Lov om ændring af udskrivningsloven og kildeskatteloven (Ændring af formuebeskatningen og henstandsordning for pensionister og ejere af visse fredede bygninger)
Skatteministeriet
LOV nr 538 af 28/12/1979 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten (udskrivningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 11 af 2. januar 1979, foretages følgende ændringer: 1. § 10, stk. 3, affattes således: "Stk. 3. Formueskatten udgør 22 promille af den del af formuen, der overstiger 1 mill. kr." 2. § 11 ophæves.
(Stk. 7)
§ 2. I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jfr. lovbekendtgørelse nr. 443 af 19. oktober 1979, foretages følgende ændring: Efter § 89 indsættes: "§ 89A. Personer, som ved udgangen af det kalenderår, hvori skatten betales, opfylder aldersbetingelsen for at oppebære folkepension, oppebærer eller er tillagt ret til at oppebære folkepension, pension i henhold til lov om pension til enker m.fl., invalidepension eller invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg, og i hvis formue der ved udgangen af det pågældende indkomstår indgår værdien af en fast ejendom, der helt eller delvis benyttes til bolig for ejeren, jfr. stk. 3, kan efter begæring få henstand med betalingen af den del af formueskatten, der vedrører ejerboligen, efter reglerne i stk. 2-7. Begæring skal indgives til ligningsmyndighederne senest 4 uger efter, at den skattepligtige har modtaget underretning om slutskatteberegningen. Stk. 2. Henstandsbeløbet beregnes som forskellen mellem formueskatten af den samlede formue og en formueskat beregnet af den samlede formue med fradrag af den del af formuen, der vedrører ejerboligen. Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i slutopgørelsen efter §§ 60-62, jfr. § 62A. Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 omfatter ejerboliger i faste ejendomme (herunder ejerlejligheder), som rummer en eller to selvstændige lejligheder, eller som benyttes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole. Stk. 4. Henstandsbeløbet forrentes med en årlig rente på 6 pct. Renten beregnes fra udløbet af det kalenderår, formueskatten vedrører, og tilskrives henstandsbeløbet ved udgangen af hvert kalenderår. Stk. 5. Henstandsbeløbet forfalder til betaling ved den skattepligtiges død, jfr. dog stk. 6, samt ved afhændelse af ejendommen. Det samme gælder, hvis ejendommen ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige eller dennes husstand. Såfremt den skattepligtige afhænder sin ejerbolig og erhverver en ny, jfr. stk. 3, kan henstandsordningen vedrørende en tidligere ejerbolig dog forlænges, indtil den nyerhvervede bolig afhændes eller ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige eller dennes husstand. Stk. 6. Henstandsordningen efter de i stk. 1-5 nævnte regler kan videreføres af en efterlevende ægtefælle efter en skattepligtig som omhandlet i stk. 1, så længe den efterlevende ægtefælle hensidder i uskiftet bo eller har fået henstand med pligten til at svare arveafgift efter arveafgiftslovens § 14A. Stk. 7. Henstand med formueskatten efter stk. 1-4 kan endvidere begæres af ejere af en fast ejendom, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven. Det er dog en betingelse, at den pågældende ejendom helt eller delvis benyttes til bolig for ejeren, jfr. stk. 3. Henstandsbeløbet forfalder til betaling ved den skattepligtiges død, jfr. dog stk. 6, samt ved afhændelse af ejendommen, såfremt den skattepligtige ikke på salgstidspunktet opfylder betingelsen for at opnå henstand efter stk. 1. Henstandsbeløbet forfalder ligeledes til betaling, såfremt ejendommen ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige eller dennes husstand.
(Stk. 8)
Stk. 8. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler om opgørelsen af den del af formuen, der vedrører ejerboligen, om opgørelsen af henstandsbeløbet i øvrigt samt om henstandsordningens gennemførelse.".
§ 3. Loven har virkning fra og med indkomståret 1980. pre_paragraph (Ændring af formuebeskatningen og henstandsordning for pensionister og ejere af visse fredede bygninger) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Marselisborg slot, den 28. december 1979, den 28. december 1979 MARGRETHE R
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1979
- Ikrafttrædelsesdato
- 3. august 2005