TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Rigshospitalets styrelse

BEK nr 595 af 18/12/1980

DanmarkBekendtgørelse1980

§ 1

Rigshospitalet ledes af en bestyrelse på 17 medlemmer. Bestyrelsen varetager sin opgave under ansvar over for undervisningsministeren.

§ 2

Rigshospitalets daglige ledelse forestås af en direktion. Direktionen forestår bestyrelsens sekretariatsforretninger.

§ 3

Undervisningsministeren beskikker for 4 år ad gangen bestyrelsens formand og 16 andre medlemmer.

Stk. 2

Af de 16 medlemmer udpeges 10 således: 1 af indenrigsministeren, 1 af sundhedsstyrelsen, 2 af Amtsrådsforeningen i Danmark, 1 af Frederiksborg amtskommune, 1 af Københavns amtskommune, 1 af Roskilde amtskommune, 1 af Frederiksberg kommune og 2 af Københavns kommune.

Stk. 3

Undervisningsministeren udpeger de 6 øvrige medlemmer.

Stk. 4

Undervisningsministeren kan beskikke suppleanter for bestyrelsens medlemmer.

Stk. 5

Har et medlem forfald, har suppleanten adgang til at deltage i bestyrelsens møder på lige fod med de øvrige medlemmer.

§ 4

I bestyrelsens møder deltager direktionen uden stemmeret.

Stk. 2

I bestyrelsens møder deltager endvidere, ligeledes uden stemmeret, lægerådets formand, forstanderinden for sygeplejen og to repræsentanter valgt af og blandt personalerepræsentanterne i hovedsamarbejdsudvalget.

Stk. 3

I særlige tilfælde kan bestyrelsen beslutte, at alene bestyrelsens medlemmer deltager i bestyrelsens møder eller i behandlingen af enkeltsager.

Stk. 4

Bestyrelsen kan tillade, at der deltager yderligere repræsentanter for hospitalet i bestyrelsens møder for at belyse særlige sager eller særlige synspunkter bl. a. for de institutioner, der er integreret i Rigshospitalet.

§ 5

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Stk. 2

Beslutning træffes ved almindeligt stemmeflertal. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende.

§ 6

Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden, der indsendes til undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser, til godkendelse.

§ 7

Bestyrelsen skal følge de bestemmelser, som undervisningsministeriet eller andre myndigheder fastsætter, og skal overholde givne bevillinger. Bestyrelsen skal endvidere respektere pålæg fra undervisningsministeriet vedrørende behandlingen af enkeltsager.

§ 8

Bestyrelsen kan tage ethvert spørgsmål vedrørende Rigshospitalets drift og planlægning op til behandling.

Stk. 2

Bestyrelsen skal behandle alle sager, der er af principiel karakter eller større rækkevidde, hvad enten disse kan afgøres af bestyrelsen selv eller efter gældende regler eller sagens karakter skal forelægges for undervisningsministeriet. Bestyrelsen skal herunder behandle forslag til Rigshospitalets bidrag til bevillingslove, ekstraordinære bevillingsansøgninger, bidrag til statsregnskab og bevillingskontrol, udkast til bestemmelser om takster, forslag til aftaler med sygehuskommuner om benyttelse af Rigshospitalet, spørgsmål om indpasning af Rigshospitalet i den overordnede sygehusplanlægning samt væsentlige spørgsmål om Rigshospitalets indre struktur og funktion, jf. § 9.

Stk. 3

Bestyrelsen afgiver udtalelse til undervisningsministeriet i de spørgsmål vedrørende Rigshospitalet, som undervisningsministeriet forelægger bestyrelsen.

§ 9

Bestyrelsen skal fastsætte bestemmelser om, i hvilket omfang direktionen kan træffe afgørelse uden forelæggelse for bestyrelsen, og om, i hvilket omfang der kan disponeres, bl. a. over givne bevillinger, af Rigshospitalets funktionschefer og andre bevillingsansvarlige ledere m. fl., herunder ledere ved de institutioner, der er integreret i Rigshospitalet. Reglerne indsendes til direktoratet for de videregående uddannelser til godkendelse.

Stk. 2

Bestyrelsen udarbejder regler om sammensætning og funktion for Rigshospitalets lægeråd, bl. a. under hensyntagen til de integrerede institutioner. Reglerne indsendes til direktoratet for de videregående uddannelser til godkendelse.

Stk. 3

Bestyrelsen behandler spørgsmål om samarbejdsudvalg for Rigshospitalet, ligeledes under hensyntagen til de integrerede institutioner.

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1981.

Stk. 2

Indtil bestyrelsen har fastsat bestemmelser i henhold til § 9, har repræsentanter for de integrerede institutioners administrative ledelse, lægeråd, sygeplejeledelse og samarbejdsudvalg adgang til uden stemmeret at deltage i bestyrelsens møder ved behandling af spørgsmål, der vedrører disse, jf. § 4.

pre_paragraph I henhold til § 5, stk. 1, jf. §§ 2, 3, 4 og 6, i lov nr. 277 af 16. juni 1980 om Rigshospitalets styrelse fastsættes:


UNDERVISNINGSMINISTERIET, DEN 18. DECEMBER 1980

/DORTE BENNEDSEN Ida Dybdal/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1980
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1980