Bekendtgørelse af medhjælperlov

§ 21. Har arbejdsgiveren uden lovlig grund vægret sig ved at modtage medhjælperen, har denne, når arbejdsforholdet er indgået for en måned, krav på en erstatning svarende til lønnen samt kostpenge, jfr. § 7, indtil det tidspunkt, til hvilket han ved arbejdsforholdets ophævelse lovligt kunne have været opsagt. Er arbejdsforholdet indgået for længere tid, udgør erstatningen et beløb svarende til 2 måneders løn samt kostpenge, jfr. § 7, medmindre almindelige erstatningsregler hjemler et højere beløb.

§ 23. Har arbejdsgiveren uden lovlig grund bortvist medhjælperen, har denne, når arbejdsforholdet er indgået for en måned, krav på en erstatning svarende til lønnen samt kostpenge, jfr. § 7, indtil det tidspunkt, til hvilket han ved arbejdsforholdets ophævelse lovligt kunne have været opsagt, eller, såfremt han allerede var opsagt, indtil fratrædelsestidspunktet i henhold til opsigelsen. Er arbejdsforholdet indgået for længere tid, udgør erstatningen et beløb svarende til 2 måneders løn samt kostpenge, jfr. § 7, medmindre almindelige erstatningsregler hjemler et større beløb.

§ 28. Flytter en arbejdsgiver, hos hvem medhjælperen efter arbejdsaftalen skal modtage logi, efter at aftalen om arbejdsforholdet er indgået, længere end 7 km bort fra det sted, hvor arbejdsforholdet efter aftalen med medhjælperen måtte forudsættes at skulle tiltrædes, eller flytter han fra by til land eller omvendt, er medhjælperen ikke pligtig at tiltræde arbejdsforholdet. Er arbejdsgiveren flyttet til Færøerne, Grønland eller udlandet, kan medhjælperen i arbejdsforhold indgået for en måned fordre løn og kostpenge, jfr. § 7, for en måned, medmindre han har fået underretning om flytningen, senest 14 dage inden arbejdsforholdet efter aftalen skulle påbegyndes. Er medhjælperen i arbejdforhold indgået for længere tid end en måned ikke inden 4 uger før tidspunktet for arbejdets tiltrædelse underrettet om arbejdsgiverens flytning til Færøerne, Grønland eller udlandet, har han krav på løn og kostpenge, jfr. § 7, for 2 måneder, medmindre almindelige erstatningsregler hjemler et højere beløb. Hvis medhjælperen tiltræder arbejdsforholdet, uagtet arbejdsgiveren er flyttet fra det sted, hvor det skulle tiltrædes, er arbejdsgiveren pligtig at betale ham de derved foranledigede rejse- og flytteomkostninger til arbejdsstedet. Stk. 2. Flytter arbejdsgiveren som i stk. 1 nævnt efter, at medhjælperen er tiltrådt, kan medhjælperen ophæve arbejdsforholdet uden varsel. Finder sådan ophævelse sted, gælder med hensyn til erstatning tilsvarende regler som fastsat i § 26, stk. 2. Hvis medhjælperen flytter med arbejdsgiveren fra det sted, hvor arbejdsforholdet er tiltrådt, skal arbejdsgiveren bekoste hans tilbagerejse ved arbejdsforholdets ophør. Stk. 3. Flytter en arbejdsgiver, hos hvem medhjælperen efter arbejdsaftalen ikke skal modtage logi, efter at aftalen er indgået, bort fra det sted, hvor arbejdsforholdet efter aftalen med medhjælperen måtte forudsættes at skulle tiltrædes, er medhjælperen ikke pligtig at tiltræde arbejdsforholdet. Stk. 4. Flytter en arbejdsgiver, hos hvem medhjælperen ikke modtager logi, efter at medhjælperen er tiltrådt, kan medhjælperen, såfremt flytningen medfører en væsentlig byrde for ham, ophæve arbejdsforholdet uden varsel. Finder sådan ophævelse sted, gælder med hensyn til erstatning tilsvarende regler som fastsat i § 26, stk. 2. Stk. 5. Såfremt arbejdsgiveren fraflytter arbejdsstedet i tilfælde af ejendomssalg, overgang til forpagtning, forpagtningsskifte eller lignende, og medhjælperen fortsætter arbejdsforholdet med den nye besidder, kan medhjælperen hos sin tidligere arbejdsgiver kun kræve løn for tiden indtil tidspunktet for den nye besidders faktiske overtagelse af ejendommen. Arbejdsgiverens død, konkurs m.v.

