Bekendtgørelse om kontrol med kvægtuberkulose

Ved kvægtuberkulose forstås i denne bekendtgørelse tuberkulose hos husdyr, fremkaldt af den bovine type af tuberkelbakterier.

Som mistænkt for at være smittet med kvægtuberkulose skal anses: a. Et kreatur, der viser afmagring i forbindelse med hoste. b. Et kreatur med store hævelser i de ved beføling gennem huden tilgængelige lymfekirtler. c. Et kreatur med fast, smerteløs hævelse af yveret med eller uden forandring af mælkens udseende. d. Et kreatur med periodisk eller vedvarende børflåd, evt. i forbindelse med omløbning, når sådant børflåd ikke er en følge af efterbyrdens tilbageholdelse. e. En kreaturbesætning på en ejendom, på hvilken en person, der bliver taget under behandling for tuberkulose, har haft ophold eller har arbejdet i stalden. f. Et kreatur eller en kreaturbesætning, der har haft smittefarligt samkvem med dyr, der anses for at være smittet med kvægtuberkulose eller mistænkt herfor. g. En hidtil sund kreaturbesætning, når en tuberkulinprøve eller anden diagnostisk undersøgelse af et eller flere dyr viser tvivlsom reaktion for kvægtuberkulose, eller når udfaldet af undersøgelsen er usikker. h. Et fra en hidtil sund besætning hidrørende dyr, der ved slagtning eller obduktion udviser forandringer af tuberkuløs natur. i. Et kreatur eller en kreaturbesætning som efter veterinærdirektoratets skøn kan være smittet med kvægtuberkulose.

Et husdyr skal anses for smittet med kvægtuberkulose, når der ved undersøgelse på Statens veterinære serumlaboratorium er påvist tuberkelbakterier af den bovine type i materiale fra dyret, eller der ved tuberkulinprøve er påvist reaktion, der efter veterinærdirektoratets skøn beviser eller gør det overvejende sandsynligt, at kvægtuberkulose foreligger.

En kreaturbesætning eller en besætning af andre husdyr skal anses for smittet med kvægtuberkulose, når et eller flere dyr i besætningen skal anses for smittet.

Som officielt fri for tuberkulose kan betegnes enhver dansk kreaturbesætning, der ikke skal anses for eller være mistænkt for at være smittet med kvægtuberkulose, jfr. stk. 2-4.

I tilfælde, hvor et kreatur eller en kreaturbesætning i henhold til § 1, stk. 2, a-e, anses som mistænkt for at være smittet med kvægtuberkulose, skal ejeren eller den, der på hans vegne fører tilsyn med dyret (besætningen), uopholdeligt gøre anmeldelse til en dyrlæge og, indtil mistanken om sygdommens tilstedeværelse er endeligt afkræftet, iagttage følgende: a. Ethvert som smittet mistænkt dyr skal isoleres på stald eller på anden måde efter dyrlægens anvisning. b. Det er forbudt at fjerne noget kreatur fra besætningen. c. Mælk fra køer mistænkt for at lide af yver- eller børtuberkulose skal tilbageholdes på ejendommen og uskadeliggøres efter dyrlægens anvisning og nedgraves.

I tilfælde, hvor et kreatur eller en kreaturbesætning i henhold til § 1, stk. 2, f-i, anses som mistænkt for at være smittet med kvægtuberkulose, skal ejeren eller den, der på hans vegne fører tilsyn med dyret (besætningen), efter at være blevet gjort bekendt med forholdet iagttage de i stk. 1, a-c, nævnte bestemmelser, indtil mistanken om sygdommens tilstedeværelse er endeligt afkræftet. Veterinærdirektoratet kan dog begrænse de bestemmelser, der skal iagttages, til kun at omfatte: a. forbud mod, at dyr, der mistænkes for at være smittet, fjernes fra besætningen, b. forbud mod, at andre dyr i besætningen sælges (udleveres) uden først at have bestået en tuberkulinprøve, medmindre salget (leveringen) sker direkte til et offentligt slagtehus eller eksportslagteri, samt c. forbud mod, at der udstedes udførselsattest for noget kreatur i besætningen.

