Bekendtgørelse om uddannelse af håndarbejdslærere m.fl.

Uddannelsens formål er,

1. at de studerende erhverver sig teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne varetage undervisning og andre former for folkeoplysningsvirksomhed i håndarbejde og andre hermed beslægtede fag for unge og voksne,

1. at de studerende øves i at planlægge, tilrettelægge, udføre og vurdere undervisning, oplysning og vejledning og i at afpasse denne virksomhed efter skiftende forudsætninger i samfundet og hos elever og kursusdeltagere, og

1. at de studerendes kreative og øvrige personlige udvikling fremmes ved arbejdet med fag og emner, gennem samarbejde og ved medansvar for deres uddannelse.

Uddannelsen varer normalt 21/2 år (5 semestre) og omfatter en faglig grunduddannelse på 1/2 år (1. semester) efterfulgt af en faglig-pædagogisk uddannelse på 2 år (2.-5. semester).

Uddannelsen afsluttes med håndarbejdslærereksamen, jf. dog stk. 3.

Ved et seminarium, hvis hidtidige undervisning har været afsluttet uden eksamen, kan uddannelsen afsluttes på anden måde under forudsætning af, at seminariet senest 1 måned efter undervisningens begyndelse indsender planerne for undervisningen i fagene, jf. § 16, til godkendelse i undervisningsministeriet, direktoratet for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m. v.

Den faglige grunduddannelse omfatter:

1. Grundkursus i farvelære, tegning og komposition.

1. Grundkursus i to hovedfag, jf. stk. 2, nr. 2.

1. Orientering i uddannelsens øvrige hovedfag samt tilvalgsfag, jf. stk. 2, nr. 2 og 3.

Den faglig-pædagogiske uddannelse omfatter: a. Dansk, herunder forenings- og mødeteknik. b. Studieintroduktion. c. Studiebesøgs- og udstillingsteknik. d. Uddannelses- og erhvervsorientering.

1. Fællesfagene: pædagogik, psykologi, undervisningslære, pædagogisk praktik, samfundskundskab, kultur- og kunsthistorie, materialelære og farvelære.

1. Et af hovedfagene: beklædningssyning, broderi, garnarbejde, keramikarbejde, porcelænsmaling, stoftryk- og batikarbejde, træ~ og metalarbejde eller vævning.

1. To af tilvalgsfagene: batik, ben- og hornarbejde, billedvævning, bogbinding, brik- og spjældvævning, emaljearbejde, hækling, håndstrikning, klædedragtens historie, knipling, knytning, læder~ og skindarbejde, maskinstrikning, metalarbejde, nålebinding, plantefarvning, rammevævning, spinding, sprang, stenslibning, stofmaling, stoftryk og træarbejde. Direktoratet kan godkende andre fag, der ikke samtidig er hovedfag, som tilvalgsfag.

1. Supplerende emner:

Direktoratet godkender, hvilke hovedfag og tilvalgsfag seminariet kan tilbyde. Godkendelsen kan gives for flere undervisningsår ad gangen og kan tilbagekaldes, hvis forudsætningerne for den ikke længere er til stede.

Den studerende vælger i den faglig-pædagogiske uddannelse et af de to hovedfag, hvori den pågældende har gennemgået grundkursus. Den studerende vælger to tilvalgsfag i tilknytning til sit hovedfag, men kan dog ikke vælge tilvalgsfag, der indgår som dele af hovedfaget.

En studerende kan fritages for fag eller emner, hvis den pågældende har de fornødne kundskaber og færdigheder heri.

Spørgsmål om fritagelse afgøres af direktoratet eller af seminariets forstander efter retningslinjer fastsat af direktoratet.

En studerende kan ikke begynde på uddannelsens 3. semester, hvis lærerne i fællesfagene og i hovedfaget alle skriftligt har frarådet, at den studerende fortsætter uddannelsen.

En studerende har ret til at gå hvert af semestrene om en gang og til at afbryde uddannelsen i indtil 2 år.

Undervisningens rammer

Undervisningens rammer

Undervisningsåret går fra 1. august til 31. juli. Semestrene går normalt fra 1. august til 31. januar (efterårssemestret) og fra 1. februar til 30. juni (forårssemestret).

Semestrene inddeles i skemauger, studieuger, praktikuger, opgaveuger og eksamensuger.

Undervisningen i den faglige grunduddannelse, jf. § 3, stk. 1, omfatter 21 skemauger a 30 timer i 1. semester (efterårssemestret).