§ 32. Når arv og gæld ikke vedgås i arbejdsgiverens bo, eller når udlæg til forauktionering gøres i en ejendom, der varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, jfr. § 37 i lov nr. 111 af 31. marts 1926 om tinglysning, skal en medhjælper, som på den tid har arbejde hos arbejdsgiveren eller på den udlagte ejendom, være berettiget til uden varsel at ophæve arbejdsforholdet, såfremt der ikke senest 8 dage efter den pågældendes til boet eller udlægshaveren rettede begæring bliver stillet sikkerhed for løn og kostpenge, jfr. § 7, for tidsrummet, indtil arbejdforholdet ved opsigelse kan bringes til ophør. Stk. 2. Er der tvist mellem parterne om sikkerhedens art eller tilstrækkelighed, afgøres tvisten i tilfælde af dødsbobehandling af skifteretten, i tilfælde af udlæg af fogden. Medhjælperens adgang til dagpenge efter lov om den offentlige sygeforsikring( 8)

§ 3. I arbejdsforhold, der indgås for et halvt år eller længere tid, kan ved aftalens indgåelse enhver af parterne forlange, at der oprettes skriftlig kontrakt med angivelse af løn- og arbejdsvilkår samt arbejdsforholdets varighed. Det påhviler i så fald arbejdsgiveren at sørge for udfærdigelsen af kontrakten i to eksemplarer, af hvilke han selv beholder det ene, medens det andet overgives til den, der har forældremyndigheden over medhjælperen, eller til medhjælperen selv, såfremt denne er berettiget til at indgå arbejdsaftaler.

§ 4. Aftaler om arbejdsforhold kan ikke gyldigt indgås for længere tid end et år. Stk. 2. Er arbejdsforholdet indgået for en måned (månedsvis), fortsættes det, indtil det opsiges af en af parterne senest den 15. i en måned til ophør ved månedens udgang. Opsigelsen skal dog altid ske så betids, at medhjælperen inden arbejdsforholdets ophør kan holde hele den ham tilkommende ferie, jfr. § 11. Stk. 3. Er arbejdsforholdet indgået for længere tid end en måned, ophører det ved udløbet af den vedtagne tid, medmindre ny aftale om arbejdsforholdets fortsættelse er indgået. Stk. 4. Kan det ikke oplyses, for hvilket tidsrum et arbejdsforhold er indgået, anses det for at være indgået for en måned. Stk. 5. Når et arbejdsforhold, der er indgået for et halvt år eller for længere tid, skal ophøre i henhold til aftale eller opsigelse, har medhjælperen krav på indtil 2 halve dages frihed med løn til at søge nyt arbejde. Tidspunktet vælges af medhjælperen, der dog herunder skal tage tilbørligt hensyn til arbejdsgiverens ønsker. Arbejdsgiverens forpligtelser

