Bekendtgørelse om administration af kapitel 3 i lov om varmeforsyning (Kapitel 3 bekendtgørelsen)
BEK nr 506 af 24/11/1980
§ 1
I henhold til lovens § 12 kan energiministeren, indtil der foreligger godkendte kommunale varmeforsyningsplaner, efter forhandling pålægge amtsråd og kommunalbestyrelser inden for nærmere fastlagte tidsfrister at udarbejde delplaner, der kan danne grundlag for gennemførelse af bestemte varmeforsyningsprojekter. Denne bekendtgørelse fastsætter de nærmere regler for delplaners udarbejdelse.
§ 2
Delplaner udarbejdes af kommunalbestyrelsen på grundlag af retningslinier fastsat af energiministeren.
I visse tilfælde udarbejder amtsrådet delplaner, jfr. nedenfor § 14.
Energiministeren kan bestemme, at bekendtgørelsens regler skal fraviges i særlige tilfælde. Kortlægning
§ 3
Til grund for en delplan skal der foreligge en kortlægning af varmeforsyningsforholdene i kommunen.
Kortlægningen foretages af kommunalbestyrelsen bl. a. i samarbejde med de forsyningsselskaber, der leverer ledningsbunden energi inden for kommunens område.
Resultaterne af kortlægningen fremsendes til amtsrådet og energistyrelsen. Delplanoplæg
§ 4
På grundlag af kortlægningen og et pålæg fra energiministeren udarbejder kommunalbestyrelsen et oplæg om afgrænsning og vurdering af de områder af kommunen, som må anses for egnede for kollektiv opvarmning.
Kommunalbestyrelsens oplæg til delplan fremsendes til amtsrådet og energistyrelsen.
§ 5
Amtsrådet vurderer ud fra regionale synspunkter delplanoplægget. Amtsrådet vurderer i den forbindelse delplanoplæggets forhold til amtsrådets overvejelser om den regionale varmeforsyningsplanlægning, affaldsplanlægningen, andre arealinteresser samt regionplanlægningens forudsætninger om byggeriets udvikling.
Vurderingen kan omfatte andre forhold af betydning for delplanlægningen.
Amtsrådets vurdering sendes til energistyrelsen og kommunalbestyrelsen senest 6 uger efter modtagelsen af oplægget.
§ 6
På grundlag af kommunalbestyrelsens oplæg til delplan samt amtsrådets vurdering optager energistyrelsen forhandling med kommunalbestyrelsen og amtsrådet om fastsættelse af de nærmere forudsætninger for det videre delplanarbejde (varmeplandirektiv), jfr. lovens § 12, stk. 2.
Til brug for direktivforhandlingerne kan energiministeren anmode amtsrådet om i samarbejde med kommunalbestyrelserne at sammenfatte delplanoplæg. Kommunalbestyrelsens udarbejdelse af delplaner
§ 7
Kommunalbestyrelsen udarbejder et forslag til delplan på baggrund af det i § 3 og § 4 nævnte grundlag og de af energiministeren fastsatte forudsætninger, jfr. § 6.
Delplanludarbejdelsen foretages efter forhandling med amtsrådet samt de forsyningsselskaber, der leverer ledningsbunden energi.
§ 8
Amtsrådet tager samtidig med delplanudarbejdelsen i samarbejde med kommunalbestyrelsen stilling til delplanlægningens forhold til regionplanlægningen, herunder til nødvendige arealreservationer.
§ 9
Kommunalbestyrelsen sender forslaget til delplan til amtsrådet og til energistyrelsen. Kommunalbestyrelsen offentliggør samtidig forslaget med adgang for offentligheden til at fremsætte bemærkninger inden for 6 uger fra tidspunktet for offentliggørelsen.
Amtsrådet afgiver udtalelse om delplanforslaget senest 6 uger efter modtagelsen af det.
§ 10
Kommunalbestyrelsen behandler amtsrådets udtalelse og eventuelle bemærkninger indkommet i forbindelse med offentliggørelsen.
§ 11
Når kommunalbestyrelsen har foretaget den i § 9 og § 10 foreskrevne behandling, sendes delplanforslaget påny til energistyrelsen bilagt indkomne bemærkninger samt kommunalbestyrelsens stillingtagen til forslaget og bemærkninger.
§ 12
Et forslag til delplan godkendes af energiministeren. I forbindelse hermed kan energiministeren efter forhandling med amtsråd og kommunalbestyrelser selv foretage ændringer eller pålægge vedkommende kommunalbestyrelse at foretage ændringer i delplanforslaget.
