Bekendtgørelse om dykkermateriel

Direktoratet kan, hvor det i denne bekendtgørelse foreskrives, at et nærmere angivet tilbehør eller materiel skal forefindes, eller at nogen særlig foranstaltning skal træffes, tillade, at andet tilbehør eller materiel forefindes, eller anden foranstaltning træffes, hvis sådant tilbehør, materiel eller foranstaltning efter afholdte prøver eller på anden måde findes at være lige så effektivt som foreskrevet.

Direktoratet kan undtage fra bestemmelserne i nærværende bekendtgørelse, når særlige forhold, særlige arbejdsformer eller anvendelse af særlige dykkerudrustninger eller dykkersystemer efter direktoratets skøn gør dette nødvendigt og forsvarligt. Dykkerudrustningens sammensætning

En let dykkerudrustning med tilhørende åndemiddelkilde, som frembæres af dykkeren, skal være typegodkendt i henhold til § 9 og bestå af: 1. åndemiddelkilde med reserveventil, 2. trykmåler for åndemiddel, 3. reduktions- og doseringsventiler, 4. hjelm, maske eller bidemundstykke og brille, 5. slangeforbindelser med nødvendig armatur, 6. bæresele med fastgørelsesarrangement, 7. nødvendigt værktøj for almindelig vedligeholdelse og justering af udrustningen, 8. instruktions- og vedligeholdelsesbog, 9. livline,

En let dykkerudrustning beregnet for åndemiddeltilførsel fra en af de i §§ 24-28 omhandlede åndemiddelkilder, der ikke frembæres af dykkeren, skal være typegodkendt i henhold til § 10 og skal udover det i § 5 under nr. 3-15 anførte materiel bestå af:

En tung dykkerudrustning beregnet for åndemiddelforsyning fra en i §§ 24-28 omhandlet åndemiddelkilde, der ikke frembæres af dykkeren, skal være typegodkendt i henhold til § 11 og bestå af:

Dykkerudrustninger eller sammensætninger af materiel, der afviger fra de i §§ 5-7 omhandlede, samt særlige dykkesystemer skal være godkendte, eventuelt typegodkendte, og skal i princippet med de ændringer og særlige forhold, der er en følge af materiellets særlige karakter, opfylde de bestemmelser i denne bekendtgørelse, som efter direktoratets skøn kan komme til anvendelse, samt de af direktoratet i hvert enkelt tilfælde fastsatte krav.

Åndemiddelmateriel skal være dimensioneret og konstrueret til det højeste tryk, det under brug kan blive udsat for, og således, at åndemidlet til dykkeren under ingen omstændigheder hindres i passage.

Dele eller præparater, der indgår i sådant materiel, skal være således kemisk sammensat og behandlet, at de ikke i forbindelse med åndemiddel, saltvand og de af dykkeren udsondrede stoffer m. v. selv korroderer, giver anledning til korrosion eller udvikler stoffer, der er skadelige for dykkeren.

Dykkermateriel må ikke være indrettet til recirkulering af åndemiddel, medmindre direktoratets tilladelse foreligger, og særlige sikkerhedsforanstaltninger er foretaget.

Ved montering af passende dimensionerede sikkerhedsventiler eller ved lignende foranstaltninger skal det sikres, at der ikke ved fejlbetjening eller havari kan forekomme skadeligt overtryk i materiellet.

Beholdere for åndemiddel må kun tilsluttes andre til samme formål benyttede beholdere eller kompressorer, og der må ikke under dykning være tilslutning til andet formål. Dog tillades, at volumendragt, opstigningsvest eller det af dykkeren benyttede trykluftværktøj er tilsluttet kompressor eller anden åndemiddelkilde direkte, såfremt dennes kapacitet er forøget svarende mindst til værktøjets maksimale merforbrug.

Åndemiddelkilder til åndemiddelforsyning af dykkere kan enten være typegodkendte kompressoranlæg med tilhørende beholder- og åndemiddelfordelingsarrangement, typegodkendte beholderanlæg med tilhørende åndemiddelfordelingsarrangement eller et til en let dykkerudrustning hørende beholderarrangement, som frembæres af dykkeren.

Beholderne skal være udskiftelige, standardiserede højtryksluftbeholdere (trykflasker) beregnet for et arbejdstryk på 200 bar.

Med hensyn til konstruktion, trykprøvninger - herunder periodiske trykprøvninger, mærkning, farve m. v. - skal beholderen være godkendt af arbejdstilsynet.

Beholdere for kompressoranlæg og for beholderanlæg skal på tilgangssiden for åndemiddel være forsynet med en afspærrelig kontraventil så nær ved beholderventilerne som muligt.

Et kompressoranlæg skal være en selvstændig enhed bestående af fundament, drivmotor, kompressor, højtryksluftbeholder, jfr. § 23, med udtag for åndemiddel, luftrensningsfiltre, åndemiddelkøler, vandudskiller, trykmålere, åndemiddelmængdemåler (dog kun ved anvendelse i forbindelse med konstant ventileret udrustning) for hvert udtag, reduktions- og reguleringsventiler, sikkerhedsventiler samt andet udstyr, armatur m. v., som efter direktoratets bestemmelse er nødvendigt.

Drivmotorer kan være elektrisk-, diesel- eller benzindrevne. De skal på et synligt sted være varigt mærket med fabrikat, serie-nr., effekt og omdrejningstal, elektrisk drevne motorer tillige med spændingsart og frekvens.

Elektrisk drevne motorer skal være i sprøjtesikker udførelse og i øvrigt udført i overensstemmelse med Den Internationale Elektrotekniske Kommission (I.E.C.)»s normer eller tilsvarende af direktoratet anerkendte normer. Der skal for det elektriske tilbehør træffes sikre forholdsregler mod stød, brandfare og andre faremomenter af elektrisk art. Krav til det elektriske tilbehør, dets omfang og krav til effektens størrelse fastsættes af direktoratet for hver enkelt anlægstype.

Diesel- eller benzindrevne motorer skal være i robust og driftssikker udførelse. Krav til tilbehør, dets omfang og krav om effektens størrelse fastsættes af direktoratet for hver enkelt anlægstype.