§ 8. En medhjælper, som modtager logi hos arbejdsgiveren, skal have et tæt og fugtfrit og i øvrigt vel vedligeholdt, lyst og luftigt værelse med mindst eet let åbneligt vindue af et lysningsareal, der i indvendigt karmmål udgør mindst 10 pct. af gulvarealet. Vinduet må ikke vende ud til mødding, svinegård eller lignende. Hvis væggene er hvidkalkede, skal de kalkes mindst een gang årligt. Værelset skal rumme mindst 15 kubikmeter for 1 person og 25 kubikmeter for 2 personer samt have et gulvareal af mindst henholdsvis 6 kvadratmeter og 10 kvadratmeter og en bredde af mindst 2 meter. Intet værelse må anvendes til natophold for flere end 2 medhjælpere. Værelser, der indrettes eller tages i brug efter denne lovs ikrafttræden, må kun benyttes til natophold for 1 medhjælper. Gulvet må ikke være af sten eller lignende materiale. Værelset må ikke have sin eneste adgang gennem rum, der tjener til natophold for noget af husstandens øvrige medlemmer, og det må ikke udgøre eneste adgang til noget af den øvrige husstand anvendt rum. Udgangsforholdene skal være forsvarlige, og såfremt værelset ikke ligger i stueetagen, skal adgangen være ad let passabel trappe med rækværk. Såfremt værelset er beliggende i en loftsetage, må etageåbningen over trappen ikke være lukket med faldlem, men den skal på de 3 sider være omgivet med rækværk. Findes værelset i en staldbygning, må der ikke være adgang fra stalden. Stk. 2. Er værelset beliggende i tagetagen i en bygning, der er tækket med strå, rør eller andet lige så let antændeligt materiale, skal arbejdsgiveren inden 2 år fra nærværende lovs ikrafttræden træffe sådanne sikringsforanstaltninger med hensyn til udgangsforholdene, som det stedlige arbejdstilsyn, jfr. kapitel 10 i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse ( 3), finder påkrævet. Forinden sådanne medhjælperværelser indrettes eller tages i brug efter nærværende lovs ikrafttræden, skal der træffes tilsvarende sikringsforanstaltninger med hensyn til udgangsforholdene. Stk. 3. Værelset skal kunne aflåses og skal være forsynet med tilstrækkelige belysnings- og opvarmningsindretninger. Hver medhjælper skal have eget sengested og stol og - hvis han ikke selv medbringer skab eller kommode - et aflåseligt klædeskab, og værelset skal derhos være forsynet med et godt bord. Såfremt medhjælperen ikke har adgang til behørigt indrettet vaskerum, skal der i værelset findes et vaskestel med fornødent udstyr eller en vaskekumme. Stk. 4. Rent sengelinned skal gives mindst en gang om måneden, rent håndklæde mindst en gang om ugen.

§ 9. Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt et værelse opfylder forskrifterne i § 8 eller de i medfør af denne paragraf meddelte pålæg, kan af begge parter forelægges for det stedlige arbejdstilsyn. Finder tilsynet efter en undersøgelse af forholdene, at bestemmelserne i § 8, stk. 1, 2 eller 3, eller pålæg meddelt i medfør af § 8, stk. 2, er overtrådt, skal tilsynet pålægge arbejdsgiveren at afhjælpe manglerne inden for en nærmere fastsat rimelig frist. Kan afhjælpning ikke ske, skal det pålægges arbejdsgiveren straks at ophøre med brugen af værelset som medhjælperværelse. Stk. 2. Bliver tilsynet i øvrigt bekendt med, at bestemmelserne i § 8, stk. 1, 2 eller 3, eller pålæg meddelt i medfør af § 8, stk. 2, er overtrådt, kan tilsynet meddele arbejdsgiveren pålæg som omhandlet i stk. 1. Stk. 3. Tilsynets afgørelser efter nærværende paragraf og § 8, stk. 2, kan inden for en frist af 14 dage indankes for direktøren for arbejdstilsynet til endelig afgørelse. Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for arbejdstilsynets virksomhed efter nærværende paragraf.

