Bekendtgørelse om skolenævn ved amtskommunale folkeskoler

Valg af medlemmer til skolenævn ved amtskommunale folkeskoler gælder for amtsrådets valgperiode, men skolenævnene fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nye valg til disse har fundet sted.

Såfremt en ny amtskommunal folkeskole oprettes i løbet af en valgperiode, vælges der snarest muligt et skolenævn ved skolen.

Skolens leder sørger for, at der udarbejdes en liste over de personer, der er valgberettigede ved valg af skolenævn ved skolen. Listen udarbejdes på grundlag af skolens protokol/kartotek samt eventuelle begæringer i henhold til § 2, stk. 3.

Der skal være adgang til at se og få oplysninger om valglisten på skolen senest 14 dage før det i § 6 nævnte møde og indtil udløbet af den i 2. punktum nævnte frist. Eventuelle anmodninger om opførelse på valglisten eller om ændring heri fremsættes over for skolens leder senest kl. 16 ugedagen efter, at der er givet adgang til at se eller få oplysninger om listen.

Valgbestyrelsen (§ 5) afgør senest 2 dage før det i § 6 nævnte møde, om eventuelle rettidigt fremsatte anmodninger kan tages til følge, og giver samtidig den eller de personer, afgørelsen angår, skriftlig meddelelse herom. Der kan klages over valgbestyrelsens afgørelse efter reglerne i § 20.

Det nyvalgte amtsråd udpeger på sit konstituerende møde for hver skole en valgbestyrelse, der består af skolens leder og et amtsrådsmedlem med sidstnævnte som formand. Valgbestyrelsen forestår valg af skolenævnet ved den pågældende skole. Valgberettigede kan bistå som medhjælp for valgbestyrelsen.

Amtsrådet bekendtgør gennem dagspressen - i hvilket tidsrum der er adgang til at se eller indhente oplysninger om valglisten på skolen, - tidspunktet for seneste fremsættelse af anmodning om opførelse på listen eller ændringer heri og - tidspunktet for afholdelse af det i § 6 nævnte møde og for seneste indlevering af kandidatlister og eventuel afholdelse af afstemning, herunder oplysning om afstemningsstedet eller -stederne eller i tilfælde af afstemning ved indsendelse af stemmeseddel, jfr. § 10, oplysning herom og om fristen for tilbagelevering af stemmesedler. Valgbestyrelsen sørger for, at der desuden gives hjemmene skriftlig meddelelse herom og om de regler, der gælder for valget.

Amtsrådet indkalder de valgberettigede ved de enkelte skoler til et møde senest 3 uger efter det første amtsrådsmøde efter det konstituerende møde. På mødet gives en redegørelse for de regler, der gælder for valget. Kun valgberettigede kan deltage.

Kandidatlister skal være indleveret til formanden for valgbestyrelsen eller til en af denne angivet adresse senest kl. 16 ugedagen efter det i § 6 nævnte møde.

En kandidatliste kan indeholde navnene på indtil det dobbelte antal kandidater af det antal, der skal vælges. Den rækkefølge, hvori kandidaterne opstilles, skal fremgå af listen. Intet navn må opføres på en kandidatliste uden vedkommendes skriftlige samtykke. Hver kandidatliste skal være underskrevet af mindst 5 og højst 15 valgberettigede som stillere. Ingen kan være stiller for mere end een kandidatliste eller for en liste, hvorpå den pågældende selv er opført som kandidat. En kandidat kan forlange sig slettet af listen, så længe denne ikke er indleveret i henhold til stk. 1. Efter listens indlevering, men inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, kan en kandidat slettes med stillernes og de øvrige kandidaters samtykke. Er der mangler ved affattelsen af en kandidatliste, fastsætter valgbestyrelsen en rimelig frist for manglernes afhjælpning.