Kompressoren med tilbehør skal være således konstrueret og indrettet, at sundhedsfarlige oliespaltningsprodukter ikke kan dannes. Ved udskiftelige filtre, separatorer m. v. for vand, olie, faste og luftformige urenheder skal det sikres, at det af kompressorarrangementet producerede åndemiddel med hensyn til renhed ved tilgangen til beholderne opfylder bestemmelserne i kapitel VI. Endvidere skal kompressorens indsugning være forsynet med udskifteligt eller rensbart grovfilter for faste urenheder samt enten teleskoprør eller fleksibel slange af mindst 3 m længde, således at rørets eller slangens indsugningsåbning kan placeres i forsvarlig afstand og højde fra udstødsgas og andre eventuelle forekomster af skadelige luft- eller gasarter.

Kompressoren med tilbehør - herunder rørsystem og armatur - skal være konstrueret til og kunne anvendes ved et arbejdstryk på 200 bar. Den skal være forsynet med temperaturmåleudstyr på sidste kompressionstrin, hvor temperaturen ikke må overstige 110 C. Ved tilgangen til beholderarrangementet må åndemidlets temperatur ikke overstige 40 C.

Hver beholders rumfang skal være på mindst 7 l.

Eksisterende kompressoranlæg er, jfr. dog stk. 2, undtaget fra at opfylde bestemmelserne i §§ 12 og 22 om typegodkendelse, § 23 om beholdere og § 26, stk. 2, om arbejdstryk.

Arbejdstrykket skal dog mindst være på 30 bar. Beholdere for hvert udtag af åndemiddel, skal mindst kunne indeholde 1400 l, omregnet til atmosfærens tryk, og den skal med det påbyggede tilbehør kunne tåle et prøvetryk på 1,5 gange arbejdstrykket samt være forsynet med forsvarlige sikkerhedsventiler.

Et beholderanlæg skal være en selvstændig enhed bestående af fundament, højtryksluftbeholder med udtag for åndemiddel, filtre for vand og faste urenheder, reduktions- og reguleringsventiler, sikkerhedsventiler, trykmålere, mængdemålere (dog kun ved anvendelse i forbindelse med konstant ventileret udrustning) for åndemiddel på hvert udtag samt andet udstyr, armatur m. v., som efter direktoratets skøn er nødvendigt for sikker funktion.

Anlægget skal opfylde bestemmelserne i §§ 23 og 26, stk. 3, samt kunne indeholde 1400 l reserveåndemiddel, dog mindst en mængde, som svarer til 5 minutters ophold på dykkedybden.

Eksisterende beholderanlæg skal opfylde bestemmelserne i § 23.

Åndemiddelkilder, der frembæres af dykkeren, skal bestå af en eller flere standardiserede højtryksbeholdere (trykflasker) beregnet for et arbejdstryk på 200 bar samt nødvendigt armatur for tilslutning og betjening.

Beholderne skal opfylde bestemmelserne i § 23, stk. 1 og 2, og tilsammen have et rumfang på mindst 7 l.

Nødåndemiddelkilde, der frembæres af dykkeren, skal bestå af en eller flere standardiserde højtryksbeholdere (trykflasker) beregnet for et arbejdstryk på 200 bar samt nødvendigt armatur - herunder trykmåler - for tilslutning og betjening. Kilden skal kunne aktiveres med et enkelt let betjeneligt manuelt greb.

Beholderne skal opfylde bestemmelserne i § 23, stk. 1 og 2, og tilsammen have et rumfang på mindst 4 l.

Åndemiddelmateriel med regulatorer såsom manuelt betjente eller automatisk virkende reduktions-, doserings- og blandingsventiler skal være dimensioneret, konstrueret, indrettet og vedligeholdt, så det sikres, at trykket i dykkerens luftveje svarer til det omgivende tryk, og således, at dykkeren ved et rimeligt åndedrætsarbejde på alle de dykkedybder, hvortil materiellet er godkendt, kan tilføres den i kapitel VI krævede mængde åndemiddel af en sammensætning, passende til dykkedybden.

Manuelt betjente, herunder halvautomatiske, reduktions- og doseringsventiler (dykkeautomater) skal være indrettet eller mærket, så der ikke er tvivl om betjeningsmåden. Manuelt betjente doseringsventiler skal være kalibrerede. Automatiske doseringsventiler (lungeautomater), der frembæres af dykkeren, bør være udstyret med manuel betjening, hvorved yderligere åndemiddel kan tilføres.

Enhver åndemiddelkildes tryk samt ethvert tryk i materiel, der ikke frembæres af dykkeren, skal kunne kontrolleres på trykmålere med passende og let aflæselig skala. Vedkommende materiels højst tilladte arbejdstryk skal være angivet med rødt mærke på skalaen.

Trykmålere, visende trykket af det åndemiddel, der tilføres dykkeren, skal være udstyret med skala, som er let aflæselig.

Ventiler, trykmålere m. v., der er vigtige for dykkerens sikkerhed, skal være placeret, så de let kan kontrolleres og betjenes af lineholderen, og skal om nødvendigt være sikret mod tilfrysning.

Trykmålere, visende tryk i åndemiddelkilde frembåret af dykkeren, skal være monteret, så målerne let kan aflæses af dykkeren.

Åndemiddelmængden, der tilføres dykkeren gennem konstant ventileret materiel og fra kilde, der ikke frembæres af vedkommende, skal kunne kontrolleres af lineholderen.

I udstyr og materiel for tilførsel og fordeling af åndemiddel skal så nær dykkerens luftveje som praktisk muligt være monteret retningsstyrede ventiler, kontraklapper eller lignende anordninger for sikring mod utilsigtet trykfald og til mindskelse af rumfanget i fælles ind- og udåndingskamre i hjelme, masker, slanger m. v.

Ovennævnte kamres rumfang skal være det mindst mulige og må for materiel med automatisk doseringsventil ikke overstige 7 ml pr. kg legemsvægt, dog aldrig over 500 ml.

I hjelme og masker, hørende til konstant ventilerede dykkerudrustninger, skal det fælles ind- og udåndingskammers rumfang være så lille som praktisk muligt.

Rørledninger, fittings og slangers indvendige dimensioner skal være tilstrækkelige til, at dykkere på enhver dybde hvortil materiellet er godkendt, sikres den i kapitel VI krævede åndemiddelmængde.

Rørledninger for fordeling af åndemiddel skal være fast oplagte, velunderstøttede dertil egnede stål- eller kobberrør udstyret med fornødne ekspansionsbøjninger. De kan i nødvendigt omfang erstattes af godkendte slanger, som opfylder bestemmelserne i § 37.

Indgår der i fordelingsledninger apparatur, der indeholder glas eller lignende skrøbeligt materiale, som ved brud eller deformering kan hindre åndemiddeltilførsel til dykkeren, skal der være monteret omløbsledning (reserveomløbssystem) med nødvendige afspærringsmidler.