§ 11. ( 4) En medhjælper, der har indgået aftale om arbejdsforhold for et halvt år, eller som har tjent i et halvt år, har krav på ferie i 15 hverdage, og en medhjælper, der har indgået aftale om arbejdsforhold for et helt år, eller som har tjent i et helt år, har krav på ferie i 30 hverdage. Ferien skal gives inden udløbet af arbejdsforholdet. Arbejdsgiveren bestemmer efter forhandling med lønmodtageren, hvornår ferien holdes. Stk. 2. En medhjælper, der har ret til 15 dages ferie, kan forlange, at 9 dage gives i sammenhæng. Er det efter arbejdsforholdets løbetid muligt, skal disse gives i tiden fra 2. maj til 30. september. Resten af ferien gives efter hans ønske enten samlet eller delt. Stk. 3. En medhjælper, der har ret til 30 dages ferie, kan forlange, at 9 dage gives i sammenhæng i tiden fra 2. maj til 30. september og 9 dage i sammenhæng i tiden fra 1. november til 30 april. Resten af ferien gives efter hans ønske enten samlet eller delt med 6 dage i tiden fra 1. maj til 31. oktober og med 6 dage i tiden fra 1. november til 30. april. Stk. 4. Fratræder en medhjælper et arbejdsforhold af en sådan varighed, at det har omfattet en periode, der ikke har givet ham ret til ferie i henhold til stk. 1, tilkommer der ham ret til ferie i 2 1/2 dag for hver måned, denne periode har varet. Ferien skal gives inden udløbet af arbejdsforholdet. Stk. 5. Medhjælperen har krav på i ferien at oppebære løn og kostpenge, jfr. § 7. Medhjælperen har yderligere krav på et tillæg til ferielønnen på 1 pct. af lønnen for den periode, på grundlag af hvilken der erhverves ret til ferie i henhold til stk. 1 og stk. 4. Ved beregningen af tillægget bortses der fra værdien af kost og logi samt sådanne lønningsandele, der ydes på grundlag af virksomhedens overskud, som overarbejdsbetaling eller på andet variabelt grundlag. Tillægget udbetales til medhjælperen, når ferien holdes. Såfremt ferien deles, udbetales tillægget forholdsmæssigt efter dageantallet. Stk. 6. Det kan ved arbejdsaftalens indgåelse aftales, at tillægget til ferielønnen indregnes i den for arbejdsforholdet aftalte løn og udbetales sammen med denne, jfr. § 5, stk. 2. Stk. 7. De i nærværende paragraf indeholdte regler kommer ikke til anvendelse, såfremt der ved aftale eller overenskomst er sikret medhjælperen ferie med løn efter regler, der stiller ham gunstigere end foranstående bestemmelser.

§ 13. Hvis en medhjælper, der modtager logi hos arbejdsgiveren, efter at have tiltrådt arbejdet bliver syg eller kommer til skade, er arbejdsgiveren pligtig, så længe arbejdsforholdet består, at drage omsorg for hans forsvarlige pleje. Stk. 2. Såfremt arbejdsgiveren ikke ønsker at beholde medhjælperen i sit eget hus og medhjælperen ikke selv anviser en forsvarlig pleje, er arbejdsgiveren berettiget til at lade ham indlægge på et offentligt sygehus; derimod må han ikke uden medhjælperens samtykke lade ham anbringe andetsteds. Stk. 3. Såfremt plejen i arbejdsgiverens hjem ikke er forsvarlig, er medhjælperen berettiget til over for arbejdsgiveren at kræve sig overført til sygehus eller til en af ham anvist forsvarlig privat pleje. Stk. 4. Såfremt flytning af en syg eller tilskadekommen medhjælper, der er sengeliggende, må antages at medføre fare for hans helbred eller for udbredelse af smitte, må flytning kun ske enten på grundlag af en læges erklæring eller til et offentligt sygehus.

§ 14. Hvis medhjælperen efter at have tiltrådt arbejdet bliver syg eller kommer til skade, er arbejdsgiveren pligtig, indtil arbejdsforholdet lovligt ophører, at yde ham løn, jfr. dog § 15, samt kost og logi, for så vidt og så længe medhjælperen forbliver i hans hus, og i modsat fald kostpenge, jfr. § 7. Ydelsen af kostpenge bortfalder dog for den tid, i hvilken medhjælperen er indlagt på offentligt sygehus eller lignende for en sygekasses ( 5) regning eller uden betaling for almindelig kur og pleje. Stk. 2. Såfremt medhjælperen ikke modtager logi hos arbejdsgiveren, har denne i tilfælde af medhjælperens sygdom af mere end 6 dages varighed krav på lægeerklæring fra medhjælperens læge. Stk. 3. En kvindelig medhjælpers fravær fra arbejde på grund af graviditet og fødsel er lovligt forfald i den periode, hvori hun er berettiget til dagpenge i henhold til lov om dagpenge ved sygdom og fødsel.