Er der ved udløbet af fristen for kandidatlisters indgivelse kun indleveret een gyldig liste, bortfalder valget. Det fornødne antal af de på listen opførte kandidater erklæres for valgt uden afstemning i den rækkefølge, hvori de er opført på listen. De ikke valgte kandidater betragtes som stedfortrædere for de valgte i den rækkefølge, hvori de er opført på listen. Valgbestyrelsen giver meddelelse om valget efter bestemmelserne i § 11, 2. og 3. pkt.

Er der ved udløbet af den i stk. 1 nævnte frist indleveret mere end een kandidatliste, skal valg snarest muligt derefter afholdes efter reglerne i §§ 8-16.

Valgbestyrelsen tildeler hver kandidatliste et nummer og efter ønske eventuelt en listebetegnelse.

Stemmesedlen skal indeholde en overskrift, der angiver skolens navn og hvilket valg, der er tale om, samt et felt for hver kandidatliste med angivelse af dennes nummer og eventuelle listebetegnelse. I hvert felt skal under nummeret og den eventuelle listebetegnelse angives navnene på samtlige listens kandidater i den rækkefølge, hvori de er anmeldt af stillerne. Stemmesedlen må ikke være påført andet end det her nævnte.

Afstemningen foretages ved, at den valgberettigede mærker stemmesedlen med et kryds i feltet ud for den kandidatliste, for hvilken han vil afgive sin stemme. Ønsker den valgberettigede en bestemt af listens kandidater valgt, sætter han krydset ud for denne kandidats navn.

Ved afstemningen, der skal være hemmelig, skal der være adgang til stemmeafgivning i mindst 6 timer, og det skal ved fastlæggelsen af tidsrummet iagttages, at der bliver lejlighed til at afgive stemme efter sædvanlig arbejdstids ophør. Afstemningen må ikke afsluttes, så længe der er valgberettigede til stede, der endnu ikke har kunnet komme til at afgive stemme.

Afstemningen sker på grundlag af listen over de valgberettigede.

Stemmematerialet, herunder trykte eller duplikerede stemmesedler, tilvejebringes ved valgbestyrelsens foranstaltning.

Efter amtsrådets bestemmelse kan afstemningen ske ved indsendelse af stemmeseddel. Dækker skolen en eller flere amtsrådskredse, skal afstemningen ske på denne måde. I så fald udsendes gennem postvæsenet til hver enkelt valgberettiget det fornødne stemmemateriale, der består af Ingen tilbagesendelseskonvolut må ved tilbagesendelsen indeholde mere end een konvolut med indlagt stemmeseddel. Hver tilbagesendelseskonvolut forsynes med et nummer svarende til den valgberettigedes nummer på listen over de valgberettigede. Ved udlevering af stemmeseddel og tilbagelevering af denne afkrydses nummeret på listen, således at der, inden stemmeoptællingen påbegyndes, haves klarhed over, hvor mange stemmesedler der er udleveret, og hvor mange valgberettigede der har deltaget i afstemningen. Før stemmeoptællingen påbegyndes, fjernes tilbagesendelseskonvolutterne fra konvolutterne med stemmesedlerne. De sidstnævnte blandes og åbnes først, når optællingen skal påbegyndes.

1. en stemmeseddel med tilhørende konvolut,

1. en ydre, frankeret konvolut til brug ved tilbagesendelsen påført den adresse, hvortil stemmesedlen skal tilbagesendes, og

1. en kortfattet redegørelse for de regler, der gælder for afstemningen, tillige med oplysning om, hvorledes stemmeafgivningen foregår, og inden hvilket tidspunkt stemmesedlen skal være modtaget på den adresse, der er påført tilbagesendelseskonvolutten.

Stemmeoptællingen og opgørelsen af afstemningen foretages af valgbestyrelsen straks efter afstemningens afslutning og under overværelse af tilstedeværende valgberettigede. Valgbestyrelsen underretter de valgte repræsentanter og stedfortrædere om valget. Afstemningens resultat meddeles amtsrådet, der offentliggør resultatet.

Ved opgørelse af valget afgøres det efter reglerne i stk. 2 først, hvor mange kandidater hver kandidatliste har fået valgt.

