TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om sejlads gennem Karrebæksmindebroen

BEK nr 425 af 25/09/1980

DanmarkBekendtgørelse1980

§ 1

Broen, der er beliggende over kanalen gennem Karrebæksminde ca. 650 m øst for indsejlingen til Karrebæksminde Havn, er en fast bro, hvilende på 4 piller med et bevægeligt midterparti, dannet af en enkelt klap mellem 2 strømpiller.

Stk. 2

Gennemsejlingens fri bredde i klapfaget er 22 m. Fri sidehøjde ved åben bro er 20 m. Ved lukket bro er den frie højde til underkant af broklappens dragere 2,5 m ved daglig vandstand.

Stk. 3

Gennemsejlingsåbningen er afmærket med fyr, der på hver side af den nordlige gennemsejlingspille viser rødt, fast lys og på hver side af den sydlige gennemsejlingspille viser grønt, fast lys. (Se bilag).

Stk. 4

Strømmen kan ved broen have en hastighed på op til 4 knob.

§ 2

Skibe og fartøjer, jfr. dog § 3, stk. 1, kan med de i stk. 4 anførte begrænsninger til enhver tid fra 1/2 time før solopgang til 1/2 time efter solnedgang (dog aldrig før kl. 0500 og aldrig senere end kl. 21.00) forlange gennemsejling, såfremt det efter brovagtens skøn kan ske uden fare for broanlæggets sikkerhed.

Stk. 2

Broen vil undtagelsesvis kunne åbnes uden for ovennævnte tidsrum, når der inden for den normale åbningstid træffes aftale med brovagten herom. Brovagten kan inden for normal åbningstid kaldes over VHF, kanal 16.

Stk. 3

Hvis brovagten skønner, at gennemsejling kun bør finde sted under iagttagelse af særlige forholdsregler, skal vedkommende skib eller fartøj rette sig efter de anvisninger brovagten giver.

Stk. 4

I perioden 1. maj til 30. september kan lystfartøjer kun forvente broen åbnet for gennemsejling hver fulde time, eller når broen åbnes for anden gennemsejling. Brovagten er berettiget til, når hensynet til vejtrafikken kræver det, at tilbageholde lystfartøjer i indtil 30 minutter.

Stk. 5

Når hensynet til større skibes passage kræver det, er brovagten berettiget til at beordre lystfartøjer væk fra broens nærhed.

§ 3

Fartøjer, der ved at lægge masten, eller hvis mast er af en sådan højde, at de kan passere under broen, kan ikke fordre denne åbnet.

Stk. 2

Alle skibe og fartøjer, der ønsker broen åbnet for gennemsejling, skal tilkendegive dette ved at afgive følgende signal: OM DAGEN: Detinternationale signalflag N (eller i mangel heraf nationalflaget) hejst på halv fortop samt en lang og en kort tone (-- -) med fløjte eller tågehorn. OM NATTEN: Ethvidt lys for boven samt en lang og en kort tone (-- -) med fløjte eller tågehorn. Signalerne skal af skibe og fartøjer, der kommer fra søen, afgives inden indsejlingen i Karrebæksminde Havn, og af skibe og fartøjer, der kommer fra Næstved Havn, i en afstand fra broen af mindst 1/2 sm. Skibe og fartøjer, der ligger fortøjet i Karrebæksminde Havn, og som ønsker broen åbnet for gennemsejling, skal afgive de samme signaler som ovenfor nævnt og må ikke kaste los, før gennemsejlingssignalet afgives fra broen.

§ 4

Når et skib eller fartøj viser eller har givet det i § 3 omhandlede signal, vil der fra broen (tårnet ved sejlløbets sydside) blive afgivet følgende svarsignal såvel om dagen som om natten: a. 1 rødt, fast lys, der betyder, at gennemsejling er forbudt. b. 2 røde, blinkende lys, der betyder, at broen vil blive åbnet for skibe og fartøjer, der kommer fra øst. Passage må ikke finde sted, før signalet under pkt. c afgives. c. 2 røde, faste lys, der betyder, at skibe og fartøjer, der kommer fra øst, kan passere broen. d. 3 røde, blinkende lys, der betyder, at broen vil blive åbnet for skibe og fartøjer, der kommer fra vest. Passage må ikke finde sted, før signalet under pkt. e afgives. e. 3 røde, faste lys, der betyder, at skibe og fartøjer, der kommer fra vest, kan passere broen. f. 1 gult, blinkende lys, der betyder, at lystfartøjer skal holde sig væk fra broen, idet større skibe skal passere. (Dette lys er anbragt ved siden af de øvrige i § 4, stk. 1, nævnte røde lys).

