Bekendtgørelse om skoleråd ved amtskommunale skoler og undervisningsinstitutioner med specialundervisning for voksne
BEK nr 239 af 30/05/1980
§ 1
Ved hver amtskommunal skole og undervisningsinstitution med specialundervisning for voksne, hvor eleverne er indskrevet for et eller flere skoleår, oprettes et skoleråd, der består af: 1. Et medlem valgt af amtsrådet blandt dettes medlemmer. 2. 2 medlemmer valgt af og blandt skolens eller undervisningsinstitutionens forældrekreds, jfr. § 2, stk. 1, nr. 2. 3. Skolens eller undervisningsinstitutionens leder. 4. Lærerrådets formand samt yderligere et af lærerrådets medlemmer.
Valg af skoleråd
Valg af skoleråd
§ 2
Valget af de i § 1 nævnte medlemmer foretages således: 1. Det i § 1, nr. 1, nævnte medlem vælges efter reglerne i lov om kommunernes styrelse på amtsrådets konstituerende møde eller snarest derefter. Valget gælder for amtsrådets valgperiode. 2. Amtsrådet udpeger på sit konstituerende møde for hver skole eller undervisningsinstitution en valgbestyrelse, der består af skolens eller undervisningsinstitutionens leder og et amtsrådsmedlem med sidstnævnte som formand. Valgbestyrelsen forestår valg af de i § 1, nr. 2, nævnte medlemmer (forældrerepræsentanter). Forældrerepræsentanterne vælges af og blandt de personer, der på valgets tidspunkt har forældremyndigheden over elever, der er indskrevet i skolen eller undervisningsinstitutionen, samt af og blandt de personer, der senest har haft forældremyndigheden over indskrevne elever, der er fyldt 18 men endnu ikke 21 år. Der tillægges desuden personer valgret og valgbarhed som forældre i overensstemmelse med reglerne i § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 551 af 14. december 1979 om skolenævn ved amtskommunale folkeskoler, ligesom valget foretages efter reglerne i §§ 4-15 dog således, at valget finder sted ved begyndelsen af et skoleår. Valget skal være afsluttet senest 30. september og gælder for 2 år. 3. Samtidig med lærerrådets valg af formand vælges det i § 1, nr. 4, nævnte yderligere medlem. Endvidere foretages valg af stedfortræder for henholdsvis formanden og lærerrådsmedlemmet. Valgene gælder for et skoleår. 4. De i § 1, nr. 5, nævnte elevrepræsentanter vælges af og blandt en valgforsamling, der består af alle skolens eller undervisningsinstitutionens elever. Samtidig med valg af medlemmer foretages valg af stedfortrædere for disse. Valgene, der forestås af skolens eller undervisningsinstitutionens leder, foretages straks ved begyndelsen af et skoleår og gælder for dette skoleår.
Omkostningerne ved de i stk. 1, nævnte valg påhviler amtskommunen.
Såfremt en amtskommunal skole eller undervisningsinstitution med specialundervisning for voksne oprettes i løbet af amtsrådets valgperiode, vælges der snarest muligt et skoleråd ved skolen eller undervisningsinstitutionen efter reglerne i stk. 1.
§ 3
Når valg til skoleråd er afsluttet, træder skolerådet sammen til valg af formand og fastsættelse af forretningsorden. Indtil valg af formand har fundet sted, føres forsædet i skolerådet af det af amtsrådet valgte medlem.
Er et af de medlemmer, der er nævnt i § 1, nr. 1 og 2, forhindret i at deltage i det konstituerende møde i skolerådet, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste eller af den pågældende gruppe, kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i mødet. Amtsrådet afgør i tvivlstilfælde, om betingelserne for stedfortræderens indkaldelse er til stede.
§ 4
Er der ved ledighed ingen stedfortræder for forældrevalgte skolerådsmedlemmer, afholdes suppleringsvalg i overensstemmelse med reglerne i § 19 i bekendtgørelse nr. 551 af 14. december 1979 om skolenævn ved amtskommunale folkeskoler.
§ 5
Tvivlsspørgsmål vedrørende fremgangsmåden ved afholdelse af valg afgøres af amtsrådet.
