Bekendtgørelse om uddannelse til byggetekniker og bygningskonstruktør

Undervisningsministeriet, direktoratet for erhvervsuddannelserne kan godkende, at tekniske skoler gennemfører uddannelse til byggetekniker og bygningskonstruktør. En skole, hvor begge uddannelserne foregår, kaldes: Byggeteknisk Højskole.

Direktoratet fastsætter til enhver tid antallet af uddannelsespladser.

Formålet med undervisningen er at give de studerende erhvervskompetence som byggeteknikere, jfr. stk. 2, og bygningskonstruktører, jfr. stk. 3.

De studerende skal efter bestået eksamen som byggeteknikere være i stand til at medvirke ved projektering og planlægning af konstruktioner af bygninger, ved planlægning og produktion af byggekomponenter og ved planlægning og kontrol af opførelse af bygninger.

De studerende skal efter bestået eksamen som bygningskonstruktører være i stand til, i samarbejde med andre projekterende og producerende, at gennemføre specielt den tekniske projektering, at forberede og lede opførelsen af bygninger samt i øvrigt at bestride ledende stillinger inden for udførende og kontrollerende bygge- og anlægsvirksomhed. Optagelsesbetingelser

For at blive optaget i uddannelsen til byggetekniker, skal den uddannelsessøgende have de nødvendige almene kundskaber, jfr. stk. 2, og den nødvendige faglige uddannelse, jfr. stk. 3.

Den uddannelsessøgende skal have erhvervet kundskaber svarende til, at vedkommende har fulgt undervisningen til folkeskolens afgangsprøve i dansk og fysik/kemi og fulgt undervisningen til folkeskolens udvidede afgangsprøve i regning/matematik og engelsk.

Den uddannelsessøgende skal have gennemført en af følgende faglige uddannelser: Enten murer tømrer bygningssnedker blikkenslager VVS-montør elektriker bygnings- og landbrugssmed VVS-rørsmed eller brolægger stenhugger maskinsnedker møbelsnedker glarmester bygningsmaler skiltemaler industrielektriker plade- og konstruktionssmed træskibstømrer bådebygger skibssnedker modelsnedker. Uddannelsen skal have indeholdt mindst 1/2 års beskæftigelse på byggeplads, ellers må den være suppleret med mindst 1/2 års beskæftigelse på byggeplads (manuelt arbejde, tilsynsarbejde eller lignende) eller eller eller eller

1. erhvervsfaglig grunduddannelse eller lærlingeuddannelse som

1. erhvervsfaglig grunduddannelse eller lærlingeuddannelse som

1. uddannelse som teknisk assistent inden for bygge- og anlægslinien enten suppleret med 1/2 års beskæftigelse på byggeplads (manuelt arbejde, tilsynsarbejde eller lignende) eller med et forudgående basisår inden for bygge- og anlægsområdet i de erhvervsfaglige grunduddannelser

1. 1-årig bygningsteknisk værkstedsskole suppleret med 1 års beskæftigelse på byggeplads (manuelt arbejde, tilsynsarbejde eller lignende)

1. 1/2-årigt bygningsteknisk værkstedskursus suppleret med 1 års beskæftigelse på byggeplads (manuelt arbejde, tilsynsarbejde eller lignende)

1. specialarbejderkursus indenfor bygge- og anlægsområdet efter direktoratets nærmere bestemmelse suppleret med 1/2 års beskæftigelse som specialarbejder indenfor bygge- og anlægsvirksomhed.

For at blive optaget i uddannelsen til bygningskonstruktør skal den studerende have bestået eksamen som byggetekniker.

Direktoratet kan tillade, at uddannelsessøgende optages, hvis de på anden måde skønnes at have opnået de nødvendige kvalifikationer.

Direktoratet kan fastsætte regler, hvorefter en studerende kan fritages for at deltage i undervisningen og for at aflægge eksamen i fag, hvis de tidligere har bestået en prøve i faget, der mindst svarer til fagets omfang i byggeteknikeruddannelsen eller bygningskonstruktøruddannelsen.