Ved samling skal benyttes gevindfittings, flanger eller tilsvarende faste forbindelser.

Fast oplagte fordelingsledninger med fittings, eventuelle slanger m. v. skal trykprøves til 1,5 gange arbejdstrykket.

Slange for fremføring af åndemiddel fra kilde, der ikke frembæres af dykkeren, samt slanger indeholdende åndemiddel af større tryk end det omgivende, skal være fremstillet af egnet, fleksibelt materiale, opbygget og eventuelt forstærket, så »kinker« vanskeligt kan dannes og således, at gennemstrømning vanskeligt hindres eller mindskes ved bøjning eller udvendig trykpåvirkninger. Fremføringsslanger skal være mindst 5 m længere end dykkedybden, dog mindst 20 m lange.

Slangernes arbejdstryk skal være mindst 30 bar og må ikke overstige 25 pct. af sprængningstrykket. Endvidere skal slangerne i 30 minutter kunne tåle et prøvetryk på 1,5 gange arbejdstrykket uden væsentlig eller blivende formforandring.

Slanger for fremføring af åndemiddel til konventionel tung dykkerudrustning skal have fornøden indvendig diameter, dog mindst 9 mm svarende til 64 mm2.

Slangekoblinger for de i § 37 nævnte slanger skal være udformet som unioner eller indrettet, så de er forsvarligt sikret mod afkobling og udblæsning af pakning under brug. Slangestudsene skal være forsynet med koncentriske ikke-skrueskårne neddrejninger.

Slanger skal være solidt monteret til fittings med egnede eventuelt dobbelte fastgørelsesanordninger, der er udformet eller beskyttet, så de ikke hindrer slangernes fremføring. Tilslutninger til hjelme, masker eller lignende samt til åndemiddelkilder skal være aflastede for træk. Slanger med påmonterede fittings skal kunne tåle en belastning på 2000 N (svarende til 204 kg's træk).

Ind- og udåndingsslanger samt lignende slanger, hvis indvendige tryk ikke væsentligt overstiger det omgivende tryk, skal have tilstrækkelig fleksibilitet og længde, så dykkeren er sikret fornøden bevægelsesfrihed, og skal have en sådan diameter, at dykkerens åndemodstand ikke væsentligt forøges samt være solidt fastgjorte.

Dykkerhjelme, -masker og -briller skal være udformet, så de sammen med effektive bespændinger sikrer tæthed mod dykker eller mod den eventuelt tilhørende dragt.

Observationsåbninger i sådant materiel skal have en størrelse, udformning og placering, der sikrer dykkeren bedst muligt udsyn. I observationsåbninger skal være anvendt solidt, splintsikkert materiale. Åbninger med udsat placering skal være beskyttet af gitter eller lignende. Dykkerhjelme og -masker, der ikke let med få enkle greb kan aftages dykkeren, skal være udstyret med let oplukkeligt frontglas.

Afgangsåbninger for åndemiddel skal være placeret, så dykkerens udsyn ikke hindres. En hensigtsmæssig fordeling af åndemiddel i hjelme og masker skal være sikret ved passende placering af til- og afgangsåbninger, eventuelt i forbindelse med tilsluttede fordelingskanaler eller indermasker.

Haner og ventiler, placeret på hjelme og masker, og som under dykning skal betjenes eller justeres af dykkeren, skal være indrettet og placeret, så betjening kan ske let og sikkert, og skal tillige med eventuelle lukkemidler for frontglas være sikret eller beskyttet, så utilsigtet påvirkning ikke kan udløse uønsket funktion.

Bidemundstykker skal være udformet således, at tæthed opnås, at det let kan fastholdes, samt at væskeansamlinger i dette ikke umiddelbart ledes til dykkeren. Mundstykker, der benyttes i forbindelse med lukkede eller halvlukkede åndesystemer, skal være forsynet med afspærringsmidler.

Dykkerbriller skal være udformet som en omkring øjne og næse tætsluttende kapsel.

Materiel, som frembæres af dykkeren, skal være forsvarligt fastgjort og hensigtsmæssigt placeret. Bæreseler, bælter, remme m. v. for fastholdelsen skal være fremstillet af solidt materiale, der bevarer styrke og formfasthed under dykning. De skal kunne tilpasses den enkelte dykker og tillige med spænder eller lignende være udformet, så udstyr, der i en nødsituation vil kunne hæmme dykkeren, med få enkle greb kan frigøres.

Afvejningsmateriale skal være fremstillet af stoffer med stor vægtfylde og således opdelt, udformet og fordelt, at dykkeren kan afvejes hensigtsmæssigt til den forekommende opgave. Dykkeren skal hurtigt kunne frigøre sig for afvejningsmateriellet (tung dykker er undtaget herfra).

En livline skal: a. være typegodkendt og fremstillet af materiale med størst mulig vejr- og lysbestandighed, b. have en diameter på mindst 6 mm, og en brudstyrke på mindst 5 gange vægten af dykkeren og det materiel, denne medfører, dog ikke mindre end 4000 N (svarende til 408 kg's træk), c. være mindst 60 m lang, d. kunne fastgøres solidt til dykkeren uafhængigt af andet dykkerudstyr og -materiel.

Egnet trykfast telefonkabel med ovennævnte brudstyrke kan udgøre livline.

En dykkerkniv skal have savtakket og glat æg og skal være solid og let at benytte, samt kunne fastholdes i sin skede.

En bidetang egnet til overklipning af livline eller dykkerslange med stål- eller metalkordeler eller lignende forstærkning skal forefindes og medbringes af dykkeren, såfremt line eller slange er forstærket som nævnt.

Ved enhver dykkerudrustning skal findes en typegodkendt isolerende dykkerdragt af hensigtsmæssig pasform og udformet, så den ikke hæmmer dykkerens bevægelser. Endvidere skal den være egnet til brug i forbindelse med vedkommende udrustning. Volumendragtens luft- eller åndemiddelindhold skal kunne reguleres og den skal være forsynet med en overtryksventil.

Et telefon- eller et samtaleanlæg skal være typegodkendt og være hensigtsmæssigt og solidt konstrueret.

Envejssamtaleanlæg (simplexanlæg) skal være indrettet, så forbindelsen fra dykker til lineholder kun afbrydes i det tidsrum, lineholderen taler til dykkeren, hvorefter afbryderne selv skal søge tilbage til forbindelsen med lineholderen.