§ 16. Hvis medhjælperen er blevet arbejdsudygtig på grund af sygdom eller tilskadekomst, kan enhver af parterne efter en måneds forløb, såfremt arbejdsudygtigheden vedvarer, opsige arbejdsforholdet med 14 dages varsel til ophør på et hvilket som helst tidspunkt i en måned. Såfremt medhjælperen ikke inden arbejdsforholdets ophør har kunnet holde den ham tilkommende ferie, jfr. § 11, tilkommer der ham i stedet løn og kostpenge, jfr. § 7, for hver mistet feriedag samt det i § 11, stk. 5, nævnte tillæg til ferielønnen, jfr. dog § 11, stk.6. Medhjælperens forpligtelser

§ 17. I arbejdsforhold indgået for et halvt år eller for længere tid er medhjælperen, dersom han efter arbejdsaftalen skal modtage logi hos arbejdsgiveren, pligtig at tiltræde arbejdsforholdet senest kl. 22 på skiftedagen, jfr. § 12. Skal han ikke modtage logi hos arbejdsgiveren, eller er forholdet indgået for kortere tid, skal medhjælperen påbegynde arbejdet ved normal arbejdstids begyndelse den dag, på hvilken arbejdsforholdet ifølge aftalen skal påbegyndes. Stk. 2. Tiltræder medhjælperen ikke rettidigt, kan arbejdsgiveren betragte aftalen om arbejdsforholdet som ophævet, medmindre medhjælperen ved en ham utilregnelig omstændighed har været hindret i at møde i rette tid, og arbejdsgiveren får meddelelse derom senest den følgende dag. Modtager arbejdsgiveren sådan meddelelse, er han pligtig at vente i 8 dage efter mødedagen, såfremt arbejdsforholdet er indgået for et halvt år eller længere tid, og i 2 dage efter mødedagen, dersom forholdet er indgået for kortere tid. Medhjælperen har i disse tilfælde kun krav på løn fra tiltrædelsesdagen.

§ 18. Selv om medhjælperen er antaget til en vis art af arbejde, skal han dog være pligtig midlertidigt at deltage i anden til hans stilling og evner passende gerning, når de, som skulle have udført dette arbejde, ved sygdom, ferie eller andet forfald for en tid er forhindret deri. Medhjælperen bliver dog ikke derved forpligtet til at udføre arbejde, for hvilket han ved aftalen har betinget sig fritagelse, eller til under en lovlig arbejdskonflikt at udføre arbejde, der ikke er hans normale arbejde.

§ 19. Medhjælperen må ikke beskæftiges ved arbejde, der i forhold til hans alder skønnes at overstige hans kræfter. En medhjælper under 15 år må endvidere ikke anvendes til arbejde, der vil indvirke skadeligt på hans skolegang eller konfirmationsundervisning, og han skal have den fornødne tid til forberedelse hertil, jfr. § 57 i lov om folkeskolen, jfr. bekendtgørelse nr. 220 af 18. juni 1958 ( 6). Stk. 2. Den ugentlige såvel som den daglige arbejdstid må ikke overstige det antal arbejdstimer, som ved almindeligt gældende overenskomst er fastsat for voksne medhjælpere, eller som i øvrigt normalt er gældende henholdsvis i by eller på land. Stk. 3. Ud over den ifølge stk. 2 gældende arbejdstid kan arbejdsgiveren pålægge medhjælperen før arbejdets påbegyndelse at foretage det fornødne til tilrettelægning af dette og efter arbejdets ophør at foretage fornøden oprydning på arbejdsstedet. Den til tilrettelægning og oprydning medgåede tid må ikke udgøre mere end sammenlagt 1/2 time daglig. Stk. 4. Ud over den ifølge stk. 2, jfr. stk. 3, gældende arbejdstid kan medhjælpere over 16 år anvendes til arbejde i tilfælde, hvor naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller andre lignende uforudsete begivenheder har forstyrret den regelmæssige drift eller udsat den for forstyrrelser. Har en medhjælper udført sådant arbejde, har han krav på tilsvarende frihed, så snart forholdene gør det muligt. Stk. 5. Medhjælperen må ikke uden gyldig grund anvendes til natarbejde. Har en medhjælper udført sådant arbejde, har han krav på tilsvarende hvile den følgende dag. Stk. 6. For medhjælpere, der søger fagskole, ungdomsskole for de 14-18-årige, aftenskole eller tilsvarende skole, og hvem der ikke ved anden lovgivning er sikret frihed til at følge sådan undervisning, jfr. bekendtgørelse nr. 257 af 14. juni 1960 af lov om ungdomsskoler og aftenskoler m.v.( 7), skal arbejdstiden, medmindre der ved aftalen er taget forbehold med hensyn til bestemte arbejder, lægges således, at den ikke hindrer dem i at deltage i undervisningen i sådan skole.

