hvilke af de i arbejdsplanen angivne arbejder der er godkendt til udførelse.

Det kommunale medlem af sandflugtskommissionen drager omsorg for udførelsen af de arbejder, som er godkendt på arbejdsplanen, samt afholder udgifter til arbejdsløn og materialer m.v. af forskudsbeløb, som overklitfogden i fornødent omfang anviser det pågældende medlem. Medlemmet bistås ved forretningernes udførelse af en eller flere klitfogder.

For opbevaring af og aflæggelse af regnskab til overklitfogden for de anviste forskudsbeløb gælder de for statens kassebetjente fastsatte regler, jfr. herved bekendtgørelse nr. 178 af 21. maj 1937 af lov om statens regnskabsvæsen og revision, hvoraf bl. a. følger, at de modtagne beløb må opbevares på betryggende måde og adskilt fra andre midler, samt at udbetaling kun må ske mod behørig kvittering.

De udførte arbejder kontrolleres af overklitfogden, der herom afgiver indberetning til skovstyrelsen (amtsrådet), bilagt regnskab for anvendte forskudsbeløb.

I uopsættelige tilfælde kan overklitfogden af egen drift eller efter indberetning fra sandflugtskommissionens kommunale medlem, der inden for vedkommende kommune skal føre stadigt tilsyn med sandflugtsarealerne og deres benyttelse, foranstalte udførelse af arbejder, som ikke er optaget på arbejdsplanen. Meddelelse herom bilagt udskrift af sandflugtskommissionens protokol må dog straks gives til skovstyrelsen (amtsrådet) med oplysning om de forventede udgifter til arbejdets udførelse. VII. Dispensationer fra fredningen A. Bygninger o. lign.

Den grundejer, der måtte ønske dispensation fra sandflugtslovens forbud mod bebyggelse af fredede strækninger, mod tilbygning til eller ombygning af eksisterende bygninger eller mod genopførelse af bygninger i væsentligt ændret skikkelse m.v., kan indgive andragende herom til sandflugtskommissionens formand. Andragendet må indeholde fornøden oplysning om den påtænkte bebyggelses art og beliggenhed på ejendommen samt om dennes matrikelbetegnelse. Genopførelse af bygninger i ikke væsentligt ændret skikkelse kan ske uden særlig tilladelse fra klitmyndighederne, når genopførelse sker på samme sted.

Andragendet fremsendes med sandflugtskommissionens indstilling til skovstyrelsen (amtsrådet). Indstillingen må indeholde en redegørelse for det pågældende areals og de omliggende arealers dæmpningstilstand og bebyggelse samt for adgangsforholdene såvel til arealet som til strandbredden.

Skovstyrelsen (amtsrådet) kan bemyndige overklitfogderne til at meddele klitmyndighedernes tilladelse, gældende for en sommer ad gangen og i øvrigt på nærmere fastsatte vilkår, til opstilling af badehuse, kiosker og strandlysthuse på den fredede strandbred. Tilladelse vil kun blive meddelt under forbehold af vedkommende lodsejers samtykke til opstillingen.

På fredede arealer vil der kun under ganske særlige omstændigheder kunne tillades opførelse af bygninger m.v. og i almindelighed kun, hvor indretningen tjener rekreative formål for en større offentlighed, såsom sanitære anlæg ved opholdsarealer, campingpladser og eksisterende hoteller. Det samme gælder udvidelse af hoteller, restaurationer og kiosker ved badestrande.

Undtagelse fra byggeforbudet kan om fornødent gøres betinget af bygningernes fortsatte anvendelse til det pågældende formål, en rimelig vedligeholdelse af bygninger og omliggende arealer, opretholdelse af vejadgang, dæmpningstilstand o. lign. Disse vilkår kan kræves sikret ved tinglysning af deklaration forud for pantegæld med vedkommende klitmyndighed som påtaleberettiget. B. Hegn, græsning, campering m.v.

Andragender om undtagelse fra de i sandflugtslovens § 6, stk. 1, indeholdte forbud mod fjernelse af træer m.v., anbringelse af hegn eller andre afspærringer, græsning, afbrænding eller campering indgives til sandflugtskommissionen, der med sin indstilling videresender ansøgningen til skovstyrelsen (amtsrådet).

Tidligere givne tilladelser til opsætning af hegn og andre afspærringer samt til græsning og campering er fortsat gældende, men sandflugtskommissionerne gennemgår tilladelserne og afgiver indstilling til skovstyrelsen (amtsrådet) om, hvorvidt de bør opretholdes, eventuelt på særlige vilkår, eller tilbagekaldes.