Kabeltilslutninger og -samlinger skal være aflastede for træk.

En oppustelig opstigningsvest skal være typegodkendt. Den skal være fremstillet af egnet og holdbart materiale være konstrueret til brug på 50 meters vanddybde.

Den skal være forsynet med dobbelte overtryksventiler, hvoraf den ene skal være manuelt betjent.

En vest skal være af en type med egen trykluftflaske. På typer, der også er beregnet til oppustning med åndemiddel, skal tilslutningsslangen være forsynet med lynkobling.

Oppustelige opstigningsveste skal endvidere opfylde de af direktoratet for hver enkelt type fastsatte krav.

Førstehjælps- og genoplivningsudstyr skal være af godkendt type.

Udstyret skal være anbragt i en solid kuffert og skal mindst bestå af: dansk instruktion i brugen af udstyret. ventilationspose. masker af forskellige størrelser (mindst 2). forlængerslange. hovedstrop til maske. oxygenflasker beregnet for 200 bar og med et samlet rumfang på 2 l. reduktionsventil med manometer og indbygget fast doseringsventil, 0-6 liter/ min. sug til rensning af luftveje. forbindingskasse.

Ovennævnte oxygenflaske skal med hensyn til konstruktion, trykprøvninger - herunder periodiske trykprøvninger, farve m. v. være godkendt af arbejdstilsynet.

En dykkerlejder skal være hensigtsmæssigt udformet, af tilstrækkelig længde og styrke og skal under brug være solidt fastgjort.

Dykkerplatform eller andet arrangement for transport af dykkere med dertil hørende spilarrangement skal være sikker og let at betjene. Derudover skal den opfylde de for lignende arrangementer gældende bestemmelser, hvor disse efter deres hensigt kan komme til anvendelse. Endelig skal den være udstyret med en anordning, som automatisk fastholder arrangementet i positionen, såfremt energitilførslen svigter.

Regulering af arrangementets affiringshastighed må ikke ske ved en bremseanordning, men skal ske ved styring af drivagregatet.

Prøvning og eftersyn af sådanne arrangementer skal ske så ofte og skal være så gennemgribende, at bestemmelserne i § 4, stk. 4, i bekendtgørelse om betryggelse ved erhvervsdykkerarbejde er opfyldt.

Elektriske anlæg, maskiner og installationer, der benyttes i forbindelse med dykning eller er installeret i dykkermateriel, skal opfylde relevante bestemmelser i stærkstrømsreglementet eller tilsvarende bestemmelser i bekendtgørelse om skibes bygning og udstyr m.v. HFI-relæ skal monteres. Neddykket materiel skal være godkendt.

Ethvert mekanisk værktøj, der anvendes i forbindelse med dykning, skal udover det i bekendtgørelse om betryggelse ved erhvervsdykkerarbejde anførte opfylde de til enhver tid gældende af arbejdstilsynet udfærdigede bestemmelser for sådant værktøj.

Et dekompressionskammer skal med hensyn til konstruktion og udstyr opfylde de af direktoratet i hvert enkelt tilfælde fastsatte bestemmelser, dog må arbejdstrykket ikke være mindre end 3 bar og bør være mindst 5 bar.

Endvidere skal kammeret være indrettet og udstyret som anført i nedennævnte litra a-m: a. luger og lemme skal åbne mod kammerets tryk, eller der skal være monteret advarselsarrangement mod utilsigtet åbning, så længe kammeret er under tryk. Såfremt kammeret er udstyret med arrangement for sammenkobling med andet kammer, skal koblingen være godkendt. b. Et dekompressionskammer skal tilsluttes en egen åndemiddelkilde. Der skal endvidere forefindes særskilt ventil for tilslutning af den i § 65 nævnte reserveåndemiddelkilde. c. Er et kammer for dekomprimering af flere personer udstyret med oxygendoseringsanlæg, skal doseringen ske gennem automatisk doseringsventil med maske, og der skal være truffet foranstaltninger til fjernelse af den udåndede oxygen fra maske og kammeret. d. Åndemiddelkilde, rørsystemer og ventiler skal være dimensionerede, så de i godkendte dekompressionstabeller anførte re- og dekompressionstider samt de i kapitel VI anførte bestemmelser om åndemiddelmængder kan overholdes. e. Udover det for trykbeholdere krævede apparatur m. v. skal kammeret være udstyret med måleapparatur for kontrol af ventilationsmængden i kammeret samt med termometer. Tryk og temperatur skal endvidere kunne aflæses fra kammerets indre. f. Automatisk styret opvarmningsanlæg samt et afkølingsanlæg (eventuel overrisling) skal forefindes. g. Betjeningsventiler, trykmåler m. v. skal være hensigtsmæssigt placerede uden for kammeret nær betjeningsstedet. h. I kammeret skal være monteret belysning, og det skal være udstyret med observationsåbninger, igennem hvilke personer kan overvåges visuelt. Endvidere skal der forefindes kommunikationsmiddel mellem kammer og betjeningssted. i. Elkontakter og lignende skal være anbragt uden for kammeret, eller de skal på samme måde som elektriske brugsgenstande, såsom belysningslegemer, varmeovne, samtaleanlæg m. v. være tryktæt afskærmede (eksplosionsikker udførelse) eller gnist- og glødefri. j. Alt inventar samt installationer i kammeret (gulve, bænke, hynder m. v.) skal være udført af ikke-brændbart og gnistfrit materiale, og eventuelt anvendt maling skal være brandhæmmende. Anvendte materialer og maling må ikke kunne afgive giftige dampe. k. Der skal i kammeret være anbragt egnede slukkemidler (eventuelt vand og sand i pøse) eller være monteret egnede slukningsanlæg eller ildslukkere, der ikke indeholder eller udvikler kvælende eller giftige luftarter. l. Udvendigt skal der på et iøjnefaldende sted på kammeret på tydelig og varig måde være anført følgende advarsel: »Brug af åben ild, herunder tobaksrygning, i kammeret er forbudt. Tændstikker, cigarettændere og lignende må ikke medtages i kammeret. Olie eller andre stoffer, der kan selvantænde eller afgive brandfarlige eller giftige luftarter, samt beklædningsgenstande og lignende mættet med sådanne stoffer, må ikke medtages i kammeret.« m. Ved kammeret skal forefindes instruktionshæfte, godkendte dykke-, dekompressions- og behandlingstabeller samt tabeller for dosering af ventilationsluft.

