Bekendtgørelse om kontrol med smitsom kalvekastning (brucellose hos kvæg)

Ved kastning forstås i denne bekendtgørelse enhver udstødning af fosteret, der uanset årsagen indtræffer senere end 90 dage efter bedækningen (insemineringen) og inden udløbet af 265 dage efter bedækningen (insemineringen), samt enhver kælvning, der indtræffer såvel før som på det beregnede tidspunkt, og ved hvilken der viser sig sygelige forandringer, der tyder på smitsom kalvekastning, f. eks. afgang af gulligt eller rødliggråt, plumret flåd.

Som mistænkt for at være smittet med smitsom kalvekastning skal anses: a. Et kreatur, fra hvilket der før, under eller umiddelbart efter en kastning eller en fødsel afgår gulligt eller rødliggråt, plumret flåd fra kønsåbningen, eller fra hvilket efterbyrden har et unormalt udseende, der tyder på betændelse. b. En tyr, der viser betændelsesagtige forandringer i testikler, bitestikler eller indre kønsorganer, eller hvis sæd ved makro- eller mikroskopisk undersøgelse findes at have fået et fra det normale væsentligt afvigende udseende. c. Et kreatur, der kaster, jfr. stk. 1, eller viser tegn på at ville kaste i en situation, hvor det er sammen med kreaturer, om hvilke det vides, at de er bestemt for indsættelse i andre besætninger, f. eks. ved auktioner, i handelsstalde, fælles græsgang og dyrskuer. d. Et kreatur eller en kreaturbesætning, der har haft smittefarligt samkvem med dyr, der anses for at være smittet med smitsom kalvekastning eller mistænkt herfor. e. En hidtil sund kreaturbesætning, hvori der ved mælkeprøve påvises positiv eller tvivlsom reaktion for smitsom kalvekastning. f. En hidtil sund kreaturbesætning, hvori der ved blodundersøgelse af et eller flere dyr påvises tvivlsom reaktion for smitsom kalvekastning. g. En kreaturbesætning, hvori der pludselig forekommer en serie af kastningstilfælde, eller hvori der gennem en periode forekommer unormalt mange kastninger. h. Et kreatur eller en kreaturbesætning som efter veterinærdirektoratets skøn kan være smittet med smitsom kalvekastning.

Et husdyr skal anses for smittet med smitsom kalvekastning, når der ved undersøgelse på Statens veterinære serumlaboratorium er påvist bakterier af brucellagruppen i materiale fra dyret, eller der ved diagnostisk undersøgelse af blod, mælk eller andet materiale er fremkommet reaktion, der efter veterinærdirektoratets skøn beviser eller gør det overvejende sandsynligt, at brucellainfektion er tilstede.

En kreaturbesætning eller en besætning af andre husdyr skal anses for at være smittet med smitsom kalvekastning, når et eller flere dyr i besætningen skal anses for smittet.

Som officielt fri for smitsom kalvekastning kan betegnes enhver dansk kreaturbesætning, der ikke skal anses for eller være mistænkt for at være smittet med smitsom kalvekastning, jfr. stk. 2-4.

I tilfælde, hvor et kreatur i henhold til § 1, stk. 2, a-b, anses som mistænkt for at være smittet med smitsom kalvekastning, skal ejeren eller den, der på hans vegne fører tilsyn med dyret, uopholdeligt gøre anmeldelse til en dyrlæge og, indtil mistanken om sygdommens tilstedeværelse er endeligt afkræftet, iagttage følgende: a. Ethvert som smittet mistænkt dyr skal isoleres på stald eller på anden måde efter dyrlægens anvisning. b. Foster, efterbyrd og børflåd med undtagelse af materiale, der af en dyrlæge udtages til laboratoriemæssig undersøgelse, skal uskadeliggøres og nedgraves i jorden. Stedet hvor en kastning er foregået, og dettes nærmeste omgivelser skal omhyggeligt renses og desinficeres. Hunde og andre dyr må ikke få adgang til kastede fostre, efterbyrd eller børflåd. c. Det er forbudt at fjerne noget kreatur fra besætningen. d. Det er forbudt at udlevere sæd fra de i § 1, stk. 2, b, omhandlede tyre. e. Inseminører, kontrolassistenter, kreaturklippere og andre personer, der indfinder sig på ejendommen, og som jævnligt kommer i nær berøring med andre kreaturbesætninger, skal gøres opmærksom på, at der består mistanke om tilstedeværelse af smitsom kalvekastning i besætningen. f. Såfremt kastning har fundet sted på en græsgang, der grænser umiddelbart op til en græsgang, på hvilken anden mands kvæg er anbragt, skal ejeren af kvæget straks underrettes. g. Alle tilfælde af kastning i besætningen skal anmeldes til dyrlægen.