Det for hver kandidatliste afgivne stemmetal deles med 1, 2, 3, osv., indtil hvert stemmetal er delt med et tal så stort som det antal mandater, der i det højeste vil kunne tilfalde vedkommende kandidatliste. Den største af de således fremkomne kvotienter giver den liste, den er tilfaldet, ret til medlem nr. 1, den næststørste kvotient giver den liste, den er tilfaldet, ret til medlem nr. 2 og således fremdeles, indtil det antal medlemmer, der skal vælges, er fordelt mellem de forskellige kandidatlister. Er kvotienterne lige store, gør lodtrækning udslaget. Lodtrækning foretages af valgbestyrelsens formand i de tilstedeværendes påsyn.

Når det på den i § 12 omhandlede måde er opgjort, hvor mange repræsentanter hver kandidatliste har fået valgt, bestemmes det efter reglerne i stk. 2-7, hvilke af listernes kandidater der skal erklæres for valgt.

Særskilt for hver kandidatliste fordeles de stemmesedler, som er afgivet for listen, således at stemmesedler med kryds ud for navnet på en af listens kandidater samles for sig efter navnet på den kandidat, for hvilken afkrydsning er sket (personlige stemmer).

Stemmesedler, der er afkrydset ud for kandidatlistens nummer (listebetegnelse) eller ud for navnene på flere af listens kandidater eller over hele kandidatlistens felt på stemmesedlen eller i øvrigt på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken kandidat den valgberettigede har villet give sin stemme, samles for sig (listestemmer).

Når samtlige for kandidatlisten afgivne stemmesedler er fordelt på denne måde, optælles det, hvor mange stemmer hver kandidat har fået (personlige stemmer), og hvor mange stemmer der i øvrigt er afgivet for listen (listestemmer).

Valgbestyrelsen udregner derefter det fordelingstal, der vil være at lægge til grund for hver kandidatliste ved kandidaternes udvælgelse af listen. Dette tal udregnes ved at dividere antallet af samtlige for kandidatlisten afgivne stemmer (listestemmer såvel som personlige stemmer) med et tal, der er een større end det antal repræsentanter, listen har fået valgt. Det fremkomne forholdstal, forhøjet til det følgende hele tal, er fordelingstallet for den pågældende kandidatliste.

Særskilt for hver kandidatliste fordeler valgbestyrelsen derpå listestemmerne, jfr. stk. 3, til listens kandidater på følgende måde: Til det antal personlige stemmer, som er opnået af den som nr. 1 på kandidatlisten opførte kandidat, lægges et så stort antal listestemmer, at fordelingstallet nås. De listestemmer, der herefter bliver tilovers, lægges derpå til de personlige stemmer, som nr. 2 på kandidatlisten har opnået, indtil fordelingstallet nås, og på til tilsvarende måde forholdes for de øvrige kandidaters vedkommende i den rækkefølge, hvori deres navne er opført på listen. Når på denne måde samtlige listestemmer er fordelt på listens kandidater, erklæres de kandidater, der har opnået fordelingstallet, eller de, som ved personlige stemmer har fået et større antal stemmer end fordelingstallet, for valgt i den rækkefølge, hvori de er opført på listen. Tilkommer der listen flere mandater, erklæres i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen) så mange af listens øvrige kandidater for valgt, som endnu skal vælges for listen. Har to kandidater opnået samme stemmetal, og kan kun een opnå valg, erklæres den kandidat, der står først på kandidatlisten, for valgt.

Skal der for en kandidatliste vælges flere repræsentanter end det antal kandidater, der er opført på listen, overføres det eller de overskydende mandater til den (de) af de øvrige kandidatlister, der ifølge den i § 12 foretagne fordeling er nærmest berettiget hertil.

De på en kandidatliste opførte kandidater, der ikke erklæres for valgt, betragtes som stedfortrædere for de valgte af samme liste i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal, jfr. § 13, stk. 6.