Behandlingskamre skal med hensyn til konstruktion og udstyr opfylde de i § 54, stk. 2, fastsatte bestemmelser, dog må arbejdstrykket ikke være mindre end 5 bar.

Sådanne kamre skal endvidere være dimensionerede, så der udover dykkere under behandling kan opholde sig en hjælper i kammeret. De skal være udstyret med person- og eventuelt medicinsluse, oxygendoseringsanlæg.

Endvidere skal kammerets åndemiddelkilde, rørsystemer og ventiler være dimensionerede, så de i godkendte behandlingstabeller anførte behandlingstider og -tryk kan overholdes.

Andre kamre, såsom trykkamre for personophold eller -transport og lignende særligt formål, skal opfylde de i §§ 54 og 55 anførte bestemmelser i det omfang, direktoratet finder det hensigtsmæssigt.

Ved enhver dykkerudrustning og ved ethvert anlæg skal der være nødvendigt værktøj for montering, adskillelse, eftersyn og justering.

Anvendes en anden åndemiddelblanding end almindelig atmosfærisk luft, skal der være et egnet instrument for kontrol af åndemiddelblandingens sammensætning, herunder specielt blandingens oxygenindhold.

Anvendes blandingsgas med særskilt oxygendosering skal der være egnede instrumenter til kontrol af åndemidlets rette dosering. Der skal endvidere være mulighed for kalibrering af kontrolinstrumenterne.

Ved enhver dykkerudrustning og ved ethvert trykkammeranlæg skal der være en på dansk affattet, godkendt instruktions- og vedligeholdelsesbog.

Endvidere skal der være godkendte dykke-, dekompressions- og behandlingstabeller.

Et eksemplar af gældende dykkerlov samt de i medfør af denne udstedte bekendtgørelser skal ligeledes forefindes.

En instruktions- og vedligeholdelsesbog skal være inddelt i følgende afsnit: 1. Afsnit I skal indeholde oplysninger om den pågældende udrustnings eller trykkammers type og fabrikat samt en rubrik beregnet til angivelse af navn og adresse på udrustningens eller trykkammerets ejer. Endvidere skal afsnittet indeholde en rubrik, hvor statens skibstilsyn - for synspligtigt materiel - kan påføre det materiellet tildelte kontrolnummer. 2. Afsnit II skal indeholde en teknisk beskrivelse af den pågældende type udrustning eller trykkammer, de enkelte dele samt en samlet illustration af materiellet. Endvidere skal afsnittet indeholde en reproduktion af de af direktoratet meddelte typegodkendelser. 3. Afsnit III skal indeholde en bruger- og vedligeholdelsesvejledning samt en reservedelsoversigt. 4. Afsnit IV skal være på mindst 10 sider, som skal være egnet til, at materiellets ejer og/ eller bruger kan indføre relevante oplysninger om stedfundne større eftersyn, reparationer, udskiftning af dele m. v.

Definitioner

Definitioner

I denne bekendtgørelse skal de nedenstående udtryk, for så vidt ikke andet er fastsat særskilt, anses defineret som angivet nedenfor eller i den bestemmelse, hvortil der henvises. Blandingsgas: - Ethvert åndemiddel, hvori indgår andre luftarter end ren atmosfærisk luft eller samme luftarter som i atmosfærisk luft men i et andet blandingsforhold. Direktoratet: - Direktoratet for statens skibstilsyn. Dykkermateriel: - Alt materiel og udstyr, herunder hjælpemateriel, der anvendes i forbindelse med dykning. Dykkerudrustning: - En sådan sammensætning af dykkermateriel, at det gøres muligt for en person at opretholde åndedrættet ved ophold i vand 0,4 m eller mere under overfladen. Dykkerudrustning, let: - Enhver anden dykkerudrustning end en tung dykkerudrustning, udformet så dykkeren ved egen bevægelse eller ved med få enkle greb at frigøre sig for afvejningsmateriel hurtigt kan ændre dykkedybde. I almindelighed med tilførsel af åndemiddel gennem automatisk doseringsventil og sammensat som anført i §§ 5 eller 6. Dykkerudrustning, tung: - Dykkerudrustning alene egnet til en dykkers ophold og bevægelse på fast underlag (havbund, platform eller lignende) uden mulighed for hurtig ændring af dykkedybde ved egen bevægelse eller opnåelse af positiv opdrift ved med få enkle greb hurtigt at frigøre sig for afvejningsmateriel. I almindelighed med konstant åndemiddelventilering af hjelm, fri forbindelse mellem denne og den tilhørende dragt og sammensat som anført i § 7. Eksisterende dykkermateriel: - Dykkermateriel leveret som nyt eller lovligt taget i brug før 1. januar 1980. Godkendt: - Godkendt af direktoratet. Godkendte dykke-, dekompressions- og behandlingstabeller: - Tabeller, godkendt af industriministeriet. Konstant ventileret dykkerudrustning: - Konventionel tung dykkerudrustning eller anden udrustning, hvor åndemiddeltilførelsen til dykkeren sker ved en konstant gennemstrømning af åndemiddel. Ministeriet: - Industriministeriet. Trykkammeranlæg: - Trykkammer eller dykkerklokke med hoved- og reserveåndemiddelkilde samt andet i medfør af nærværende bekendtgørelse krævet udstyr, som i forbindelse med dykning anvendes under og over vandet til ophold for og behandling eller transport af personer. Typegodkendt: - Typegodkendt af direktoratet. Åndemiddel: - Atmosfærisk luft eller blandingsgas, som med hensyn til renhed opfylder bestemmelserne i kapitel VI. Åndemiddelkilde: - Se § 22. Anvendelsesområde

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på alt dansk ejet dykkermateriel, der anvendes i forbindelse med erhvervsmæssigt dykkerarbejde, eller som udlejes på dansk territorium eller fra dansk skib, og alt dykkermateriel, der bringes i handelen her i landet, samt dykkermateriel, der benyttes af en godkendt dykkerskole til uddannelse af erhvervsdykkere.

Undtaget fra bestemmelserne i bekendtgørelsen er materiel tilhørende forsvaret, for så vidt det udelukkende anvendes i tjenesten. Eksisterende dykkermateriel

For eksisterende dykkermateriel findes særlige regler for: 1. lette dykkerudrustninger i § 5, stk. 2, § 6, stk. 2, § 9, stk. 2, § 10, stk. 2, og § 77, stk. 1, 2. tunge dykkerudrustninger i § 7, stk. 2, § 11, stk. 2, og § 77, stk. 1, 3. åndemiddelkilder i § 27, § 28, stk. 3, og § 77, stk. 2, og 4. trykkammeranlæg i § 13, stk. 2. Ækvivalens- og undtagelsesbestemmelser 10. dragt, 11. oppustelig opstigningsvest, 12. afvejningslodder med særskilt fastgørelsesarrangement, 13. svømmefinner, støvler eller sko og handsker, 14. dykkerkniv og 15. ur og midler til måling af dykkedybden.

