Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser efter vandforsyningsloven til miljøstyrelsen
BEK nr 138 af 11/04/1980
§ 1
Følgende beføjelser i henhold til lov nr. 299 af 8. juni 1978 om vandforsyning m. v. (vandforsyningsloven) udøves af miljøstyrelsen: 1) Afgørelse af sager, der omfattes af § 4, stk. 1, og hvor der ikke er opnået enighed mellem de berørte amtsråd. 2) Afgørelse af sager, der omfattes af § 4, stk. 2, og hvor der ikke er opnået enighed mellem de berørte kommunalbestyrelser. 3) Udnævnelse efter § 9, stk. 2, af landvæsenskommissærer for hovedstadsområdet. 4) Afgørelse efter § 15, stk. 2, om, hvorvidt kortlægning og planlægning skal foretages af flere amtsråd i fællesskab. 5) Afgørelse efter § 16, stk. 2, om fordelingen af udgifterne ved amtsrådets eller kommunalbestyrelsens planlægningsvirksomhed, hvis der opstår uenighed herom. 6) Afgørelse efter § 25, stk. 1, om indvinding af vand til drikkevandsforsyning ved afsaltning af havvand og om indførelse af drikkevand fra udlandet. 7) Afgørelse efter § 25, stk. 3, om levering af grundvand og overfladevand til udlandet. 8) Afgørelse efter § 27, hvor der opstår uenighed mellem amtsrådet og en statslig bygge- og anlægsmyndighed om, hvilke foranstaltninger der skal foretages af hensyn til vandforsyningsforholdene ved bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden. 9) Afgørelse efter § 40, stk. 2, om, hvorvidt en beslutning om ekspropriation skal træffes af amtsrådet efter forhandling med de berørte kommunalbestyrelser.
- Afgørelse efter § 41 om, hvorvidt en ekspropriation skal ske efter reglerne i lov nr. 186 af 4. juni 1964 om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
- Afgørelse efter § 48, stk. 3, om samarbejde mellem almene vandforsyningsanlæg i flere amtskommuner, hvor der ikke er enighed mellem de berørte amtsråd.
- Stadfæstelse efter § 55, stk. 2, af regulativer for kommunale almene vandforsyningsanlæg.
- Udarbejdelse efter § 55, stk. 5, af normalregulativer for almene vandforsyningsanlæg.
§ 2
Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 4, 5, 8, 9 og 11, gælder tilsvarende, når opgaver, der efter vandforsyningsloven er henlagt til amtsråd, varetages af hovedstadsrådet.
§ 3
De afgørelser, som miljøstyrelsen har truffet i henhold til denne bekendtgørelse, kan påklages til miljøministeren, medmindre afgørelsen kan påklages til miljøankenævnet, jfr. vandforsyningslovens § 81. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
For de afgørelser, der kan påklages til ministeren, finder reglerne i vandforsyningslovens §§ 77-80 tilsvarende anvendelse.
For de afgørelser, der kan påklages til miljøankenævnet, finder reglerne i vandforsyningslovens §§ 82 og 83 tilsvarende anvendelse.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
I bekendtgørelse nr. 178 af 29. marts 1974 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til miljøstyrelsen ophæves § 2, og i § 10 udgår i stk. 1, 1. pkt., ordene: »og vandforsyningslovens § 65 b«.
pre_paragraph I henhold til § 45, stk. 3, i lov nr. 372 af 13. juni 1973 om miljøbeskyttelse med senere ændringer fastsættes:
Miljøministeriet, den 11. april 1980, den 11. april 1980
/Erik Holst Gertrud Goldschmidt/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1980
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1980