Bekendtgørelse om betryggelse ved erhvervsdykkerarbejde

Denne bekendtgørelse finder anvendelse ved erhvervsmæssigt dykkerarbejde udført på dansk territorium eller fra dansk skib på dybder indtil 50 m med atmosfærisk luft som åndemiddel, jfr. dog stk. 2.

Ved dykninger med blandingsgas som åndemiddel skal de af direktoratet for statens skibstilsyn (i det følgende kaldet direktoratet) i hvert enkelt tilfælde fastsatte retningslinier følges.

Dykkerarbejder, reparationer, vedligeholdelse og lignende på udenlandsk skib er dog undtaget, såfremt arbejdet udføres af personer, der hører til det pågældende skibs besætning.

Med hensyn til definitioner henvises til § 1 i bekendtgørelse om dykkermateriel. Undtagelsesbestemmelser

Direktoratet kan undtage fra bestemmelserne i kapitel II-IV, når særlige forhold, særlige arbejdsformer eller anvendelse af særlige dykkerudrustninger samt dykkesystemer, jfr. § 8 i bekendtgørelse om dykkermateriel, efter direktoratets skøn gør dette nødvendigt eller forsvarligt.

Tilrettelægelse, personel, instruktion m. v.

Tilrettelægelse, personel, instruktion m. v.

Enhver dykning skal være tilrettelagt, så dykkerens, andet dykkerpersonels og hjælpepersonellets sikkerhed og helbred sikres bedst muligt, bl. a. under hensyn til opgavens art og omfang, dykkestedets geografiske placering, forholdene på stedet såsom dykkedybde, strøm-, temperatur-, vind- og besejlingsforhold, samtidige aktiviteter på stedet, afstand og transportmuligheder til læge eller hospital samt til det til rådighed værende materiel og personel.

Dykninger skal endvidere tilrettelægges, så dykkeren, hjælpepersonellet og andet dykkerpersonel opnår den fornødne hviletid. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at der i hvert døgn, regnet fra normal arbejdstids begyndelse, gives personellet en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer. Fravigelser for en enkelt hvileperiode kan, når arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, ske uden forudgående indhentet tilladelse fra direktoratet, hvor denne ikke kan indhentes i rette tid. En sådan fravigelse skal snarest meddeles skriftligt til direktoratet.

Ved erhvervsmæssigt dykkerarbejde, der udføres i forbindelse med anlægsarbejder ved nybygning eller reparation af kajanlæg, moler, kloakker og lignende, eller redningstjeneste, der udføres fra land, kommer de i lov af 23. december 1975 om arbejdsmiljø givne bestemmelser til anvendelse i det omfang, bestemmelserne i denne bekendtgørelse ikke er dækkende.

Det må ikke pålægges en dykker at dykke, såfremt han føler sig syg, utilpas eller på anden måde mindre egnet dertil.

Indehaveren af et erhvervsdykkerbevis må ikke genoptage dykning, før raskmelding (erklæring om arbejdsdygtighed) fra en læge har været forevist arbejdsgiveren i følgende tilfælde: a. Arbejdsudygtighed på grund af sygdom eller skade i mere end 20 dage. b. Indlæggelse på hospital eller klinik. c. Graviditet. d. Enhver sygdom eller tilstand, der medfører brug af optiske eller mekaniske midler. e. Enhver sygdom eller tilstand, der medfører regelmæssige eller tilbagevendende medikamental behandling. f. Hvis der i den helbredsmæssige godkendelsesperiode i øvrigt opstår tvivl om, hvorvidt dykkeren opfylder helbredskravene.

Arbejdsgiveren skal udpege en dykkeleder, såfremt 3 eller flere dykkere er beskæftiget med en dykkeropgave.

Dykkelederen skal have bestået de i bekendtgørelse om dykkerprøver anførte prøver, som giver ret til dykning med det til vedkommende opgave anvendte materiel, og skal kunne godtgøre at have mindst 2 års praktisk erfaring vedrørende dykning med dette materiel.

Dykkelederen må under varetagelse af sit hverv ikke deltage i dykning eller varetage opgaver, der er dykkelederen uvedkommende.