Skolen afgør, om en ansøger kan optages.

Er der flere kvalificerede ansøgere, end skolen har pladser til, afgør skolen efter forhandling med lærerne i byggeteknikeruddannelsen og bygningskonstruktøruddannelsen, hvilke ansøgere der skal have adgang.

Ansøgeren kan anke skolens afgørelse til direktoratet. Undervisningen

Uddannelsen til byggetekniker varer 11/2 år (3 semestre). Hvert semester består af 21 undervisningsuger, incl. tid til bedømmelse af tværfaglige opgaver. En undervisningsuge har normalt 35 lektioner.

Uddannelsen til bygningskonstruktør varer 2 år (4 semestre) og omfatter 2 dele, 1. del på 11/2 år (3 semestre) og 2. del på 1/2 år (1 semester). Hvert semester består af 20 undervisningsuger, incl. tid i 1. del til afholdelse af prøver og bedømmelse af kursusarbejder og i 2. del til bedømmelse af afgangsprojekt og en mundtlig samtale i forbindelse hermed samt bedømmelse af valgfrit speciale. En undervisningsuge har i 1. del normalt 35 lektioner og i 2. del normalt 33 lektioner.

Undervisningen i byggeteknikeruddannelsen omfatter: Matematiske/fysiske grundfag: Matematik 220 lektioner Fysik 220 lektioner Kemi 220 lektioner Kommunikationstekniske fag: Dansk 620 lektioner Fremmede sprog 620 lektioner Tegneteknik 620 lektioner Frihåndstegning 620 lektioner Opmåling 620 lektioner Landmåling 620 lektioner Rapport om 620 lektioner virksomhedsbesøg 620 lektioner Byggetekniske fag: Bærende konstruktioner 940 lektioner Tekniske installationer 940 lektioner Bygningskonstruktioner 940 lektioner Byggeriets lovgivning 940 lektioner Bygningsfysik 940 lektioner Materialekemi 940 lektioner Materialelære 940 lektioner Planlægningstekniske fag: Byggeriets administration, planlægning og styring 260 lektioner Praktiske øvelser 105 lektioner Særlige aktiviteter 60 lektioner -------------------------------------- I alt 2205 lektioner --------------------------------------

De praktiske øvelser omfatter landmålingsøvelser, opmålingsøvelser og undervisning i sammenhæng med virksomhedsophold. Hver af øvelserne varer 35 lektioner.

Direktoratet fastsætter retningslinier for lektionernes fordeling på fag og semestre.

Lærerne i de enkelte fag tilrettelægger i samråd med de studerende undervisningen efter bekendtgørelsen og efter de bestemmelser, som direktoratet fastsætter efter § 11.

Undervisningen i bygningskonstruktøruddannelsen omfatter: Lektioner 1. del 2. del Husbygning 1520 Bygningskonstruktion Bærende konstruktion + an- vendt matematik Tekniske installationer + byg- ningsfysik Materialelære + materialekemi Bygningsret Byggeriets planlægning og 580 styring Kalkulation Økonomisk virksomheds- styring Juridiske emner Afgangsprojekt 400 Valgfrit speciale 220 Særlige aktiviteter 40 -------------------------------------------- Lektioner i alt 2100 660 --------------------------------------------

Udover de 20 undervisningsuger kan der i bygningskonstruktøruddannelsen indgå 2 uger til en studierejse.

Direktoratet fastsætter retningslinier for lektionernes fordeling på fag og semestre.

Lærerne i de enkelte fag tilrettelægger i samråd med de studerende undervisningen efter bekendtgørelsen og efter de bestemmelser, som direktoratet fastsætter efter § 13.

Skolen giver undervisning i byggeteknikeruddannelsen efter formålet for hver faggruppe, jfr. § 12, og efter bestemmelser, som direktoratet fastsætter.