I tilfælde, hvor et kreatur eller en kreaturbesætning i henhold til § 1, stk. 2, e-h, skal anses som mistænkt for at være smittet med smitsom kalvekastning, skal ejeren eller den, der på hans vegne fører tilsyn med dyret (besætningen), efter at være blevet bekendt med forholdet iagttage de i stk. 1, a-g, nævnte bestemmelser indtil mistanken om sygdommens tilstedeværelse er endeligt afkræftet. I de i § 1, stk. 2, f og h, nævnte tilfælde kan veterinærdirektoratet dog begrænse de bestemmelser, der skal iagttages, til kun at omfatte: a. forbud mod, at dyr, der mistænkes for at være smittet, fjernes fra besætningen, b. forbud mod, at andre kreaturer i besætningen sælges (udleveres) uden først at have bestået en blodundersøgelse for smitsom kalvekastning, medmindre salget (leveringen) sker direkte til et offentligt slagtehus eller eksportslagteri, c. forbud mod, at der udstedes eksportattest for noget kreatur i besætningen, samt d. påbud om, at alle tilfælde af kastning skal anmeldes til dyrlægen.

Når en dyrlæge modtager anmeldelse i henhold til § 2, stk. 1, skal han snarest foretage undersøgelse til konstatering af, om noget af de i § 1, stk. 2, omhandlede forhold foreligger. I bekræftende fald skal han i overensstemmelse med de til enhver tid herom givne instruktioner udtage og indsende materiale til undersøgelse på Statens veterinære serumlaboratorium, hvorefter kredsdyrlægen straks underrettes. Det samme gælder, når en dyrlæge er tilkaldt i anden anledning til en besætning og finder symptomer på smitsom kalvekastning i denne.

Dyrlægen skal straks vejlede ejeren eller den, der på hans vegne fører tilsyn med dyrene, med henblik på forhindring af smittespredning, herunder henlede opmærksomheden på bestemmelserne i § 2, stk. 1, a-g.

Såfremt mistanken om sygdommens tilstedeværelse afkræftes ved undersøgelse på Statens veterinære serumlaboratorium af det i henhold til stk. 1 indsendte materiale, skal dyrlægen straks efter at have modtaget meddelelse fra laboratoriet om resultatet underrette ejeren af besætningen herom og om, at de i § 2, stk. 1, a-g, nævnte bestemmelser ikke længere gælder for besætningen.

Kreaturer, der undervejs til et marked, dyrskue eller anden samling af kreaturer kaster eller viser tegn på at ville kaste, må ikke indbringes på markedet, dyrskuet etc., og de øvrige dyr i transporten må ikke aflæsses uden den tilsynsførende dyrlæges tilladelse.

Såfremt et kreatur kaster eller viser tegn til at ville kaste på et marked, i en samlestald, ved en auktion, et opkøb, et bortsalg eller på et dyrskue, skal ledelsen af det pågældende marked etc. straks underrette den tilsynsførende dyrlæge og lade dyret betryggende afsondre fra andre kreaturer samt pålægge ejeren af dyret at lade det fjerne efter nærmere aftale med dyrlægen herom. Såfremt dyrlægen ved sin undersøgelse af dyret finder de i § 1, stk. 1, a, nævnte symptomer, skal han straks underrette kredsdyrlægen og udtage fornødent materiale til laboratoriemæssig undersøgelse.