Når en dyrlæge modtager anmeldelse i henhold til § 2, stk. 1, skal han snarest foretage undersøgelse til konstatering af, om noget af de i § 1, stk. 2, a-f, omhandlede forhold foreligger. I bekræftende fald skal han straks underrette kredsdyrlægen, der efter aftale med veterinærdirektoratet meddeler, om og i hvilket omfang der skal foretages tuberkulinprøver i besætningen og ske udtagelse og indsendelse af materiale til undersøgelse på Statens veterinære serumlaboratorium. Det samme gælder, når en dyrlæge er tilkaldt i anden anledning til en besætning og finder symptomer på kvægtuberkulose i denne.

Dyrlægen skal straks vejlede ejeren eller den, der på hans vegne fører tilsyn med dyrene, med henblik på forhindring af smittespredning, herunder henlede opmærksomheden på bestemmelserne i § 2, stk. 1, a-c.

Såfremt mistanken om sygdommens tilstedeværelse afkræftes ved de med kredsdyrlægen aftalte tuberkulinprøver og laboratoriemæssige undersøgelser af indsendt materiale, skal veterinærdirektoratet straks underrette ejeren og dyrlægen herom og om, at de i § 2, stk. 1, a-c, nævnte bestemmelser ikke længere gælder for besætningen.

Såfremt mistanken om sygdommens tilstedeværelse ikke afkræftes ved de foretagne tuberkulinprøver eller ved den laboratoriemæssige undersøgelse af indsendt materiale (f. eks. i tilfælde af, at en tuberkulinprøve giver tvivlsomt resultat, at det indsendte materiale er uegnet eller utilstrækkeligt, eller at der er påfaldende uoverensstemmelse mellem det kliniske fund og resultatet af laboratorieundersøgelsen eller tuberkulinprøven), skal kredsdyrlægen efter undersøgelse af forholdene afgive indberetning til veterinærdirektoratet om, hvad der er foretaget, samt forslag om, hvad der videre bør foretages med henblik på at sikre diagnosen. I de i § 1, stk. 2, g-i, omhandlede tilfælde skal kredsdyrlægen forholde sig på samme måde.

I de i stk. 1 omhandlede tilfælde kan kredsdyrlægen tillade, at der uanset bestemmelsen i § 2, stk. 1, b, fra besætningen sker levering af dyr direkte til et offentligt slagtehus eller eksportslagteri under iagttagelse af bestemmelserne i § 5, stk. 1, b og c.

Når mistanken om sygdommens tilstedeværelse efter veterinærdirektoratets skøn er endeligt afkræftet, skal direktoratet straks underrette ejeren og dyrlægen herom og om, at de i § 2, stk. 1, a-c, henholdsvis stk. 2, a-c, nævnte bestemmelser ikke længere gælder for besætningen.