Formålet med undervisningen i faggrupperne i byggeteknikeruddannelsen er: De matematiske/fysiske grundfag Formålet er at give den studerende viden og forståelse inden for de matematiske, fysiske og kemiske fagområder, der anvendes som hjælpemiddel i de øvrige faggrupper. De kommunikationstekniske fag Formålet er at give den studerende viden, forståelse og øvelse inden for fagområderne sprog, tegning og måling, således at områderne kan anvendes som hjælpemiddel ved hovedprojektering, forprojektering og bestemmelse af byggekomponenter. De byggetekniske fag Formålet er at give den studerende: 1. Viden, forståelse og øvelse inden for bygningskonstruktion, materialer til byggeri samt bygningslovgivning, således at han/hun som byggetekniker vil være i stand til at medvirke ved hovedprojektering, forprojektering og bestemmelse af byggekomponenter samt medvirke ved kontrol af bygningers opførelse og ved fremstilling af byggekomponenter. 2. Kendskab til virkemåde og dimensionering inden for områderne: Bærende konstruktioner, tekniske installationer, bygningsfysik og materialekemi, således at han/hun som byggetekniker vil være i stand til at kunne samarbejde med særligt sagkyndige. 3. Færdighed i at indpasse bærende konstruktioner og tekniske installationer i det samlede projekt. De planlægningstekniske fag Formålet er at give den studerende: 1. Viden og forståelse vedrørende byggeprocessens planlægning, organisation og forløb, kalkulationsprincipper og deres anvendelse, samt en orientering om arbejdsmiljøforhold og arbejdsretslige love og regler i forbindelse med bygningers projektering og opførelse, herunder en orientering vedrørende byggevirksomheders økonomiske styring. 2. Kendskab til fagtekniske og teoretiske hjælpemidler, der kan anvendes ved planlægning og styring af byggeprocessen. 3. Færdighed i at indpasse planlægningstekniske fagområder i det samlede projekt. Særlige aktiviteter Formålet er at give den studerende et supplement til den øvrige undervisning, f. eks. i form af foredrag, diskussioner eller studiekredse med aktuel eller historisk belysning af tekniske, kunstneriske, økonomiske og sociale emner. Tværfaglige opgaver Formålet er at lade de studerende sammenfatte og anvende de enkelte fags teorier og metoder til en praktisk helhed samt at tilvejebringe et bedømmelsesgrundlag. Hver enkelt skole udarbejder opgaverne til skolens studerende i samarbejde med opgavekommissionen, jfr. § 26.

Skolen giver undervisning i bygningskonstruktøruddannelsen efter formålet for hvert fag, jfr. § 14, og efter bestemmelser, som direktoratet fastsætter.