Ved indstilling om tilladelser til opsætning af hegn og andre afspærringer skal sandflugtskommissionerne oplyse, om der er anledning til at betinge tilladelsen af etablering af passende indretninger til lettelse af almenhedens passage. VIII. De fredede arealers benyttelse m.v.

Den bestående adgang for offentligheden til færdsel til fods og ophold af kortere varighed på de i henhold til den tidligere sandflugtslovgivning fredede arealer, jfr. § 3, stk. 1, opretholdes indtil videre. Skovstyrelsen (amtsrådet) kan i medfør af sandflugtslovens § 6, stk. 2, 1. pkt., give offentligheden adgang til færdsel til fods og ophold af kortere varighed på de i § 3, stk. 2, nævnte, fredede arealer.

Skovstyrelsens (amtsrådets) tilladelse til offentlig færdsel til fods og ophold af kortere varighed på fredede strækninger meddeles efter indstilling fra sandflugtskommissionen.

Kommissionens indstilling må indeholde en udførlig redegørelse for de pågældende og omgivende arealers dæmpningstilstand, de i de sidste år herpå udførte dæmpningsarbejder og udgifterne hertil samt en udtalelse om behovet for tilladelse til offentlig færdsel.

Ejeren af en ejendom, hvorpå der forefindes fredede strækninger, der efter foranstående åbnes for offentlighedens adgang, kan i medfør af lovens § 6, stk. 2, på den del af strækningen, der ligger nærmest beboede bygninger, forbyde offentlig færdsel uden for vej, sti eller strandbred. Arealets nærmere udstrækning skal godkendes af klitmyndighederne. Begæring om sådan godkendelse må af ejeren fremsættes overfor sandflugtskommissionen, der videresender begæringen til skovstyrelsen (amtsrådet) med indstilling i sagen, medmindre kommissionen i medfør af lovens § 10, stk. 3, har fået bemyndigelse til selv at træffe afgørelsen. Afgørelser, der træffes af sandflugtskommissionen, indberettes til skovstyrelsen (amtsrådet).

Det område, hvorpå ejeren kan forbyde offentlig færdsel, bør i almindelighed fastlægges således, at det omfatter arealet indenfor en afstand af 40 m fra beboede bygninger. Der kan dog fastsættes en mindre afstand, dersom afgørende hensyn i det enkelte tilfælde taler derfor. Godkendelse af et areal af større udstrækning kan kun ganske undtagelsesvis forventes meddelt og kun, hvis arealet ikke derved vil omfatte klitdannelser, der er beliggende i en afstand af mindre end 50 m fra strandbreddens inderste grænse, og hvis sandflugtshensyn i øvrigt ikke taler herimod.

Klitmyndighederne kan, hvis sandflugtshensyn kræver det, når som helst tilbagekalde en meddelt godkendelse og fastsætte nye grænser for det pågældende areal.

En ejer, der forbyder offentlig færdsel m.m. på arealet nærmest beboede bygninger, må selv efter aftale med sandflugtskommissionen sørge for og bekoste eventuel afmærkning af arealet.

Så vidt muligt samtidig med den i § 10 omhandlede årlige gennemgang af sandflugtsstrækningerne afgiver sandflugtskommissionen indstilling til skovstyrelsen (amtsrådet) ledsaget af de i § 19, stk. 3, omhandlede oplysninger, såfremt der forefindes arealer, hvorpå offentlig færdsel og ophold ifølge lovens § 6, stk. 2 og 3, bør tillades, respektive forbydes af hensyn til sandflugtsfare. Samtidig bestemmer sandflugtskommissionen, hvilke forbud eller indskrænkninger i ejernes benyttelse af arealerne der af hensyn til fare for sandflugt må fastsættes i medfør af lovens § 6, stk. 4.

Andragende om tilladelse til eller forbud mod offentlig færdsel til fods eller ophold på klitstrækninger kan af kommunen, grundejerforeninger eller interesserede lodsejere indgives til sandflugtskommissionen, ligesom spørgsmålet om tilladelse af denne art kan rejses af skovstyrelsen (amtsrådet).

Meddelelse om indskrænkninger i arealernes benyttelse, som fastsættes i medfør af lovens § 6, stk. 4, gives af sandflugtskommissionen til arealets ejer samt til eventuelle brugere, såfremt disse måtte være kommissionen bekendt. Om meddelelsen gælder reglen i nærværende bekendtgørelses § 5, stk. 3. Såfremt anke ikke har opsættende virkning, jfr. § 29, stk. 2, gives der tillige meddelelse herom. Det skal fremgå af meddelelsen, hvad sandflugtskommissionen har lagt vægt på ved afgørelsen. IX. Veje og stier på fredede arealer

De på fredede arealer hidtil tilladte veje og stier opretholdes, indtil sandflugtskommissionen træffer nye bestemmelser herom.

