Bekendtgørelse om faste råd og udvalg m. v. ved håndarbejdsseminarierne
BEK nr 309 af 23/06/1980
§ 1
Ved håndarbejdsseminarierne oprettes der lærerråd, de studerendes råd, fællesudvalg og praktikudvalg.
Lærerråd, fællesudvalg og praktikudvalg
Lærerråd, fællesudvalg og praktikudvalg
§ 2
Lærerråd, fællesudvalg og praktikudvalg konstituerer sig selv for hvert undervisningsår. De fastsætter selv deres forretningsorden.
Medlemmerne har pligt til at deltage i møderne. Andre kan indbydes til at deltage uden stemmeret. Forretningsordenen skal indeholde bestemmelser om meddelelse af eventuelt forfald. Har et medlem ikke deltaget i et møde, skal han gøre sig bekendt med protokollatet af mødet.
Der føres protokol ved møderne. I protokollen indføres forretningsordenen samt for lærerrådet medlemmernes antal og for fællesudvalget og praktikudvalget navnene på medlemmerne og eventuelle suppleanter, og hvem de repræsenterer. For hvert møde angives, hvem der har deltaget i mødet, dagsordenen, eventuelt hovedpunkter af forhandlingerne, vedtagelser og efter kort diktat eventuelle mindretalsudtalelser. Er der holdt afstemning, angives dennes emne og antallet af stemmer (ja, nej, stemmer ikke). Protokollatet for hvert møde oplæses og godkendes inden mødets slutning og underskrives af mødets leder og protokolfører. Mindretalsudtalelser underskrives af den eller dem, der har afgivet dem.
Protokollen opbevares på seminariet og skal efter anmodning forevises medlemmer af lærerrådet, fællesudvalget eller praktikudvalget.
Forelægges en sag, der har været behandlet i lærerrådet, fællesudvalget eller praktikudvalget, for undervisningsministeriet, eller afgives der en udtalelse til brug for ministeriet, skal en udskrift af protokollen vedlægges sagen eller udtalelsen. Udskriften skal omfatte hele protokollatet om den pågældende sag, herunder eventuelle mindretalsudtalelser. Udskriften bekræftes af forstanderen.
Udtalelse og protokoludskrift fremsendes gennem forstanderen. Genpart af forstanderens ledsagende bemærkninger gives til lærerrådet, fællesudvalget eller praktikudvalget.
§ 3
Vedtagelser træffes, hvor ikke andet er fastsat i bekendtgørelsen, ved stemmeflerhed blandt de tilstedeværende medlemmer.
§ 4
Udtalelser og meddelelser om lærerrådets, fællesudvalgets og praktikudvalgets arbejde gives efter nærmere bestemmelse i forretningsordenen. Medlemmerne har tavshedspligt om forhold, der er af fortrolig karakter, eller forhold, hvorom tavshedspligt er vedtaget i lærerrådet, fællesudvalget eller praktikudvalget.
§ 5
Udgifter i forbindelse med lærerrådets, fællesudvalgets og praktikudvalgets arbejde afholdes inden for de bevillingsmæssige rammer af seminariet. Dettes kontor bistår med skrivearbejde og postbesørgelse. Lærerrådet (§§ 6-9)
§ 6
Lærerrådet består af seminariets forstander og seminariets lærere, herunder timelærere.
Det kan bestemmes i forretningsordenen, at lærerrådet nedsætter et forretningsudvalg på højst 5 medlemmer og eventuelt andre udvalg til forberedelse af lærerrådets arbejde.
§ 7
Lærerrådet holder møde efter nærmere bestemmelse i forretningsordenen, eller når seminariets forstander eller lærerrådets medlemmer af fællesudvalget eller mindst 1/5 af lærerrådets medlemmer skriftligt anmoder om møde med angivelse af det eller de emner, der ønskes drøftet.
Indkaldelse til lærerrådsmøde sker ved skriftlig meddelelse til hvert medlem med mindst 14 dages varsel og angivelse af dagsorden. Rådets medlemmer kan skriftligt stille forslag til dagsordenen indtil 4 dage før mødet.