I tilfælde, hvor en kreaturbesætning i henhold til § 1, stk. 4, anses for at være smittet med kvægtuberkulose, skal veterinærdirektoratet, eventuelt gennem vedkommende politimester, give ejeren eller den, der på hans vegne fører tilsyn med besætningen, et skriftligt tilhold, som kan omfatte: a. Forbud mod salg (udlevering), udstationering m. v. af dyr af nærmere betegnet art til levebrug, herunder til græsfedning og lignende anvendelse. b. Forbud mod salg (udlevering) af dyr af nærmere betegnet art, til slagtning undtagen direkte til et offentligt slagtehus eller eksportslagteri. De til slagtning leverede dyr skal ledsages af en af en dyrlæge udstedt passerseddel, som straks efter dyrenes slagtning og på slagtehusets (eksportslagteriets) foranstaltning skal tilbagesendes til dyrlægen med attestation fra den kontrollerende dyrlæge på slagtestedet om, at dyrene er slagtet, og med oplysning om slagtefundet. c. Påbud om, at de under punkt b nævnte dyr transporteres direkte og uden at komme i berøring med andre dyr (på særlig vogn) til slagtestedet. Kredsdyrlægen kan dog, når han finder det forsvarligt, tillade, at dyrene transporteres sammen med fremmede dyr, der alle føres til slagtning på samme slagteri, jfr. § 10. d. Forbud mod, at noget kreatur fra besætningen anbringes på fælles græsgang eller fremstilles på dyrskue, afkomsskue, afkomsprøvestation el. lign. e. Påbud om at isolere særligt kendetegnede dyr efter kredsdyrlægens anvisning. f. Påbud om ved enhver transport eller flytning af dyrene, herunder til eller fra græsgange og vandingssteder, at holde dyrene under fornødent opsyn, således at de ikke får lejlighed til at komme i berøring med anden mands kreaturer. g. Påbud om udkørsel og nedpløjning af gødningen efter kredsdyrlægens anvisning. h. Påbud om i overensstemmelse med den af veterinærdirektoratet udarbejdede desinfektionsanvisning og i et af kredsdyrlægen nærmere fastsat omfang såvel ved fjernelse af reagenter som ved det offentlige tilsyns bortfald at foretage fornøden rensning og desinfektion af de smittede dyrs opholdssteder m. v., de til dyrenes pleje benyttede redskaber m. v. og af møddingspladsen. i. Påbud om, at mælken fra kreaturbesætningen skal tilbageholdes på ejendommen mod erstatning fra det offentlige. j. Forbud mod, at mælken fra køer lidende af kvægtuberkulose bruges til menneskeføde eller til tilvirkning af levnedsmidler. k. Påbud om at koge mælken fra de i pkt. j nævnte køer, inden den bruges til kreaturfoder på ejendommen. l. Påbud om at uskadeliggøre og nedgrave mælken fra køer lidende af bør- eller yvertuberkulose. m. Påbud om at gøre inseminører, kontrolassistenter, kreaturklippere og andre personer, der indfinder sig på ejendommen, og som jævnligt kommer i nær berøring med andre kreaturbesætninger, opmærksom på, at besætningen står under offentligt tilsyn på grund af kvægtuberkulose. n. Forbud mod efter udrensning af besætningen at indsætte kreaturer eller svin i ejendommens bygninger, før disse har stået tomme i 1 måned, efter at rensningen og desinfektionen af ejendommen er godkendt af kredsdyrlægen, samt mod at anbringe kreaturer på græsgange, hvorpå der i de sidste 12 måneder fra den udsatte besætning har været anbragt kreaturer eller været udbragt gylle.

Veterinærdirektoratet giver, eventuelt gennem vedkommende politimester, ejeren af en besætning, der har haft smittefarligt samkvem med et dyr eller en besætning, der anses for at være smittet med kvægtuberkulose eller mistænkt herfor, et skriftligt tilhold, der kan omfatte: a. det i § 5, stk. 1, a-d, anførte samt b. påbud om, at det (de) dyr, der har haft smittefarligt samkvem med det (de) smittede eller som smittede mistænke dyr, skal isoleres efter kredsdyrlægens anvisning.

Veterinærdirektoratet foranlediger, at der i besætninger, der anses for at være smittet med kvægtuberkulose eller mistænkt herfor, foretages tuberkulinprøver og udtages prøver af mælk og børflåd i fornødent omfang.

Ved foretagelse af enhver tuberkulinprøve skal dyrlægen følge det til enhver tid gældende, af veterinærdirektoratet udstedte regulativ for foretagelse af tuberkulinprøver, såfremt et sådant er udstedt for prøver på dyr af den pågældende art.

Dyr, der ved en tuberkulinprøve viser reaktion for bovin tuberkulose, eller som ikke viser tydelig differentiering, skal af dyrlægen, inden han forlader den pågældende ejendom, forsynes med et tydeligt klipmærke -T- på venstre side af krydset. Bovint reagerende svin skal mærkes med et metaløremærke.

Efter afslutningen af tuberkulinprøver på kvæg og svin skal dyrlægen straks gennem vedkommende kredsdyrlæge afgive indberetning til veterinærdirektoratet om prøvens udfald. Undtaget herfra er kun prøver, der er foretaget i handelsøjemed og kun, hvis resultatet er negativt. Som indberetning skal anvendes en kopi af den af dyrlægen optagne måleliste, udfærdiget på den dertil bestemte blanket.