Dykkelederen er ansvarlig for tilrettelæggelse, gennemførelse, fordeling og ledelse af det med den pågældende opgave forbundne arbejde samt for, at alt dykke- og hjælpemateriel, der benyttes, er hensigtsmæssigt, funktionsdygtigt og i overensstemmelse med gældende bestemmelser.

Når dykning foregår, skal der for hver dykker føres en af industriministeriet godkendt dykkejournal. Hver indførsel skal underskrives af dykkelederen, og kopisider af det indførte skal opbevares af arbejdsgiveren i mindst 5 år efter dykningens udførelse. Udskrevne dykkejournaler skal af dykkeren opbevares i mindst 5 år efter sidste indførsel i journalen.

Såfremt en dykkeleder ikke er udpeget, påhviler det dykkeren udover de i dykkerlovens § 12 anførte pligter at forvisse sig om, at fornødent hjælpemateriel, -udstyr og værktøj m. v. er i orden.

Arbejdsgiveren udpeger i samråd med dykkeren en lineholder.

Lineholderen skal være fyldt 18 år samt have nødvendigt kendskab til de med hvervet forbundne pligter, til det anvendte materiel, dets betjening, til de benyttede signaler og til førstehjælp. Han skal ved erklæring fra en dykker kunne godtgøre gennem en basisuddannelse af have erhvervet det fornødne kendskab. Uddannelsen skal bestå i, at den pågældende i mindst 20 timer har assisteret en erfaren lineholder ved dykkeoperationer under forskellige forhold og dykkedybder.

Lineholderen må under dykninger ikke betjene mere end en dykker eller varetage opgaver, der er dykkerens sikkerhed uvedkommende.

Foretages dykninger, hvorunder dekompressions- eller behandlingskammer benyttes ved dykkestedet, skal en person, der ikke deltager i dykningen, og som har nødvendigt kendskab til betjening af kammer og brug af dykke-, dekompressions- og behandlingstabeller, befinde sig ved dykkestedet.

En reservedykker samt en reservelineholder skal være klar til øjeblikkelig undsætning, når der dykkes under særligt vanskelige eller risikobetonede forhold, f. eks. i overdækkede kanaler, i rør, i vanskeligt tilgængelige vrag eller under andre vanskelige forhold, eller der skal foretages lige så hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger, som skal godkendes af vedkommende dykker.

Personer, der er beskæftiget i forbindelse med dykning, skal af dykkelederen, eller når en sådan ikke er udpeget, af dykkeren være nøje instrueret om deres pligter og om forhold, der kan have betydning for dykkerens sikkerhed.

Personellet skal endvidere være orienteret om, at hvis en dykkerulykke med væsentlig personskade indtræffer, skal der af hensyn til senere undersøgelser snarest muligt afspærres for den i åndemiddelkilde og -fordelingssystem resterende åndemiddelmængde, medens åndemiddelmateriel så vidt muligt ikke må betjenes eller justeres, ligesom andet materiel anvendt under dykningen ikke må fjernes, før statens skibstilsyn har afholdt kontrolsyn.

Hjælpemateriel, -udstyr, værktøj m. v.

Hjælpemateriel, -udstyr, værktøj m. v.

Dykkestedet skal være afmærket med signalfigurer m. v. i overensstemmelse med de i gældende internationale søvejsregler samt de i bekendtgørelse om særlige regler for sejlads i visse danske farvande angivne bestemmelser.

Der skal være fornødne sikre kommunikationsmuligheder mellem skibe, fartøjer m. v., der deltager i dykkeoperationen.

Anvendes undervandstrykkamre, dykkerklokker eller lignende i forbindelse med dykningen, skal der være etableret telefonbindelse mellem disse og overfladen. Under dykning fra sådant materiel skal også dykkeren være i telefonforbindelse med overfladen.

Der skal forefindes materiel af sådan art og udformning, at dykkeren let og sikkert kan komme i og op af vandet.

Under arbejde på stillinger, ved ophold på dykkerlejder under forhaling samt under transport på dykkerplatforme eller lignende skal dykkeren være sikret mod fald.

