Bekendtgørelse om hviletid og fridøgn

Personer i overordnede stillinger omfattes af bestemmelserne i lovens § 50 og § 53, medmindre de

1. udelukkende eller hovedsagelig udfører arbejde af ledende art og ikke er forpligtet til arbejdstidsmæssigt at følge dem, de skal lede, eller følge en forud fastlagt arbejdsturnus, eller

1. på grund af specialviden eller lignende forhold har en særlig selvstændig stilling.

Rejsetid m. v.

Rejsetid m. v.

Rejsetid til og fra et andet arbejdssted end det faste betragtes ikke som hviletid i det omfang, den overstiger den ansattes normale rejsetid til arbejdsstedet.

Ved hjemkomsten fra en tjenesterejse til udlandet eller Færøerne og Grønland skal der ydes den ansatte 11 timers sammenhængende hvil regnet fra hjemkomsten, medmindre den ansatte har haft en tilsvarende hvileperiode i det sidste døgn forud for genoptagelsen af sit sædvanlige arbejde.

Efter en tjenesterejse som nævnt i stk. 1 skal der endvidere ydes den ansatte et erstatningsfridøgn, medmindre den ansatte før eller under rejsen har haft et fridøgn inden for en periode af 7 døgn forud for det første fridøgn efter hjemkomsten.

Rådighedstjeneste, anden særlig tjeneste og landbrugsarbejde

Rådighedstjeneste, anden særlig tjeneste og landbrugsarbejde

Rådighedstjeneste på arbejdsstedet betragtes ikke som hviletid.

Rådighedstjeneste udenfor arbejdsstedet betragtes som hviletid for så vidt angår den daglige hvileperiode.

Hvis den ansatte under rådighedstjenesten kaldes til arbejde, anses hvileperioden for afbrudt, når udkaldet foretages eller den ansatte pålægges anden arbejdsforpligtelse, og den indtræder først påny ved hjemkomsten henholdsvis arbejdets ophør.

Når den ansatte kaldes til arbejde som nævnt i stk. 2, kan hvileperioden nedsættes til 8 timer eller udskydes, således at den gives efter afslutningen af det sidste arbejde. Nedsættelse eller udskydelse af hvileperioden kan højst ske i 10 døgn i hver kalendermåned og i højst 45 døgn i et kalenderår. Nedsættes den ansattes hvileperiode efter reglerne i § 7, begrænses muligheden for ændring af hvileperiodens længde eller beliggenhed yderligere med et tilsvarende antal døgn.

I forbindelse med rådighedstjeneste i hjemmet, på arbejdsstedet eller andet sted, kan det ugentlige fridøgn omlægges. Der må dog ikke være mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn.

Ved omlægning af fridøgnet bør dette så vidt muligt lægges i sammenhæng med et andet fridøgn og således, at mindst det ene fridøgn ligger i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode.

Den ansattes daglige hvileperiode kan nedsættes til 8 timer:

1. i forbindelse med virksomhedens årlige regnskabs- og statusopgørelse eller udsalg, men højst 14 gange i et kalenderår,

1. ved arbejde i lagre og butikker de sidste 14 dage før juleaften,

1. ved mødevirksomhed, kulturelle arrangementer og lignende i forbindelse med arbejde, som normalt udføres i dagtimerne, men hvor navnlig kontakten til andre persongrupper gør det hensigtsmæssigt, at dette arbejde lægges i aftentimerne. Nedsættelsen af hvileperioden kan i sådanne tilfælde højst ske 20 gange i et kalenderår.

Ved landbrugsarbejde kan det ugentlige fridøgn omlægges efter samme regler som i § 6.

Arbejdsgiveren skal drøfte tilrettelæggelsen af arbejdet og omfanget af hviletidsnedsættelsen med tillidsrepræsentanten eller, hvis en sådan ikke findes, med de ansatte før han træffer beslutning efter reglerne i §§ 5-8.

Aftaler

Aftaler

Vedkommende arbejdsgiverpart og arbejdstagerorganisation kan aftale, at den daglige hvileperiode i et begrænset omfang kan udskydes eller nedsættes til 8 timer.

De i stk. 1 nævnte parter kan endvidere aftale, at den daglige hvileperiode ved rådighedstjeneste kan udskydes eller nedsættes til 8 timer, og at hvileperioden kan ligge i rådighedstjenestetiden.

Vedkommende arbejdsgiverpart og arbejdstagerorganisation kan aftale, at det ugentlige fridøgn kan omlægges. Der må dog ikke være mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn. Fridøgnene bør endvidere så vidt muligt lægges i sammenhæng og således, at mindst det ene døgn ligger i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode.