Enhver undersøgelse og nedslagning m. v., der betales helt eller delvis af det offentlige, skal indberettes til veterinærdirektoratet på de dertil foreskrevne blanketter.

Når der foretages diagnostiske undersøgelser efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse, skal ejer (bruger) uden vederlag yde dyrlægen den nødvendige hjælp. Såfremt dyrene er på græs, skal han efter dyrlægens anvisning samle dem på en sådan måde, at prøverne kan udtages. Hvis han ikke yder sådan bistand, kan veterinærdirektoratet antage den nødvendige medhjælp for hans regning.

Veterinærdirektoratet er bemyndiget til under iagttagelse af bestemmelserne i § 8 i lov nr. 156 af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene at beordre slagtning af a. husdyr, der anses for at være smittet med kvægtuberkulose, jfr. § 1, stk. 3, b. husdyr, der henstår i en besætning, der efter veterinærdirektoratets skøn er smittet i så høj grad, at en udrensning af besætningen må anses for mest formålstjenlig med henblik på forebyggelse af sygdommens videre udbredelse, c. enkelte dyr, der er mistænkt for at være smittet med kvægtuberkulose, med henblik på gennem obduktion og laboratorieundersøgelse at sikre diagnosen.

Slagtningen skal finde sted snarest muligt efter den foreskrevne vurdering. Den i § 5, stk. 1, b, omhandlede passerseddel udstedes i disse tilfælde af kredsdyrlægen.

Stærkt angrebne dyr kan føres direkte til en destruktionsanstalt.

Transport af dyr fra besætninger, der anses for at være smittet med kvægtuberkulose eller mistænkt herfor, skal ske direkte til det på passersedlen anførte offentlige slagtehus (eksportslagteri), og der må ikke sammen med sådanne dyr transporteres dyr fra andre besætninger eller varer af nogen art. Kredsdyrlægen kan dog, såfremt han finder det forsvarligt, tillade, at dyrene transporteres sammen med fremmede dyr, der alle føres til slagtning på samme slagteri. Transporten skal altid finde sted på dage, hvor der ikke er marked (eksportmarked, samlestald, levekvægsmarked eller anden fast samling af kreaturer) i den by, hvori slagtehuset (eksportslagteriet) er beliggende.

Dyrenes aflæsning må kun ske på slagteriets grund og så nær slagtestedet som muligt.

Transportvognens chauffør har pligt til straks efter dyrenes aflæsning at rense og desinficere vognen på slagteriets vaskeplads og under dettes kontrol.

Slagteriets ledelse har pligt til straks at modtage og slagte de i stk. 1, 1. punktum, omhandlede dyr og til efter anvisning fra den kontrollerende dyrlæge at udlevere det fornødne materiel, vand og desinfektionsmidler m. v. til foretagelse af den i stk. 3 nævnte rensning og desinfektion og kontrollere, at den finder sted på forsvarlig måde, samt at tilbagesende den i § 5, stk. 1, b, omhandlede passerseddel til den dyrlæge eller kredsdyrlæge, der har udstedt passersedlen.

Det påhviler den kontrollende dyrlæge at give instruktion om gennemførelsen af de foreskrevne desinfektionsforanstaltninger og i gørligt omfang påse, at disse gennemføres på forsvarlig måde, samt at påtegne den i § 5, stk. 1, b, omhandlede passerseddel.

Til konstatering af mulig forekomst af kvægtuberkulose eller som kontrol af frihed herfor, kan veterinærdirektoratet efter bemyndigelse fra landbrugsministeriet lade foretage undersøgelse af: a. alle kreaturbesætninger i et nærmere fastsat område, b. alle kreaturbesætninger af en nærmere fastsat kategori.

Det påhviler de stedlige mejerivirksomheder efter pålæg at tilsende veterinærdirektoratet en fortegnelse over leverandørbesætninger i nærmere fastlagte områder. Fortegnelsen skal angive leverandørernes navne, adresser og leverandørnumre i nummerorden.