Fagenes timetal er følgende: Farvelære .......................... 40 timer Tegning og komposition ............. 70 timer To hovedfag a 230 timer ............ 460 timer Orientering i de øvrige hovedfag samt tilvalgsfag ................... 60 timer.

Undervisningen i den faglig-pædagogiske uddannelse, jf. § 3, stk. 2, omfatter i skemauger: 2. semester (forårssemestret). ................. 18 uger a 26 timer 3. semester (efterårssemestret) ................ 19 uger a 26 timer 4. semester (forårssemestret). ................. 17 uger a 25 timer 5. semester (efterårssemestret). ............... 13 uger a 25 timer.

Fagenes timetal i skemaugerne er: Pædagogik .......................... 100 timer Psykologi .......................... 120 timer Undervisningslære .................. 140 timer Samfundskundskab ................... 100 timer Kultur- og kunsthistorie ........... 160 timer Materialelære ...................... 100 timer Farvelære .......................... 50 timer Hovedfag ........................... 480 timer To tilvalgsfag (120 til 220 timer) 340 timer. Direktoratet kan i særlige tilfælde tillade et lavere timetal i hovedfag og tilvalgsfag for hold med færre end 8 studerende, jf. § 12, stk. 2. Direktoratet kan endvidere tillade, at indtil 30 af hovedfagets timer anvendes til en studierejse.

I 5. semester afsættes i skemaugerne indtil 40 timer til disposition for seminarierne til aktuel debat om emner med relation til de pædagogiske fag, samfundskundskab eller kultur- og kunsthistorie.

De supplerende emners timetal i skemaugerne er: Dansk .............................. 80 timer.

De supplerende emners timetal i studieugerne er: Studieintroduktion ................. 30 timer i begyndelsen af 2. semester. Studiebesøgs- og udstillingsteknik 30 timer i 3. semester. Uddannelses- og erhvervsorientering.... 30 timer i 5. semester.

Pædagogisk praktik omfatter et timetal, der svarer til 4 uger og afpasses efter virksomheden i den institution, hvor praktikken foregår. Praktikken finder sted i særlige praktikuger eller på enkelte dage i uger, der i øvrigt er skemauger eller studieuger. Praktikken foregår i 3. og 4. semester og fordeles så vidt muligt ligeligt mellem private statsstøttede skoler og fritidsundervisningen.

I slutningen af 5. semester udfører de studerende enkeltvis eller i mindre grupper en selvstændig opgave inden for deres hovedfag. Der afsættes 4 uger hertil.

De sidste 4 uger i 5. semester afsættes til eksamen. Afsluttes uddannelsen på anden måde, jf. § 2, stk. 3, anvendes ugerne efter direktoratets nærmere bestemmelse.

Ud over undervisningstimerne kan fællesfag, hovedfag og tilvalgsfag suppleres med vejledningstimer efter regler, der fastsættes af direktoratet.

I 5. semester vejleder lærerne de studerende om udarbejdelsen af den selvstændige opgave, jf. § 9, stk. 7. Direktoratet fastsætter antallet af vejledningstimer.

Seminariets forstander fastsætter hvert år:

1. Semestrenes inddeling i skemauger, studieuger, opgaveuger, praktikuger og eksamensuger.

1. Fordelingen af fagenes undervisningstimer på semestrene.

1. Anvendelsen af de disponible timer efter § 9, stk. 3.

Undervisningen i fællesfag, hovedfag og tilvalgsfag kan normalt ikke afsluttes før i 5. semester.

Seminariets dispositioner efter stk. 1 skal godkendes af direktoratet.

Forstanderen fordeler de studerende i hver årgang på hold efter følgende regler:

1. Der oprettes stamhold for hver påbegyndt 24 studerende. Stamhold er hold, som omfatter studerende i fag, der er fælles for alle.

1. Der oprettes indtil 2 hovedfagshold for hvert stamhold, herunder i den faglige grunduddannelse.

1. Der oprettes indtil 3 tilvalgsfagshold for hvert stamhold.

1. I pædagogisk praktik oprettes der hold på 2-3 studerende.

1. I materialelære deles stamholdet i det omfang, de studerendes fagvalg gør dette nødvendigt.

Et stamhold skal ved uddannelsens begyndelse være på højst 24 og mindst 12 studerende. Der kan ikke oprettes hold i hovedfag og tilvalgsfag på under 8 studerende. Direktoratet kan i særlige tilfælde tillade mindre holdstørrelser.