Klager over valget samt anmodninger om fritagelse for valget efter reglerne i den kommunale valglovs § 27, stk. 2, 1. punktum, og stk. 3, må inden 8 dage efter valgets endelige opgørelse indgives skriftligt til amtsrådet, der efter at have indhentet valgbestyrelsens erklæring over sagen snarest muligt træffer afgørelse i denne. Amtsrådets afgørelse kan inden 4 uger, efter at den er meddelt rette vedkommende, indbringes for undervisningsministeriet.
Skolerådets opgaver
Skolerådets opgaver
§ 6
Skolerådet formidler sammen med lærerrådet et samarbejde mellem skole eller undervisningsinstitution og hjem og sørger for et oplysningsarbejde blandt skolens eller undervisningsinstitutionens forældre eller pårørende, der tager sigte på en forståelse af elevernes situation i skolen eller undervisningsinstitutionen.
Det medvirker ved løsningen af sociale opgaver, der er knyttet til skolen eller undervisningsinstitutionen.
Det godkender efter indstilling fra lærerrådet principperne for arbejdets fordeling blandt lærerne.
Det godkender efter indstilling fra lærerrådet anskaffelse eller fornyelse af undervisningsmidler.
Det kan efter indhentet erklæring fra lærerrådet stille forslag til amtsrådet om tilvejebringelse og forbedring af skolelokalerne samt om disses forsyning med materiel og inventar.
Det medvirker ved behandlingen af byggesager i overensstemmelse med de regler, der fastsættes i henhold til skolestyrelseslovens § 36, stk. 5.
Det kan efter indhentet erklæring fra lærerrådet fremsætte forslag til den del af amtskommunens budget, der vedrører den pågældende skole eller undervisningsinstitution. Efter anmodning fra skolerådet skal amtsrådet lade dette træffe beslutning om anvendelsen af dele af budgettet, der vedrører skolen eller undervisningsinstitutionen, efter nærmere af amtsrådet fastsatte retningslinjer. Skolerådet afgiver i forbindelse med den årlige budgetbehandling indstilling om størrelsen af bevillinger, der er omfattet af en sådan ordning.
Det udfærdiger efter indhentet erklæring fra lærerrådet ordensregler for skolen eller undervisningsinstitutionen.
Sager vedrørende enkelte elever kan kun behandles i skolerådet, hvis den pågældende elev er indforstået hermed.
Skolerådet kan afgive udtalelser og stille forslag til amtsrådet om alle spørgsmål, der vedrører skolen eller undervisningsinstitutionen. Det skal afgive erklæring i alle sager vedrørende skolen eller undervisningsinstitutionen, der forelægges det af amtsrådet.
Andre bestemmelser
Andre bestemmelser
§ 7
Bestemmelserne i skolestyrelseslovens § 10, stk. 5, § 15, stk. 1, 5 og 6, § 16, § 17 og § 18, 1. punktum, finder tilsvarende anvendelse på skoleråd ved skoler og undervisningsinstitutioner med specialundervisning for voksne. Afgørelser efter skolestyrelseslovens § 15, stk. 1 og 6, træffes af amtsrådet.
§ 8
Udgifterne ved skolerådenes virksomhed afholdes af amtskommunen.
Frederiksberg og Københavns kommuner
Frederiksberg og Københavns kommuner
§ 9
Bestemmelserne i kapitel 1-4 finder tilsvarende anvendelse på skoleråd ved skoler og undervisningsinstitutioner med specialundervisning for voksne i Frederiksberg kommune, idet dog kommunalbestyrelsen og kommunen træder i stedet for amtsrådet og amtskommunen.
Københavns borgerrepræsentation fastsætter regler om skoleråd ved skoler og undervisningsinstitutioner med specialundervisning for voksne i Københavns kommune.
Ikrafttræden m. v.
Ikrafttræden m. v.
§ 10
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1980.
Efter indstilling fra amtsrådet - i Frederiksberg kommune fra kommunalbestyrelsen - kan undervisningsministeriet i særlige tilfælde fravige bestemmelserne i bekendtgørelsen.
Undervisningsministeriet, den 30. maj 1980, den 30. maj 1980
/V. HAMMER Hanne Saunte/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1980
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1980