Bekendtgørelse om tandlægers ret til at iværksætte generel analgesi
BEK nr 559 af 03/12/1979
§ 1
En tandlæge er berettiget til at iværksætte generel analgesi (smertefrihed uden bevidsthedstab), når han har gennemgået enten den af sundhedsstyrelsen godkendte undervisning i anæstesiologi ved tandlægehøjskolen i København eller Århus eller har deltaget i et af sundhedsstyrelsen godkendt kursus i generel analgesi samt har modtaget bevis for gennemgået kursus.
En cand. odont., der virker som klinisk assistent hos en tandlæge, har ret til at iværksætte generel analgesi, såfremt den tandlæge, han arbejder hos, har en sådan ret.
§ 2
De i § 1 omhandlede personer har ret til at anvende blandinger af kvælstofforilte og ilt til iværksættelse af generel analgesi under iagttagelse af betingelserne i §§ 3-4.
§ 3
Det anvendte analgesiapparat skal være af en type, som er godkendt af sundhedsstyrelsen til brug for tandlæger. Følgende betingelser må være opfyldt for sundhedsstyrelsens godkendelse af et kvælstofforilteapparat: a. Apparat og armaturer (gascylindre og reduktionsventiler) skal opfylde de til enhver tid gældende bestemmelser for medicinske gasarter, herunder arbejdstilsynets regler for indretning af flaskecentraler for oxygen (ilt) og dinitrogenoxid (kvælstofforilte). b. Apparatet skal være forsynet med blokeringsanordning, som sikrer automatisk aflukning af kvælstofforilten, hvis ilttilførelsen svigter. c. Apparatet skal være forsynet med en ventilanordning, som tillader indsugning af atmosfærisk luft i systemet. d. Justeringen af apparatet skal sikre, at gasblandingen til indånding aldrig indeholder mindre end 20 pct. ilt og aldrig har et CO2 indhold, der fremkalder skadelige patofysiologiske tilstande (maksimalt 1-2 pct.) - selv under forudsætning af summation af flowmeterfejl, for såvidt apparatet fungerer efter »continuous flow« systemet. e. I et apparat med reservoirpose må posens kapacitet ikke overstige 1 1/2 liter. f. Apparatet skal være forsynet med gasbortledningsanordning som fjerner patientens ekspirationsluft fra tandlægens og eventuelle medhjælperes indåndingszone og leder den udendørs i fri luft.
§ 4
Et apparat til iværksættelse af generel analgesi må ikke benyttes, dersom det formodes at fungere uregelmæssigt eller ikke at opfylde betingelserne i § 3.
§ 5
Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde i henhold til § 20, stk. 3 i lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1980.
Sundhedsstyrelsens regler af 26. juli 1971 for tandlægers ret til at iværksætte universel analgesi ophæves samtidig.
pre_paragraph I henhold til § 10, stk. 4, i lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger fastsætter sundhedsstyrelsen følgende:
P.D.V.
Da den af sundhedsstyrelsen godkendte udvidede undervisning i
anæstesiologi i 1962 blev lagt ind i undervisningsplanen på de to
tandlægehøjskoler, og da de fleste tandlæger med kandidateksamen før 1962 har
gennemgået nødvendig supplerende undervisning i anæstesiologi, henvender § 1
i bekendtgørelsen sig overvejende til personer, der med udenlandsk
tandlægeeksamen ønsker at arbejde i Danmark. Alle tandlæger med eksamen fra
de andre nordiske lande og nogle lande omfattet af direktiver vedtaget af De
europæiske Fællesskaber samt visse andre lande skal for at være berettigede
til at iværksætte generel analgesi gennemgå et af sundhedsstyrelsen godkendt
kursus. Kurset arrangeres med mellemrum, når der er rimelig tilslutning, af
Dansk tandlægeforenings kursusnævn og består af 12 timers forelæsninger, 12
timers øvelser og demonstrationer og 12 timers auscultation
(hospitalstjeneste). Kursusnævnet udsteder et af sundhedsstyrelsen godkendt
bevis for gennemgået kursus. Indehaveren af et bevis forelægger beviset for
sundhedsstyrelsen, som herefter skriftligt giver den pågældende tilladelse
til at iværksætte generel analgesi. Kompetencen kan IKKE delegeres til
assisterende tandlæger, som ikke har gennemgået kursus eller til personer,
der arbejder som medhjælp for en tandlæge (f. eks. tandplejere).
Retten til at iværksætte generel analgesi omfatter alene kvælstofforilte.