For så vidt det forlanges af kredsdyrlægen, skal ledelsen af det pågældende marked etc. til underretning for andre kreaturejere på stedet ved opslag på markedet, dyrskuet etc. eller på anden passende måde bekendtgøre, at der er forefaldet tilfælde af kastning, der må mistænkes for at være smitsom kalvekastning. Endvidere skal ledelsen foretage fornøden rensning og desinfektion i overensstemmelse med kredsdyrlægens nærmere anvisning.

Kredsdyrlægen kan pålægge ejerne af kreaturer, der i særlig grad kan have været udsat for smitte fra det pågældende dyr, at oplyse, hvor dyrene anbringes efter fjernelsen fra markedet etc., og at holde dyrene isoleret fra andet kvæg, indtil resultatet af de i sagens anledning foretagne diagnostiske undersøgelser foreligger.

Såfremt mistanken om sygdommens tilstedeværelse ikke afkræftes ved den laboratoriemæssige undersøgelse af indsendt materiale (f. eks. i tilfælde af, at blodundersøgelse giver tvivlsomt resultat, at mælkeundersøgelse giver positivt eller tvivlsomt resultat, at det indsendte materiale er uegnet eller utilstrækkeligt, eller at der er påfaldende uoverensstemmelse mellem det kliniske fund og resultatet af laboratorieundersøgelsen), skal kredsdyrlægen efter undersøgelse af forholdene afgive indberetning til veterinærdirektoratet om, hvad der er foretaget, samt forslag om, hvad der videre bør foretages med henblik på at sikre diagnosen.

I de i stk. 1 omhandlede tilfælde kan kredsdyrlægen tillade, at der uanset bestemmelsen i § 2, stk. 1, c, fra besætningen sker levering af kreaturer direkte til et offentligt slagtehus eller eksportslagteri under iagttagelse af bestemmelserne i § 6, stk. 1, b og c.

Når mistanken om sygdommens tilstedeværelse efter veterinærdirektoratets skøn er endeligt afkræftet, skal direktoratet straks underrette ejeren og dyrlægen herom og om, at de i § 2, stk. 1, a-g, henholdsvis stk. 2, a-d, nævnte bestemmelser ikke længere gælder for besætningen.

