Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand til synshæmmede elever

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse omfatter elever, som på grund af nedsat eller manglende syn har behov for særlig hensyntagen eller støtte.

Formålet med specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er at fremme elevernes udvikling i overensstemmelse med de retningslinier, der er angivet i folkeskolelovens formålsbestemmelse, og at støtte dem ved overgangen fra skole til erhverv eller anden form for beskæftigelse.

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan omfatte: 1. Specialundervisning og optræning i arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af elevernes handicap. 2. Specialundervisning, der erstatter eller supplerer den almindelige undervisning i et eller flere fag, hvor eleverne på grund af deres handicap har vanskeligt ved at følge klassens undervisning. 3. Rådgivning til forældre og andre med tilknytning til eleverne. 4. Pædagogiske hjælpemidler. II. Former for specialundervisning

Specialundervisning kan gives under følgende former: 1. Specialundervisning i klassen, hvor eleverne fortsat undervises i deres almindelige klasse, men med bistand i enkelte timer af en lærer med særlig uddannelse, jfr. § 13, stk. 1. 2. Specialundervisning på hold, hvor eleverne modtager en del af eller hele undervisningen i et eller flere fag, mens de i øvrigt følger undervisningen i deres almindelige klasse. 3. Undervisning i specialklasse, hvor eleverne undervises i alle fag, således at tilhørsforholdet til deres almindelige klasse ophører, jfr. dog § 8, stk. 3. Sådanne klasser kan placeres på en almindelig skole eller en specialskole. 4. Enkeltmandsundervisning, hvor eleverne enkeltvis modtager en del af eller hele undervisningen i et eller flere fag, mens de i øvrigt følger undervisningen i deres almindelige klasse. 5. Enkeltmands- eller holdundervisning, hvor eleverne modtager et supplement til den almindelige klasseundervisning i et eller flere fag.

Antallet af elever, som undervises sammen på hold, må ikke overstige 4, når eleverne modtager en del af undervisningen i det pågældende fag, og 6, når eleverne modtager hele undervisningen i faget.

I specialklasser må elevtallet ikke ved skoleårets begyndelse overstige 6-8 elever, afhængigt af elevernes aldersspredning og undervisningsbehov som følge af funktionshæmninger. Undervisningen i specialklasser suppleres i fornødent omfang med enkeltmands- eller holdundervisning.

Varetages undervisningen efter stk. 1 og 2 af to eller flere lærere, kan elevtallet fordobles eller forhøjes tilsvarende. Gennemførelse af en sådan ordning forudsætter de pågældende læreres tilslutning i de enkelte tilfælde.

Den ugentlige og daglige undervisningstid for elever, som modtager specialundervisning på hold eller som enkeltmandsundervisning, kan med forældrenes samtykke overstige de fastsatte maximale timetal i folkeskolelovens § 14, stk. 1 og 2.

Synshæmmede elever vil tillige kunne henvises til folkeskolens øvrige specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand efter de herom gældende regler. III. Fremgangsmåden ved henvisning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Ved henvisning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter § 2 anvendes følgende fremgangsmåde: 1. Såfremt en lærer får formodning om, at en elevs syn er nedsat, skal han sørge for, at eleven undersøges af skolelægen. Såfremt elevens syn findes nedsat i en sådan grad, at det må antages at have indflydelse på elevens udvikling, giver skolelægen skolen underretning herom, hvorefter klasselæreren indstiller eleven til undersøgelse ved skolepsykologisk rådgivning. Initiativet til undersøgelsen kan også udgå fra forældrene, andre, der udøver daglig omsorg for eleven, eller denne selv. Forud for indstillingen drøfter klasselæreren elevens undervisningssituation med de øvrige lærere og med forældrene og eleven og søger herunder klarlagt, i hvilken grad synshandicappet påvirker elevens udvikling. Indstillingen sendes med skolelægens påtegning til skolepsykologisk rådgivning gennem skolens leder. Skolelægen sender endvidere eventuelle udtalelser fra speciallæge til rådgivningen. 2. Skolepsykologisk rådgivning sørger for, at der foretages en undersøgelse af eleven med fornøden bistand af andre sagkyndige. Heri indgår samtale med eleven og dennes forældre, som kan være til stede under undersøgelsen. Der tilsendes skolens leder og skolelægen en skriftlig rapport om undersøgelsen. Forældrene underrettes, når rapporten foreligger, og skal have adgang til at gøre sig bekendt med rapportens indhold. 3. I tilslutning til rapporten og efter samråd med eleven og forældrene samt klasselæreren og den eller de lærere, der i givet fald skal påtage sig specialundervisningen, stiller skolepsykologisk rådgivning forslag om, under hvilken form og med hvilket indhold specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand bør gives. Forslaget bør også indeholde en vurdering af specialundervisningens karakter (folkeskolelovens § 19, stk. 1, eller § 19, stk. 2). 4. Beslutning om henvisning til specialundervisning m. v. efter folkeskolens § 19, stk. 1, træffes af skolens lærerråd på grundlag af skolepsykologisk rådgivnings forslag. Lærerrådet kan bemyndige elevens lærere til at træffe beslutningen. Forældrene skal underrettes om beslutningen.