Forstanderen indsender hvert år senest 1 måned efter semestrets begyndelse en redegørelse for holdfordelingen til direktoratet.

De studerende har pligt til at deltage i undervisningen, herunder i den pædagogiske praktik med konferencetimer.

De studerende har pligt til at deltage i ledede ekskursioner og studiebesøg samt i en eventuel studierejse. Kan en studerende af økonomiske eller andre grunde, bortset fra sygdom, der er dokumenteret ved lægeattest, eller barsel, ikke deltage i en studierejse eller længerevarende ekskursion, udfører den studerende i stedet en af seminariet stillet eller godkendt opgave.

Ved slutningen af undervisningen meddeler lærerne forstanderen, hvilke studerende der har været tilstede i mindst 4/5 af undervisningstimerne i de enkelte fag og emner. Forstanderen giver de studerende attestation for, at de har gennemført undervisningen. Får en studerende ikke en sådan attestation, deltager han efter forstanderens anvisning i undervisningen på et senere tidspunkt.

Direktoratet kan fastsætte nærmere regler om mødepligten.

Almindelige bestemmelser om undervisningen

Almindelige bestemmelser om undervisningen

Undervisningen i alle fag tilrettelægges således, at de studerende får kendskab til fagenes arbejdsmetoder, terminologi og hjælpemidler. De studerende øves i at formulere problemer og i at arbejde selvstændigt med dem, herunder i at koordinere deres viden fra forskellige fag. Undervisningen tilrettelægges i øvrigt således, at der tages videst muligt hensyn til de studerendes senere beskæftigelse inden for undervisning og anden folkeoplysende virksomhed.

Undervisningen gennemføres i varierede former, og der tages hensyn til, at hovedvægten i uddannelsen ligger i de studerendes - enkeltvise eller gruppevise - selvstændige arbejde.

Inden undervisningen i et fag begynder, orienterer lærerne de studerende om fagets formål og indhold efter §§ 32-43 og om mulighederne for valg af pensum og arbejdsformer. Efter drøftelse med de studerende og ud fra fagets sammenhæng med de andre fag i uddannelsen udarbejder læreren en plan for undervisningen i faget. Læreren drøfter løbende tilrettelæggelsen af undervisningen og eventuelle justeringer af planen med de studerende. Ved afslutningen af undervisningen vurderer læreren og de studerende sammen den fulgte plan og tilrettelæggelsen ud fra bestemmelserne om fagets formål og indhold.

Lærerne i de enkelte fag vejleder de studerende med deres selvstændige arbejde uden for undervisningstiden, herunder i et eventuelt individuelt emne, med forberedelse til praktik og med den selvstændige opgave. Er der vejledningstimer i faget, jf. § 10, er læreren til rådighed for de studerende i disse timer.

Uddannelsens afslutning

Uddannelsens afslutning

Uddannelsen afsluttes med prøver i fællesfagene undtagen pædagogisk praktik, i hovedfaget og i tilvalgsfagene. Om fællesfagene samfundskundskab og kultur- og kunsthistorie henvises dog til § 22, om fællesfagene materialelære og farvelære til §§ 23 og 24. Der afholdes ikke prøver i de supplerende emner.

En studerende ved et seminarium, hvor uddannelsen afsluttes på anden måde, jf. § 2, stk. 3, har ret til at aflægge eksamen efter stk. 1 ved et andet seminarium. Meddelelse herom gives til direktoratet inden 15. september i 5. semester.

De studerende deltager i eksamen ved afslutningen af 5. semester.

Eksamensstoffet er det pensum, som undervisningen omfatter, medmindre andet er bestemt af direktoratet. Redegørelse for eksamensstoffet udarbejdes af lærerne efter drøftelse med de studerende. Redegørelsen indsendes senest 10. november til direktoratet til godkendelse.

Forstanderen indsender tillige senest 10. november meddelelse om antallet af eksaminander i de enkelte fag til direktoratet.

Det er en betingelse for at deltage i eksamen, at mødepligten er opfyldt, jf. § 13.

Ved eksamen medvirker censorer. Censorerne beskikkes af direktoratet for 3 år ad gangen. Ingen kan beskikkes som censor efter det fyldte 70. år. Undervisningsdirektøren eller den, han udpeger dertil, er formand for censorerne.

Eksamensterminen er normalt december-januar.

De mundtlige prøver er offentlige bortset fra voteringen.