§ 20. Arbejdsgiveren er pligtig at modtage medhjælperen i sin tjeneste til den aftalte tid. Dog kan han nægte at modtage medhjælperen, når: 1. medhjælperen er fundet skyldig i et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af hans stilling som medhjælper, 2. den, der har indgået aftalen om arbejdsforholdet, ved dennes indgåelse har forevist falske anbefalinger, 3. medhjælperen mangler den særlige til arbejdets udførelse nødvendige færdighed, som han ved arbejdsforholdets indgåelse udtrykkeligt har opgivet at besidde, og som arbejdsgiveren med rimelighed har kunnet påregne, at medhjælperen var i besiddelse af, 4. medhjælperen lider af en smitsom sygdom eller på grund af sygdom eller legemsskade er uskikket til det påtagne arbejde. Det er dog en betingelse, at det ikke kan godtgøres, at arbejdsgiveren ved aftalens indgåelse var vidende om det pågældende forhold. Stk. 2. Bliver arbejdsgiveren først efter, at arbejdsforholdet er tiltrådt, vidende om, at han af en af de ovenfor nævnte grunde havde været berettiget til at nægte at modtage medhjælperen, kan han uden varsel ophæve arbejdsforholdet, dog at han må gøre dette inden 14 dage efter, at han er blevet vidende om den pågældende omstændighed. 1. groft tilsidesætter sine pligter, 2. groft krænker husordenen. Stk. 2. Når arbejdsgiveren i henhold til § 20, stk. 2, eller nærværende paragrafs stk. 1 ophæver arbejdsforholdet, er han pligtig at betale medhjælperen den aftalte løn for den tid, i hvilken medhjælperen har udført arbejde. 1. arbejdsgiveren i det sidste år groft har tilsidesat sine pligter over for sine medhjælpere, 2. arbejdsgiveren er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af hans stilling som arbejdsgiver. Det er dog en betingelse, at det ikke kan godtgøres, at den, der har indgået aftalen, da var vidende om det pågældende forhold. Stk. 2. Bliver medhjælperen først efter, at arbejdsforholdet er tiltrådt, vidende om, at han havde været berettiget til at undlade at tiltræde dette, jfr. stk. 1, er han berettiget til uden varsel at ophæve det, dog at han må gøre dette inden 14 dage efter, at han er blevet vidende om den pågældende omstændighed. Medhjælperen har i dette tilfælde kun krav på løn i forhold til den tid, i hvilken han har udført arbejde. 1. uden at være hindret ved sygdom eller andet lovligt forfald, og uden at der har foreligget nogen grund, som berettiger ham til at hæve arbejdsforholdet, har undladt at tiltræde dette i rette tid og af den grund er blevet afvist, 2. helt er udeblevet, er han, når arbejdsforholdet er indgået for en måned, pligtig at betale arbejdsgiveren et beløb svarende til en måneds løn. Er arbejdsforholdet indgået for længere tid, udgør beløbet, hvad der svarer til 2 måneders løn, medmindre almindelige erstatningsregler hjemler et højere beløb. Det samme gælder, når den, der træffer bestemmelse om medhjælperens personlige forhold, utvetydigt har tilkendegivet, at medhjælperen ikke vil tiltræde arbejdsforholdet. 1. har undladt trods påkrav at betale medhjælperen forfalden løn, 2. har nægtet at give medhjælperen sådan frihed, som denne efter lov eller særlig aftale har krav på, 3. anvender medhjælperen til arbejde i strid med lov eller særlig aftale, 4. yder medhjælperen kost eller værelse, der er i strid med lov eller særlig aftale, eller som er egnet til at udsætte hans helbred for fare, 5. i øvrigt har gjort sig skyldig i grov tilsidesættelse af sine pligter over for medhjælperen, samt når 6. medhjælperen har været genstand for vold eller trusler om vold eller for utilbørlige tilnærmelser fra andre til husstanden hørende personer uden trods henvendelse at kunne opnå arbejdsgiverens beskyttelse derimod. Stk. 2. Er arbejdsforholdet ophævet i medfør af stk. 1, har medhjælperen, når arbejdsforholdet er indgået for en måned, krav på en erstatning svarende til lønnen samt kostpenge, jfr. § 7, indtil det tidspunkt, til hvilket han ved arbejdsforholdets ophævelse lovligt kunne have været opsagt, eller, såfremt han allerede var opsagt, indtil fratrædelsestidspunktet i henhold til opsigelsen. Er arbejdsforholdet indgået for længere tid, udgør erstatningen et beløb svarende til 2 måneders løn samt kostpenge, jfr. § 7, medmindre almindelige erstatningsregler hjemler et højere beløb.