Skolepsykologisk rådgivning følger udviklingen hos de elever, der modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, bl.a. gennem regelmæssige drøftelser med forældrene og klasselæreren og andre lærere, der forestår undervisningen. Modtager eleven kun en del af undervisningen i et fag som specialundervisning, skal skolepsykologisk rådgivning rådføre sig med klassens lærer i faget.

På grundlag af disse drøftelser tager skolepsykologisk rådgivning mindst en gang om året stilling til, om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 19, stk. 1, kan begrænses, eller om den eventuelt bør udvides. Beslutning om, hvornår denne specialundervisning m. v. kan ophøre, træffes af skolens lærerråd på grundlag af forslag fra skolepsykologisk rådgivning. Forældrene skal underrettes om ændringer i elevens undervisningssituation.

Fra specialklasser og holdundervisning, hvor eleven modtager hele undervisningen i et fag, kan eleven føres gradvis tilbage til den almindelige undervisning ved i en periode at modtage undervisning begge steder.

Skolepsykologisk rådgivning kan opfordre forældrene til at søge bistand fra andre rådgivnings- eller behandlingsinstitutioner, eller den kan selv rette henvendelse til social- og sundhedsforvaltningen med henblik på tilbud om rådgivning og vejledning eller andre hjælpeforanstaltninger. IV. Andre bestemmelser

Flytter en elev, der får specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, til en anden skole, herunder en skole uden for folkeskolen, skal den pågældende skole snarest muligt orienteres om, under hvilken form specialundervisningen m. v. har fundet sted. Denne orientering gives i forbindelse med elevflyttebeviset. Samtidig tilbagesender skolens leder rapporten om den skolepsykologiske undersøgelse til skolepsykologisk rådgivning.

Optages en elev i en skole, der betjenes af en anden skolepsykologisk rådgivning end den, der betjener den fraflyttede skole, sender skolepsykologisk rådgivning efter samråd med forældrene rapporten til den pågældende rådgivning.

Optages en elev i en skole, der ikke betjenes af en skolepsykologisk rådgivning, sender rådgivningen ved den fraflyttede skole en rapport om den seneste undersøgelse til den pågældende skoles leder, medmindre forældrene ønsker, at skolen alene orienteres efter reglerne i stk. 1.

Hvis en elev ved skolegangens ophør har behov for fortsat specialundervisning eller for social rådgivning, orienterer skolepsykologisk rådgivning eleven og forældrene om mulighederne for at få denne bistand. Skolepsykologisk rådgivning bør i fornødent samarbejde med arbejdsformidlingen og social- og sundhedsforvaltningen drage omsorg for, at elevens erhvervsmuligheder udnyttes bedst muligt.

Skolen skal medvirke til, at en i øvrigt kvalificeret elev ikke afskæres fra fortsat uddannelse på grund af synsvanskeligheder. Den bør være opmærksom på mulighederne for at fravige almindelige regler vedrørende prøver og eksaminer.

Specialundervisning til synshæmmede elever gives af lærere, der har modtaget uddannelse hertil eller har gennemgået et kursus, der er godkendt af undervisningsministeriet i denne henseende.

Specialundervisning på hold i en del af fagets timer og enkeltmandsundervisning kan dog indtil videre gives af lærere uden specialuddannelse, men med praktisk erfaring på området. Den i § 3, nr. 5, nævnte supplerende specialundervisning gives dog så vidt muligt af elevens lærer i vedkommende fag.

Specialundervisning af synshæmmede elever skal foregå i lokaler, der efter deres beliggenhed, størrelse, indretning og lysforhold må anses for egnede til formålet.

Lærerrådets afgørelser kan indbringes for skolenævnet, der træffer den endelige administrative afgørelse, jfr. skolestyrelseslovens § 62, stk. 1, og § 27, stk. 2.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1980.

Cirkulære nr. 189 af 4. august 1961 om specialundervisning af svagtseende børn ophæves.

Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde fravige bestemmelserne i bekendtgørelsen.

pre_paragraph I henhold til § 3, stk. 2, jfr. § 19, stk. 1 og 2, i lov nr. 313 af 26. juni 1975 om folkeskolen som ændret ved lov nr. 302 af 8. juni 1978 fastsættes: I. Begreb og formål

Undervisningsministeriet, den 22. oktober 1979, den 22. oktober 1979

/BJ. BRYNSKOV Hanne Saunte/