Skolens leder og lærerpersonale har pligt til at bistå ved udfærdigelsen af listen over de valgberettigede og ved afstemningens tilrettelæggelse efter skolelederens nærmere bestemmelse. Der ydes et vederlag, hvis størrelse fastsættes af amtsrådet.

Valgets omkostninger påhviler amtskommunen.

Når valg af medlemmer til skolenævnene er afsluttet, træder nævnene sammen til valg af formand og fastsættelse af forretningsorden. Indtil valg af formand har fundet sted, føres forsædet af det medlem, der er ældst af alder.

Er et medlem forhindret i at deltage i det konstituerende møde i skolenævnet, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i mødet. Amtsrådet afgør i tvivlstilfælde, om betingelserne for stedfortræderens indkaldelse er til stede.

Et medlem af et skolenævn, der i løbet af valgperioden mister sin valgbarhed som følge af, at den pågældende udmelder sit barn af folkeskolen inden undervisningspligtens ophør og indmelder det i en friskole, en privat grundskole, en gymnasieskole eller i en af de i folkeskolelovens § 33, stk. 2, i øvrigt nævnte private eller offentlige skoleformer, skal udtræde af vedkommende nævn for resten af valgperioden.

Er der ved ledighed ingen stedfortræder for skolenævnsmedlemmer, afholdes suppleringsvalg efter følgende regler:

Tvivlsspørgsmål vedrørende fremgangsmåden ved afholdelsen af valg afgøres af amtsrådet.

Klager over valg samt anmodning om fritagelse for valg, jfr. skolestyrelseslovens § 14, stk. 2, må inden 8 dage efter valgets endelige opgørelse indgives skriftligt til amtsrådet, der efter at have indhentet valgbestyrelsens erklæring over sagen snarest muligt træffer afgørelse i denne. Amtsrådets afgørelse kan inden 4 uger efter, at den er meddelt rette vedkommende, indbringes for undervisningsministeriet.

Skolenævnenes sammensætning

Skolenævnenes sammensætning

Ved hver amtskommunal folkeskole, bortset fra observationsskoler, oprettes et skolenævn på 3, 5 eller 7 forældrevalgte medlemmer efter amtsrådets bestemmelse. Medlemstallet skal rette sig efter skolens størrelse og behøver ikke at være det samme for alle skolenævn i amtskommunen.

Amtsrådet kan som en fælles ordning for alle amtskommunens folkeskoler bestemme, at et af dets medlemmer deltager uden stemmeret i skolenævnets møder.

Valg af skolenævn

Valg af skolenævn

De i § 1, stk. 1, nævnte medlemmer af skolenævnet vælges af og blandt skolens forældrekreds samt de personer, der efter stk. 3 tillægges valgret og valgbarhed som forældre.

Ved en skoles forældrekreds forstås de personer, der på valgets tidspunkt har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen, herunder den eller de personer, til hvem forældremyndigheden over et barn personligt er overdraget med overøvrighedens godkendelse. Indskrivning af et barn kan finde sted fra begyndelsen af det kalenderår, i hvilket barnet fylder 5 år, jfr. folkeskolelovens § 36, stk. 1.

Der tillægges følgende personer valgret og valgbarhed som forældre, såfremt de fremsætter begæring herom over for skolens leder: 1. Personer, der i henhold til lov om social bistand har modtaget et barn, der er indskrevet i skolen, i døgnpleje, og til hvem plejetilladelse eller anden tilladelse, der kan ligestilles hermed, med hensyn til det pågældende barn er meddelt senest et år før tidspunktet for valgets afholdelse. Forældremyndighedens indehaver(e) kan ikke samtidig deltage i valget. Bor barnet kun hos plejeforældre i forbindelse med ordinære skoledage, kan plejeforældrene ikke få tillagt valgret og valgbarhed. 2. Den, der har indgået ægteskab med indehaveren af forældremyndigheden over et barn, der er indskrevet i skolen, såfremt den pågældende tilhører samme husstand som forældremyndighedens indehaver og barnet. 3. Faderen til et barn, der er indskrevet i skolen, såfremt faderskabet er retligt fastslået, og den pågældende tilhører samme husstand som forældremyndighedens indehaver og barnet. Begæringen skal være bilagt fornøden dokumentation for, at de under nr. 1-3 nævnte betingelser er opfyldt, det vil sige: ad 1) en senest et år før tidspunktet for valgets afholdelse meddelt plejetilladelse eller anden tilsvarende tilladelse med hensyn til det pågældende barn. ad 2) vielsesattest samt attest fra folkeregistret og ad 3) fødselsattest eller dåbsattest samt attest fra folkeregistret.