Besvarelser af de skriftlige opgaver udleveres efter eksamens afslutning til eksaminander, der ønsker det. Besvarelser og arbejder, der ikke udleveres, kan seminariet tilintetgøre et år efter eksaminen.

Direktoratet fastsætter nærmere regler om afholdelse af eksamen.

Eksamen i pædagogik, psykologi og undervisningslære består af en skriftlig og en mundtlig prøve, der er fælles for de tre fag. Der gives en karakter i hver prøve.

Opgaven til den skriftlige prøve stilles af direktoratet. Opgaven skal normalt bestå i udarbejdelse af en undervisningsplan for en bestemt elevgruppe i et bestemt tidsrum. Efter direktoratets bestemmelse afsættes der 4-6 timer til løsning af opgaven.

Forslag til opgaven til den skriftlige prøve udarbejdes af et opgaveudvalg. Udvalget består af 3-5 medlemmer, der beskikkes af direktoratet for 3 år ad gangen.

Ved den mundtlige prøve skal den studerende på grundlag af den skriftlige prøve belyse forholdet mellem deltagernes forudsætninger, målformuleringen og valget af undervisningsprincipper og -metoder.

Der holdes kun prøve i et af fagene samfundskundskab og kultur~ og kunsthistorie. Prøven er mundtlig. Læreren udarbejder spørgsmål, der skal godkendes af censor. Der lægges ved eksaminationen vægt på fagets sammenhæng med uddannelsens øvrige fag. Der gives en karakter.

Direktoratet fastsætter hvert år, hvilket af de to fag der på de enkelte seminarier afholdes prøve i.

I hvert af de to fag giver fagets lærer de studerende en standpunktskarakter inden 1. december. I det fag, hvori der ikke holdes prøve, oplyses karakteren på beviset for afsluttet uddannelse.

I hovedfaget holdes en mundtlig prøve på grundlag af den selvstændige opgave. Eksaminationen omfatter tillige materialelære og farvelære.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på den studerendes indsigt i hovedfaget, evne til at arbejde selvstændigt hermed og evne til at analysere studieresultater og at vurdere, hvordan de kan anvendes i undervisningen. Der gives en karakter.

I hvert af tilvalgsfagene holdes en mundtlig prøve på grundlag af nogle af de arbejder, som den studerende har udført i fagene i 5. semester. I eksaminationen inddrages tillige materialelære og farvelære.

Bedømmelsen af teknikker bygger på såvel udførelse som valg af teknik i forhold til materialer. Ved bedømmelsen af komposition lægges vægt på farvevalg og proportioner og selvstændighed i udfoldelse af personlige ideer. Bedømmelsen er en helhedsvurdering, hvori indgår de fremlagte arbejder og udfaldet af den mundtlige prøve. Der gives en karakter i hvert af fagene.

De mundtlige prøver former sig som en samtale, der ledes af læreren. Censor kan stille supplerende spørgsmål.

Har et hold studerende haft flere lærere i et fag, kan alle lærerne være eksaminatorer.

Ved karaktergivningen anvendes 13-skalaen efter bestemmelserne i §§ 1-4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 148 af 5. april 1971 om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Kan lærer(e) og censor(er) ikke blive enige om karakteren, fastsættes den til middelværdien af de givne karakterer. Hvis middelværdien ikke svarer til en karakter i skalaen, lægges der størst vægt på censors karakter, eller, hvis der er to censorer, gennemsnittet af censorernes karakterer afrundet til nærmeste hele karakter.

Til at bestå eksamen kræves, at summen af karaktererne i pædagogik, psykologi og undervisningslære samt samfundskundskab og kultur- og kunsthistorie er mindst 24, og at summen af karaktererne i hovedfaget og tilvalgsfagene er mindst 24, idet karakteren i hovedfaget tæller dobbelt. Der må højst i et fag være givet en karakter lavere end 5, dog skal karakteren i hovedfaget være mindst 6.

Studerende, der ikke består eksamen, kan efter anmodning få en erklæring om, i hvilke tidsrum de har fulgt undervisningen ved seminariet, og om undervisningens omfang.

Hvis eksamen ikke gennemføres eller ikke bestås, kan den studerende genindstille sig næste gang, der holdes prøve i det pågældende fag. En studerende kan kun genindstille sig til prøve i fag, hvori den pågældende har fået 5 eller derunder. Hvis en studerende ikke følger uddannelsen igen, skal tilmelding til eksamen ske på et af direktoratet fastsat tidspunkt. Hvis eksamen efter genindstilling ikke gennemføres eller ikke bestås, kan den studerende normalt ikke deltage i flere prøver. Direktoratet kan i særlige tilfælde efter indstilling fra seminariet give tilladelse til fornyet genindstilling.