I tilfælde, hvor en kreaturbesætning i henhold til § 1, stk. 3 og 4, anses for at være smittet med smitsom kalvekastning, skal veterinærdirektoratet, eventuelt gennem vedkommende politimester, give ejeren eller den, der på hans vegne fører tilsyn med besætningen, et skriftligt tilhold, som kan omfatte: a. Forbud mod salg (udlevering), udstationering m. v. af kreaturer til levebrug, herunder til græsfedning o. lign. anvendelse. b. Forbud mod salg (udlevering) af kreaturer til slagtning undtagen direkte til et offentligt slagtehus eller eksportslagteri. De til slagtning leverede dyr skal ledsages af en af en dyrlæge udstedt passerseddel, som på slagtehusets (eksportslagteriets) foranstaltning straks efter dyrenes slagtning skal tilbagesendes til dyrlægen med attestation fra den kontrollerende dyrlæge på slagtestedet om, at dyrene er slagtet. c. Påbud om, at de under b nævnte dyr transporteres direkte og uden at komme i berøring med andre dyr (på særlig vogn) til det pågældende slagtested. Kredsdyrlægen kan dog, såfremt han finder det forsvarligt, tillade, at dyrene transporteres sammen med fremmede dyr, der alle føres til slagtning på samme slagteri. d. Forbud mod, at noget kreatur fra besætningen anbringes på fælles græsgang eller fremstilles på dyrskue, afkomsskue, afkomsprøvestation o. lign. e. Forbud mod at udlevere sæd fra tyre i besætningen eller på anden måde bringe besætningens dyr i bedækningsmæssig forbindelse med dyr fra andre besætninger. f. Påbud om at holde dyr, der har kastet eller viser tegn på at ville kaste, eller hos hvilke der ved en blodundersøgelse er påvist reaktion eller tvivlsom reaktion for smitsom kalvekastning, på stald. Hvis udgræsning har fundet sted, skal de nævnte dyr tages på stald. g. Påbud om ved anbringelse af besætningens øvrige kreaturer på græs eller andet steds uden for ejendommens bygninger ved betryggende indhegning eller ved solid tøjring at afholde disse dyr fra at komme anden mands kreaturer nærmere end i en afstand af 2,5 m fra naboens skel, medmindre der forefindes betryggende hegn på begge sider af skellet med et mellemrum af mindst 2,5 m. I egne, hvor det normale hegn er oprensede grøfter i forbindelse med betryggende trådhegn på hver side af grøften, dog mindst 2 m. Dyrene må ikke have adgang til mindre vandingssteder som damme, mergelgrave o. lign., der benyttes af fremmede kreaturer. Det samme gælder med hensyn til større vandingssteder som søer, åer eller andre vandløb inden for en afstand af 200 m fra steder, hvor fremmede kreaturer har vandingssted. Dog skal en afstand af 20 m være tilstrækkelig i retning mod strømmen samt i tilfælde, hvor en å, der er vandførende i en bredde af 20 m, danner skellet mellem græsgangene. Nævnte tøjrings- og vandingsbestemmelser gælder ikke, hvor nabomarken anvendes til andet formål end græsning af kreaturer. h. Forbud mod at anbringe drægtige kreaturer på græsgange beliggende på større sammenhængende græsarealer. Står kun sådanne græsgange til ejerens rådighed, skal de drægtige dyr holdes på stald. i. Påbud om ved enhver transport eller flytning af dyrene, herunder til eller fra græsgange og vandingssteder, at holde dyrene under fornødent opsyn, således at de ikke får lejlighed til at komme i berøring med anden mands kreaturer. j. Påbud om at være meget opmærksom på, om noget dyr i besætningen skulle kaste eller vise tegn på at ville kaste, og i bekræftende fald at gøre anmeldelse til en dyrlæge og isolere dyret efter dennes anvisning. k. Påbud om, at foster, efterbyrd og børflåd med undtagelse af materiale, der af en dyrlæge udtages til laboratoriemæssig undersøgelse, skal uskadeliggøres og nedgraves i jorden og om, at stedet, hvor en kastning er foregået, og dettes nærmeste omgivelser skal omhyggeligt renses og desinficeres samt om, at hunde og andre dyr ikke må få adgang til kastede fostre, efterbyrd eller børflåd. l. Påbud om at gøre inseminører, kontrolassistenter, kreaturklippere og andre personer, der indfinder sig på ejendommen, og som jævnligt kommer i nær berøring med andre kreaturbesætninger, opmærksom på, at besætningen står under offentligt tilsyn på grund af smitsom kalvekastning. m. Påbud om udkørsel og nedpløjning af gødningen og om særlig behandling af møddingen efter kredsdyrlægens anvisning. n. Påbud om i overensstemmelse med den af veterinærdirektoratet udarbejdede desinfektionsanvisning og i et af kredsdyrlægen nærmere fastsat omfang såvel ved indtrædende kastningstilfælde som ved fjernelse af reagenterne og ved det offentlige tilsyns bortfald at foretage fornøden rensning og desinfektion af de smittede dyrs opholdssteder m. v., de til dyrenes pleje benyttede redskaber m. v. og af møddingspladsen. o. Forbud mod efter udrensning af besætningen at indsætte kreaturer i ejendommens bygninger, før disse har stået tomme i 1 måned, efter at rensningen og desinfektionen af ejendommen er godkendt af kredsdyrlægen, samt mod at anbringe kreaturer på græsgange, hvorpå der i de sidste 2 måneder har været anbragt kreaturer fra besætningen. p. Påbud om, at mælken fra kreaturbesætningen skal tilbageholdes på ejendommen mod erstatning fra det offentlige. q. Forbud mod, at der andet steds fra indbringes kreaturer i besætningen.