Stk. 2

Såvel om dagen som om natten vil et kraftigt lydsignal (-) afgivet med sirene ved gennemsejlingsåbningen tilkendegive, at broen trods det afgivne signal for gennemsejling ikke kan åbnes; såvidt forholdene tillader det, vil desuden signalet for gennemsejling blive slukket.

Stk. 3

Indtil gennemsejlingssignalet afgives, skal skibe og fartøjer holde sig i en afstand af mindst 250 m fra broen.

Stk. 4

Lystfartøjer, der afventer gennemsejling, skal, når de har strømmen med, holde sig i en afstand af mindst 150 m fra broen, og når de har strømmen imod, holde sig i en afstand af mindst 20 m fra broen.

Stk. 5

Skibe og fartøjer, undtagen lystfartøjer, der kommer fra søen, skal forblive uden for molerne, indtil det under stk. 1 i punkterne d. eller e. omhandlede signal afgives fra broen.

§ 5

Skibe over 1.800 t dødvægt må kun passere broen med bugserhjælp. Havnemesteren er bemyndiget til i særlige tilfælde at dispensere fra denne bestemmelse.

Stk. 2

Ethvert skib og fartøj, der skal passere broen, skal have et anker klar til at falde. Med hensyn til ankre, rigning, udenbordsfartøjer, davider m. v. skal der være truffet alle fornødne foranstaltninger til undgåelse af påsejling af broen.

Stk. 3

Lystfartøjer, der er udstyret med brugbar motor, skal benytte denne under passage af broen.

Stk. 4

Lystfartøjer uden motor skal, når de har strømmen imod, sørge for bugsering gennem broen.

Stk. 5

Lystfartøjer skal holde til styrbord under passage af broen.

§ 6

Inden for havnens søområde, dvs. fra molerne til Karrebæk Fjords begyndelse, må maskindrevne skibe og fartøjer kun gå med den for bevarelse af skibets manøvreevne nødvendige fart.

§ 7

Fortøjning ved broen er forbudt. Ligeledes er det forbudt at bestige broen fra både og fartøjer samt at anvende bådshager mod denne.

§ 8

Inden for et område, der strækker sig fra 100 m vest for til 300 m øst for broen, må der kun ankres, når det er strengt nødvendigt, f. eks. for at undgå påsejling af broen. Inden for området findes kabler.

Stk. 2

Kommer et skib eller fartøj i drift, således at der er fare for, at det tørner mod broen, skal føreren så vidt muligt efterkomme de anvisninger, der måtte blive givet af brovagten for at undgå beskadigelse af broen.

§ 9

I øvrigt skal skibe og fartøjer, der befinder sig inden for havnens område rette sig efter de af brovagten/ havneopsynet givne anvisninger. Klage over en af brovagten/ havneopsynet truffet beslutning kan efterfølgende forelægges Næstved byråds havneudvalg.

Stk. 2

Brovagten/ havneopsynet skal under tjenesten bære uniform eller uniformskasket, der gør hans stilling kendelig.

§ 10

Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes i medfør af § 6, stk. 3, i lov om skibsfartens betryggelse med bøde.

§ 11

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 1980.

Stk. 2

Det af ministeriet for offentlige arbejder den 8. januar 1937 stadfæstede reglement for passagen gennem Karrebæksmindebroen ophæves samtidigt.

pre_paragraph I medfør af § 5, stk. 4, i lov om skibsfartens betryggelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 309 af 3. august 1965, fastsættes efter samråd med forsvarsministeriet:


Industriministeriet, den 25. september 1980, den 25. september 1980

/Erling Jensen N. J. Bagge/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1980
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1980