Tilbage
Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser efter lov om beskyttelse af havmiljøet til miljøstyrelsen
BEK nr 525 af 03/12/1980
DanmarkBekendtgørelse1980
§ 1
Følgende beføjelser i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet udøves af miljøstyrelsen:
- Meddelelse af tilladelse i henhold til § 7, stk. 1, til udledning i havet af stoffer eller materialer med henblik på videnskabelig forskning af forureningsbekæmpelse eller på at bekæmpe forurening af havet.
- Adgang til midlertidigt at klassificere flydende stoffer i henhold til § 18, forinden de transporteres i bulk til eller fra dansk havn.
- Adgang til at træffe bestemmelse i henhold til § 26, om oprettelse og indretning af anlæg til modtagelse af rester af olie m. v.
- Meddelelse af tilladelse i henhold til § 27, stk. 1, til dumpning af stoffer eller materialer.
- Meddelelse af tilladelse i henhold til § 33, stk. 1, til afbrænding af stoffer eller materialer på havet.
- Udøvelse af syn og kontrol af forbrændingsanlæg i henhold til § 33, stk. 6.
- Adgang til at modtage indberetning i henhold til § 40 og § 41 om forurening af havet med olie m.v., samt om dumpning eller afbrænding på havet uden tilladelse.
- Adgang til at træffe afgørelse i henhold til § 45, stk. 1 og 2, over for skibe og platforme, om forbud mod fortsat sejlads eller andre aktiviteter, eller påbud om, at sejlads eller andre aktiviteter skal følge bestemte retningslinier, samt adgang til at træffe afgørelse i henhold til § 45, stk. 3, om yderligere foranstaltninger for at forhindre eller bekæmpe forurening, der kan medføre alvorlige skader for havmiljøet.
- Adgang til at træffe afgørelse i henhold til § 46, stk. 2, over for ejeren af et skib eller platform om sikkerhedsstillelse, samt om tilbageholdelse af skibet eller platformen indtil sikkerhed er stillet.
§ 2
Afgørelser truffet af miljøstyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, medmindre afgørelsen kan påklages til miljøankenævnet, jfr. lov om beskyttelse af havmiljøet § 53.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. december 1980, jfr. dog stk. 2.
Stk. 2
Bekendtgørelsens § 1, nr. 2, træder i kraft samtidig med ikrafttræden af lovens § 18.
pre_paragraph I henhold til § 50 i lov nr. 130 af 9. april 1980 om beskyttelse af havmiljøet fastsættes:
Miljøministeriet, den 3. december 1980, den 3. december 1980
/Erik Holst H. Hummelmose/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1980
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1980