Ved foretagelse af prøverne og ved indberetning om resultatet af disse skal dyrlægen forholde sig som i § 7, stk. 2-4 anført. Veterinærdirektoratet underretter mejeriet, når resultatet af prøverne for samtlige på leverandørfortegnelsen anførte besætninger foreligger.

Såfremt en dyrlæge under udøvelse af kødkontrol eller ved obduktion finder forandringer af tuberkuløs natur hos kvæg, skal han straks til Statens veterinære serumlaboratorium indsende materiale til typebestemmelse.

Såfremt en dyrlæge under udøvelse af kødkontrol eller ved obduktion finder tuberkuløse forandringer hos svin, og såfremt forandringerne må antages at skyldes tuberkelbakterier af den bovine type, skal han indsende materiale til undersøgelse på Statens veterinære serumlaboratorium.

Såfremt en dyrlæge under udøvelse af kødkontrol eller ved obduktion finder tuberkuløse forandringer hos andre pattedyr end kvæg og svin, skal han indsende materiale til undersøgelse på Statens veterinære serumlaboratorium.

Statens veterinære serumlaboratorium underretter veterinærdirektoratet om resultaterne af de mikroskopiske og dyrkningsmæssige undersøgelser af materiale indsendt i henhold til stk. 1-3.

Forsendelsesomkostningerne ved de i stk. 1-3 nævnte indsendelser afholdes af den pågældende virksomhed, når indsendelsen foretages i forbindelse med udøvelse af kødkontrol.

Anvendelse af vaccine mod tuberkulose er forbudt. Det er ligeledes forbudt at anvende tuberkulin med det formål at bringe et dyrs reaktionsevne over for dette stof til ophør.

Vacciner, der kan have indflydelse på dyrs reaktionsevne overfor tuberkulin, herunder vaccine mod paratuberkulose, må kun anvendes i en besætning, når veterinærdirektoratet har givet tilladelse hertil og kun på betingelser, der er fastsat af veterinærdirektoratet.

Skriftlig attestation om et kreaturs eller en besætnings sundhedstilstand, for så vidt angår kvægtuberkulose, må kun afgives af en dyrlæge og kun på blanketter, der er godkendt hertil af veterinærdirektoratet.

Det offentlige afholder udgifterne ved a. foretagelse af tuberkulinprøver m. v. i tilfælde, hvor den pågældende dyrlæge er direkte anmodet derom af veterinærdirektoratet eller af vedkommende kredsdyrlæge, b. udtagelse og indsendelse af materiale til laboratorieundersøgelse i de i § 3, stk. 1, nævnte tilfælde, samt i de i § 12 nævnte tilfælde, når indsendelsen ikke foretages i forbindelse med udøvelse af kødkontrol. c. laboratorieundersøgelser af materiale indsendt i henhold til § 3, stk. 1, og til § 12.

Tuberkulin til foretagelse af de i stk. 1, a, og de i § 11 omhandlede prøver udleveres gratis til de pågældende dyrlæger på veterinærdirektoratets foranstaltning. Tuberkulin til andre prøver kan af dyrlægen mod betaling rekvireres direkte fra Statens veterinære serumlaboratorium.

Overtrædelse af § 2, § 3, stk. 1 og 2, § 7 stk. 2, 3, 4 og 5, § 8, § 9 stk. 2, § 10, §11 stk. 2 og 3, 1. pkt., § 12, stk. 1-3, § 13 og § 14 samt af påbud og forbud udstedt i medfør af § 5 stk. 1 og § 6 straffes med bøde.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1980. Fra samme dato ophæves bekendtgørelse nr. 274 af 26. august 1959 om bekæmpelse af tuberkulose.

pre_paragraph I medfør af lov nr. 156 af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene samt lov nr. 188 af 1. maj 1923 og lov nr. 175 af 5. juni 1959 om tillæg til nævnte lov fastsættes herved følgende bestemmelser.

Landbrugsministeriet, den 1. juli 1980, den 1. juli 1980

/P. Dalsager Thorkil Christensen/