Medlemskab af skolenævnet er udelukket for enhver, der gør tjeneste ved den pågældende skole. 1. Såfremt kun een skal vælges, afgøres valget ved simpelt flertal. Valgbestyrelsen sørger for, at der udarbejdes en liste over de valgberettigede, jfr. §§ 2 og 4, og indkalder disse til møde samt modtager kandidatlister m. v. efter reglerne i § 7. Er der ved udløbet af den i § 7, stk. 1, nævnte frist indleveret mere end een kandidatliste, skal valg afholdes snarest muligt derefter. På stemmesedlen opføres alle de anmeldte kandidater i alfabetisk rækkefølge efter efternavnet, indbyrdes adskilt ved en tyk streg mellem hver to navne. Valgbestyrelsen erklærer den kandidat, der ved afstemningen har fået flere stemmer end nogen anden kandidat, for valgt. De personer, der ikke erklæres for valgt, betragtes som stedfortrædere for alle de valgte medlemmer af skolenævnet i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal. Med hensyn til afstemningen og stemmeoptællingen m. v. gælder de i §§ 9-11, 15 og 16 givne regler. I tilfælde af stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning, foretaget af valgbestyrelsens formand. 2. Såfremt to eller flere skal vælges til samme skolenævn finder bestemmelserne i §§ 6-16 tilsvarende anvendelse.

Skolens leder og lærerrådets formand deltager i skolenævnets møder. Lærerrådet kan vælge yderligere et af sine medlemmer til at deltage i møderne. Dette medlem, som kan være lærerrådets næstformand, samt stedfortræder(e) vælges samtidig med lærerrådets valg af formand. Valgene gælder for et skoleår.

Ved skoler, hvor der findes elevråd eller andre hertil svarende former for elevsammenslutninger, deltager en repræsentant for elevrådet (sammenslutningen) samt yderligere en elevrepræsentant valgt af rådet (sammenslutningen) blandt skolens elever i skolenævnets møder. Ved andre skoler kan skolens elevforsamling vælge 2 elevrepræsentanter til at deltage i skolenævnets møder. Samtidig med valg af elevrepræsentanter til skolenævnet foretages valg af stedfortrædere for disse. Valgene foretages straks ved begyndelsen af et skoleår og gælder for dette skoleår. Ved skoler, hvor der ikke findes elevråd (sammenslutninger), forestås valget af skolens leder.

Skolens leder og lærerrepræsentanter samt eventuelle elevrepræsentanter skal have tilsendt indkaldelse og dagsorden til møderne; elevrepræsentanterne skal dog kun have tilsendt den del af dagsordenen, der vedrører deres deltagelse i møderne. De kan fremsætte forslag og deltager i øvrigt i skolenævnets forhandlinger, indtil disses afslutning ved sagens afgørelse, jfr. dog stk. 2. De har ingen stemmeret, men er berettiget til i korthed at få afvigende meninger indført i beslutningsprotokollen og medtaget ved beslutningens meddelelse til andre myndigheder. Ved hvert mødes slutning underskrives protokollen af mødets deltagere.

Elevrepræsentanterne må ikke overvære den del af forhandlingerne, der angår sager vedrørende enkelte elever, lærere eller ledere.

Skolenævnenes funktioner

Skolenævnenes funktioner

Skolenævnet fører tilsyn med skolen. Det påser, at de i skolen optagne børn følger undervisningen på tilfredsstillende måde, og sørger for overholdelse af lovgivningens bestemmelser til modarbejdelse af skoleforsømmelser.