Til behandling af hastende sager kan indkaldelse ske med mindst eet døgns varsel.
§ 8
Timelærere med mindre end 5 ugentlige timer har kun mødepligt, når der behandles spørgsmål om deres fag, samt i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2.
Vedtagelser om bestemte studerende kan kun træffes, når et flertal af de medlemmer, der underviser eller inden for de sidste 6 måneder har undervist de pågældende studerende, er til stede.
Vikarer, der på tidspunktet for mødet er knyttet til seminariet, deltager uden stemmeret i behandlingen af sager om studerende, som de underviser.
§ 9
Lærerrådet behandler sager af almen betydning for seminariet og afgiver udtalelse til forstanderen om optagelse af studerende, når der er flere ansøgere, end seminariet kan optage, i sager om bortvisning af studerende, jfr. § 24, samt i sager som forstanderen forelægger for rådet.
Lærerrådet afgiver udtalelse til fællesudvalget om:
- oprettelse og nedlæggelse af stillinger ved seminariet,
- de fag, hvormed ledige lærerstillinger skal opslås,
- opslag af særlige hverv ved seminariet (f.eks. ledelse af den pædagogiske samling og opsyn med samlinger),
- fag- og timefordelingsplanen for hvert undervisningsår,
- bevillingsønsker fra fagene,
- byggeri, indretning og ændringer af lokaler.
Planer om uddannelsesforsøg og udviklingsarbejde, jfr. § 45 i bekendtgørelse af 6. juli 1979 om uddannelse af håndarbejdslærere m. fl., behandles i lærerrådet, inden fællesudvalget afgiver udtalelse om dem.
Dispositioner efter § 11, stk. 1, i bekendtgørelse om uddannelse af håndarbejdslærere m. fl., behandles i lærerrådet, inden fællesudvalget afgiver udtalelse.
Ønsker forstanderen eller lærerrådets medlemmer af fællesudvalget eller 1/5 af lærerrådets medlemmer en sag drøftet i fællesudvalget, før lærerrådet tager stilling til den, indhentes der en udtalelse fra fællesudvalget.
Er en sag, som lærerrådet skal udtale sig om efter stk. 2, uopsættelig, og kan lærerrådet ikke indkaldes på grund af ferie eller studierejse, afgør forstanderen den pågældende sag uden behandling i lærerrådet. Forstanderen foranlediger sagen optaget på dagsordenen for førstkommende møde, hvor han giver en redegørelse for sagen.
2/3 af lærerrådets medlemmer kan på det første møde efter undervisningsårets begyndelse vedtage, at rådet i dette undervisningsår enten ikke skal behandle nogen af de sager, der er nævnt i stk. 2 og stk. 4, eller kun en nærmere bestemt del af disse sager. Fællesudvalget (§§ 10-13)
§ 10
Fællesudvalget består af 8 medlemmer, heraf 4 lærere, der vælges af lærerrådet blandt dets medlemmer, og 4 studerende, der vælges af de studerende.
Valgene foretages i hvert undervisningsår inden den 15. oktober for tiden indtil næste valg. Omvalg inden for valgperioden foretages af lærerrådet, hvis mindst 1/3 af dets medlemmer ønsker det, og af de studerende, hvis mindst 1/3 af alle studerende ønsker det. Undervisningsministeriet, direktoratet for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m. v. kan fastsætte andre valgterminer, hvis særlige forhold begrunder dette.
Seminariets forstander deltager i møderne. En eventuel øvelsesskoles leder og en repræsentant for det teknisk-administrative personale kan deltage i møderne.
Fællesudvalget kan bestemme, at dets møder helt eller delvis skal overværes af ansatte og studerende ved seminariet. På sådanne åbne møder kan der ikke drøftes forhold, som er omfattet af udvalgsmedlemmernes tavshedspligt.
