TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilpasning af fiskerflådens fangstkapacitet til fiskerimulighederne

BEK nr 340 af 17/07/1980

DanmarkBekendtgørelse1980

§ 1

Nye fartøjer, for hvilke aftale om bygning er truffet efter 1. august 1980, må ikke uden særlig tilladelse anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri.

Stk. 2

Tilladelse, som nævnt i stk. 1, kræves endvidere for a. brugte fartøjer, der ikke før 1. august 1980 har været anvendt til fiskeri, og b. fiskerfartøjer, der efter 1. august 1980 ombygges med øget fangstkapacitet for øje.

Stk. 3

De i stk. 1 og 2 omhandlede bestemmelser finder ikke anvendelse for fartøjer under 5 BRT.

§ 2

De i § 1, stk. 1 og 2, nævnte tilladelser meddeles af fiskeriministeren efter forhandling med det i henhold til § 9 i lov nr. 221 af 23. maj 1979 nedsatte rådgivende udvalg.

Stk. 2

Tilladelse kan gøres betinget af anvendelse af fartøjet til fiskeri efter bestemte fiskearter eller af, at et fiskerfartøj af en nærmere foreskreven kapacitet udgår af fiskeriet.

§ 3

Tilsynet med overholdelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse påhviler fiskerikontrollen og dem, der bemyndiges dertil af fiskeriministeren.

§ 4

Overtrædelse af § 1, stk. 1 og 2, og § 2, stk. 2, straffes med bøde.

§ 5

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. august 1980.

pre_paragraph I henhold til § 7 i lov nr. 221 af 23. maj 1979 om regulering af fiskeriet fastsættes følgende:


FISKERIMINISTERIET, DEN 17. JULI 1980

/P. DALSAGER K. Løkkegaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1980
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1980