Energiministerens godkendelse kan betinges af opfyldelsen af nærmere bestemte vilkår.
§ 13
Energiministerens godkendelse af et forslag til delplan meddeles kommunalbestyrelsen, som foranlediger en offentliggørelse af den godkendte delplan. Amtsrådets udarbejdelse af delplaner
§ 14
Energiministeren kan pålægge amtsrådet at udarbejde forslag til delplan, der kan danne grundlag for gennemførelsen af varmeforsyningsprojekter af regional betydning, herunder regionale naturgasfordelingsledninger eller transmissionsledninger for varmt vand.
Amtsrådet udarbejder et forslag til delplan på baggrund af det i § 3 og § 4 nævnte grundlag og de af energiministeren fastsatte forudsætninger, jfr. § 6.
Delplanudarbejdelsen foretages i samarbejde med de berørte kommunalbestyrelser samt forsyningsselskaber, der leverer ledningsbunden energi.
§ 15
Amtsrådet sender forslaget til delplan til de berørte kommunalbestyrelser samt til energistyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal afgive eventuelle bemærkninger til amtsrådet senest 6 uger efter modtagelsen.
Samtidig med den i stk. 1 nævnte fremsendelse offentliggør amtsrådet delplanforslaget med adgang for offentligheden til at fremkomme med bemærkninger inden for 6 uger fra tidspunktet for offentliggørelsen.
Når amtsrådet har taget stilling til eventuelle bemærkninger efter stk. 1 og stk. 2, fremsendes delplanforslaget til energistyrelsen bilagt indkomne bemærkninger samt amtsrådets stillingtagen hertil.
§ 16
Bestemmelserne i § 12 og § 13 om energiministerens godkendelse af delplaner gælder tilsvarende for de af amtsrådet udarbejdede delplaner.
Amtsrådet foranlediger en offentliggørelse af en godkendt delplan. Regionale varmeforsyningsoversigter
§ 17
Til støtte for de lokale, regionale og statslige myndigheders arbejde med varmeforsyningsplanlægning skal amtsrådet i samarbejde med kommunalbestyrelserne udarbejde en oversigt over varmeforsyningsrelevante forhold i amtskommunen. Oversigten sendes til kommunalbestyrelsen og energistyrelsen.
Energiministeren kan pålægge amtsrådet at udarbejde en oversigt inden for en bestemt tidsfrist.
Den regionale varmeforsyningsoversigt skal sammenfatte amtsrådets overvejelser om lokalisering af særligt varmeproducerende og varmeforbrugende virksomheder samt kortlægge særlige potentielle varmeforsyningsmuligheder inden for amtskommunen. Oversigten skal endvidere indeholde resultater af kommunalbestyrelsernes kortlægning af varmeforsyningsforhold samt delplanlægning. Amtsrådet skal herudover i oversigten sammenfatte og vurdere forhold i anden planlægning, der kan være af betydning for varmeforsyningsplanlægningen, herunder affaldsplanlægningen. Offentliggørelse af delplanforslag og delplaner
§ 18
Offentliggørelsen i henhold til § 9 af forslag til delplaner skal ved kommunalbestyrelsens foranstaltning ske ved bekendtgørelse i lokale dagblade og/ eller ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen, og i øvrigt på den i kommunen sædvanligt anvendte måde. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysninger om de steder i kommunen, hvor delplanforslaget er fremlagt.
Bekendtgørelsen skal angive den periode på 6 uger, hvor delplanforslaget er offentligt fremlagt til bemærkninger.
Ved amtsrådets offentliggørelse af delplanforslag finder stk. 1 og stk. 2 tilsvarende anvendelse.
Offentliggørelse af godkendte delplaner, jfr. § 13 og § 16, bekendtgøres på den i stk. 1 nævnte måde. Andre bestemmelser
§ 19
I hovedstadsområdet varetager Hovedstadsrådet de opgaver, som med denne bekendtgørelse er henlagt til amtsrådene.
§ 20
Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
pre_paragraph (Kapitel 3 bekendtgørelsen) I medfør af § 9, § 12, stk. 1 og 2, samt § 36 i lov nr. 258 af 8. juni 1979 om varmeforsyning samt efter forhandling med de kommunale organisationer og organisationer for selskaber, der leverer ledningsbunden energi, fastsættes følgende: Bekendtgørelsens område
Energiministeriet, den 24. november 1980, den 24. november 1980
/Poul Nielson Niels Moe/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1980
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1980