§ 11
Fællesudvalget holder normalt ordinært møde mindst 3 gange i hvert semester, og i øvrigt når 3 af medlemmerne eller forstanderen skriftligt anmoder om møde med angivelse af det eller de emner, der ønskes drøftet. Møderne afholdes fortrinsvis på dage, der ikke er ferie- eller fridage.
Fællesudvalgets ordinære møder aftales for en periode ad gangen eller fra møde til møde. Aflysning sker ved opslag og ved meddelelse til medlemmerne og forstanderen. Indkaldelse til andre møder sker ved skriftlig meddelelse til medlemmerne og forstanderen med normalt 6 dages varsel.
Der fastsættes en dagsorden for hvert møde, der meddeles medlemmerne og forstanderen senest 2 dage før mødet. Udvalgets medlemmer og forstanderen kan stille forslag til dagsordenen senest 3 dage før mødet. Eventuelt materiale udsendes så vidt muligt før mødet.
§ 12
Medlemmernes stilling til de spørgsmål, der behandles, kan ikke bindes med direktiver fra lærerrådet, henholdsvis de studerendes forsamling eller råd.
Ønsker alle tilstedeværende medlemmer, der er valgt af lærerrådet eller af de studerende, en sag drøftet i lærerrådet henholdsvis de studerendes råd eller forsamling, inden de tager stilling til den, udsættes sagen, til drøftelsen er sket, dog ikke ud over en måned og ikke, hvis de øvrige medlemmer eller forstanderen finder sagen uopsættelig.
Behandler fællesudvalget faglige spørgsmål eller spørgsmål, der vedrører grupper på seminariet, som ikke er repræsenteret gennem fællesudvalgets medlemmer, afgør udvalget, om der bør indhentes særlig redegørelse, og om sagkyndige eller repræsentanter for de pågældende grupper bør indkaldes til mødet.
Der gives på seminariet løbende orientering om fællesudvalgets arbejde, medmindre sådan orientering efter sagens natur i det enkelte tilfælde bør undlades. Udvalget fastsætter selv, hvordan orienteringen skal ske.
§ 13
Fællesudvalget afgiver udtalelse til forstanderen om:
- de spørgsmål, der er nævnt i § 9, stk. 2,
- biblioteks- og faglokalers åbningstider, tilsynsordning og eventuelle regler om brugen af disse lokaler, jfr. § 26,
- eventuelle retningslinier for anvendelse af seminariets lokaler til andre formål end undervisning og læreres og studerendes faglige arbejde, jfr. § 25,
- bevillingsønsker og anvendelsen af bevillinger, hvis anvendelse beror på seminariets nærmere bestemmelse,
- principperne for optagelse af studerende, når der er flere ansøgere, end seminariet kan optage.
Mindst 2 gange årligt drøfter fællesudvalget spørgsmål vedrørende seminariets økonomi på grundlag af en redegørelse herom fra forstanderen.
Fællesudvalget kan på eget initiativ eller efter forslag fra andre på seminariet behandle ethvert spørgsmål af almindelig interesse for undervisningen eller seminariet i øvrigt, som ikke udelukkende berører lærernes eller udelukkende de studerendes interesser. Konkrete tilfælde af uenighed mellem de studerende og forstanderen eller lærere behandles af fællesudvalget, hvis en af parterne ønsker det. Fællesudvalget afgiver udtalelse, når seminariets forstander eller faste råd eller udvalg på seminariet anmoder om det. I øvrigt afgør udvalget selv, om det vil behandle et spørgsmål, der er rejst over for det.
Fællesudvalget kan ikke behandle spørgsmål om faglig vurdering af bestemte studerende eller om bestemte læreres undervisning eller tjenstlige forhold.