Der udfærdiges af hver sandflugtskommission en fortegnelse over udlagte veje og stier over de fredede strækninger. Fortegnelsen indføres i protokollen og føres a jour med senere vedtagelser.

Ved nedlæggelse af hidtil tilladte veje og stier, som er eneste adgang til en lod, skal sandflugtskommissionen påse, at der tilvejebringes anden fornøden adgang til lodden.

Sandflugtskommissionens afgørelser angående udlæggelse eller nedlæggelse af veje og stier meddeles arealets ejer som foreskrevet i § 5, stk. 3. Det skal fremgå af meddelelsen, hvad sandflugtskommissionen har lagt vægt på ved afgørelsen.

Når bestående veje eller stier nedlægges, træffer sandflugtskommissionen foranstaltninger til skiltning og afspærring af adgangen.

Sandflugtskommissionen underretter landbrugsministeriet (matrikeldirektoratet) om nedlæggelse af bestående veje eller stier, der er optaget på matrikelkortet, og om etablering af nye veje og stier.

Ved udstykning må vedkommende landinspektør påse, at veje, der fører over fredede strækninger og skal tjene som adgangsveje for de ved udstykningen fremkomne parceller, er godkendt af vedkommende sandflugtskommission. X. Behandling af ikke fredede sandflugtsstrækninger

Når sandflugtskommissionen ved sin årlige gennemgang af de fredede strækninger eller ved meddelelse fra skovstyrelsen (amtsrådet), eventuelt efter anmeldelse fra vedkommende kommunalbestyrelse, bliver opmærksom på fare for sandflugt på eller fra ikke fredede strækninger, indkaldes ejerne til forhandling.

Såfremt der ikke opnås forlig om den fremtidige behandling af arealet, pålægger sandflugtskommissionen i medfør af sandflugtslovens § 7, stk. 1, ejeren for egen regning indenfor en fastsat frist at udføre de nødvendige arbejder for at forhindre sandflugt og træffe bestemmelse om eventuelt fornødne indskrænkninger i brugen af arealet.

Forsømmer ejeren rettidigt at udføre de ham pålagte arbejder, kan sandflugtskommissionen i medfør af sandflugtslovens § 7, stk. 2, udføre disse for ejerens regning efter de foran anførte regler om sandflugtsarbejder og om fornødent inddrive omkostningerne ved udpantning.

Om meddelelse til ejeren i henhold til stk. 2 og 3 gælder reglen i § 5, stk. 3. Såfremt anke ikke har opsættende virkning, jfr. § 29, stk. 2, gives der tillige meddelelse herom.

I uopsættelige tilfælde kan overklitfogden bringe arbejderne til udførelse uden sagens forudgående behandling i sandflugtskommissionen.

Afgørelsen meddeles ejeren som foreskrevet i § 5, stk. 3, tillige med meddelelse om, at anke ikke har opsættende virkning.

Hvis ejeren af en ikke fredet sandflugtsstrækning ikke opfylder pålæg i henhold til § 23, kan skovstyrelsen (amtsrådet) i stedet for udførelse af arbejdet for ejerens regning bestemme, at arealet inddrages under fredning efter sandflugtslovens § 8, jfr. nærværende bekendtgørelses § 3, stk. 2, c. Afgørelsen meddeles ejeren som foreskrevet i § 5, stk. 3.

Inddragelse af et areal under fredning kan tillige ske efter ejerens begæring.

Ved sandflugtskommissionens indstilling om fredning må der redegøres for de omtrentlige omkostninger ved arealets istandsættelse, dets bebyggelses- og vejforhold og hidtidige benyttelse, ligesom der må gives oplysning om de omliggende arealers benyttelse og dæmpningstilstand, og om det skønnes nødvendigt at fastsætte eller fastholde forbud eller indskrænkninger vedrørende arealernes benyttelse.

Ved tinglysning af de i stk. 1 og 2 omhandlede fredninger forholdes som anført i § 8, idet en særlig deklarationsformular anvendes. Udfærdigelse af kortmateriale kan undlades, hvis fredningen alene omfatter hele matrikelnumre.