Ved genindstilling til eksamen gælder den sidst opnåede karakter.

Hvis en studerende på grund af sygdom, der er dokumenteret ved lægeattest, eller barsel ikke gennemfører en eksamen, kan der afholdes sygeeksamen. Den studerende deltager kun i den eller de prøver, hvori deltagelse har været forhindret af sygdom eller barsel.

Protokol og bevis

Protokol og bevis

Forstanderen fører en protokol, hvor hver studerende har sit blad. På protokolbladet indføres den studerendes data, eventuelle fritagelser, andre dispensationer efter bekendtgørelsen, de karakterer, som den studerende opnår ved standpunktsbedømmelsen efter § 22 og ved eksamen, og oplysning om, hvor praktikvirksomheden har fundet sted, og hvilken varighed den har haft.

Flytter en studerende til et andet seminarium, sendes protokolbladet til dettes forstander. En kopi opbevares, til kvittering er modtaget.

Når en studerende har afsluttet håndarbejdslæreruddannelsen, sender forstanderen en kopi af protokolbladet til direktoratet.

Direktoratet fastsætter protokollens og protokolbladets udformning.

Studerende, der har gennemført uddannelsen, får et bevis. Beviset har en individuel tekst og en standardtekst.

Seminariet benytter til bevis blanketter, der er udfærdiget af direktoratet.

Beviset udfyldes af seminariet og underskrives af forstanderen. Seminariet opbevarer en genpart af bevisets individuelle tekst.

Frilæsning

Frilæsning

Udover undervisningen tilbyder seminariet de studerende kurser og studiekredse (frilæsning) i emner, der har betydning for arbejdet som håndarbejdslærer, og seminariet kan afholde fælles kulturelle arrangementer. Direktoratet fastsætter emnerne for frilæsning, hvis indhold ikke i større omfang må svare til indholdet i uddannelsens fag.

Frilæsning i et emne kan højst omfatte 2 ugentlige timer i 2 semestre for hvert hold. Direktoratet kan fastsætte et maksimum for det antal timer, et seminarium kan anvende til frilæsning.

Frilæsning i et emne forudsætter, at der kan oprettes et hold på mindst 12 studerende, medmindre direktoratet i ganske særlige tilfælde godkender et mindre deltagerantal. Flere hold med samme emne kan kun oprettes med direktoratets godkendelse. Et frilæsningshold kan kun fortsætte i et følgende semester, hvis holdets frilæsning i det første semester har været gennemført med mindst 8 af de tilmeldte deltagere i gennemsnit pr. time.

Studerende, der har meldt sig til frilæsning, skal deltage regelmæssigt i undervisningen. Studerende, der ikke har deltaget i mindst 4/5 af undervisningstimerne, kan ikke deltage i frilæsning i det følgende undervisningsår.

En studerende kan ikke samtidig være tilmeldt frilæsning i mere end 2 emner.

Forstanderen underretter ved begyndelsen af undervisningsåret direktoratet om emner, timetal og holdstørrelser for den tilbudte frilæsning.

Den faglige grunduddannelse

Den faglige grunduddannelse

Formålet er at give de studerende

1. tilstrækkelige faglige forudsætninger for at kunne følge undervisningen i den faglig-pædagogiske del af uddannelsen og

1. baggrund for at kunne træffe begrundede valg mellem de hoved- og tilvalgsfag, uddannelsen omfatter.

Indholdet er

1. grundlæggende faglige kundskaber og færdigheder i farvelære, tegning/komposition og de to valgte hovedfag,

1. orientering om de øvrige hovedfags og tilvalgsfags materialer, redskaber og produkter og

1. orientering om mulighederne for integration mellem fagene og om fagenes placering inden for de studerendes kommende arbejdsområder.

Den faglig-pædagogiske uddannelse

Den faglig-pædagogiske uddannelse

Pædagogik, psykologi, undervisningslære og pædagogisk praktik. Formålet er, at de studerende i relation til uddannelsens øvrige fag

1. erhverver sig teoretiske pædagogiske og psykologiske forudsætninger,

1. øves i at kunne afpasse den faglige virksomhed efter skiftende betingelser med hensyn til formål med stillede opgaver, deltagerforudsætninger og arbejdsområder og

1. får forudsætninger for at kunne planlægge, udføre og vurdere undervisning, oplysning og vejledning i håndarbejde og andre hermed beslægtede fag.