Veterinærdirektoratet skal, eventuelt gennem vedkommende politimester, give ejeren af en kreaturbesætning, der har haft smittefarligt samkvem med et kreatur eller en kreaturbesætning, der anses for at være smittet med smitsom kalvekastning eller mistænkt herfor, et skriftligt tilhold, der kan omfatte: a. det i § 6, stk. 1, a-e, j og l anførte samt b. påbud om, at det (de) dyr, der har haft smittefarligt samkvem med det (de) smittede eller som smittede mistænkte dyr, skal isoleres efter kredsdyrlægens anvisning.

Veterinærdirektoratet underretter ejeren, når et tilhold hæves. Er tilholdet givet gennem politimesteren underretter veterinærdirektoratet denne, når tilholdet hæves. Er tilholdet givet gennem politimesteren underretter veterinærdirektoratet denne, når tilholdet kan hæves.

Veterinærdirektoratet foranlediger, at der i besætninger, der anses for at være smittet med smitsom kalvekastning eller mistænkt herfor, foretages diagnostiske prøver i fornødent omfang.

Ved foretagelse af enhver diagnostisk prøve på kvæg og ved anden undersøgelse for forekomst af smitsom kalvekastning skal dyrlægen følge de til enhver tid af veterinærdirektoratet fastsatte regler og i øvrigt enhver yderligere anvisning, der gives ham af nævnte direktorat eller af kredsdyrlægen.

Når der foretages undersøgelser eller udtages blodprøver efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse, skal dyrenes ejer (bruger) uden vederlag yde dyrlægen den nødvendige hjælp. Såfremt dyrene er på græs, skal han efter dyrlægens anvisning samle dem på en sådan måde, at prøverne kan udtages. Hvis han ikke yder sådan bistand, kan veterinærdirektoratet antage den nødvendige medhjælp for hans regning.

Veterinærdirektoratet er bemyndiget til under iagttagelse af bestemmelserne i § 8 i lov nr. 156 af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene at beordre slagtning af a. kreaturer, i hvis efterbyrd der ved en laboratorieundersøgelse er påvist bakterier af brucellagruppen, b. Kreaturer, der ved en blodundersøgelse viser reaktion for smitsom kalvekastning, c. kreaturer, der viser reaktion ved en mælkeundersøgelse, d. samtlige kreaturer i en besætning, når denne efter veterinærdirektoratets skøn er smittet i så høj grad, at en fuldstændig udrensning af besætningen må anses for mest formålstjenlig med henblik på forebyggelse af sygdommens videre udbredelse, og e. husdyr, der har været udsat for så kraftig smittepåvirkning (smittefarligt samkvem), at de efter veterinærdirektoratets skøn er smittefarlige.

Slagtningen skal finde sted snarest muligt efter den foreskrevne vurdering. Den i § 6, stk. 1, b, omhandlede passerseddel udstedes i disse tilfælde af kredsdyrlægen.

Transport af kreaturer fra besætninger, der anses for at være smittet med smitsom kalvekastning eller mistænkt herfor, skal ske direkte til det på passersedlen anførte offentlige slagtehus (eksportslagteri), og der må ikke sammen med sådanne dyr transporteres dyr fra andre besætninger eller varer af nogen art. Kredsdyrlægen kan dog, såfremt han finder det forsvarligt, tillade, at dyrene transporteres sammen med fremmede dyr, der alle føres til slagtning på samme slagteri. Transporten skal altid finde sted på dage, hvor der ikke er marked (eksportmarked, samlestald, levekvægsmarked eller anden fast samling af kreaturer) i den by, hvor slagtehuset (eksportslagteriet) er beliggende.

Kreaturernes aflæsning må kun ske på slagteriets grund og - særlig for så vidt angår dyr, der har kastet, vist tegn på at ville kaste eller vist afgang af børflåd - så nær slagtestedet som muligt.

Transportvognens chauffør har pligt til straks efter dyrenes aflæsning at rense og desinficere vognen på slagteriets vaskeplads og under dettes kontrol.

