Bekendtgørelse om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø

Denne bekendtgørelse omfatter anlæg til transmission, oplagring, fordeling og distribution af naturgas i gasfasen, herunder rørledninger, kompressoranlæg, reguleringsanlæg, armatur og andet tilbehør, bortset fra stikledninger og husinstallationer, som omfattes af gasreglementet udstedt i henhold til lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger.

Trykbeholdere, som indgår i naturgasanlæg, omfattes tillige af bekendtgørelse nr. 566 af 22. december 1971 om trykbeholdere m. v. på landjorden.

Almindelige bestemmelser

Almindelige bestemmelser

Naturgasanlæg skal fremstilles af egnede materialer og konstrueres og udføres således, at de med sikkerhed kan modstå de påvirkninger, de kan forventes udsat for, og således at de kan betjenes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Normer, der i så henseende anerkendes af direktøren for arbejdstilsynet, skal følges. For tiden anerkendes ASME Guide for Gastransmission and Distribution Piping Systems 1976 som revideret pr. 30. november 1977 og med danske tillægsbestemmelser af 5. marts 1979. Særlige bestemmelser om indretning

Rørledninger skal være beskyttet mod ydre påvirkninger.

Hvor rørledninger nedgraves, skal nedgravningsdybden fastsættes under hensyn til de stedlige forhold, specielt det pågældende areals anvendelse, således at beskadigelse af rørledningerne ikke kan opstå.

Forløbet af rørledninger og beliggenheden af armatur, der er nødvendig for betjeningen af og eftersynet med anlægget, skal være afmærket på tydelig måde.

Rørledninger skal være beskyttet mod udvendig og om nødvendigt mod indvendig korrosion. Korrosionsbeskyttelsen skal, medmindre særlige grunde gør det overflødigt, suppleres med katodisk beskyttelse, der skal være således indrettet, at dens effektivitet stadigt kan overvåges.

Rørledninger skal være forsynet med sikkerhedsanordninger, der såvel under brugen som i stilstand sikrer ledningerne mod, at de udsættes for højere tryk, end de er beregnet til.

Rørledninger skal være forsynet med afspærringsanordninger og afblæsningsanordninger, således at ledningerne hurtigt og farefrit på ethvert tidspunkt kan tages ud af brug. Antallet og arten heraf skal fastlægges efter driftsforholdene og de stedlige forhold.

Rørledningerne skal være forsynede med trykmålere, der løbende måler, viser og registrerer trykket på steder, hvor det har betydning. Visningen skal være i Pa eller bar.

Rørledninger skal i øvrigt være forsynet med armatur og udstyr, der viser, når unormale tilstande opstår.

Ved betjeningsbrønde, kompressoranlæg og reguleringsstationer, lageranlæg og andre steder, hvor gasansamlinger kan forekomme, skal der mod eksplosionsfaren træffes de nødvendige foranstaltninger som f. eks. effektive ventilationsåbninger eller om nødvendigt kunstig ventilation.

Anlæggene skal være forsynet med kontrolcentraler, hvor overvågningen af de for driften og kontrollen nødvendige visninger kan ske, og hvorfra der i tilfælde af unormale tilstande kan træffes de nødvendige foranstaltninger. Særlige bestemmelser om betjening, eftersyn m. v.

Ved betjeningen af naturgasanlæg må kun beskæftiges personer, der har gennemgået en uddannelse, der gør dem kvalificeret til at udføre det pågældende arbejde.

For ethvert anlæg skal der findes en skriftlig instruktion for betjeningspersonalet om anlæggets drift og periodiske eftersyn. Instruktionen skal være på dansk og let tilgængelig for betjeningspersonalet.

Betjeningspersonalet skal desuden mundtligt nøje instrueres om og opøves i, hvad de skal foretage til løbende overvågning af anlægget og periodisk eftersyn af ledningerne, samt hvilke forholdsregler der skal træffes i ekstraordinære situationer under drift, reparation og vedligeholdelse.

Resultatet af de periodiske eftersyn og oplysning om alle uregelmæssigheder skal indtegnes i registre, der skal opbevares let tilgængeligt for det pågældende betjeningspersonale og arbejdstilsynet.

Hvis der opstår skader på et anlæg, skal der straks træffes betryggende foranstaltninger til imødegåelse af ulykkesfaren og arbejdstilsynet eventuelt underrettes, jfr. § 16.

