TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om lærerråd ved amtskommunale skoler og undervisningsinstitutioner med specialundervisning for voksne

BEK nr 240 af 30/05/1980

DanmarkBekendtgørelse1980

§ 1

Ved hver amtskommunal skole og undervisningsinstitution med specialundervisning for voksne skal der være et lærerråd. A. Sammensætning

§ 2

Lærerrådet består af skolens eller undervisningsinstitutionens leder (forstander), viceforstander, tjenestemandsansatte lærere (undervisere), herunder skolepsykologer og skolekonsulenter, som har faste undervisningstimer ved skolen eller undervisningsinstitutionen, timelærere, faglærere og årsvikarer.

§ 3

Lærerrådet vælger af sin midte en formand, idet skolens eller undervisningsinstitutionens leder dog ikke kan vælges. Til at varetage formandsforretningerne under formandens forfald vælges en næstformand, og til at udføre sekretærforretningerne vælges en sekretær. Lærerrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 2

Lærerrådet kan nedsætte forretningsudvalg, der afgiver erklæring på rådets vegne efter regler fastsat i forretningsordenen.

Stk. 3

Lærerrådet kan nedsætte udvalg, som afgiver indstilling til lærerrådet.

Stk. 4

Valgene i henhold til stk. 1, 2 og 3, der foretages på et møde i marts måned, gælder for det følgende skoleår, hvis ikke andet er fastsat i forretningsordenen. Genvalg kan finde sted.

§ 4

Formanden sammenkalder lærerrådet, når han finder det fornødent, og skal sammenkalde det, når skolens eller undervisningsinstitutionens leder eller mindst en fjerdedel af rådets medlemmer kræver det.

Stk. 2

Er der ikke truffet anden bestemmelse i forretningsordenen, sker indkaldelsen ved opslag på skolen eller undervisningsinstitutionen som regel med 14 dages varsel, men kan, hvor omstændighederne taler derfor, ske med kortere varsel.

Stk. 3

Til dagsordenen for lærerrådsmødet kan en fjerdedel af rådets medlemmer, hvis ikke andet er fastsat i forretningsordenen, stille forslag, der vedrører skolen, senest 4 dage før mødet. Formanden meddeler dagsordenen ved opslag på skolen eller undervisningsinstitutionen senest 2 dage før mødet.

Stk. 4

Medlemmerne har pligt til at deltage i lærerrådets møder. Eventuelt forfald skal med angivelse af grunden dertil forud meddeles formanden. Møderne afholdes som regel uden for den sædvanlige undervisningstid.

§ 5

Lærerrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslaggivende. Under mødet kan der af ethvert medlem stilles forslag til beslutning i henhold til dagsordenen. Alle vedtagelser indføres i en beslutningsprotokol, der føres af formanden med bistand af sekretæren. Er der holdt afstemning, angives afstemningens emne samt antal stemmer for og imod. Mindretallet kan forlange, at afvigende meninger efter kort diktat tilføres beslutningsprotokollen. Formanden sørger for protokollens opbevaring på skolen eller undervisningsinstitutionen. Den skal efter anmodning forevises medlemmer af lærerrådet.

§ 6

De med lærerrådets virksomhed forbundne udgifter, herunder til maskinskrivning, kopiering, papir, porto og lignende, afholdes af en på amtskommunens budget til dette formål optaget bevilling. B. Kompetence

§ 7

Hvis der er oprettet et skoleråd ved den pågældende skole eller undervisningsinstitution, skal dette - og ellers amtsrådet - indhente erklæring fra lærerrådet om: 1. Udkast til de bestemmelser på planen for amtskommunens skolevæsen og undervisningsvirksomhed m. v., som vedrører den pågældende skole eller undervisningsinstitution, herunder forslag om oprettelse og nedlæggelse af stillinger. 2. Forslag om tilvejebringelse og forbedring af undervisningslokalerne samt om disses forsyning med materiel og inventar. 3. Forslag til budget for skolen eller undervisningsinstitutionen. 4. Forslag til ordensregler for skolen eller undervisningsinstitutionen.

Stk. 2

Lærerrådet afgiver indstilling til skolerådet, hvis et sådant er oprettet, ellers til amtsrådet om: 1. Principperne for arbejdets fordeling mellem lærerne. Indstillingen udformes på grundlag af forslag, der er udarbejdet af skolens eller undervisningsinstitutionens leder eller på dennes foranledning. 2. Anskaffelse eller fornyelse af undervisningsmidler.

Stk. 3

Lærerrådet medvirker ved behandlingen af byggesager i overensstemmelse med de regler, der fastsættes i henhold til skolestyrelseslovens § 36, stk. 5.

Stk. 4

Lærerrådet skal udtale sig om enhver sag vedrørende den pågældende skole eller undervisningsinstitution, der forelægges det af formanden, institutionens leder, skolerådet eller amtsrådet. Lærerrådet kan afgive udtalelser og stille forslag til skolerådet (amtsrådet) om alle spørgsmål, der vedrører skolen eller undervisningsinstitutionen.

Stk. 5

Lærerrådets erklæringer og indstillinger med eventuelle mindretalsudtalelser, fremsendes gennem skolens eller undervisningsinstitutionens leder med dennes udtalelse. Afskrift af lederens bemærkninger i sagen sendes til lærerrådet. Lærerrådets erklæring skal følge med ved sagens forelæggelse for højere myndighed.

§ 8

Lærerrådet har ikke pligt eller ret til at udtale sig om den enkelte lærers forhold.

Frederiksberg og Københavns kommuner

Frederiksberg og Københavns kommuner

§ 9

Bestemmelserne i kapitel I finder tilsvarende anvendelse på skoler og undervisningsinstitutioner med specialundervisning for voksne i Frederiksberg kommune. Kommunalbestyrelsen træder i amtsrådets sted ved varetagelsen af de funktioner, der er henlagt til amtsrådet.

Stk. 2

Københavns skoledirektion fastsætter regler om lærerråd ved skoler og undervisningsinstitutioner med specialundervisning for voksne i Københavns kommune.

Ikrafttræden m. v.

Ikrafttræden m. v.

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1980.

Stk. 2

Valg efter § 3, som skal gælde for skoleåret 1980/81, foretages snarest muligt.

Stk. 3

Efter indstilling fra amtsrådet - i Frederiksberg kommune fra kommunalbestyrelsen - kan undervisningsministeren på grundlag af forslag udarbejdet af skolens eller undervisningsinstitutionens lærerråd og skoleråd godkende ordninger med hensyn til lærerrådets sammensætning og virksomhed, der afviger fra bestemmelserne i bekendtgørelsen. Godkendelsen meddeles for en nærmere fastsat periode, der kan forlænges.


Undervisningsministeriet, den 30. maj 1980, den 30. maj 1980

/V. HAMMER Hanne Saunte/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1980
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1980