Slagteriets ledelse har pligt til straks at modtage og slagte de i stk. 1, omhandlede kreaturer og til efter anvisning fra den kontrollerende dyrlæge at foretage fornøden rensning og desinfektion af ramper, stalde, trækkegange og slagtesteder, der har været benyttet ved de omhandlede kreaturers aflæsning, opstaldning og slagtning, at udlevere det fornødne materiel, vand og desinfektionsmidler m. v. til foretagelse af den i stk. 3 nævnte rensning og desinfektion og kontrollere, at den finder sted på forsvarlig måde, samt at tilbagesende den i § 6, stk. 1, b, omhandlede passerseddel til den dyrlæge eller kredsdyrlæge, der har udstedt passersedlen.

Det påhviler den kontrollerende dyrlæge at give instruktion om gennemførelsen af de foreskrevne desinfektionsforanstaltninger og i gørligt omfang påse, at disse gennemføres på forsvarlig måde, samt at påtegne den i § 6, stk. 1, b, omhandlede passerseddel.

Efter transport af andre kreaturer, der har kastet, vist tegn på at ville kaste eller vist afgang af væsentlige mængder urent børflåd, skal den benyttede transportvogn og de benyttede laderamper o. lign. omhyggeligt renses og desinficeres. Vognens chauffør har pligt til at sørge for vognens rensning og desinfektion efter pålæg fra en dyrlæge eller fra politiet eller af egen drift, hvis han er bekendt med, at vognen har været anvendt til sådan transport.

Til konstatering af mulig forekomst af smitsom kalvekastning eller som kontrol af frihed herfor kan veterinærdirektoratet efter bemyndigelse fra landbrugsministeriet lade foretage undersøgelse af: a. alle kreaturbesætninger i et nærmere fastsat område, b. alle kreaturbesætninger af en nærmere fastsat kategori.

Prøver til laboratoriemæssig undersøgelse skal indsendes til Statens veterinære serumlaboratorium.

Udtagelsen af prøverne, undersøgelsen af disse og meddelelsen om resultatet skal ske på nærmere af veterinærdirektoratet godkendt måde.

Det påhviler de stedlige mejerivirksomheder efter pålæg at tilsende veterinærdirektoratet en fortegnelse over leverandørbesætninger i nærmere fastlagte områder. Fortegnelsen skal angive leverandørernes navne, adresser og leverandørnumre i nummerorden.

Anvendelse af vaccine mod smitsom kalvekastning er forbudt.

Skriftlig attestation om et kreaturs eller en besætnings sundhedstilstand, for så vidt angår smitsom kalvekastning, må kun afgives af en dyrlæge og kun på blanketter, der er godkendt hertil af veterinærdirektoratet.

Det offentlige afholder udgifterne ved a. udtagning og indsendelse af efterbyrdsprøver og blodprøver, eventuelt sædprøver, i de i § 3, stk. 1, nævnte tilfælde, b. udtagning og indsendelse af blod-, mælke- og sædprøver m. v. i de tilfælde, hvor den pågældende dyrlæge er direkte anmodet derom af veterinærdirektoratet eller af vedkommende kredsdyrlæge, c. laboratorieundersøgelser af det under a og b nævnte materiale.

Overtrædelse af § 2, § 3, § 4, stk. 1 og 2, § 9, § 10, stk. 2, § 11, § 12, stk. 4, § 13 og § 14 samt af forbud og påbud udstedt i medfør af § 4, stk. 3 og 4, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1 og § 8, stk. 2, straffes med bøde.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1980. Fra samme dato ophæves bekendtgørelse nr. 275 af 26. august 1959 om bekæmpelse af smitsom kalvekastning og bekendtgørelse nr. 273 af 26. august 1959 om udstedelse af attester vedrørende kvægtuberkulose og smitsom kalvekastning. Landbrugsministeriet, den 1. juli 1980 P. Dalsager /Thorkil Christensen

pre_paragraph (brucellose hos kvæg) I medfør af lov nr. 156 af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene og lov nr. 175 af 5. juni 1959 om tillæg til nævnte lov fastsættes herved følgende bestemmelser.