TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om undtagelser fra krav om autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester eller kloakmester

BEK nr 201 af 28/05/1980

DanmarkBekendtgørelse1980

§ 1

Følgende arbejder undtages fra kravet om, at personer eller virksomheder, der udfører dem, skal være autoriseret som gas-, vand- og sanitetsmester (VVS-installatør): Udskiftning af pakninger i taparmaturer i boliger (vandhaner og WC-cisterner), når der findes en afspærringsventil på fordelingsledningen til den pågældende boligenhed eller på koblingledningen til det pågældende tapsted.

Stk. 2

Undtagelsen er betinget af, at der kun benyttes pakninger, der er bestemt til den pågældende armatur-type.

§ 2

Følgende arbejder undtages fra kravet om, at personer eller virksomheder, der udfører dem, skal være autoriseret som kloakmester: Udførelse af nedsivningsanlæg med tilhørende ledninger til bortledning af regnvand fra tag på beboelsesbygninger med tilknyttede udhuse, carporte og garager eller på landbrugsejendommes driftsbygninger.

Stk. 2

Undtagelsen er betinget af, at anlægget anbringes på ejendommens egen grund og i øvrigt udføres efter bygningslovgivningens bestemmelser.

§ 3

Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2, straffes med bøde.

§ 4

Denne bekendtgørelse træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

pre_paragraph I henhold til § 2, stk. 3, i lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger fastsættes følgende:


Ministeriet for offentlige arbejder, den 28. maj 1980, den 28. maj 1980

/J. RISGAARD KNUDSEN Ebbe Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1980
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1980