Bekendtgørelse om prisskiltning i frisørsaloner
BEK nr 10001 af 09/01/1980
§ 1
Indehavere af frisørsaloner skal ved skiltning angive nettokontantprisen, d.v.s. prisen inklusive moms og eventuelle andre afgifter, for samtlige ydelser, der tilbydes i salonen.
De udbudte ydelser skal prisskiltes som enkeltstående ydelser. Udbydes flere ydelser samlet, skal der skiltes med en samlet pris herfor.
Såfremt der kræves ekstra betaling for præparater i forbindelse med en ydelse (f.eks.stivelse, hårlak, sprit), skal beløbet herfor fremgå af skiltningen.
Varer, der udstilles eller fremlægges i salonen med henblik på salg til den private forbruger, skal på tydelig måde være mærket eller skiltet med nettokontantprisen.
§ 2
Prisskilte skal udføres og anbringes således, at de let kan ses og læses af kunderne i salonen.
Desuden skal på et skilt, der er ophængt ved indgangen til salonen (f.eks. i udstillingsvindue eller ved døren), og som er let læseligt udefra, være angivet nettokontantprisen for følgende ydelser: Damefrisørsaloner: Vask og frisering Klipning (traditionel) Speciel klipning Permanent inklusive frisering Herrefrisørsaloner: Vask og føn Klipning (traditionel) Speciel klipning med vask og føn
§ 3
Hvis der i annoncer, reklamer eller kataloger gives prisoplysninger for frisørsalonens ydelser, skal disse oplysninger være i overensstemmelse med bestemmelserne i § 1.
§ 4
Overtrædelse af foranstående bestemmelser straffes med bøde.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1980. Samtidig ophæves monopoltilsynets bekendtgørelse nr. 5 af 1. marts 1972 om prisskiltning i frisørsaloner.
pre_paragraph I medfør af §§ 4, 6 og 12, stk. 2, i lov nr. 252 af 8. juni 1977 om mærkning og skiltning med pris m.v. bestemmes følgende:
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1980
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1980