De i stk. 4 omhandlede fredninger kan på begæring af ejeren ophæves af skovstyrelsen (amtsrådet), såfremt ejeren erklærer sig indforstået med at overtage dæmpningen på arealet på egen bekostning og med at opfylde andre vilkår, der måtte blive fastsat, for eksempel forbud mod bebyggelse og græsning. Begæring om ophævelse af fredning indgives til sandflugtskommissionen, der videresender begæringen til skovstyrelsen (amtsrådet) med indstilling i sagen. Skovstyrelsens (amtsrådets) afgørelse meddeles ejeren som foreskrevet i § 5, stk. 3. Ved fredningens ophævelse skal der ske aflysning af fredningen i tingbogen og tinglyses en deklaration forud for pantegæld om de af klitmyndighederne som vilkår for fredningens ophævelse eventuelt fastsatte begrænsninger i ejerens benyttelse af arealet. XI. Udgifterne ved klitmyndighedernes virksomhed

Udgifterne ved de af amtsrådene udnævnte overklitfogders virksomhed afholdes af amtsrådene, der også fastsætter størrelsen af overklitfogdernes vederlag.

Udgifterne vedrørende sandflugtskommissionernes og klitfogdernes virksomhed, herunder udgifter til vederlag m.v. og udgifter ved dæmpningsarbejder på fredede arealer, afholdes med 5/6 af statskassen og 1/6 af vedkommende kommune. Vederlag til de af amtsrådene beskikkede medlemmer af kommissionerne fastsættes og afholdes dog af amtsrådene. Dæmpningsarbejder på de staten tilhørende arealer bekostes alene af statskassen.

Udgifter, der efter § 26, stk. 2, skal fordeles mellem statskassen og vedkommende kommune, udredes efter følgende regler: XII. Anke m.m.

a) I Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing og Ribe amter samt på øen Rømø udredes udgifterne forskudsvis af statskassen. Den kommunerne påhvilende andel af udgifterne vil blive afkrævet dem ved slutningen af det pågældende finansår og indbetales til overklitfogden inden påfølgende 1. februar.

b) I den øvrige del af landet udredes udgifterne forskudsvis af vedkommende kommune. Kommunen sørger for, at der hvert år inden finansårets udløb indsendes en redegørelse fra sandflugtskommissionen om dennes virksomhed og udførte dæmpningsarbejder til skovstyrelsen. Redegørelsen skal være ledsaget af amtsrådets bemærkninger. Den statskassen påhvilende andel af udgifterne anvises herefter kommunen.

De af skovstyrelsen (amtsrådet) trufne afgørelser kan indbringes for miljøministeren, jfr. dog § 29.

Afgørelser i henhold til afsnit III om revision af fredningsgrænserne, jfr. sandflugtslovens § 1, stk. 2, kan alene indankes for vedkommende overlandvæsenskommission. Det samme gælder afgørelser i henhold til bestemmelserne i nærværende bekendtgørelses § 21, stk. 1, 2. pkt., jfr. lovens § 6, stk. 4, afgørelser i henhold til bekendtgørelsens § 22, stk. 4, jfr. lovens § 6, stk. 5, og afgørelser i henhold til bekendtgørelsens afsnit X, jfr. lovens §§ 7 og 8.

Ankefristen er 8 uger. Fristen regnes fra datoen for vedkommende klitmyndigheds skriftlige meddelelse af afgørelsen og i de i bekendtgørelsens § 5, stk. 4, omfattede tilfælde fra første bekendtgørelse i dagbladene. Anke af de i lovens § 6, stk. 4, og § 7 nævnte afgørelser har kun opsættende virkning, såfremt sandflugtskommissionen bestemmer dette.

Ved overlandvæsenskommissionens behandling af sager i henhold til sandflugtsloven skal såvel miljøministeriet som skovstyrelsen (amtsrådet) og sandflugtskommissionen indkaldes. I sager om revision af fredningsgrænserne i henhold til afsnit III og om fredning efter § 25, stk. 1 og 2, indkaldes skovstyrelsen (amtsrådet) som part. I andre sager betragtes sandflugtskommissionen som part. I øvrigt finder de i lov nr. 213 af 31. marts 1949 om landvæsensretter indeholdte regler om anke anvendelse. XIII. Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1979.

Med virkning fra den 1. juli 1979 ophæves bekendtgørelse nr. 66 af 16. februar 1962 om sandflugtens bekæmpelse.

pre_paragraph Nærværende bekendtgørelse er udfærdiget i medfør af § 15, stk. 1, i lov nr. 84 af 25. marts 1961 om sandflugtens bekæmpelse. I. Klitmyndighederne

Miljøministeriet, den 19. juni 1979, den 19. juni 1979

/Ivar Nørgaard Ole Plougmann/