Er en sag, som fællesudvalget skal udtale sig om efter stk. 1 eller 2, uopsættelig, og kan fællesudvalget ikke indkaldes på grund af ferie eller studierejse, afgør forstanderen den pågældende sag uden behandling i fællesudvalget. Forstanderen foranlediger sagen optaget på dagsordenen for fællesudvalgets førstkommende møde, hvor han giver en redegørelse for sagen. Praktikudvalget (§§ 14-17)
§ 14
Praktikudvalget består af 2 praktiklærere, der vælges af og blandt de lærere, der i det pågældende undervisningsår virker som praktiklærere i øvelsespraktik inden for hovedområderne den kommunale ungdomsskole og fritidsundervisning for voksne samt de private statsstøttede skoler, lederen af den pædagogiske praktik og 1 af seminariets lærere valgt af lærerrådet og 2 studerende - en fra hver årgang i den faglige-pædagogiske del af uddannelsen.
Valgene foretages i hvert undervisningsår inden den 1. oktober. Direktoratet kan fastsætte andre valgterminer, hvis særlige forhold begrunder dette.
Udvalget holder møde mindst 2 gange årligt.
§ 15
Praktikudvalget godkender efter indstilling fra lederen af den pædagogiske praktik praktiksteder til øvelsespraktik efter bekendtgørelse om uddannelse af håndarbejdslærere m. fl. Forstanderen underrettes om godkendelserne.
Dækker de af praktikudvalget godkendte praktiksteder ikke seminariets behov for øvelsespraktik, godkender seminariets leder af den pædagogiske praktik yderligere praktiksteder.
§ 16
Praktikudvalget drøfter undervisningsmæssige og administrative spørgsmål om praktikundervisningen samt principperne for den praktiske tilrettelæggelse af denne. Udvalget udtaler sig om spørgsmål om praktikundervisningen, når seminariets forstander eller faste råd eller udvalg på seminariet anmoder derom. Det kan udtale sig, når andre udvalg, enkelte lærere eller grupper på seminariet anmoder herom, og det kan på eget initiativ henvende sig til de nævnte råd, udvalg og personer m. fl.
§ 17
Samarbejdet mellem seminariet og praktikstederne i form af møder, studiekredse og kurser for praktiklærerne tilrettelægges efter drøftelse i praktikudvalget i samarbejde med Specialkursus i Husholdning ved Århus Universitet.
De studerendes råd
De studerendes råd
§ 18
De studerendes råd består af mindst 1 medlem fra hvert hold, valgt af holdet. Hvis alle studerende af een årgang samles i hold, vælger dette hold dog mindst 2 medlemmer. Et yderligere antal medlemmer kan eventuelt vælges af og blandt de studerendes forsamling, som består af alle studerende på seminariet. Valg af medlemmer og suppleanter, jfr. stk. 2, foretages i august for hvert undervisningsår. Direktoratet kan fastsætte andre valgterminer, hvis særlige forhold begrunder dette.
Rådets vedtægter og ændringer af dem vedtages på et møde i de studerendes forsamling. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om: Det kan bestemmes i vedtægterne, at rådet nedsætter et forretningsudvalg og eventuelt andre udvalg. Eksemplarer af vedtægterne og ændringer i disse gives til forstander og lærerråd og indsendes til direktoratet.
- rådets størrelse, antallet af suppleanter for medlemmerne og fremgangsmåden ved valg af medlemmer og suppleanter,
- ledelsesform,
- indkaldelse af de studerendes forsamling,
- indkaldelse til møde i rådet, beslutningsdygtighed og protokol,
- valg af medlemmer til fællesudvalget og praktikudvalget,
- vedtagelse af det årlige budget,
- revision af rådets regnskab,
- aflæggelse af årlig beretning og regnskab.
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden. Eksemplarer gives til forstanderen og lærerrådet.
§ 19
Rådet repræsenterer seminariets studerende over for seminariets forstander og har ret til at forhandle med denne om spørgsmål, der
- i almindelighed berører de studerendes studievilkår og tilværelse på seminariet,
- berører enkelte studerendes uddannelsesmæssige vilkår eller personlige forhold, hvis disse studerende ønsker rådets bistand.
Rådet yder bistand i sager om bortvisning efter § 24 og stiller inden for godkendte frilæsningsemner forslag til emner for frilæsning og til fælles kulturelle arrangementer efter § 31 i bekendtgørelse af 6. juli 1979 om uddannelse af håndarbejdslærere m. fl.