Vedkommende arbejdsgiverpart og arbejdstagerorganisation kan aftale, at hviletids- og fridøgnsreglerne fraviges i videre omfang end nævnt i §§ 10 og 11. Sådanne aftaler er kun gyldige, hvis de godkendes af direktøren for arbejdstilsynet.

Hvis rammerne for de fravigelser af hviletids- og fridøgnsreglerne, der kan aftales efter reglerne i §§ 10-12, er fastlagt i en aftale mellem vedkommende arbejdsgiverpart og arbejdstagerorganisation, kan aftale om fravigelse for enkelte arbejdsopgaver eller ved udarbejdelse af en arbejdstidsplan ske lokalt.

Arbejdsgiveren og de ansatte kan uanset reglerne i § 11 aftale en omlægning af det ugentlige fridøgn ved fastslæggelse af en arbejdstidsplan eller tilrettelæggelse af en konkret arbejdsopgave. Der må dog ikke være mere end 7 døgn mellem 2 fridøgn.

I virksomheder, der beskæftiger arbejdstagere, som ikke er omfattet af kollektive overenskomster eller aftaler, kan arbejdsgiveren indgå aftaler som nævnt i §§ 10-12 med disse ansatte.

Aftaler efter stk. 1 er kun gyldige, hvis de godkendes af arbejdstilsynet. Godkendelse af aftaler efter §§ 10 og 11 meddeles af den stedlige tilsynskreds, og sådanne aftaler må højst indgås for 2 år ad gangen. Aftaler efter § 12 skal godkendes af direktøren for arbejdstilsynet.

Aftaler i henhold til bestemmelserne i dette kapitel er kun gyldige, hvis de er indgået skriftligt.

Aftaler, der indgås lokalt efter bestemmelserne i §§ 13 og 14, skal tillige noteres i virksomhedens tilsynsbog.

Aftaler efter bestemmelserne i §§ 10-14 kan opsiges til samme tidspunkt og efter samme regler, som gælder for den kollektive overenskomst eller aftale for det pågældende område, medmindre andet aftales.

Hvis en aftale efter §§ 10-12, en rammeaftale eller en lokalaftale efter § 13 giver anledning til arbejdsmiljømæssige uacceptable forhold, kan direktøren for arbejdstilsynet kræve, at aftalen ophæves.

Klage

Klage

Efter lovens § 81 kan tilsynskredsenes afgørelser indbringes for direktøren for arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Direktørens afgørelse kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Rettidig klage har opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger, eller klagemyndigheden bestemmer andet. Klage over afgørelser efter lovens § 77, stk. 2, har ikke opsættende virkning.

Når særlige grunde taler derfor, kan klagemyndigheden behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen først fremkommer efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Straf

Straf

Med bøde eller hæfte straffes den, der

1. udfører, fører tilsyn med eller lader arbejde udføre i strid med §§ 2-8,

1. undlader at efterkomme påbud, som arbejdstilsynet har udstedt i henhold til bekendtgørelsen.

For overtrædelse af §§ 2-8 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber andelsselskaber, eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Ikrafttrædelse m. v.

Ikrafttrædelse m. v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1980.

Bestemmelserne i §§ 1-4 træder dog først i kraft den 1. april 1981.

Aftaler, der indholdsmæssigt angår §§ 10-15 men som er indgået før 1. oktober 1980, er kun gyldige efter 1. april 1981, hvis de fornyes med virkning fra 1. oktober 1980 eller senere.

Den 1. oktober 1980 ophæves følgende bestemmelser om hviletid i de regler, der er opretholdt ved arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 321 af 21. juni 1977 om ikraftholdelse af regler i den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning: Under § 2 lovbestemmelser: Lovbekendtgørelse nr. 297 af 4. juli 1968 om almindelig arbejderbeskyttelse, § 31, stk. 2, nr. 4. Lovbekendtgørelse nr. 298 af 4. juli 1968 om arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed, § 13, stk. 2, nr. 3.

§ 31, stk. 2, nr. 3 om natarbejde i bagerier i lovbekendtgørelse nr. 297 af 4. juli 1968 om almindelig arbejderbeskyttelse forbliver dog i kraft.

Bekendtgørelsen gælder ikke for arbejde, der er omfattet af

1. rådsforordning (EØF) nr. 543/69 af 25. marts 1969 med senere ændringer om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for landevejstransport,

1. europæisk overenskomst om arbejde for besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR).

Reglerne i denne bekendtgørelse om daglig hvileperiode gælder ikke for unge under 18 år.

Arbejdsministeriet, den 15. august 1980, den 15. august 1980

/SVEND AUKEN Ulrich Burg/