Pædagogik.

a) Målet er, at de studerende erhverver sig indsigt i uddannelses- og undervisningsspørgsmål med henblik på at kunne vurdere og begrunde håndarbejdets virkemidler som dannelseselement og kulturfaktor.

b) Indholdet er emner, der vælges således, at de belyser følgende temaer:

1. Forskellige uddannelses- og opdragelsesformers idegrundlag og problematik med særlig vægt på deres betydning for håndarbejde og den æstetiske opdragelse.

1. Folkeoplysningens, ungdoms- og voksenundervisningens uddannelsesmæssige funktioner i samfundet.

1. Håndarbejdets status i det danske uddannelsessystem, i det historiske forløb og i nutiden.

1. Bestemmelser om forhold, der vedrører undervisning og opdragelse.

Psykologi.

a) Målet er, at de studerende erhverver sig psykologisk viden og indsigt, som giver grundlag for forståelse af menneskers adfærd, reaktioner og oplevelser.

b) Indholdet er:

1. Almen psykologi, især læreprocesser og kreativitet.

1. Udviklingspsykologi, især perceptuel og psykomotorisk udvikling.

1. Indlæringspsykologi, især intelligens, kreativitet, motivation og læreprocesser.

1. Personlighedspsykologi, især normalitet og personlighedsafvigelse.

1. Socialpsykologi, især gruppe- og ungdomspsykologi og gerontologi.

Undervisningslære. a. Didaktikkens emne og begreber. b. Modeller, undervisningsplaner, arbejdsmønstre. c. Integrering/differentiering. d. Evaluering. a. Undervisningsprincipper, metoder og hjælpemidler. b. Undervisnings-, arbejds- og studieformer. c. Organisationsformer. d. Evalueringsformer.

a) Målet er, at de studerende ved hjælp af faglig, pædagogisk og psykologisk indsigt opnår færdighed i at kunne udføre, begrunde og vurdere planlægning og tilrettelæggelse af undervisning og anden oplysningsvirksomhed i håndarbejde.

b) Indholdet er problemer og emner, der tager udgangspunkt i praksis og omfatter følgende kategorier:

1. Didaktik.

1. Metodik.

Pædagogisk praktik. Målet er, at de studerende opnår færdighed og erfaring i selvstændigt eller i samarbejde med andre at udføre og vurdere undervisning og anden oplysningsvirksomhed i håndarbejde og andre hermed beslægtede fag, jf. § 9, stk. 6. Direktoratet fastsætter de nærmere bestemmelser for praktikundervisningens gennemførelse.

Der bør i arbejdet med de pædagogiske fag og emner, jf. stk. 2-5, tilstræbes en indbyrdes sammenhæng, tilknytning til praksis og til uddannelsens øvrige fag.

Samfundskundskab. Formålet er, at de studerende erhverver sig

1. viden om arbejds- og produktionsforhold, politiske og ideologiske, sociale og kulturelle forhold,

1. færdighed i at udnytte denne viden, således at de studerende kan se de almene problemer i dagliglivets debatemner og i den aktuelle offentlige debat og kan se, hvilke interesser og værdier der bestemmer egne og andres holdning,

1. forståelse for lærerens samfundsmæssige rolle og

1. forståelse for håndarbejdets særlige spændvidde fra arbejde i kunst over markedsproduktion til beskæftigelsesterapi.

Indholdet er 3-4 emner med udgangspunkt i konkrete, nutidige, fortrinsvis danske samfundsproblemer. Emnerne vælges således, at de i løbet af studietiden belyser elementer fra følgende temaer: Ved arbejdet med de enkelte emner lægges der overalt, hvor det er muligt, vægt på forbindelsen

1. Organisering af den materielle produktion. Ressourcers fordeling og anvendelse, indkomstfordeling, forholdet til udlandet, økonomisk politik.

1. Samfundets struktur og udvikling. Centrale samfundsinstitutioners funktion, forholdet mellem organisationer, forvaltning og regering/folketing.

1. Offentlig central og lokal administration, særlig med henblik på uddannelses- og fritidssektoren og på social- og sundhedssektoren.

1. Forholdet mellem individ og gruppe. Kønsrollemønstre.

1. Familieliv. Fritidsaktiviteter inden for familien. Forholdet mellem familien og samfundet.

1. Fritidsliv. Fritidsaktiviteter uden for familien. Organisationer inden for fritidssektoren, deres opbygning og politiske betydning.