Formålet med undervisningen i bygningskonstruktøruddannelsens fag er: Husbygning Formålet er at give de studerende færdigheder i at gennemføre specielt den tekniske projektering af bygninger og i at tilrettelægge opførelsen i samarbejde med andre projekterende og producerende med særligt henblik på byggeriets rationelle planlægning og organisation. Bygningskonstruktion Formålet er at give de studerende kendskab til husbygningsteknik og byggemetoder. Bærende konstruktioner og anvendt matematik Formålet er: 1. at give de studerende kendskab til de påvirkninger af lodret og vandret virkende kræfter, som konstruktioner i bygninger udsættes for, og at give dem indsigt i forskellige konstruktionsmaterialers og -elementers anvendelsesområde. 2. at give de studerende færdigheder i at udføre foreløbige dimensioneringer af enkle konstruktionselementer. 3. at give de studerende færdigheder i de afsnit af matematikken, som er nødvendige for at deltage i undervisningen i materialekemi, bygningsfysik og tekniske fag. Faget omfatter at lære de studerende i samarbejde med særligt sagkyndige at disponere de statiske funktioner i bygningen og tage hensyn til deres løsning i det samlede projekt. Tekniske installationer og bygningsfysik Formålet er: 1. at give de studerende kendskab til tekniske installationer i bygninger, til principperne i deres virkemåde og til de krav, som de stiller til bygningers indretning og konstruktion. 2. at give de studerende færdigheder i at indpasse installationer i konkrete opgaver. 3. at give de studerende nødvendigt kendskab til de afsnit af bygningsfysikken, som er en forudsætning for deltagelse i undervisningen i de tekniske fag. Formålet med undervisningen er at lære de studerende i samarbejde med særligt sagkyndige at disponere tekniske installationers funktion og indbygning i det samlede projekt. Materialelære og materialekemi Formålet er: 1. at give de studerende kendskab til bygningsmaterialers fysiske og kemiske opbygning, egenskaber og oprindelse med henblik på deres anvendelsesmuligheder i bygningen. 2. at give de studerende kendskab til de afsnit af materialekemien, som er en nødvendig forudsætning for at deltage i undervisningen i de tekniske fag. Bygningsret Formålet er at give de studerende kendskab til gældende love, vedtægter m.m. for byggeri samt at gøre dem fortrolige med anvendelse af de vigtigste bestemmelser i disse. Byggeriets planlægning og styring Formålet er: 1. at give de studerende kendskab til bygningsprocessens organisation, forståelse for planlægningens betydning for byggeprocessens forløb og kendskab til de anvendelige hjælpemidler, der anvendes ved planlægningen. 2. at give de studerende færdigheder i at analysere byggeprocesser og udarbejde planer og instruktioner for deres ledelse og forløb i teknisk, økonomisk og anden henseende, bl. a. i forbindelse med en industrialisering og rationalisering af byggeriet samt kendskab til værktøjers og maskiners produktivitet. Kalkulation Formålet er: 1. at give de studerende kendskab til kalkulationsprincipper og forkalkulationer og efterkalkulationer samt deres praktiske anvendelse. 2. at give de studerende færdigheder i at kalkulere, i at opstille forudsætningerne for kalkulationer af byggeri og i kritisk vurdering af regninger på leverancer og udført arbejde. Økonomisk virksomhedsstyring Formålet er at give de studerende kendskab til økonomisk virksomhedsstyring set fra den enkelte virksomheds synspunkt og sat i relation til samfundsøkonomien som helhed, og i særdeleshed for virksomheder med tilknytning til byggeri. Juridiske emner Formålet er at give de studerende kendskab til visse love, retsregler og aftaler m.v., som gælder for arbejdsmarkedet og for virksomheder med tilknytning til byggeri i særdeleshed. Afgangsprojekt Formålet er at give de studerende færdighed i at anvende, hvad han/hun har lært i uddannelsen i en samlet projektering. Projektet skal udtrykke den studerendes færdigheder i fagene husbygning, bygningskonstruktion, bærende konstruktioner, tekniske installationer, materialelære, byggeriets planlægning og styring, og skal desuden udtrykke den studerendes evne til at kombinere indlært stof fra forskellige fag. Skolen fremskaffer grundlag for afgangsprojekterne. Skolen fastsætter eller godkender i samråd med de studerende projektemner. Valgfrit speciale Faget er et selvstændigt fag i fortsættelse af undervisningen i de øvrige fag. Den studerende vælger i samråd med skolen emnet for speciale. Formålet er: 1. at give de studerende videregående kendskab til et bestemt fagområde samt 2. at give de studerende færdigheder i den selvstændige arbejdsform. Særlige aktiviteter Formålet er at give de studerende et supplement til den øvrige undervisning, f. eks. i form af foredrag, diskussioner eller studiekredse med aktuel eller historisk belysning af tekniske, kunstneriske, økonomiske og sociale emner.

Den studerende har pligt til at deltage i undervisningen og til at følge skolens studie- og ordensregler.