Eksisterende udrustninger er undtaget fra kravet i stk. 1, nr. 8, om instruktions- og vedligeholdelsesbog, såfremt det instruktionshæfte, som hidtil har hørt til den pågældende udrustning, af statens skibstilsyn anses at være i forsvarlig stand og i overensstemmelse med det til udrustningen hørende materiel. 1. nødåndemiddelkilde med tilhørende trykmåler og armatur for tilslutning og betjening, 2. slange for tilførsel af åndemiddel fra kilde, som ikke frembæres af dykkeren (mindst 20 m), 3. telefonanlæg og 4. bidetang.

For eksisterende udrustninger gælder tilsvarende bestemmelser som angivet i § 5, stk. 2. 1. nødåndemiddelkilde med tilhørende trykmåler og armatur for tilslutning og betjening, 2. livbælte og bæresele med fastgørelsesarrangement, 3. hjelm, 4. dragt, 5. nødvendigt værktøj for almindelig vedligeholdelse og justering af udrustningen, 6. instruktions- og vedligeholdelsesbog, 7. slange for tilførsel af åndemiddel fra kilde, som ikke frembæres af dykkeren (mindst 20 m), 8. telefonanlæg, 9. livline, 10. afvejningslodder med fastgørelsesarrangement, 11. dykkerkniv og bidetang, 12. støvler eller sko og handsker samt 13. ur og midler til måling af dykkedybden.

Eksisterende udrustninger er undtaget fra kravet i stk. 1, nr. 6, om instruktions- og vedligeholdelsesbog.

Typegodkendelser

Typegodkendelser

For en let dykkerudrustning med tilhørende åndemiddelkilde, der frembæres af dykkeren, skal det i § 5, stk. 1, under nr. 1-8 nævnte materiel være typegodkendt som en samlet enhed, medens materiel nævnt under nr. 9-11 kan typegodkendes særskilt.

Eksisterende udrustninger er undtaget fra kravet om, at det i § 5, stk. 1, under nr. 1-8, nævnte materiel skal være typegodkendt som en samlet enhed.

For en let dykkerudrustning beregnet for åndemiddelforsyning fra kilde, der ikke frembæres af dykkeren, skal det i § 6, stk. 1, under nr. 1 nævnte materiel samt det i § 5 under nr. 2-8 nævnte materiel typegodkendes som en samlet enhed. Materiel nævnt i § 5 under nr. 9-11 og i § 6 under nr. 2 og 3 skal ligeledes være typegodkendt, men kan typegodkendes særskilt.

For en eksisterende udrustning gælder tilsvarende bestemmelser som angivet i § 9, stk. 2.

For en tung dykkerudrustning beregnet for åndemiddelforsyning fra kilde, der ikke frembæres af dykkeren, skal det i § 7, stk. 1, under nr. 1-6 nævnte materiel typegodkendes som en samlet enhed. Materiel nævnt under nr. 7-9 skal ligeledes være typegodkendt, men kan typegodkendes særskilt.

En eksisterende udrustning er undtaget fra bestemmelsen om, at det i § 7, stk. 1, under nr. 1-6 nævnte materiel skal være typegodkendt som en samlet enhed, og at hjelmen skal være typegodkendt.

De i § 22 nævnte åndemiddelkilder (kompressoranlæg og beholderanlæg), som ikke frembæres af dykkeren, skal være typegodkendte, og disse skal i almindelighed omfatte det komplette udstyr, jfr. §§ 24 og 28.

Kamre for personophold, -transport eller -behandling skal være typegodkendte. Kammer, åndemiddelkilder, åndemiddelsystemer med reduktions- og doseringsventiler, trykmålere, sikkerhedsventiler, mængdemåler for åndemiddel, kommunikations-, elektrisk- og eventuel transportudstyr, varme- og køleanlæg, instruktions- og vedligeholdelsesbog skal være typegodkendt som en samlet enhed.

Eksisterende kamre er undtaget fra bestemmelserne i stk. 1 om typegodkendelse, men kammer med tilbehør skal være godkendt.

Direktoratet kan stille krav om typegodkendelse af materiel, udstyr eller komponenter, der ikke kræves typegodkendt i medfør af bestemmelserne i nærværende bekendtgørelse, når dette skønnes hensigtsmæsigt.

Anmodning om typegodkendelse skal indsendes til direktoratet, som fastsætter detaljerede regler vedrørende typegodkendelser, herunder fastsættelse af afprøvningsprocedure, prøvningsinstitutioner, antal prøveeksemplarer, omfang af tegningsmateriale m. v., samt vilkår for opretholdelse af en typegodkendelse.

Typegodkendt materiel og udstyr skal på holdbar måde udover mærkning, som direktoratet måtte foreskrive, være forsynet med angivelse af fabrikat, fabrikationsnummer eller mærke, således at materiellets eller udstyrets identitet og fabrikationsår kan fastslås.

En typegodkendelse meddeles af direktoratet, når de i det pågældende tilfælde specificerede prøver og undersøgelser er afsluttet med tilfredsstillende resultat.

Omkostningerne ved afholdelse af prøver og undersøgelser i forbindelse med en typegodkendelse afholdes af den, der anmoder om typegodkendelsen. Omkostninger ved eventuelle omprøvninger, jfr. § 17, stk. 2, afholdes ligeledes af den, der er indehaver af typegodkendelsen.

Direktoratet kan tilbagekalde en typegodkendelse, såfremt der foretages ændringer i konstruktionen eller i arten af det anvendte materiale, eller såfremt de i forbindelse med typeprøvningen afprøvede eksemplarer ikke har været repræsentative for produktionen eller udstyrstypen.

Direktoratet kan med henblik på opretholdelse eller tilbagekaldelse af en typegodkendelse lade dele af en produktion eller dele af et varelager udtage til kontrol og eventuel omprøvning.

Almindelige bestemmelser for dykkermateriel

Almindelige bestemmelser for dykkermateriel

Dykkermateriel skal være fremstillet af egnede korrosionsbestandige materialer af tilstrækkelig styrke med nødvendig kulde- og varmebestandighed.