Arbejdstilsynet godkendelse og tilsyn

Arbejdstilsynet godkendelse og tilsyn

Fra direktoratet for arbejdstilsynet skal indhentes godkendelse af: karakter, antal og placering. ovenstående punkt 1. Arten og omfanget af den kontrol, der skal gennemføres som grundlag herfor, angives nærmere i konstruktionsgodkendelsen. skriftlige instruktion efter § 12, stk. 1. Med dennes forelæggelse skal følge oplysning om, hvorledes anlægget løbende skal overvåges og periodisk efterses, samt oplysning om, hvorledes betjeningspersonalet skal være uddannet og i øvrigt holdes instrueret om anlæggets betjening, overvågning og eftersyn. efter § 13. Med ansøgning om godkendelse skal disses indretning, placering og opbevaring oplyses.

1. Konstruktionen af alle anlæggets trykbærende dele. Med ansøgning om godkendelse skal følge konstruktionstegninger med beregninger samt oplysninger om, hvilke materialer der skal anvendes, og hvilken svejsning og kontrol med udførelsen der skal foretages.

1. Foranstaltningerne der træffes til opfyldelse af §§ 5-10. Med ansøgning om godkendelse skal følge materiale, der oplyser foranstaltningens nærmere

1. De trykbærende deles udførelse i overensstemmelse med konstruktionsgodkendelsen efter

1. Den

1. Registrene

Direktoratet kan kræve yderligere oplysninger, hvis det er påkrævet til vurdering af om anlæggets indretning, betjening og eftersyn m. v. sker sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig, og kan stille betingelser af betydning herfor i godkendelsen.

Godkendelse efter stk. 1, punkt 1 og 2 skal indhentes, inden anlægning, ombygning eller væsentlig reparation af de pågældende dele. Godkendelse efter stk. 1, punkt 3-5 skal indhentes, inden anlægget tages i brug.

Hvis et anlæg får skader, der ikke umiddelbart kan udbedres, og som har indflydelse på anlæggets sikkerhed, skal arbejdstilsynet underrettes. Efter udbedringen af en sådan skade må anlægget ikke tages i brug, før arbejdstilsynet har givet tilladelse hertil.

Arbejdstilsynet påser overholdelsen af denne bekendtgørelse og de i medfør heraf stillede krav til anlæggenes indretning, betjening og eftersyn m. v., jfr. kapitel 13 i lov om arbejdsmiljø.

Ved gennemførelsen af undersøgelser, prøvninger og besigtigelser kan direktøren for arbejdstilsynet søge bistand hos andre sagkyndige.

I det omfang, udførelsen af tekniske prøvninger henlægges til kontrolinstitutioner, skal en autorisation af disse ske i overensstemmelse med § 5, jfr. § 3, i lov nr. 144 af 21. marts 1973 som ændret ved lov nr. 45 af 11. februar 1976 om Statens Tekniske Prøvenævn.

Direktøren for arbejdstilsynet kan bestemme, at arbejdstilsynets opgaver ifølge denne bekendtgørelse i nærmere angivet omfang henlægges til anden offentlig myndighed eller privat institution.

Godkendelse og tilsyn efter denne bekendtgørelse fritager ikke for godkendelser og tilsyn, som måtte følge af anden lovgivning.

For de undersøgelser og besigtigelser, som foretages af arbejdstilsynet i forbindelse med godkendelse, kontrol og tilsyn af anlæggene, betales afgifter efter regler fastsat herom af arbejdsministeren.

Dispensationer. Klage. Straf. Ikrafttræden

Dispensationer. Klage. Straf. Ikrafttræden

Direktøren for arbejdstilsynet kan tillade afvigelser fra denne bekendtgørelse, hvor særlige omstændigheder gør det rimeligt og forsvarligt.

I henhold til § 81 i lov om arbejdsmiljø kan arbejdstilsynets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indbringes for direktøren for arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Direktørens afgørelse kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Rettidig klage har opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger, eller klagemyndigheden bestemmer andet. Klage over afgørelse efter lovens § 77, stk. 2, har ikke opsættende virkning.

Når særlige grunde taler derfor, kan klagemyndigheden behandle en klage eller tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen først fremkommer efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Overtrædelse af §§ 2-14, § 15, stk. 1 og 3 samt § 16, straffes med bøde eller hæfte.

For sådanne overtrædelser kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Arbejdsministeriet, den 18. september 1979, den 18. september 1979

/SVEND AUKEN Vibeke Lomholt/