Skolenævnet formidler sammen med lærerrådet et samarbejde mellem skole og hjem og sørger for et oplysningsarbejde blandt skolens forældre, der tager sigte på en forståelse af elevens situation i skolen.

Skolenævnet medvirker ved løsningen af sociale opgaver, der er knyttet til skolen. Det kan endvidere udtale sig om sager vedrørende hjælpeforanstaltninger over for børn og unge under 18 år.

Skolenævnet godkender efter indstilling fra lærerrådet principperne for arbejdets fordeling mellem lærerne.

Skolenævnet godkender efter indstilling fra lærerrådet, hvilke undervisningsmidler skolen må benytte.

Skolenævnet udfærdiger ordensregler for skolen efter indhentet erklæring fra lærerrådet.

Skolenævnet kan efter indhentet erklæring fra lærerrådet fremsætte forslag til den del af amtskommunens budget, der vedrører den pågældende skole. Efter anmodning fra skolenævnet skal amtsrådet lade dette træffe beslutning om anvendelsen af dele af budgettet, der vedrører skolen, efter nærmere retningslinier fastsat af amtsrådet. Skolenævnet afgiver i forbindelse med den årlige budgetbehandling indstilling om størrelsen af bevillinger, der er omfattet af en sådan ordning.

Skolenævnet medvirker ved behandling af skolebyggesager i overensstemmelse med de regler, der fastsættes i henhold til skolestyrelseslovens § 36, stk.5.

Skolenævnet kan efter indhentet erklæring fra lærerrådet stille forslag til amtsrådet om tilvejebringelse og forbedring af skolelokalerne samt om disses forsyning med materiel og inventar.

Ansøgninger om stillinger som henholdsvis skoleleder og souschef, der er opslået med pligt til at gøre tjeneste ved skolen, forelægges skolenævnet til udtalelse, inden amtsrådet træffer beslutning om besættelse af stillingen.

Hvis en ansøger til en lærerstilling ved amtskommunens skole- og undervisningsvæsen ønsker at gøre tjeneste indtil videre ved den pågældende skole, forelægges ansøgningen skolenævnet til udtalelse, inden amtsrådet træffer beslutning om besættelse af stillingen.

Såfremt en lærer, der er ansat ved amtskommunens skole- og undervisningsvæsen, anmoder om at blive overflyttet til en anden skole, skal der indhentes en udtalelse fra skolenævnet ved denne, inden der tages endelig stilling til overflytningen.

Skolenævnet udtaler sig efter indhentet erklæring fra lærerrådet om de bestemmelser i amtsrådets udkast til plan for amtskommunens skolevæsen og undervisningsvirksomhed m. v., der vedrører den pågældende skole.

Skolenævnet kan efter indhentet erklæring fra lærerrådet udarbejde bestemmelser om, hvorledes elever og forældre skal underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Skolenævnet kan afgive udtalelser og stille forslag til amtsrådet om alle spørgsmål, der vedrører skolen. Det skal afgive erklæring i alle sager vedrørende skolen, der forelægges det af amtsrådet.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Bestemmelserne i skolestyrelseslovens § 15, stk. 1, 5 og 6, § 16, § 17 og § 18, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på skolenævn ved amtskommunale folkeskoler. Afgørelser efter skolestyrelseslovens § 15, stk. 1, og 6, træffes af amtsrådet.

Udgifterne ved skolenævnenes virksomhed afholdes af amtskommunen.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m. v.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m. v.

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. januar 1980.

Valg af skolenævn ved amtskommunale folkeskoler for resten af indeværende valgperiode foretages snarest muligt.

Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde fravige bestemmelserne i bekendtgørelsen.

Undervisningsministeriet kan fastsætte særlige regler om skolenævn ved amtskommunale folkeskoler, hvor der tillige gives undervisning efter lov om specialundervisning for voksne.

Undervisningsministeriet, den 14. december 1979, den 14. december 1979

/Bjørn Brynskov Hanne Saunte/