De enkelte dele skal være indbyrdes harmoniserede, hensigtsmæssigt dimensionerede og således sammensat, at materiellet udgør en helhed, der er egnet til formålet.

Intet materiel må under dykning benyttes til andet formål eller på anden måde, end det er konstrueret og godkendt til.

Dykkermateriel skal endvidere være således indrettet og afskærmet, at personskade forebygges forsvarligt, og skal under dykkeoperationen være fastspændt eller fastgjort, understøttet og udsatte dele afskærmet, så materiellet ikke på grund af stød, slag, slingerage eller på anden måde hindres i at opfylde sit formål. Materiel, der frembæres af dykkeren, skal i almindelighed være fastspændt eller fastgjort til vedkommende.

Hvor intet andet er fastsat med hensyn til sammensætning af materiel og udstyr, konstruktion, styrke og materialedimensioner, gælder de af direktoratet i hvert enkelt tilfælde eller for den enkelte materieltype fastsatte krav.

Direktoratet fastsætter personkapaciteten for trykkamre, dykkerklokker og lignende.

Åndemiddelmateriel

Åndemiddelmateriel

1. Almindelige bestemmelser 2. Åndemiddelkilder 3. Regulatorer, kontrolapparatur m. v. 4. Materiel for tilførsel og fordeling af åndemiddel, herunder hjelme, masker m. v.

Dykkerudstyr

Dykkerudstyr

1. Dykkertilbehør. 2. Hjælpetilbehør og -materiel.

Åndemidler og disses renhed, sammensætning, mængder m. v.

Åndemidler og disses renhed, sammensætning, mængder m. v.

Åndemidler må ikke indeholde skadelige stoffer af en sådan art og i sådanne mængder, at dykkerens helbred kan skades, ligesom åndemidler ikke må indeholde generende lugt eller smagsstoffer eller vanddamp i mængder, der kan give anledning til skadelig kondensation eller isdannelse i åndemateriel.

Åndemiddel leveret fra andet materiel (fra kompressorstation på land eller anden leverandør) end det i §§ 24, 27 og 28 omhandlede, skal være deklareret.

Af deklarationen skal fremgå, hvilke luftarter åndemidlet indeholder angivet i volumenprocent, idet ren atmosfærisk luft med 20-21 vol. pct. oxygen (02) i dette tilfælde regnes som en luftart. Det skal endvidere fremgå, at indholdet af nedennævnte stoffer i åndemiddel til anvendelse under dykning på dybder indtil 50 m eller ved overtryk indtil 5 bar ikke overstiger de for de enkelte stoffer angivne værdier målt ved atmosfæretryk: Carbondioxid (CO2) 300 ppm Carbonmonooxid (CO) 10 ppm Nitrøse gasser (NO + NO2) 0,5 ppm Olie- og støvpartikler 0,3 mg/ m3 Vand (H2O) 50 mg/ m3

Åndemidlers samlede indhold af urenheder må dog ikke overskride officielt fastsatte grænser under hensyn til trykforøgelsen, hvorfor indholdet af skadelige stoffer i åndemidler til anvendelse på større dybder end 50 meter eller ved større overtryk end 5 bar skal mindskes proportionalt med trykstigningen.

I ethvert åndemiddel, der anvendes i forbindelse med dykning eller dekompression, skal oxygenpartialtrykket, på den dybde eller under det tryk, hvor dykkeren befinder sig, mindst udgøre et absolut tryk på 0,2 bar og må, afhængig af dykketidens længde under normale forhold, højst antage de nedennævnte anførte absolutte tryk: Dykningens varighed i min.: 30 40 50 60 80 120 240 Oxygenpartialtryk i bar: 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1,0

Enhver sammensætning af blandingsgas skal være typegodkendt og må i almindelighed ikke indeholde andre luftarter end oxygen (O2), nitrogen (N2) og helium (He).

Atmosfærisk luft må ikke anvendes som åndemiddel under dykning på større dybder end 50 meter, men skal erstattes af en godkendt blandingsgas af en sammensætning, der er passende til dykkedybden.

Med atmosfærisk luft som åndemiddel skal en reduktions- og doseringsventil (lungeautomat) ved et tilgangstryk på 20 bar (overtryk) eller derover og på enhver dybde (ved ethvert tryk), hvortil den kan godkendes, kunne påvirkes ved et rimeligt åndedrætsarbejde til en konstant ydelse og mindst 130 l luft/ min. målt ved det til dybden svarende tryk.

De maximale ind- og udåndingsmodstandsværdier må ikke på nogen vanddybde, hvortil ventilen kan godkendes, overstige de i nedenstående ( 1) diagram i relation til dybden i m angivne værdier:

Med atmosfærisk luft som åndemiddel skal en konstant ventileret udrustning (tung dykkerudrustning) på enhver dybde (ved ethvert tryk), hvortil den kan godkendes, kunne ventileres med mindst 90 l luft/ min målt ved det til dybden svarende tryk.

Åndemiddelmængden skal dog altid være tilstrækkelig til, at dykkeren ikke på noget tidspunkt eller under noget tryk, hvortil udrustningen kan godkendes, indånder luft med et carbondioxid (CO2) partialtryk større end 0,02 bar.

Dekompressionskamre skal kunne tilsluttes egen åndemiddelkilde med en kapacitet, der er tilstrækkelig til mindst 2 gange og på mindre end 2 minutter at kunne bringe trykket i kammeret op på et overtryk på 3 bar samt til under den for vedkommende dykning i henhold til godkendte dekompressionstabeller krævede dekompressionstid og ved det i tabellerne krævede tryk at kunne ventilere kammeret med mindst 30 l luft/ min for hver person, kammeret er beregnet til, jfr. endvidere § 64, stk. 2, vedrørende størst tilladte carbondioxid (CO2) partialtryk. Der skal endvidere være reserveåndemiddelkilde med samme ventilationskapacitet.

Behandlingskamre skal kunne tilsluttes egen åndemiddelkilde med en kapacitet, der er tilstrækkelig til 2 gange og på mindre end 2 minutter at kunne bringe trykket i kammer og personsluse op på et overtryk på 5 bar. Åndemiddelkilden skal endvidere kunne ventilere kammeret med 30 l luft/ min for hver person i kammeret i et tidsrum svarende til den i godkendte tabeller længste behandlingstid og ved det i tabellerne anførte tryk, jfr. endvidere § 64, stk. 2, vedrørende størst tilladte carbondioxid partialtryk. Der skal endvidere være reserveåndemiddelkilde med samme ventilationskapacitet.