§ 35. Medhjælperen er pligtig at underrette arbejdsgiveren, så snart han modtager meddelelse om tidspunktet for indkaldelse til aftjening af civil eller militær værnepligt. Er arbejdsforholdet ikke indgået for en bestemt tid, er medhjælperen dog kun pligtig at give underretning senest den 15. i den måned, der ligger forud for indkaldelsestidspunktet. Undlader medhjælperen at give behørig underretning, er arbejdsgiveren berettiget til at kræve erstatning for det herved forvoldte tab og ved den første indkaldelse tillige at ophæve arbejdsforholdet fra indkaldelsesdagen at regne uden iagttagelse af sædvanligt opsigelsesvarsel. Ønsker arbejdsgiveren at påberåbe sig misligholdelsen, er han pligtig at underrette medhjælperen herom umiddelbart efter, at han er blevet bekendt med misligholdelsen. Stk. 2. Ved den første indkaldelse kan arbejdsforholdet - bortset fra det i stk. 1, 3.-4. punktum, omtalte tilfælde - kun bringes til ophør ved opsigelse på normal måde. Stk. 3. Efter genindkaldelse har medhjælperen ret til at genindtræde i sin stilling. Hvis han vil benytte sig af denne ret, påhviler det ham samtidig med, at han giver behørig underretning om indkaldelsen, jfr. stk. 1, at meddele arbejdsgiveren dette, og medhjælperen er i så tilfælde forpligtet til ved hjemsendelsen at genindtræde i stillingen.

§ 36. Udtræder en medhjælper af arbejdsforholdet på et tidspunkt, da medhjælperen er sygemeldt, eller på grund af forestående fødsel, har medhjælperen ret til dagpenge efter reglerne i afsnit II i lov nr. 239 af 10. juni 1960 om den offentlige sygeforsikring( 8), jfr. navnlig § 50, stk. 2, og § 54, stk. 2. Udtræder en medhjælper af arbejdsforholdet på grund af forestående fødsel, kræves den i nævnte lovs § 50, stk. 2, 3. punktum, indeholdte forudsætning om medlemskab i en anerkendt arbejdsløshedskasse ikke opfyldt.

Straffebestemmelser

Straffebestemmelser

§ 38. For medhjælperværelser, der er i brug ved lovens ikrafttræden, kan direktøren for arbejdstilsynet fritage arbejdsgiveren for overholdelse af de i § 8 indeholdte bestemmelser, for så vidt disse stiller strengere krav end fastsat i § 8 i lov nr. 343 af 6. maj 1921 om retsforholdet mellem husbond og medhjælpere eller i den stedlige sundhedsvedtægt. Sådan fritagelse kan dog længst meddeles som gældende indtil den 1. november 1966, og der kan ikke meddeles fritagelse for at opvarme et medhjælperværelse.