Udviser den studerende forsømmelighed i studiet, eller overtræder den studerende skolens studie- og ordensregler, kan skolen udelukke vedkommende fra at deltage i undervisningen eller i eksamen i det semester, hvori forseelsen sker, eller kan i særligt grove tilfælde indstille til direktoratet, at den studerende bortvises fra skolen, jfr. § 16.

Den studerende kan anke skolens afgørelse om udelukkelse fra undervisningen eller eksamen til direktoratet.

Direktoratet træffer afgørelse om bortvisning af en studerende efter indstilling fra skolens leder. Lærerrådet behandler sagen inden indstillingen sker.

Sager om bortvisning behandles således: Lederen meddeler skriftligt den studerende og lærerrådet, at spørgsmålet om bortvisning vil blive rejst, og redegør for sagens grundlag. Samtidig underretter lederen den studerende om hans/hendes rettigheder efter stk. 3, og om at den studerende har ret til inden 5 dage at give en skriftlig redegørelse. Denne udsendes til medlemmerne af lærerrådet senest 2 dage, før sagen behandles i rådet. Den studerende har ret til mundtligt at uddybe sin redegørelse og drøfte sagen med lærerrådet, inden rådet tager stilling til sin udtalelse. Lærerrådet afgiver sin udtalelse til lederen og en genpart til den studerende. Hvis lederen indstiller til direktoratet, at den studerende skal bortvises, skal indstillingen ledsages af lærerrådets udtalelse, protokollatet af mødet og en eventuel skriftlig redegørelse fra den studerende med eventuelle supplerende bemærkninger. Genpart af indstillingen gives til den studerende.

Den studerende har ret til at få hjælp fra de studerendes råd til at udfærdige den skriftlige redegørelse og til som bisidder at møde med eller at lade sig repræsentere af et medlem af de studerendes råd ved drøftelsen af sagen med lærerrådet. Har den studerende benyttet sig af denne ret, gives der de studerendes råd genpart af lærerrådets udtalelse og lederens indstilling.

En studerende kan kun i ganske særlige tilfælde udelukkes fra skolen, medens bortvisningen behandles. Sådan udelukkelse skal straks indberettes til direktoratet. Eksamen

I byggeteknikeruddannelsen kan en studerende normalt kun indstille sig til bedømmelse, hvis den studerende har deltaget i undervisningen i et omfang, som skolen finder tilstrækkeligt, har afleveret de skriftlige arbejder rettidigt og har fået arbejderne godkendt af de pågældende lærere.

Kan læreren (lærerne) ikke give den i stk. 1 nævnte godkendelse, afgør skolen sagen i samråd med de lærere, som har undervist den studerende.

I byggeteknikeruddannelsen udarbejder den studerende i hvert semester en tværfaglig opgave, jfr. § 12.

Ved afslutningen af hvert semester giver den studerende en mundtlig redegørelse for opgavens besvarelse til de lærere, der har undervist den studerende, og to censorer. Lærerne stiller spørgsmål til den studerende om opgaven.

Den studerende får en samlet karakter for den tværfaglige opgave og den mundtlige bedømmelse.

I bygningskonstruktøruddannelsen kan en studerende normalt kun indstille sig til prøve og bedømmelse, hvis den studerende har deltaget i undervisningen i et omfang, som skolen finder tilstrækkeligt, har afleveret de skriftlige arbejder rettidigt og har fået arbejderne godkendt af de pågældende lærere.

Kan læreren (lærerne) ikke give den i stk. 1 nævnte godkendelse, afgør skolen sagen i samråd med de lærere, som har undervist den studerende.

I bygningskonstruktøruddannelsens 1. del holder skolen prøver og/eller bedømmelser i alle fag undtagen faget særlige aktiviteter.

Direktoratet bestemmer, om prøven i det enkelte fag skal være skriftlig eller mundtlig. Direktoratet kan endvidere bestemme, at en skriftlig prøve erstattes af et kursusarbejde, som kan være tværfagligt.