Under dykning skal dykkeren gennem en livline til stadighed være i forbindelse med lineholderen.

Under dykning med åndemiddelforsyning fra overfladen skal dykkeren endvidere være i telefonforbindelse med lineholderen.

Under dykning med åndemiddelforsyning fra kilde, der frembæres af dykkeren, skal denne være i telefonforbindelse med lineholderen, såfremt dykkedybden overstiger 25 meter.

Under dykninger, hvor anvendelse af livline medfører forøget risiko for dykkeren, kan forbindelsen undtagelsesvis udelades, når der i stedet foretages andre lige så hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger, jfr. § 7 ( 1)

Drivskruer på skibe og fartøjer, der benyttes i forbindelse med dykning eller på dykkestedet, må ikke sættes i gang under dykning, medmindre de er således afskærmede, og sådanne forholdsregler er taget, at dykker, livline m. v. ikke kan tage skade, og medmindre dykkeren er underrettet.

Ved arbejde med kraner og lignende skal det hindres, at dykkeren udsættes for risiko ved tab af byrde, hjælpegrej m. v. eller ved »fiskning«.

Hjælpemateriel og -udstyr skal under dykning være hensigsmæssigt og solidt placeret eller fastspændt.

Værktøj og apparater, der medbringes og benyttes under dykningen, skal være indrettet, udformet og afskærmet således, at dykker, udrustning og materiel ikke kan tage skade.

Mekanisk virkende værktøj og apparater skal være indrettet, så de ikke utilsigtet kan sættes i gang, og så de automatisk standser, når de slippes af dykkeren. Sker energitilførslen til sådanne værktøjer og apparater fra overfladen, skal tilførslen let kunne afbrydes af lineholderen.

Dekompressions- eller behandlingskammer beregnet for det antal personer, der samtidig skal dekomprimeres, skal forefindes ved dykkestedet, når de i § 3 nævnte forhold tilsiger dette, eller når et af de under nedennævte stk. 2 og 3 omhandlede tilfælde foreligger.

Dekompressionskammer skal forefindes ved dykkestedet, såfremt: a. dykningen i henhold til godkendte tabeller fordrer dekompression af længere varighed end 30 minutter, eller b. der dykkes til større dybder end 40 meter, eller c. 3 eller flere dykkere deltager i dykning til større dybde end 25 meter, eller d. der under dykning til større dybde end 25 meter benyttes åndemiddel af anden sammensætning end atmosfærisk luft, eller e. der foretages dykning til større dybde end 25 meter uden anvendelse af bundlod med bundtov.

Behandlingskammer skal forefindes ved dykkestedet, såfremt: a. dykningen i henhold til godkendte tabeller fordrer dekompression af længere varighed end 60 minutter, eller b. 3 eller flere dykkere deltager i dykning til større dybde end 40 meter, eller c. der under dykning til større dybde end 40 meter benyttes åndemiddel af anden sammensætning end atmosfærisk luft.

I forbindelse med større arbejder kan direktoratet uanset bestemmelserne i stk. 3 kræve, at der forefindes et kammer ved dykkestedet.

Personer under dekompression skal overvåges, og personer under behandling i kammer skal være ledsaget af en hjælper i kammeret.

Ved ethvert dykkested skal der forefindes et af direktoratet typegodkendt førstehjælps- og genoplivningsudstyr og en undervandslygte, og til hver dykker skal der forefindes godkendte dykke-, dekompressions- og behandlingstabeller, beskyttelseshjelm samt et eksemplar af dykkerloven og de i medfør af denne udstedte bekendtgørelser.

Åndemidlers renhed, sammensætning, mængder, deklaration m. v.

Åndemidlers renhed, sammensætning, mængder, deklaration m. v.

Åndemidler skal med hensyn til renhed, sammensætning, mængde, deklaration m. v. opfylde bestemmelserne i kapitel VI i bekendtgørelse om dykkermateriel.

Inden en dykning påbegyndes, skal dykkeren være sikret åndemiddel af fornødent tryk og i tilstrækkelig mængde.