§ 20
Rådet kan varetage de studerendes interesser på andre områder end nævnt i § 19 og kan påtage sig kulturelle, idrætsmæssige og underholdningsmæssige opgaver og arrangementer for seminariets studerende.
§ 21
Rådet kan tilslutte sig en fællesorganisation af de studerendes råd ved andre uddannelsesinstitutioner.
§ 22
Seminariet stiller kontorlokale og -materiel til rådighed for rådet.
§ 23
Kan et spørgsmål ikke løses ved forhandling mellem rådet og seminariets forstander, kan rådet forlange sagen forelagt for direktoratet. Ved forelæggelsen medsendes der redegørelse fra parterne.
Bortvisning af studerende
Bortvisning af studerende
§ 24
Afgørelse om bortvisning af en studerende træffes af direktoratet efter indstilling fra seminariets forstander. Inden indstilling sker, behandles sagen i lærerrådet.
Sager om bortvisning behandles sådan: Forstanderen meddeler skriftligt den studerende og lærerrådet, at spørgsmålet om bortvisning vil blive rejst, og redegør for sagens grundlag. Samtidig underretter forstanderen den studerende om hans rettigheder efter stk. 3. Den studerende har ret til inden 5 dage at fremkomme med en skriftlig redegørelse. En eventuel redegørelse fra den studerende udsendes til medlemmerne af lærerrådet senest 2 dage, før sagen behandles i rådet. Den studerende har ret til mundtligt at uddybe sin redegørelse og drøfte sagen med lærerrådet, inden rådet tager stilling til sin udtalelse. Lærerrådet afgiver sin udtalelse til forstanderen og en genpart til den studerende. Gør forstanderen indstilling til direktoratet om bortvisning, skal indstillingen ledsages af lærerrådets udtalelse, protokollatet af mødet og en eventuel skriftlig redegørelse fra den studerende med eventuelle supplerende bemærkninger. Genpart af indstillingen gives til den studerende.
Den studerende har ret til at lade sig bistå af de studerendes råd ved udfærdigelsen af den skriftlige redegørelse og til som bisidder at møde med eller at lade sig repræsentere af et medlem af de studerendes råd ved drøftelsen af sagen med lærerrådet. Har den studerende benyttet sig af denne ret, gives der de studerendes råd genpart af lærerrådets udtalelse og forstanderens indstilling.
En studerende kan kun i ganske særlige tilfælde udelukkes fra undervisningen eller seminariet, medens bortvisningssagen behandles. Sådan udelukkelse skal straks indberettes til direktoratet.
Særlige bestemmelser
Særlige bestemmelser
§ 25
Seminariet stiller i videst muligt omfang lokaler til rådighed for seminariets lærere og/eller studerende til faglige, kulturelle eller underholdningsmæssige formål, herunder eventuelle fester. Forstanderen afgør, i hvilket omfang og eventuelt på hvilke betingelser lokaler kan afses til sådanne formål, jfr. herved § 13, stk. 1, nr. 3.
§ 26
Seminariets bibliotek og faglokaler skal være åbne for de studerende - bortset fra timer, hvor der undervises i lokalerne - til brug ved deres selvstændige arbejde med fagene.
Forstanderen sørger for tilsyn med lokalerne i åbningstiden i det omfang, forstanderen finder nødvendigt, og kan fastsætte regler for lokalernes brug, jfr. herved § 13, stk. 1, nr. 2.
Forsøgsordninger
Forsøgsordninger
§ 27
Direktoratet kan efter indstilling fra seminariet godkende tidsbegrænsede forsøgsordninger vedrørende råds og udvalgs sammensætning og virksomhed, der afviger fra bestemmelserne i bekendtgørelsen.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
§ 28
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1980.
Direktoratet kan i en overgangsperiode dispensere fra bestemmelser i bekendtgørelsen, når der foreligger usædvanlige forhold, der begrunder dette.
Undervisningsministeriet, den 23. juni 1980, den 23. juni 1980
/DORTE BENNEDSEN/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1980
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1980