Den studerende får en karakter for hver prøve og bedømmelse. Ved tværfaglige kursusarbejder kan direktoratet bestemme, at den studerende får flere karakterer ved bedømmelsen.

Ved prøven eller ved bedømmelsen af et kursusarbejde deltager de lærere, der har undervist den studerende, og en censor. Ved bedømmelsen af tværfaglige opgaver deltager dog to censorer.

Skolerne udpeger lærerne, som udarbejder skriftlige opgaver til bygningskonstruktøreksamens 1. del. Censorerne skal godkende opgaverne.

I bygningskonstruktøruddannelsens 2. del udarbejder den studerende i sidste semester et afgangsprojekt og et valgfrit speciale, jfr. § 14.

Ved afslutningen af semestret giver den studerende en mundtlig redegørelse for afgangsprojektets besvarelse til de lærere, der har undervist den studerende, og to censorer. Lærerne stiller spørgsmål til den studerende om projektet.

Den studerende får en skriftlig og en mundtlig karakter for afgangsprojektet og en skriftlig karakter for valgfrit speciale.

Ved bedømmelsen af de studerendes præstationer anvendes 13-skalaen efter bestemmelserne i §§ 1-4, stk. 2, i undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 148 af 5. april 1971 om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Karakteren for hver præstation fastsættes efter forhandling mellem censor (er) og lærer(e). Hvis censor(er) og lærer(e) ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver hver en delkarakter. Den endelige karakter er middeltallet af delkarakterene afrundet til det nærmeste tal i karakterskalaen. Hvis middeltallet ikke svarer til et af tallene i karakterskalaen, forhøjes det til nærmeste højere tal i skalaen, hvis censor(erne) har givet den højeste karakter, jfr. dog stk. 3. Har censor (erne) givet den laveste karakter, bliver karakteren for prøven dog det nærmeste lavere tal i skalaen, jfr. dog stk. 3.

Karaktererne 00 og 13 kan ikke gives ved afrunding.

En studerende har bestået eksamen som byggetekniker, hvis han/hun i hver af de tværfaglige opgaver ved bedømmelserne mindst har fået karakteren 6.

En studerende har bestået eksamen i bygningskonstruktøruddannelsens 1. del, hvis han/hun har fået en gennemsnitskarakter på mindst 6. Direktoratet kan desuden bestemme, at karakterer i enkelte fag skal være mindst 6.

En studerende har bestået eksamen som bygningskonstruktør, hvis han/hun har bestået 1. del, og summen af karaktererne for afgangsprojektet x3, mundtlig redegørelse for afgangsprojektet x1 og valgfrit speciale x2 er mindst 36.

En studerende, der ikke har gennemført eller bestået eksamen, jfr. dog stk. 3, kan genindstille sig til bedømmelse eller prøve 2 gange.

Direktoratet kan dispensere fra denne bestemmelse, hvis særlige forhold taler herfor.

Direktoratet fastsætter regler om sygeeksamen.

Direktoratet nedsætter efter indstilling fra uddannelsesnævnet, jfr. § 32, en opgavekommission, der skal sikre et ensartet uddannelsesniveau for byggeteknikeruddannelsen. Kommissionen beskikkes for 3 år ad gangen.

Opgavekommissionen består af fire medlemmer, som normalt skal have tilhørsforhold til byggeteknikeruddannelsen.

Opgavekommissionen udarbejder vejledende retningslinier, som skal have til formål løbende at koordinere og ajourføre de tværfaglige øvelser og opgaver. Retningslinierne skal bl.a. angive, hvilken vægt hvert fagområde får i opgaverne.

Direktoratet nedsætter efter indstilling fra uddannelsesnævnet, jfr. § 32, en eksamenskommission, som skal bestå af en formand og yderligere 3 medlemmer. Disse skal repræsentere uddannelsernes faglige områder. Kommissionens medlemmer må normalt ikke have tilhørsforhold til en teknisk skole, som uddanner byggeteknikere eller bygningskonstruktører. Kommissionen beskikkes for 5 år ad gangen. Ingen kan fungere som medlem efter det fyldte 70. år.