Kultur- og kunsthistorie. Formålet er, at de studerende erhverver sig

1. viden om menneskets kunstneriske og håndværksmæssige virke gennem tiderne på baggrund af den almindelige samfundsudvikling og med særligt henblik på europæiske forhold,

1. færdighed i at udnytte denne viden til teknisk, og i nogen udstrækning stil- og tidsmæssigt, at kunne bestemme konkrete arbejder og

1. forståelse for lærerens ansvar som kulturformidler.

Indholdet er 4-5 emner, der vælges således, at de i løbet af studietiden belyser elementer fra følgende temaer: Ved arbejdet med de enkelte emner lægges der overalt, hvor det er muligt, vægt på forbindelsen til

1. Den europæiske stilhistorie set i større kulturhistorisk sammenhæng.

1. Billedet som kommunikationsmiddel gennem tiderne.

1. Industriproduktionens konsekvenser for de gamle håndværksfag. Bevarelse af ældre tiders håndværksmæssige færdigheder og af sansen for kvalitet, uafhængig af pris og mode.

1. Miljøbevarelse. Bygningsfredning, museer og samlinger.

1. Forskellige tidsaldres vurdering af kulturelle og kunstneriske aktiviteter og de kunstneriske fags plads i opdragelse og uddannelse.

Materialelære med kemi. Formålet er, at de studerende erhverver sig

1. viden om forskellige materialers oprindelse og bearbejdningsprocesser frem til det færdige produkt,

1. viden om de forskellige materialers karakteristika og øvelse i at skelne mellem hovedgrupperne,

1. viden om arbejdsmiljø og sikkerhedsbestemmelser, de forskellige materialers kemi, brugsegenskaber, anvendelsesmuligheder og behandling og

1. forudsætninger for at kunne vejlede i valg af materialer og behandling af disse og for at kunne planlægge, tilrettelægge, gennemføre og vurdere undervisning i faget.

Indholdet er Materialelærens indhold vil i øvrigt afhænge af den studerendes hovedfag og tilvalgsfag.

1. materialer, blandinger/legeringer og deres kemi,

1. forarbejdningsprocesser, herunder efterbehandling,

1. arbejdsmiljø og sikkerhed, herunder risikostoffer, maskiner, kemikalier og brandhæmmende behandling,

1. forbrugerkundskab, herunder varebetegnelser, varedeklarationer, mærkning og behandlingssymboler,

1. praktiske øvelser med analyser, hvor der lægges vægt på de studerendes egne iagttagelser og vurdering af disse og

1. fagdidaktik og fagmetodik.

Farvelære. Formålet er, at de studerende erhverver sig

1. skærpet iagttagelsesevne og sans for farver og farvesammensætninger,

1. viden om, hvordan farverne bruges og har været brugt i forskellige tidsperioder og forskellige geografiske områder, og

1. forudsætninger for at kunne planlægge, tilrettelægge, gennemføre og vurdere undervisning og eksperimenterende virksomhed i faget.

Indholdet er B. Hovedfag og tilvalgsfag (§§ 38 og 39)

1. farvelære med gennemgang af

a) gråskala og valørfarver og

b) ændring af farver ved gensidig påvirkning,

1. farvefordeling i mønstre,

1. farvernes virkninger psykisk,

1. farvesymbolik og farvevalg,

1. forskellige farvestoffer og

1. fagdidaktik og fagmetodik.

Alle hovedfag og tilvalgsfag undtagen klædedragtens historie, jf. § 39. Formålet er, at de studerende erhverver sig

1. viden om fagets teoretiske emneområder,

1. viden om og øvelse i at kunne bruge fagets teknikker og arbejdsmetoder,

1. forudsætninger for at udvikle egne kreative evner og sans for at arbejde med materialer, former og farver og

1. øvelse i selvstændigt at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og vurdere undervisning og eksperimenterende virksomhed i faget.

Indholdet er

1. fagets historie,

1. arbejdsstillinger, redskabs- og værktøjslære,

1. fagets forskellige teknikker, arbejdsmetoder og praktisk anvendelse heraf,

1. tegning og komposition med eksperimentering og frie øvelser og

1. fagdidaktik og fagmetodik samt

1. for hovedfaget en selvstændig opgave, jf. stk. 3 og 4.