Anvendelse af andre gasarter er fortsat forbeholdt læger.
Foruden de tidligere stillede krav til analgesiapparatur fastsætter
sundhedsstyrelsen nu også, at apparatet skal forsynes med en
gasbortledningsanordning således at patientens ekspirationsluft fjernes fra
personalets indåndingszone og ledes til fri luft udendørs. Dette skal ses på
baggrund af, at direktoratet for arbejdstilsynet i bilag til publikation nr.
62: Hygiejniske grænseværdier (april 1979) har foreslået en hygiejnisk
grænseværdi for kvælstofforilte på 25 ppm (cm3/ m3). Hvis der ikke fremkommer
materiale, der begrunder en anden stillingtagen, vil denne hygiejniske
grænseværdi blive endeligt fastsat den 1. april 1980.
Den hygiejniske grænseværdi (HGV) angiver det tidsvægtede gennemsnit af
koncentrationen i klinikluften, som man i løbet af en arbejdsdag ikke må
overstige. I almindelighed angiver hygiejniske grænseværdier de højest
tilladte, tidsvægtede gennemsnitskoncentrationer for en 8-timers arbejdsdag.
Kortvarige overskridelser af HGV kan tillades, hvis koncentrationen i øvrigt
holdes så langt under HGV, at det tidsvægtede gennemsnit ligger under HGV.
Der tillades dog ikke vilkårligt store overskridelser, og den koncentration,
der forekommer i tandlægens indåndingsluft ved anvendelse af
analgesiapparatur uden gasbortledningsudstyr, er under alle omstændigheder
langt større, end hvad der normalt tillades - selv ved kortvarige analgesier.
Nogle stoffer er tildelt en særlig HGV, en loftværdi, som ikke på noget
tidspunkt må overskrides, men dette gælder ikke kvælstofforilte.
Arbejdstilsynets forslag om en HGV på 25 ppm for kvælstofforilte er
baseret på 2 rapporter fra U.S.A.'s National Institute for Occupational
Safety and Health (NIOSH): »Occupational exposure to waste anesthetic
gases and vapor »og« Control of occupational exposure to N2O in the
dental operatory' (1979).
Af den sidstnævnte fremgår det, at en metode til at bringe den
gennemsnitlige N2O koncentration ned under 25 ppm er anvendelse af såkaldt
scavenger-udstyr og eventuelt en lille luftpropel. Et scavengerudstyr er en
gasbortledningsanordning, der drives ved hjælp af trykluft. Apparatet
monteres således, at al patientens ekspirerede luft fjernes gennem et
slangesystem og blæses ud i det fri. For at dette kan opfyldes, skal
ejektoren fjerne mindst lige så mange liter gas pr. tidsenhed, som der
tilføres, og gassen må blæses ud i det fri med en kraft, der kan overvinde
selv et kraftigt vindtryk på facaden.
Det fremgår videre af rapporten, at man for at være sikker på at holde sig
under den foreslåede HGV bør montere en lille propel foran eller bagved
patienten, således at den mængde gas, der eventuelt undslipper
udsugningssystemet på grund af mundånding, tale, hoste eller utæt maske,
blæses væk fra tandlægens og en eventuel medhjælpers indåndingszone. For at
opnå den påkrævede reduktion af kvælstofforiltekoncentrationen i personalets
indåndingsluft, bør man tillige sørge for, at patienten taler mindst muligt,
at masken slutter så tæt om næsen som muligt, og at apparaturet jævnligt
kontrolleres for utætheder (trykflasker, slanger, sammenføjninger m. m.).
Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at de tidligere stillede
sikkerhedskrav til apparaturet fortsat gælder. Apparater, der under
forudsætning af summation af flowmeterfejl eller menneskelige fejl (f. eks.
manglende oplukning af flaskernes haner) muliggør, at indåndingsluften kan
indeholde mindre end 20 pct. ilt, er fortsat ikke tilladt for tandlæger.
Endelig gøres der opmærksom på, at nye apparattyper fortsat skal godkendes
i sundhedsstyrelsen, før de må tages i anvendelse af tandlæger.
Gasbortledningsudstyr påmonteret godkendt analgesiapparatur kan medføre
ændrede gastilførselsforhold til patienten, hvorfor gasbortledningsudstyret
også skal godkendes af sundhedsstyrelsen.
SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 3. DECEMBER 1979
/ERIK RANDERS HANSEN Øhlenschlæger/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1979
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1979