Eksamenskommissionen har til opgave at overvåge eksamensniveauet, at træffe bestemmelser om eksamensforløbet og at afgive indstilling til direktoratet om beskikkelse af censorer, jfr. § 28. Eksamenskommissionen afgiver efter hver eksamenstermin beretning til uddannelsesnævnet.

Direktoratet beskikker censorer efter indstilling fra eksamenskommissionen for 5 år ad gangen. Censorerne er fælles for alle skoler. Ingen kan fungere som censor efter det fyldte 70. år.

Eksamenskommissionen bestemmer, hvordan arbejdet fordeles mellem censorerne. Censorerne afgiver kun beretning til eksamenskommissionen om eksamensforløbet, hvis særlige forhold taler derfor.

Normalt kan ingen medvirke som censor ved en skole, hvortil han/hun har tilhørsforhold.

Skolen indfører eksamenskaraktererne og det endelige eksamensresultat i en eksamensprotokol.

Skolen udsteder eksamensbevis for byggeteknikere og bygningskonstruktører. Direktoratet fastsætter bevisets form og indhold.

Direktoratet fastsætter de nærmere regler om bedømmelse, prøver og om de studerendes ret til at gå et eller flere semestre om. Specialkursus

Direktoratet kan bestemme, at skoler med uddannelse til byggetekniker og bygningskonstruktør kan gennemføre specialkursus. Uddannelsesnævn og undervisningsudvalg

Direktoratet nedsætter efter forhandling med de interesserede parter et uddannelsesnævn for byggetekniker- og bygningskonstruktøruddannelsen. Der skal være lige mange arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter i nævnet.

Nævnet vælger en formand og en næstformand blandt medlemmerne og fastsætter selv sin forretningsorden.

Nævnet er rådgivende for direktoratet i alle spørgsmål, der vedrører uddannelserne efter bekendtgørelsen, og kan selv optage spørgsmål om uddannelserne til behandling og afgive indstilling til direktoratet.

Skolens bestyrelse nedsætter i samråd med de interesserede faglige kredse, herunder faglige organisationer, et undervisningsudvalg for byggetekniker- og bygningskonstruktøruddannelserne. Desuden bør udvalget have medlem(mer), der har gennemgået uddannelsen(rne).

Udvalget er rådgivende for skolen i alle spørgsmål, der vedrører undervisningen, ligesom det formidler forbindelsen mellem studerende og erhverv under uddannelsen og ved dennes afslutning. Uddannelsesforsøg m.v.

Direktoratet kan efter forhandling med uddannelsesnævnet tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelse gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan. Tilladelsen forudsætter, at skolen indsender rapport om forsøget.

Direktoratet kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Dispensation gives på grundlag af en indstilling fra vedkommende skole. Hvis ansøgningen angår uddannelsens indhold eller eksamen, skal uddannelsesnævnet høres, inden direktoratet afgør sagen. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen har virkning fra undervisningsåret 1980-81.

Bekendtgørelse nr. 307 af 31. august 1966 om uddannelse af byggeteknikere og bygningskonstruktører ophæves.

For de studerende, der har begyndt studiet før undervisningsåret 1980-81 gælder de hidtidige regler fortsat dog med de ændringer heri, som direktoratet eventuelt fastsætter som overgangsbestemmelser.

pre_paragraph I medfør af § 2 i lov nr. 191 af 4. juni 1964 om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester- og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse skoler fastsættes herved følgende regler om uddannelse til byggetekniker og bygningskonstruktør: Almindelige bestemmelser

Undervisningsministeriet, den 14. august 1980, den 14. august 1980

/DORTE BENNEDSEN M. Bulow-Ludvigsen/