Anvendes blandingsgas til dykning, dekompression eller behandling m. v., skal denne være af tilsvarende renhed som foreskrevet i § 61. Den skal forefindes og kunne tilføres i tilsvarende mængder og tryk som i §§ 60-64 anført, ligesom åndemodstand i åndemateriel for sådanne luftblandinger ikke må overstige godkendte værdier.

Syn m. m. af dykkermateriel, der anvendes i forbindelse med

Syn m. m. af dykkermateriel, der anvendes i forbindelse med

Inden nedennævnte kategorier af dykkermateriel tages i anvendelse i forbindelse med erhvervsmæssigt dykkerarbejde eller udlejes, skal det synes af statens skibstilsyn: 1. Åndemiddelkilder, jfr. §§ 22-28. 2. Dykkerudrustninger, jfr. §§ 5-8. 3. Dekompressionskamre, jfr. § 54. 4. Behandlingskamre, jfr. § 55. 5. Trykkamre for personophold eller -transport, jfr. § 56.

Konstateres der ved første syn af det i § 68 nævnte materiel, at dette opfylder de respektive bestemmelser i nærværende bekendtgørelse, udfærdiger statens skibstilsyn en attest herom. Attesten er gyldig i 2 år efter synsdatoen.

Inden attestens gyldighed udløber, skal det af attesten omfattede materiel underkastes fornyet syn af skibstilsynet, der påtegner attesten om opretholdelse af gyldigheden for en ny 2-årig periode, såfremt det er konstateret, at materiellet opfylder ovennævnte bestemmelser.

Attesten med eventuelle bilag skal opbevares ved dykkermateriellet, således at den til enhver tid på forlangende kan forevises skibstilsynet.

Når særlige forhold taler derfor, kan direktoratet tillade udsættelse med afholdelse af periodisk syn i indtil 3 måneder, såfremt der foreligger skriftlig bekræftelse fra ejeren og fra den dykker, der benytter materiellet, på, at dette er i forskriftsmæssig stand.

Direktoratet kan, når særlige forhold taler herfor, tillade, at periodisk syn på dykkermateriel foretages af en af direktoratet udpeget sagkyndig person.

Uanset de i stk. 1 og 2 anførte terminer, kan direktoratet fastsætte samme synsdato for materiel, der har samme ejer.

Såfremt der til dykkermateriel anskaffes nyt trykkammer, individuelt fremstillet åndemidddelbeholder til eksisterende kompressoranlæg og beholderanlæg, eller såfremt materiel eller dele heraf undergår reparation eller ændring af væsentlig betydning, skal statens skibstilsyn tilkaldes til kontrolsyn, inden materiellet tages i brug, og attesten skal påtegnes om anskaffelse, reparation eller ændring.

Skibstilsynet skal underrettes, såfremt der indtræffer en dykkerulykke med væsentlig personskade.

Skibstilsynet er til enhver tid berettiget til at underkaste dykkermateriellet et syn.

Såfremt det ved et syn konstateres, at dykkermateriellet ikke er i forsvarlig stand, kan statens skibstilsyn ved påtegning af attesten eller udfærdigelse af bilag til denne nedlægge forbud mod, at materiellet benyttes, før det er bragt i forsvarlig stand. Findes mangler af mindre væsentlig betydning, kan attesten eller bilaget gives en påtegning herom med angivelse af en dato, inden hvilken manglerne skal være afhjulpet.

Materiel, der ikke er i forskriftsmæssig stand eller ikke er omfattet af gyldig attest, kan af skibstilsynet forsynes med plombe, som ikke må brydes uden dettes tilladelse.

Skibstilsynet kan i nødvendigt omfang forsyne dykkermateriel - herunder eksisterende dykkermateriellet - med identifikationsmærker.

Det påhviler ejeren af dykkermateriellet, uanset om dette anvendes, at anmelde til statens skibstilsyn, hvor og hvornår de i §§ 68, 69 og 70, stk. 1, omhandlede syn vil kunne foretages.

Det påhviler ejeren såvel som enhver, der handler på hans vegne, at yde skibstilsynet al fornøden bistand ved dets undersøgelser.

Endvidere påhviler det ejeren ved salg af en dykkerudrustning, af trykkammeranlæg eller tilsvarende sammensætning af dykkermateriel at anmelde dette til direktoratet med angivelse af den nye ejers navn og adresse.

De i §§ 68, 69 og 70, stk. 1, givne bestemmelser om syn af dykkermateriel berører ikke den dykkeren efter dykkerlovens § 12 påhvilende pligt til, hver gang noget dykkermateriel skal tages i brug, selv at forvisse sig om, at de enkelte dele er i orden, samt til i fornødent omfang at instruere personel, der er beskæftiget i forbindelse med den pågældende dykkeropgave.

Syn af dykkermateriel, der ikke anvendes i forbindelse med

Syn af dykkermateriel, der ikke anvendes i forbindelse med

Statens skibstilsyn er til enhver tid berettiget til at foretage syn på dykkermateriel, uanset dette ikke anvendes erhvervsmæssigt eller udlejes.

Skibstilsynet skal underrettes, såfremt der indtræffer en dykkerulykke med væsentlig personskade.

Det påhviler ejeren, såvel som enhver der handler på hans vegne, at yde skibstilsynet fornøden bistand ved dets undersøgelser.

Straffebestemmelse

Straffebestemmelse

Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse kan straffes med bøde i medfør af lovens § 15, stk. 2.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1980.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 76 af 26. marts 1958 om dykkermateriel.

Eksisterende dykkermateriel, der er synet og godkendt af statens skibstilsyn i medfør af de hidtil gældende bestemmelser, og som i henhold til § 68 er synspligtigt, skal ved førstkommende syn efter 1. januar 1982 opfylde bestemmelserne, jfr. i øvrigt § 3, som er fastsat i denne bekendtgørelse.

Eksisterende dykkermateriel, kompressoranlæg, kamre for dekompression, behandling, personophold eller -transport, der i henhold til § 68 er synspligtigt, men som ikke har været synspligtigt i henhold til de hidtil gældende bestemmelser, skal for at blive betragtet som eksisterende materiel være anmeldt til direktoratet inden 1. maj 1980. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om materiellets fabrikat og type samt leveringstidspunktet.

Industriministeriet, den 7. februar 1980, den 7. februar 1980

/Erling Jensen/