Den selvstændige opgave inden for hovedfaget har til formål, at de studerende

1. anvender og udbygger allerede erhvervet viden inden for fagområdet,

1. erhverver sig erfaring i at tilrettelægge og gennemføre undersøgelser og

1. får mulighed for at udvikle arbejdsmetoder af betydning for deres fremtidige arbejde.

Indholdet i den selvstændige opgave er Opgavens emne formuleres af den studerende og godkendes af læreren i hovedfaget. Studierne gennemføres ved besøg på museer, udstillinger, samlinger og virksomheder kombineret med læsning af litteratur om det valgte emne. Der udarbejdes en rapport med analyser og konklusioner, herunder en vurdering af, hvordan resultaterne af studierne kan anvendes.

1. studier inden for hovedfaget i en nærmere bestemt tidsperiode eller et nærmere bestemt geografisk område eller

1. studier af en navngiven afdød eller nulevende kunstners arbejde inden for hovedfaget eller

1. studier af forskellige virksomheders arbejde inden for hovedfaget.

Klædedragtens historie (tilvalgsfag og del af hovedfaget beklædningssyning). Formålet er, at de studerende erhverver sig

1. viden om dragtens funktion gennem historien, i det enkelte menneskes liv og i samfundet,

1. kendskab til klædedragtens tilpasning til klima, natur og livsvilkår,

1. forudsætninger for at bruge og omforme historisk og geografisk forskellige dragter eller dragtdele til nutidig anvendelse og

1. øvelse i selvstændigt at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og vurdere undervisning i faget.

Indholdet er C. Supplerende emner (§§ 40-43)

1. den europæiske klædedragts historie,

1. regionale dragter uden for Europa,

1. tendenser til særpræg,

1. analyser og gennemgang af forskellige konstruktioner og

1. fagdidaktik og fagmetodik.

Dansk. Formålet er, at de studerende erhverver sig

1. forståelse af værdien af en tilgængelig meddelelsesform og

1. færdighed i skriftlig og mundtlig kommunikation.

Indholdet er De studerende orienteres om litteratur og andre hjælpemidler, der kan anvendes til uddybning af emneområderne.

1. taleteknik og stemmebrug,

1. forenings- og mødeteknik og

1. udarbejdelse af forskelligt skriftligt materiale, herunder bl. a. opskrifter, referater og vejledninger.

Studieintroduktion. Formålet er, at de studerende sættes i stand til mest hensigtsmæssigt at udnytte deres studiemuligheder.

Indholdet er Undervisningen tager sit udgangspunkt i de studerendes egen studiesituation. De studerende orienteres om litteratur og andre hjælpemidler, der kan anvendes til uddybning af emneområderne.

1. studiets formål, indhold og arbejdsformer,

1. studiesituation og arbejdsvaner,

1. studieteknik og

1. biblioteksorientering.

Studiebesøgs- og udstillingsteknik. Formålet er, at de studerende erhverver sig

1. viden om tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af studiebesøg og

1. færdighed i udstillingsteknik.

Indholdet er

1. besøg på museer, udstillinger, samlinger og virksomheder og

1. udstillingsøvelser.

Uddannelses- og erhvervsorientering. Formålet er, at de studerende

1. erhverver sig indsigt i arbejdsmarkeds- og arbejdspladsforhold og

1. orienteres om efter- og videreuddannelsesmuligheder.

Indholdet er De studerende orienteres om litteratur og andre hjælpemidler, der kan anvendes til uddybning af emneområderne.

1. almene erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold, de vigtigste erhverv og uddannelser og samfundsudviklingens indflydelse herpå,

1. håndarbejdslærernes arbejdsområder og arbejdsforhold og

1. håndarbejdslærernes efter- og videreuddannelsesmuligheder.

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning

Direktoratet udsender og ajourfører en undervisningsvejledning for seminarierne.

Forsøgsordninger

Forsøgsordninger

Direktoratet kan tillade et seminarium at gennemføre uddannelsesforsøg og udviklingsarbejde og herunder at fravige bestemmelser i denne bekendtgørelse. Tilladelsen gives på grundlag af en forsøgsplan, som bl. a. skal angive forsøgets formål og forventede varighed. Seminarierne sender en beretning til direktoratet om hvert forsøg og udviklingsarbejde.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. august 1979.

Direktoratet fastsætter eller godkender i de enkelte tilfælde eventuelt fornødne overgangsordninger, herunder særlig vedrørende undervisning, eksamen og holdstørrelser.

Undervisningsministeriet, den 6. juli 1979, den 6. juli 1979

/BJ. BRYNSKOV Ida Dybdal/