TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om sejlads i det uddybede løb gennem Karrebæk Fjord til Næstved

BEK nr 210 af 30/05/1980

DanmarkBekendtgørelse1980

§ 1

For al sejlads i det afmærkede løb fra havneområdet i Karrebæksminde gennem Karrebæk Fjord og den gravede rende til Næstved Havn, der på hele strækningen er at betragte som et snævert løb, gælder de i bekendtgørelse nr. 430 af 24. august 1976 om særlige regler for sejlads m. m. i visse danske farvande fastsatte bestemmelser med nedenstående tilføjelser og ændringer: a. I løbet fra dækmolerne gennem Karrebæksmindebroen til Karrebæk Fjord samt fra Ydernæs gennem kanalen til Næstved må skibe og fartøjer (herunder hurtiggående motorbåde) kun gå med den for bevarelse af manøvreevnen nødvendige fart. b. I det afmærkede løb gennem fjorden må ikke sejles med en hastighed, der overstiger 6 knob. c. Når tankskibe besejler løbet, kan andre skibe tilbageholdes, således at passage i løbet undgås. d. Når der er strøm i løbet, skal det skib, der har strømmen imod, vente. e. Skibe og fartøjer, som ligger fortøjet eller stoppet, og pramme og flåder, hvad enten de ligger stille eller gør fart, skal af maskindrevne skibe passeres med særlig forsigtighed og om fornødent med stoppet maskine. f. Det er forbudt i løbet eller dettes nærhed at udføre arbejder, som kan medføre fare for, at sejlløbet forurenes af derved løsnet materiale. g. Under isforhold skal førerne af skibe og fartøjer nøje følge de af havnemesteren i Næstved givne anvisninger for sejladsen i løbet samt de i »Efterretninger for Søfarende« offentliggjorte bestemmelser. h. Fortøjning af fartøjer, fastgørelse af fiskeredskaber eller lignende til sømærkerne er forbudt. i. Badning, windsurfing og vandskiløb i løbet er forbudt.

§ 2

Overtrædelse af foranstående bestemmelser straffes med bøde.

§ 3

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 1980. Samtidig ophæves bekendtgørelse af 11. februar 1966 om sejlads i det uddybede løb gennem Karrebæk Fjord til Næstved, som ændret ved bekendtgørelse nr. 103 af 17. marts 1977.

pre_paragraph I medfør af § 5 stk. 4, i lov om skibsfartens betryggelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 309 af 3. august 1965, fastsættes efter samråd med forsvarsministeriet herved følgende:


Industriministeriet, den 30. maj 1980, den 30. maj 1980

/Erling Jensen N. J. Bagge/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1980
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1980
Bekendtgørelse om sejlads i det uddybede løb gennem Karrebæk Fjord til Næstved | TheLawyer.sh