Bekendtgørelse om lodsningers udførelse
BEK nr 140 af 15/04/1980
§ 1
En lods skal under lodsning iagttage de internationale søvejsregler og særlige regler for sejlads m. m. i visse danske farvande. Den pågældende skal desuden rådgive føreren af et lodset skib eller dennes stedfortræder i overensstemmelse med godt sømandsskab og ud fra den erfaring og indsigt, som en lods skal være i besiddelse af.
En lods må ikke forlade skibet inden ankomsten til det sted, hvortil lodsningen er aftalt, medmindre skibsføreren eller Farvandsdirektoratet giver ham tilladelse til at gå fra borde på et tidligere tidspunkt.
Hvis en skibsfører ønsker lodsningen fortsat udover det område, inden for hvilket en lods har lodsningspligt eller -ret, skal lodsen meddele skibsføreren, hvor lodsafløsning kan finde sted. Såfremt en anden lods bliver tilkaldt for at fortsætte lodsningen, skal den afløste lods forblive så længe om bord, at afløseren kan blive underrettet om, hvad der er nødvendigt for at sikre skibets videre sejlads.
§ 2
Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter andre regler.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1980. Farvandsdirektoratet, den 15. april 1980 Otto Gredal /K. Kærgård
pre_paragraph I medfør af lodslovens § 7, stk. 4, og § 23, stk. 2, fastsættes:
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1980
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1980