Anvendes atmosfærisk luft som åndemiddel under dykning, skal åndemiddelkilden ved en dyknings påbegyndelse indeholde mindst 1200 liter luft målt ved atmosfærens tryk.

Åndemiddelkilder, der ikke frembæres af dykkeren, skal dog under dykning til enhver tid indeholde reserveåndemiddel tilstrækkelig til 5 minutters ophold på dykkedybden, med mindre dykkeren kan tilføres tilsvarende åndemiddelmængde fra en særskilt reservekilde, som skal være tilsluttet og klar til brug, inden dykning påbegyndes.

Dykkere, der tilføres åndemiddel gennem slange fra overfladen eller fra dykkerklokke eller lignende, skal endvidere medbringe nødkilde indeholdende mindst 800 liter luft målt ved atmosfærens tryk.

Er en dykning tilrettelagt med trindekompression i vandet, skal åndemiddelkilden udover at indeholde tilstrækkeligt åndemiddel til dykningens gennemførelse endvidere ved opstigningens påbegyndelse indeholde tilstrækkeligt åndemiddel til, at den i henhold til godkendte tabeller fordrede dekompression kan gennemføres, eller der skal kunne tilføres dykkeren tilsvarende åndemiddelmængde fra en uafhængig reservekilde, der, såfremt åndemiddelkilden ikke frembæres af dykkeren, skal være tilsluttet og klar til brug, inden dykning påbegyndes.

Anvendes atmosfærisk luft som åndemiddel, skal forbruget under dekompression af en person i hvile regnes at være 30 liter luft pr. minut af det til dybden svarende tryk.

Dekompressionskamre skal kunne tilsluttes egen åndemiddelkilde med en kapacitet, der er tilstrækkelig til mindst 2 gange og på mindre end 2 minutter at kunne bringe trykket i kammeret op på et overtryk på 3 bar samt til under den for vedkommende dykning i henhold til godkendte dekompressionstabeller krævede dekompressionstid og ved det i tabellerne krævede tryk at kunne ventilere kammeret med mindst 30 liter luft pr. minut for hver person, kammeret er beregnet til, jfr. endvidere § 64, stk. 2, i bekendtgørelse om dykkermateriel vedrørende størst tilladte carbondioxid (CO2) partialtryk.

Behandlingskamre skal kunne tilsluttes egen åndemiddelkilde med en kapacitet, der er tilstrækkelig til 2 gange og på mindre end 2 minutter at kunne bringe trykket i kammer og personsluse op på et overtryk på 5 bar. Åndemiddelkilden skal endvidere kunne ventilere kammeret med 30 liter luft pr. minut for hver person i kammeret i et tidsrum svarende til den i godkendte tabeller længste behandlingstid og ved det i tabellerne anførte tryk, jfr. endvidere § 64, stk. 2, i bekendtgørelse om dykkermateriel vedrørende størst tilladte carbondioxid (CO2) partialtryk.

For dekompressions- og behandlingskamre skal der endvidere være reserveåndemiddelkilde med samme ventilationskapacitet som anført i stk. 3 og 4.

Andre trykkamre, der i forbindelse med dykning anvendes til ophold for eller transport af personer, skal opfylde de for dekompressions- og behandlingskamre anførte bestemmelser om åndemiddel- og ventilationsmængder i det omfang, disse efter deres hensigt kan komme til anvendelse.

Straffebestemmelse

Straffebestemmelse

Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse kan straffes med bøde i medfør af lovens § 15, stk. 2.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1980. Bestemmelsen om dykkejournaler i § 4, stk. 5, træder dog først i kraft den 1. april 1980.

Samtidig ophæves bekendtgørelse af 26. marts 1958 om betryggelse af dykkere.

Indtil det tidspunkt, hvor eksisterende dykkermateriel i henhold til § 77, stk. 1, i bekendtgørelse om dykkermateriel skal opfylde dennes bestemmelser, kan direktoratet fritage for fuldstændig opfyldelse af bestemmelserne i kap. III og IV i nærværende bekendtgørelse, når der anvendes eksisterende dykkermateriel.

Industriministeriet, den 7. februar 1980, den 7. februar 1980

/Erling Jensen N. J. Bagge/