TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om skattemæssig kontrol med renteindtægter i pengeinstitutter m.v. og med obligationsrenter m.v.

BEK nr 119 af 26/03/1980

DanmarkBekendtgørelse1980

§ 1

Indberetning efter skattekontrollovens § 8H må ikke gives om rentetilskrivninger og indeståender i 1980 på kapitalpensionskonti, selvpensioneringskonti, indekskonti og børneopsparingskonti.

§ 2

De oplysningspligtige efter skattekontrollovens § 8H, jfr. bekendtgørelse nr. 336 af 24. juni 1977, skal inden en af statsskattedirektoratet fastsat frist foretage indberetning til statsskattedirektoratet om de i 1980 ydede eller godskrevne renter af indskudskonti.

Stk. 2

Statsskattedirektoratet bemyndiges til at fastsætte yderligere regler om indhold og form for indberetninger efter skattekontrollovens § 8H, stk. 1-3.

§ 3

De oplysningspligtige efter skattekontrollovens § 10A, jfr. bekendtgørelse nr. 537 af 21. oktober 1977, skal inden en af statsskattedirektoratet fastsat frist foretage indberetning til statsskattedirektoratet om indløsning af obligationskuponer med forfaldsterminer i 1980.

§ 4

De registrerede oplysningspligtige efter skattekontrollovens § 10B, jfr. bekendtgørelse nr. 492 af 7. september 1977 og bekendtgørelse nr. 542 af 25. oktober 1977, skal inden en af statsskattedirektoratet fastsat frist indsende indberetning til statsskattedirektoratet om de mellem parterne i en obligationsoverdragelse i 1980 afregnede rentebeløb.

Stk. 2

Overdragelser, hvor der ikke medvirker en registreret oplysningspligtig, omfattes ikke af reglerne i stk. 1. Indberetning om sådanne overdragelser skal ske til statsskattedirektoratet inden 15. januar i året efter udløbet af det kalenderår, hvori overdragelsen har fundet sted, jfr. kap. 3 i ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 542 af 25. oktober 1977.

§ 5

Banker, sparekasser, andelskasser og andre, der er omfattet af oplysningspligten efter skattekontrollovens § 8H, skal efter statsskattedirektoratets nærmere bestemmelse indsende fortegnelse over indskudskonti, for hvilke der ikke er foretaget notering af personnummer eller arbejdsgivernummer som fastsat i § 3, stk. 3, i lov nr. 286 af 9. juni 1977 om ændring af skattekontrolloven.

§ 6

De senest i bekendtgørelse nr. 657 af 19. december 1978 fastsatte regler om fritagelse for indberetning af rentebeløb under 100 kr. videreføres ikke for 1980 og følgende år.

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.

pre_paragraph I medfør af § 8H, stk. 4, § 10A, stk. 1, og § 10B, stk. 1, i skattekontrolloven og § 3, stk. 6, i lov nr. 286 af 9. juni 1977, jfr. lovbekendtgørelse nr. 548 af 7. december 1979, fastsættes:


Ministeriet for skatter og afgifter, den 26. marts 1980, den 26. marts 1980

/Karl Hjortnæs/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1980
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1980