TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om et ændret fredningsbælte ved Skjern Å's udløb i Ringkøbing Fjord

BEK nr 562 af 13/12/1979

DanmarkBekendtgørelse1979

§ 1

Ved Skjern Å's udløb i Ringkøbing Fjord fastlægges et ændret fredningsbælte begrænset af følgende retningslinjer: MOD SYD: En linje bestemt ved en gul stumptønde forsynet med gul stage og gult kryds på 2 meter kurven i Ringkøbing Fjord overet med en båke på Højen Sande og en i land. MOD VEST: En linje mellem 2 gule stumptønder forsynet med gul stage og gult kryds langs 2 meter dybdekurven. Afstanden mellem kostene er 1100 meter. MOD NORD: En linje bestemt ved en gul stumptønde ved 2 meter dybdekurven overet med 2 båker i land. MOD ØST: En linje bestemt ved båken i den nordlige grænse, der står yderst mod vandet, overet med 2 båker anbragt på henholdsvis den nordlige - og den sydlige åbred ved Skjern Å's udløb. Båkerne består af gule pæle forsynet med gult kryds. En kortskitse visende fredningsbæltet og dets afmærkning er trykt som bilag til bekendtgørelsen.

§ 2

Der er ikke nogen fredet gennemgangsstrækning til det i § 1 fastlagte fredningsbælte.

Stk. 2

Overtrædelse af § 1 straffes med bøde.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1980 og samtidig ophæves det af landbrugsministeriet under 24. januar 1942 stadfæstede fredningsbælte ved Skjern Å's udløb.

pre_paragraph I medfør af § 19, stk. 4, og § 33, stk. 3, i lov nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri, som ændret ved lov nr. 163 af 28. april 1971 og lov nr. 209 af 16. maj 1978, bestemmes:


FISKERIMINISTERIET, DEN 13. DECEMBER 1979

/P. DALSAGER G. Schoubye/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1979
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1979
Bekendtgørelse om et ændret fredningsbælte ved Skjern Å's udløb i Ringkøbing Fjord | TheLawyer.sh